Good Enough- {1D}

OBS! Dette er 2'eren til Blackout!
Efter at Bella kom væk fra sin far, og flyttede ind hos sin mor, har alting været perfekt. Det er nu snart en måned siden, at Bella blev kærester med Harry, og Bella begynder at lære ulemperne ved at date en berømthed, og spørgsmålet er, om Bellas og Harrys forhold er stærkt nok. Desuden opdager hun også, hvordan tiden med hendes far har påvirket hende, og vil hun nogensinde kunne glemme alt om ham?

74Likes
240Kommentarer
17512Visninger
AA

20. Numb ~ part 2

Det har været svært at koncentrere sig de seneste dage. Jeg har bare tænkt på Harry, og de andre drenge, og savnet dem til døde. I dag er det torsdag, hvilket vil sige, at der stadig er næsten halvanden uge til de kommer tilbage. Men det betyder også, at der er gået over en uge, hvor jeg ikke har rørt kniven. Og det er jeg ret stolt af, for jeg var meget tæt på at falde tilbage i en dum vane.

En grund til, at det er gået så godt herhjemme, kan være, at jeg ikke har fulgt så meget med i medierne. Jeg ser ikke rigtig fjernsyn, er ikke så meget på internettet, og jeg holder mig i den grad væk fra sladderblade! For hvis jeg ikke hører nogle rygter, så har jeg intet at bekymre mig over! Sådan da, jeg kan altid blive nervøs, fordi jeg ikke aner, hvad de går og laver, men det ryster jeg af mig.

Jeg står foran mit spejl, og binder mit hår op i en høj hestehale. Jeg har taget den hoodie, som jeg lånte af Harry på. Jeg gav ham den aldrig tilbage, og ikke for noget, men det har jeg det godt med, for jeg elsker den virkelig meget! Og nu hvor han ikke er her, så minder den mig om ham. Det eneste minus er, at jeg ikke har vasket den. Jeg er bange for, at duften af Harry vil gå væk. Kald mig dum, men det er vigtigt for mig, at den dufter af ham. 

Jeg smiler til mit eget spejlbillede, og tager mit overtøj på. Det var ekstremt nødvendigt, eftersom det er hundekoldt udenfor! Jeg griber fat i min skoletaske, og svinger den over skulderen, mens jeg går hurtigt ud af mit værelse. "Hav en god dag!" råber jeg til min mor, som sidder i køkkenet. "I lige måde!" når jeg at høre hende råbe tilbage, før jeg smutter ud af hoveddøren. Jeg lunter ned til busstoppestedet, og fem minutter efter kommer min bus.

***

Engelsk timen var fin nok, lidt kedelig som sædvanlig, og jeg er netop gået ind til biologi. Skolen er virkelig det sidste, som jeg orker lige nu. Jeg sætter mig ved mit sædvanlige bord, og tripper lidt med fødderne for at slå tiden ihjel, inden min lærer kommer. Efter fem minutter går døren op, men det er ikke min lærer som kommer ind. Det er vores vicerektor, og hun går ind, og stiller sig oppe ved katederet. "Må jeg bede jer om jeres opmærksomhed!" forlanger hun, og stiheden breder sig i lokalet. "Mr. Higson er desværre forsinket, så I skal arbejde alene, indtil han kommer tilbage." Hun giver os ikke yderligere informationer, og går sin vej igen. Klassen bryder straks ud i larm. Som om, at vi kommer til at lave noget produktivt, mens min lærer er væk.

Jeg gider heller ikke lave noget, så jeg læner mig bare ind over bordet, og hviler mine øjne. Jeg har ikke fået meget søvn i nat. Pludselig rømmer en stemme sig, og jeg løfter sløvt hovedet. Ella står foran mit bord, med et lumskt smil. "Heej Bells," siger hun hånligt. Jeg stirrer utilfredst på hende. Hvor vovede hun at bruge Marks kælenavn til mig!

"Er du træt?" spørger hun. Jeg nikker. "Ja... og?" mumler jeg koldt. Ella smiler til en af de andre bag hende. "Det kan være, at du har haft problemer med at sove, fordi din perfekte kæreste har skiftet dig ud i løbet af natten!"

Hendes ord får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. "Hvad mener du?" spørger jeg desperat, og kigger nervøst på hende. Først nu ser jeg, at hun står med et magasin i hånden. "Du har måske ikke hørt noget om det?" spørger hun, og slår lidt ud med det sammenrullede magasin. Bagefter smider hun det på mit bord, så forsideoverskriften stirrer op på mig.

"'Harry Styles set sammen med Taylor Swift!- Haylor over Berry?'" læser Ella højt. "Tænk, ikke nok med, at han har skiftet dig ud, det er oven i købet med Taylor Swift! Men hvem kan bebrejde ham?"

Jeg synker en klump, og kigger på billedet bag teksten. Harry... og Taylor Swift? Kunne han virkelig finde på at vælge hende over mig? Jeg ved godt, at hun er berømt, men... Harry elsker da mig, gør han ikke? Klynkene sætter sig fast i min hals. Jeg vil og ikke tro på det! Mine negle borer sig ind i mine håndflader. "Få det blad væk fra mig," vrisser jeg, og vender hovedet væk fra det. "Det er bare rygter det hele!"

"Er du nu helt sikker på det?" spørger Ella. Jeg kigger op på hende. "Hvad nu hvis det er sandt? Hvordan vil du finde ud af det? Næsten alle tror på det, og selv hvis Harry benægter det, så kan man aldrig være helt sikker vel? Det er da klart, at han vil holde en affære skjult, så kan du virkelig stole på, hvad han siger?" siger hun overbevisende.

Alt indeni mig fryser til is. Det hun siger, giver jo mening. "Jeg... jeg spørger bare nogle af de andre drenge," mumler jeg. Ella ryster opgivende på hovedet, og smiler triumferende. "Bella, tænk dig nu om. De er Harrys allerbedste venner, mon ikke bare at de vil hjælpe ham med at skjule det? Det er lutter løgne."

Jeg kniber øjnene sammen, og prøver at lukke hendes ord ude. "Du tager fejl," hvæser jeg lavt. Harry bad mig om at stole på ham. Jeg måtte ikke lytte til folk som Ella, det er ikke dem, som jeg stoler på. Jeg stoler på drengene, og på Harry. Jeg ville ikke tro noget, før de havde 'godkendt' det. "Hvad siger du?" spørger Ella hånligt, og læner sig ind over mit bord. Jeg kigger op, og ser ind i hendes kolde blå øjne.

"Du tager fejl!" skriger jeg ind i hovedet på hende. En stilhed breder sig i klassen, og alle vender sig mod os. "Du ved ikke en skid! Det er bare et dumt rygte!" fortsætter jeg, og rejser mig hurtigt op, så min stol vælter. Hun ved ingenting! Hun er bare jaloux, og prøver at hyle mig ud af den.

"Er det bare et rygte?! Jamen lad os da se, om alle er enige med det!" siger Ella, og vender sig mod resten af klassen. Hun tager magasinet op i hånden, og holder det op i luften. "Hvor mange tror, at det med Harry Styles og Taylor Swift er rigtigt?" spørger hun ud i klassen. Samtlige hænder flyver op i luften, hvilket får håbet indeni mig til at dale. Kun 5 mennesker ud af 23 sidder med hånden nede. Jeg kigger fortvivlet på dem alle sammen. Tror de virkelig på det? Er der så mange, som tror på det? Jeg snapper efter vejret for at holde tårerne på plads.

"I er alle sammen idioter!" råber jeg højt, og kniber kort øjnene sammen. "Det er et idiotisk rygte, og I er alle sammen idioter, fordi I tror på det!"

"Eller måske benægter du bare sandheden!" lyder en stemme. Jeg ved ikke, hvem der sagde det, men det var en i klassen. Mit blik bliver mere og mere trist. Jeg føler mig besejret. Træt. Som om jeg har brugt for mange kræfter. Måske er det, de siger, sandt, jeg benægter bare det hele. Jeg kigger rundt i klassen. Deres blikke hviler på mig, og det er ikke nogle venlige blikke. Jeg ryster på hovedet, og pakker hurtigt mine ting sammen.

"Stikker du nu af igen?" spørger Ella hoverende. "Du stikker altid af!" Min krop stivner. Det er også rigtigt. Hver gang noget bliver for meget for mig, så stikker jeg halen mellem benene. Jeg løber min vej. Hvor tit er jeg faktisk blevet og kæmpet for noget? Ikke særlig tit. Og jeg bliver heller ikke denne her gang. Mine fødder bærer mig hen over gulvet, og hen imod udgangen. "Brænd op i helvede, jer alle sammen!" vrisser jeg lavt, mens jeg hiver døren op, og går ud af den med hastige skridt.

Jeg løber ud af skolen. Så hurtigt jeg kan. Jeg vil ikke se nogen lige nu. Eller være i nærheden af nogen. Og der er heller ingen, som skal se på mig. Jeg følte mig udstillet oppe i min klasse, og jeg havde det som om, at alle var imod mig. Jeg snøfter kort, mens jeg begiver mig hjemad. Det kan være, at en gåtur kan få mig til at køle lidt ned.

Og det med at køle ned virker da bogstaveligt. En isnende vind kommer imod mig, mens jeg går, så jeg strammer mit halstørklæde. Mit hjerte virker lige så koldt som vejret. Det er som om, jeg bare er helt tom indeni. Jeg kigger op mod himlen. Gad vide, om der er varmere i New York? Men det er der sikkert, drengene er jo dernede. Jeg klukker lidt over min egen joke. Den er dårlig, men det er rart, at jeg da kan få mig selv til at smile... selvom det lyder ekstremt ynkeligt.

Efter en gåtur på lidt over en halv time, er jeg foran mit hjem. Jeg finder mine nøgler frem, og låser mig ind. Min mor er heldigvis ikke hjemme, på det her tidspunkt af dagen. Mine hænder føles som istapper, og jeg beslutter mig for at lave noget te. Jeg sætter noget vand over, mens jeg tager mit overtøj af, og smider min taske på mit værelse. Bagefter finder jeg en kop i skabet, og stiller den på bordet, hvorefter elkedelen siger klik. Vandet er altså kogt færdigt. Jeg putter noget te ned i et tebrev, og ligger det i min kop, hvorefter jeg hælder det kogende vand over. På en kold november dag som denne her, så er det godt med noget te. En halv teskefuld sukker bliver smidt ned i teen, og mine hænder griber fat om koppen.

Mine hænder er så kolde, så det føles, som om jeg stikker dem ind i et bål, da jeg holder om teen. Jeg skærer en grimasse, og skynder mig ind i stuen med teen, hvorefter jeg sætter den på det lille stuebord. Jeg sætter mig i sofaen, trækker fødderne op under mig, og tænder for fjernsynet. Jeg orker ikke at finde noget interessant, så jeg lader den blive på nuværende kanal. Elastikken i mit hår bliver fjernet, og smidt på gulvet, hvorefter jeg langsomt tager teen til mig, og puster forsigtigt på den, inden jeg tager en tår. Den varme væske løber ned gennem min hals, og løsner op for alle de gemte hulk, som havde sat sig fast.

Hvad skal jeg gøre? Jeg vil så gerne stole på Harry, og det gør jeg egentlig også. Men jeg har det med at blive påvirket af andres meninger. Og derfor er jeg forvirret lige nu. Så mange mennesker tror sikker på det rygte. Men hvad med mig? Hvad tror jeg? I sidste ende er det vel det, som er det vigtigste. Jeg kigger på uret på fjernsynet. Klokken er kun lidt over 11, så Harry ligger sikker stadig og snorker ovre i USA. Jeg har brug for at snakke med ham. Jeg tror, det er det eneste, som kan berolige mig helt. Heldigvis skal jeg skype med dem i morgen aften, og det glæder jeg mig virkelig til.

Der går overraskende kort tid, før jeg kan se bunden af min kop. Jeg må have drukket min te hurtigere end normalt. Jeg stiller koppen fra mig, og lægger mig ned på sofaen. Forsigtig gnider jeg mig i øjnene. De føles ømme. Med et suk ligger jeg mig på maven, og stønner højt ned i sofapuden under mig. Jeg ligger sådan i et stykke tid, indtil fjernsynet får min opmærksomhed.

"Og nu til noget mere Hollywood sladder! Harry Styles, fra det kendte boyband One Direction, blev i går set sammen med country sangerinden Taylor Swift!" Jeg ryster på hovedet af den skavede værtinde inde i tv'et. Hendes hvide tænder, og overbegejstrede attitude irriterer mig. "Flere kilder har hævdet, at Taylor har noget for Harry!" Jeg stirrer vredt på billedet af Taylor Swift. Bitch, du kan lige vove på det!

"Fans har spurgt Harry på hans twitter, om han virkelig er sammen med Taylor! Det har nemlig chokeret en masse fans, eftersom Harry allerede er i et forhold med 15-årige Bella Spring!" Jeg himler med øjnene, og laver en grimasse. De viser et billede af mig, og jeg synes godt, at de kunne have valgt et bedre et. Jeg ligner en hvalros, på det de har valgt.

"Den 18-årige superstjerne var dog hurtig til at benægte alle rygterne, og han tweetede følgende: '@Harry_Styles: Of course I'm not dating Taylor! We were just together for 10 minutes, I love Bella, you know that.' og senere tweetede Zayn, også fra One Direction, følgende: '@zaynmalik: said it before, let's not believe everything we read .'!"

Et smil kryber hen over mit ansigt. Både Zayns og Harrys tweet gør mig glad. Jeg har vist ingen grund til at være bekymret. Jeg leder efter fjernbetjeningen, så jeg kan slukke for fjernsynet, men endnu en gang får det min opmærksomhed.

"Men når alt er sagt, så man i går aftes den 18-årige sanger feste med ingen ringere end Taylor Swift, og de var senere set, hver for sig, gå ind på det samme hotel! Er Harry Styles mon virkelig utro?"

Mit blik stivner, mens billederne kører hen over skærmen. De viser det, som værtinden lige forklarede, og mit hjerte river sig lige så stille midt over. Det ser helt ægte ud. Det ser virkelig ud som om, at Harry er mig utro. Men. Men han skrev jo, at han elskede mig! Og han skrev, at det var løgn! Og Zayn var med til at benægte det, han skrev, at man ikke skulle tro på alt, hvad man læser! Men er som om, at de billeder skygger for alt, de har sagt eller skrevet.

Jeg kører fortvivlet en hånd igennem mit hår, og ugler det kraftigt, mens jeg skriger. Jeg tager fat i en af sofapuderne, og kyler den tværs gennem lokalet, så den rammer fjernsynet. Der sker ikke noget med fjernsynet, men jeg rammer min tekop på vejen, og den begynder at trille ud over kanten af sofabordet. Jeg hører den ramme gulvet, men den smadrer heldigvis ikke. Jeg tvinger mig selv til ikke at græde, hvilket får en stor knude til at opstå i min hals. Min krop ryster svagt, mens jeg hiver mig i håret.

Jeg skriger ned i sofaen, så højt jeg overhovedet kan. Det hele er noget lort. Tårerne hober sig op i mine øjne. Jeg kigger op, og bider mig i læben for at spærre gråden inde. Langsomt rejser jeg mig fra sofaen. Fjernsynet larmer stadig, men denne gang distraherer det mig ikke. Jeg går sløvt ind på mit værelse, og lader mig dumper ned på gulvet. Jeg kravler slapt hen til min seng, og løfter min hovedpude. Det lille skarpe stykke metal smiler nærmest til mig, som om det føler, at jeg har overgivet mig. Mine fingre griber blidt fat rundt om kniven. Jeg sætter mig op ad min seng, og studerer kniven. 

Hvad har jeg gang i? Jeg ødelægger det bare for mig selv! Harry vil opdage det med det samme! Jeg er sikker på, at han vil tjekke mine arme, så snart han ser mig igen. Og han bliver rasende, hvis han ser en ny rift.

Men jeg behøver jo heller ikke at skære mig på armen? Jeg kan gøre det et sted, hvor han ikke lige umiddelbart ser det. Og jeg er nødt til det, for jeg kan ikke sidde inde med smerten og usikkerheden. Jeg tager min hoodie helt af. Der skal ikke komme blod på den. Bagefter hiver jeg mine bukser af, og kigger grundigt på mine lår. Jeg bliver enig med mig selv om, at det er et godt sted. Forsigtigt men kraftfuldt fører jeg knivens eg hen over huden på indersiden af mine lår. Jeg prøver at skære så lang tilbage som muligt, og til sidst er der en rift, som man ikke lige vil få øje på.

Blodet flyder ud af riften, og jeg tørrer det lidt febrilsk væk. Min ene hånd bliver smurt ind i blod, inden jeg finder et håndklæde ligge på gulvet. Jeg tørrer blodet væk, og venter på, at blødningen stopper. Mit hoved dunker, og jeg lægger det tilbage, mens jeg lukker øjnene, og lader smerten sive lidt ud. Mine øjne flyver op, da jeg pludselig hører nogen, som banker på min hoveddør. Jeg smider håndklædet fra mig, og leder desperat efter noget at tage på benene. Jeg finder nogle løse shorts, som jeg hurtigt smutter i, og så går jeg ud for at åbne døren. Jeg prøver at lade være med at bruge mit højre ben, hvor riften er, for meget. Det vil få blodomløbet til at køre rundt, og så begynder det muligvis at bløde igen.

Jeg åbner døren, og ser en skræmt Mark stå ude foran. "Bella!" siger han med en smule rædsel i stemmen. "Hvorfor er du hjemme?! Hvorfor tog du hjem fra skole?!" Jeg tager en dyb indånding, og træder væk fra døren, som tegn til, at han skal gå ind. Mark gør som følgende, og stiller sig med krydsede arme, som om han forlanger et svar. "Ella fortalte mig om et rygte... om Harry og Taylor." fortæller jeg, og kigger op på Mark. Hans øjne udstråler lidt tristhed.

"Vidste du noget om det?" spørger jeg. Han nikker. "Jeg ville ikke belaste dig med det. Det er jo bare et dumt rygte." siger han. Jeg glipper lidt med øjnene. "Men det slog mig i hvert fald helt ud, jeg havde brug for at tage hjem. Og da jeg så kom hjem, så var der noget i fjernsynet om det der rygte." siger jeg skrøbeligt.

"Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro, Mark, det hele så så virkeligt ud. Hvad nu hvis Harry faktisk har valgt Taylor Swift over mig?" Mark går hen til mig, og tvinger mig til at se på ham, ved at tage fat om min kæbe. "Tag dig sammen! Stop med at sige sådan noget, du ved godt, det ikke er sandt!" råber han. "Nej det er jo det, jeg ikke ved!" råber jeg tilbage, og lægger min hånd rundt om hans håndled, så jeg kan fjerne hans greb om mig. Han tager vredt sin hånd til sig, og kigger på den.

"... det mener du bare ikke," mumler Mark, og kigger så på min hånd. Han tager fat i mit håndled, og løfter min hånd op, så han kan se blodet på den. Jeg havde helt glemt, at der var kommet blod på den. "Tager du pis på mig!" råber han. "Hvad fuck skal det her forestille Bella!" Hans stemme er bebrejdende, og ikke den mindste smule forstående.

"Ved du, hvor såret og rasende Harry bliver, hvis han finder ud af det her?!" råber han. Jeg holder kort vejret. "Han finder ikke ud af det," siger jeg koldt, og hiver min hånd til mig. Mark knytter arrigt næven, og for første gang i de mange år, vi har kendt hinanden, er jeg faktisk lidt bange for ham. "Det her er gået for vidt Bella! Du har bare at sige det her til Harry i morgen!" beordrer han, og holder truende en finger op foran sig. 

"Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal gøre!" skriger jeg. Jeg havde håbet, at han ville støtte mig, som han plejede. "Hvis du ikke gør det, så gør jeg!" truer Mark. Jeg kniber vredt øjnene sammen. "Og hvordan har du tænkt dig at gøre det?! Du kan på ingen måde komme i kontakt med ham, eller nogle af de andre drenge! Og hvis du fortæller dem noget, så snakker jeg aldrig til dig igen!" svarer jeg igen med en vred stemme.

"Det bliver værst for dig selv, for det er ikke mig, som ingen venner har i skolen!" hvæser han. Hans ansigt bløder straks op. Jeg holder chokeret vejret. Hvor vovede han?! Hvordan kunne han sige sådan noget! "Bella, undskyld, det mente jeg ik-" "Ud af mit hus!" skriger jeg, og peger mod døren. Jeg sørger for ikke at kigge på Mark. Det svin skal bare ud! Vreden pumper rundt i mine årer.

"Bella, jeg gik over grænsen, undsk-" "UD AF MIT HUS! NU!" skriger jeg højt, mens tårerne sprøjter ud af mine øjne. Jeg skubber til ham, og peger mod døren igen. Han kigger undskyldende på mig, men jeg er kold over for det lige nu. Jeg går lidt bagud, og Mark fryser foran døren. "Skrid! Fuck af!" råber jeg, og samler koppen, som jeg tabte tidligere, fra gulvet op, hvorefter jeg kyler den hen imod Mark. Jeg rammer ved siden af, men det var også meningen. Han kigger skræmt på mig, og jeg råber bare skældsord af ham, indtil min hals bliver tør. Jeg giver op, og kryber mig sammen på gulvet i fosterstilling, mens jeg bare græder, at han skal gå sin vej.

Nu har jeg da først ødelagt det for mig selv! Jeg har muligvis lige mistet mine bedste ven! Og jeg føler mig helt tom indeni. Det er som om, der slet ikke eksisterer følelser indeni mig lige nu. Mit hjerte er bare et sort hul, og jeg kan ikke andet end at græde. Hvem kunne have troet, at man kunne blive så ulykkelig og tom, når man har en kæreste. Jeg havde troet, at det hele ville blive godt. Jeg efterlod den gamle Bella i mit gamle hus. Men det føles som om, hun har sneget sig frem de sidste par uger. Jeg var så sikker på, at jeg havde mistet hende. Jeg vil ikke være hende! Den nye Bella, som hverken skærer i sig selv, eller er ulykkelig, er meget bedre!

Pludselig mærker jeg et par arme rundt om mig, og jeg orker ikke at fjerne dem. "Jeg går ingen steder." mumler Mark, og selvom jeg er rasende, så er jeg taknemmelig. Jeg tror heller ikke, at jeg ville klare at være alene lige nu. Og hvad for en ven ville Mark være, hvis han gik, mens jeg havde sådan et her sammenbrud? Mark tager en dyb indånding. "Det hele skal nok ordne sig på en eller anden måde Bella, det er jeg sikker på."

 

I've become so numb, I can't feel you there

Become so tired, so much more aware

I'm becoming this, all I want to do

Is be more like me and be less like you- Numb, Linkin Park

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej alle sammen, her er så anden del af kapitlet fra i.... fredags? Det tror jeg ;p

Men anyways, jeg håber I nyder det. Fortæl endelig, hvad I synes om det, og hvad I tror/håber der skal ske<3 Tak for jeres støtte<3

(Ikke rettet helt igennem sorreh<3)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...