Good Enough- {1D}

OBS! Dette er 2'eren til Blackout! Efter at Bella kom væk fra sin far, og flyttede ind hos sin mor, har alting været perfekt. Det er nu snart en måned siden, at Bella blev kærester med Harry, og Bella begynder at lære ulemperne ved at date en berømthed, og spørgsmålet er, om Bellas og Harrys forhold er stærkt nok. Desuden opdager hun også, hvordan tiden med hendes far har påvirket hende, og vil hun nogensinde kunne glemme alt om ham?

74Likes
240Kommentarer
16918Visninger
AA

4. Misery

Harrys synsvinkel

Jeg flår døren til lejligheden op, og smækker den arrigt efter mig, hvorefter jeg stønner højt, og går ind i stuen. "Hvordan gik det?" spørger Louis, som sidder i sofaen. 

"Hvad tror du selv?!" vrisser jeg, og fortryder det lidt bagefter. Det er jo ikke Louis' skyld, men jeg er bare så.... ARGH! Frustreret! På grund af 7 ligegyldige ord, har jeg næsten mistet Bella. Det værste er, at jeg ikke engang må sige undskyld. Hun overreagerer. Det gør hun altså!

"Undskyld, jeg spurgte jo bare." svarer Louis, og tager sine hænder op foran sig. Jeg ryster på hovedet, og tager min jakke. "Undskyld Louis, jeg er bare... skuffet."

"Så hvad skete der helt præcis?" spørger han, og kigger på mig. Jeg fortalte alt fra første gang jeg bankede på, og til jeg blev skubbet ud af hendes dør. Bagefter dumpede jeg ned i sofaen, og kørte forvirret mine hænder igennem mit hår. "Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre Lou. Hun vil ikke have noget med mig at gøre. Det sagde hun selv." Jeg begraver mit ansigt i mine hænder, med mine albuer placeret på mine knæ.
"Hey, det skal nok gå! Det her er bare et mindre bump på vejen. I overreagerer begge to." siger Louis, og klapper mig på ryggen.

Begge to?! Hvordan i al verden overreagerer jeg?! "Hvad er det egentlig du har gjort, siden hun er så sur?"

Ups, har jeg glemt at fortælle den del? Ehe, det er måske en ret vigtig del. På den anden side. Jeg har ikke rigtig lyst til at snakke om det, og hvad nu hvis Louis er enig med Bella? You never know. Men så igen. Hvorfor skulle han være enig med hende? Jeg har ret! Hvis man kan have ret i denne her uoverensstemmelse...

Der bredte sig en stilhed, men den blev afbrudt, da der blev banket på døren. Louis rejser sig, og går hen for at åbne. "Hej drenge!" hører jeg ham sige, og få sekunder kommer Niall, Zayn og Liam ind i stuen. Vi skal i byen, men jeg ved ikke om jeg orker det.
"Er i klar til at tage af sted?" spørger Zayn, og kigger på mig. Jeg ryster på hovedet. "Jeg tror ikke, at jeg tager med." mumler jeg, og rejser mig. "Hvad? Hvorfor ikke?" spørger Liam overrasket.

"Jeg er bare ret træt. I kan bare smutte, så ses vi i morgen." Jeg går hen mod mit værelse, og lige før jeg smækker døren i hører jeg Niall sige: "Hvad er der med ham?" Hvis jeg kender Louis ret, så fortæller han dem det sikkert, eftersom han ikke synes, at det er noget stort. Bare et mindre skænderi. Vores første skænderi. Jeg smider mig i min seng, og lægger mit hoved ned i puden.

Jeg har ikke lyst til noget. Jeg har ikke lyst til at gå i byen. Jeg har ikke lyst til at blive her. Jeg har ikke engang lyst til at drikke mig fuld, og bare glemme noget af det her. Det eneste som jeg har lyst til, er at se Bella. At blive gode venner med hende. At holde hende i mine arme, og mærke hendes læber mod mine. Jeg ved godt, at vi ikke har været uvenner i lang tid, men kender i ikke det, hvor man længes efter noget, bare fordi man ved, at der kan gå lang tid, før man får det. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men det er noget i den stil.

Døren går op, og jeg vender hovedet. Niall kommer ind, og stiller sig ved siden af min seng. "Hvad så, Louis siger, at du har kæresteproblemer?" Han står med et lille smil, men jeg kan ikke engang tvinge et frem lige nu. "Mhm," mumler jeg, og lægger hovedet i puden igen. "Hvad er der sket?" spørger han, og jeg sukker indvendigt. Ikke for at lyde ond, men Niall er nok den sidste, jeg vil snakke med. Mest fordi han er lidt bedre venner med Bella end de andre er. Jeg er et eller andet sted bange for, at han vil vælge side, og han vil vælge Bella. Det kan jeg ikke rigtig overskue. "Jeg gider ikke snakke om det okay?" mumler jeg, og ser på ham ud af øjenkrogen. Han sukker lavt, og kigger ned på mig.

"Fint nok, så smutter vi." siger han, og går ud. Jeg kan høre drengene snakke udenfor.

"Du kunne ikke få snakket med ham?" "Næh, han virker ret depri." "Kan vi så bare forlade ham? Måske skulle vi blive, og få muntret ham lidt op?"

Det skal være løgn, skal det! "Drenge det er okay! Gå nu bare!" råber jeg, efter at have løftet mit hoved fra puden. De mumler en smule, men kort efter hører jeg hoveddøren smække, og jeg ånder lettet op. Endelig lidt tid for mig selv. Ikke at det er godt, jeg orker bare ikke drengene lige nu.

Jeg hiver min telefon frem, og kigger på klokken. Allerede halv elleve?! Hvor var dagen blevet af...... nå ja, den gik med at trænge ind til Bella. Det gik ikke så godt. Måske skulle jeg prøve at ringe til hende? Bare for at se om hun muligvis vil snakke med mig. Nej. Det er en dårlig idé er det ikke? Jo det er det.

Jeg trykker på 'ring op'

Ja ja, det er måske en dårlig idé, men jeg har ikke andet at tage mig til! Døm mig ikke. Jeg sidder med mobilen ved øret i et stykke tid, da det går op for mig, at hun ikke kommer til at svare. Opgivende smider jeg den fra mig. Hvorfor er hun SÅ sur på mig?! Jeg forstår det ikke! Det er aldrig fedt at blive kaldt 'almindelig', og slet ikke når ordet 'bare' er foran det. Men det virker som om, at det har såret hende rigtig meget, og jeg ved ikke hvorfor! Jeg kan slet ikke komme i tanke om noget... Og hun vil ikke engang give mig et hint. Hvis hun nu fortalte hvorfor, så kunne jeg da have dårlig samvittighed eller noget, men nej! Hun har valgt, at det skal være en eller anden skør gætteleg!

.....

.....

.....

Hvorfor vil hun ikke bare svare?! Alt indeni mig giver op. Hvad hvis jeg mister hende pga. det her? Nej. Så vidt går det vel heller ikke. Håber jeg. Håber jeg inderligt! Efter alt det vi var igennem i sommers, så kan det ikke bare slutte på en dag. Og jeg kan sikkert ikke komme til at snakke med hende i lang tid, fordi hun skal i skole i morgen, og så ender det med, at hun nærmest glemmer mig... ej okay, men i ved vel hvad jeg mener. Jeg er nødt til at få løst det her, så hurtigt som muligt. Men ikke mere i aften. Mine ben kan knap nok bære mig ud på toilettet, så modløs føler jeg mig.

Efter at have været på toilettet, smider jeg mig endnu en gang i min seng. Jeg tager mit tøj af, og lægger mig under dynen. Jeg føler mig bare så træt, det er helt vildt. Jeg ville bare ønske, at hun ville svare mig på en eller anden måde. Argh, jeg kører rundt i det samme hele tiden! Det er det eneste, som jeg kan tænke på lige nu! På denne her måde så falder jeg aldrig i søvn. Men på den anden side, så tror jeg ikke, at der er noget, som kan hjælpe mig lige nu.

Alting virker bare håbløst. Jeg er jo helt ude at skide. Jeg overreagerer måske lige nu. Men man kan jo ikke gøre for, hvad man føler. Jeg er ikke engang rigtig ked af det. Jeg er lidt vred og bare rigtig træt. Gad vide om Bella er ked af det lige nu... Eller om hun allerede er ved at forberede, hvordan hun skal droppe mig...

 

I am in misery
There ain't nobody who can comfort me
Why won't you answer me
The silence is slowly killing me
Girl you really got me bad
You really got me bad
I'm gonna get you back
Gonna get you back- Maroon 5, Misery

-------------------------------------------------------------------------------------------

Whatup everybodyyyyy!

Så er jeg tilbage! Undskyld at kapitlet ikke er så langt, jeg beklager ;)

Hvad synes i om historien? Er der noget, som jeg kan gøre bedre?

Og hvad tror i, at der sker videre i historien? Skriv endelig!

Tusinde tak for alle de dejlige likes osv., jeg er virkelig glad for det!

(og for jer, mine kære læsere)<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...