Good Enough- {1D}

OBS! Dette er 2'eren til Blackout! Efter at Bella kom væk fra sin far, og flyttede ind hos sin mor, har alting været perfekt. Det er nu snart en måned siden, at Bella blev kærester med Harry, og Bella begynder at lære ulemperne ved at date en berømthed, og spørgsmålet er, om Bellas og Harrys forhold er stærkt nok. Desuden opdager hun også, hvordan tiden med hendes far har påvirket hende, og vil hun nogensinde kunne glemme alt om ham?

74Likes
240Kommentarer
16908Visninger
AA

5. Crash And Burn

Bellas synsvinkel

Mandag morgen. Den værste dag på ugen. Mandag morgen når du er uvenner med din kæreste Harry? Værste dag i hele din levetid. Suk. Jeg er bare så træt af det her skænderi. Hvad siger i? Tilgive Harry? Yeah right, aldrig i livet. Jeg stiger ud af min seng, og finder noget tøj i mit skab.

Fuck skole. Og alle de hæslige mennesker derovre. Bortset fra Mark. Ja, han er min eneste ven. Og han går ikke i min klasse, men i min slags parallelklasse. Jubiii...

Jeg tager en smule mascara på, og reder mit hår, og går så ned i køkkenet. Min mor er ikke stået op endnu, så jeg sætter mig bare og spiser morgenmad for mig selv. Min mobil brummer i min lomme, og jeg hiver den op for at se, hvem der skriver. Jeg sukker da jeg ser navnet 'Harry<3' på skærmen, men vælger idet mindste at åbne beskeden. 'Bella giv mig nu en chance! Du kan idet mindste svare mig!!!!' Jeg ryster på hovedet. Uanset hvor meget jeg vil have det her skænderi ud af verdenen, så vil jeg ikke bare overgive mig. Men måske skulle jeg faktisk give Harry en chance? Hvis han da har fundet ud af, hvorfor det sårede mig. Hvilket han nok ikke har. Sukkkkk. Er jeg urimelig?

Jeg kigger på klokken, og ser, at jeg skal til at gå nu, så jeg skynder mig ud på badeværelset, og børster mine tænder. Derefter griber jeg fat i min skoletaske og suser ud af døren, for at nå min bus. Ja min skole har sådan en skolebus orden. Jeg løber ned ved stoppestedet, og føler nogle pigers onde blikke i nakken, da jeg stiller mig. Please Mark, kom herhen snart. Jeg har brug for nogle at snakke med! Åh ja Mark havde været på ferie, og kom først hjem i går, så de første par uger i skolen havde været helt hæslige.

Og fordi Mark ikke har været her hele sommeren, så ved han heller ikke, hvad der er sket på så kort tid. Og det må jeg få fortalt ham. Jeg skal faktisk snakke længe med ham, for han ved ikke engang noget om min far, og alt det jeg blev udsat for. Han vidste dog, at jeg følte mig ensom, og derfor skar i mig selv. Han havde tit prøvet på at få mig til at stoppe, men han kunne godt se, at det var meningsløst. Shit, det bliver en hård samtale.

Bussen ankommer, og jeg træder modvilligt på. Endnu en dag uden Mark. Fuck, det orker jeg bare ikke. Jeg sætter mig næst bagerst, for det er der, hvor der er plads. Lige før bussens døre lukker, hopper en høj mørkhåret dreng ind i bussen. Han undskylder til buschaufføren, og bevæger sig ned gennem bussen. Hans blik møder mit, og han går hurtigt ned til mig. "Bella!" siger han glad, og sætter sig ved siden af mig. "Hvordan var din ferie?" spørger jeg, og rykker længere ind, så han bedre kan være der. Et par piger bagved os afbryder ham. "Mark, kan du ikke komme herop og sidde, i stedet for at sidde ved hende der?" Jeg synker en klump. Klokken er ikke engang otte, og der er allerede nogle, som prøver at gøre mig ked af det.

Heldigvis ryster Mark på hovedet, men smiler venligt til dem. Mark er populær, just so you know. Jeg ved ikke helt, hvordan vi blev venner, jeg kan faktisk ikke huske det. Før jeg ved af det, har han fortalt om hele sin ferie, mens jeg bare sad og stirrede på ham. "Det lyder fedt." mumler jeg, og kigger ned. "Hvad så Bella, er der noget galt?"

"Hvornår har du fri i dag?" spørger jeg, og kigger på ham.

"Ved 13-tiden, hvorfor?" pis, også, jeg har fri klokken 14.... så må man vel undvære en enkelt geografitime, det går sgu nok! "Så mød mig lige ude foran skolen der, for jeg skal fortælle dig noget ret vigtigt." Han nikker, og jeg mærker nervøsiteten stige op i mig. Hvordan skal jeg få det her sagt...

***

Fuck en dårlig dag! Halvdelen af dagen gik med, at dem i min klasse skulle rakke ned på mig, og gøre nar ad mig ved hver given lejlighed! Og den anden halvdel gik med, at pigerne skulle snakke om, gæt hvem. Motherfucking One Direction. Og der skulle selvfølgelig også liiiiige smides end kommentar ind om, at jeg aldrig ville kunne score en af dem, eftersom jeg var så nedern. Og jeg sværger! Jeg var så tæt på at fortælle om hele min sommer, og om hvordan jeg havde været sammen med dem 24/7 og om, at Harry og jeg var kærester, så fuck jer!

Men det sidste var årsagen til, at jeg ikke gjorde det. Harry vil tydeligvis ikke have, at nogen ved, at vi er kærester. Hvorfor ved jeg ikke, men det sårer mig stadig. Er jeg ikke god nok til Harry eller? Årh glem det, jeg orker ikke lige nu. Jeg sætter mig på trappen ved skolen for at vente på Mark. Jeg ved, at han i dag har en grøn kasket på, som matcher til hans grønne hættetrøje. Og da jeg spotter ham, vinker jeg ham straks herover. Han sætter sig ved siden af mig. "Hvad så, hvordan har din dag været?" Jeg ryster på hovedet.

"Frygtelig, og du kom ikke engang ned til frokost! Men der er noget, som jeg skal fortælle dig. Det handler om hele min sommer. Og noget af det, faktisk om hele mit liv." Han spærrer øjnene op, og rykker tættere på mig. Nu er det nu.

***

Mark stirrer chokeret på mig gennem hele samtalen, og hans blik bliver også en del mere vemodigt. Da jeg begyndte at snakke om One Direction, blev han dog pludselig helt overgearet. Jeg har netop fortalt om, hvordan jeg kom til at bo hos min mor, da Mark tager fat i mine hænder. "Du godeste, du har sandelig haft travlt! Og du har fået kæreste på!" Jeg fniser kort, og kigger på ham. Det ligner, at han er oprigtigt glad på mine vegne. "Og så er det oven i købet Harry Styles! Hvordan er det?" Jeg rømmer mig. "Ehm, vi er ikke rigtig sammen i øjeblikket. Vi havde et, øh, mindre skænderi..."

Mark rynker panden. "Hvad skete der?" Jeg fortæller Mark om vores skænderi. "og jeg ved godt, at jeg forlanger en rigtig undskyldning af ham, men jeg er bare så træt af det her! Jeg vil bare være sammen med ham igen." Pludselig mærker jeg gråden i min stemme, og der går ikke lang tid, før en tåre glider ned af min kind. Mark tørrer den væk, og jeg bryder næsten helt sammen. "Men er jeg hæslig?! Er jeg urimelig?!" Han ryster på hovedet.

"Bella, hvad er det, du er bange for, at der kan ske, siden du sidder her, og overvejer at give op?" "Jeg er bange for, at Harry finder ud af, hvor mærkelig jeg egentlig er, og så forlader mig! Jeg er jo ikke god nok til ham! Jeg er jo bare.... almindelig!" Tårerne flyder ud af mig, og jeg lægger mit hoved ind mod Marks bryst, da han trækker mig til sig.

"Bella du er perfekt," mumler han, mens jeg hulker. "og det er jeg sikker på, at Harry også godt ved." Jeg kigger op på Mark, og snøfter "Tror... tror du?"

"Bella, sådan som jeg har forstået det, så virker det som om, at ingen af jer giver op uden kamp! Harry render jo i røven på dig! Han prøver at vinde dig tilbage, fordi du er det værd, kan du ikke se det?" Jeg svarer ikke. Det kan godt være, at det er rigtigt. Men jeg skal da ikke bare tilgive ham vel? Jeg ved ikke, om jeg kan spørge Mark, for han kender jo ikke rigtig Harry.

Pludselig drejer en bil hen foran skolen, og dytter et par gange. Jeg kigger nøje på den. Den bil genkender jeg. Og nej, det er ikke Harrys. Det tilhører en person, som jeg faktisk virkelig gerne vil snakke med nu. Niall stiger ud af bilen, og lunter hen imod mig. "Hej Bel- hvad sker der?" Han kigger forvirret på mig og mit triste ansigt. Mark sidder helt forstenet, og jeg smiler svagt, da jeg ser ham. Jeg kigger på Niall. "Niall, hvad laver du her?" Jeg gnider mig i øjnene.

"Jeg ville gerne snakke med dig om Harry, og jeg vidste, hvornår du havde fri, så jeg ville komme og hente dig."

Åh gud ske tak og lov!

"Jeg vil rigtig gerne snakke med dig!" snøfter jeg, og kigger på Mark. "Tak fordi du gad snakke. Jeg skriver senere mkay?" Han nikker, men ser stadig helt lamslået ud. Jeg tager fat i Nialls hånd, og går med ham hen til bilen. "Er det okay, at vi tager hjem til mig?" spørger Niall, og spænder sin sele. Jeg nikker, og falder lidt sammen i sædet. Præcis ligesom for to måneder siden. Tænk, at jeg sprang ud af en bil. Woah, jeg kan godt nok være overdrevet alligevel.

Niall kører ud på vejen. "Hvem var det du snakkede med?" Jeg kigger på ham. "Bare en ven." "En ven?" spørger Niall mistroisk, hvilket gør mig ret irriteret. "Niall, hvis du hentyder til, om jeg muligvis er ved at skifte Harry ud, så hold kæft! Det kunne jeg aldrig finde på..." Det sidste hviskede jeg. Niall nikker forstående. Jesus, det er kompliceret at være i et forhold hva?

 

***

 

Jeg sætter mig i Nialls sofa, og lægger et tæppe om mig. Han sætter sig ved siden af mig, og hviler sit hoved på sin hånd. Hans arm holdes oppe af ryglænet i sofaen. "Harry var helt nede i går." er det første som Niall siger. Jeg har lyst til at fnyse, men jeg kan ikke få mig selv til det. "Hvad sker der med jer? Harry vil ikke sige det."

Jeg stirrer vredt på Niall. Det er ikke meningen, men jeg blev pludselig rasende. "Nå, så selv overfor jer vil han ikke indrømme noget!" vrisser jeg og fortryder straks bagefter. "Gee, undskyld Niall, jeg er bare oprevet, det er alt." Niall gjorde store øjne, og rykkede skræmt væk fra mig.

"Hvad i al verdenen har han gjort, siden du er så... oprevet?"

Jeg sukker. "Det er bare fordi," mumler jeg til at begynde med. "Jeg føler, at jeg måske ikke er god nok til Harry."

"Hvorfor dog det?!" spørger Niall overrasket, og rykker tæt på mig igen. "Har han sagt noget i den stil?" Jeg ryster på hovedet, og synker højt. "Nej men han vil bare ikke fortælle nogen, at vi er sammen og den slags. Som om at folk ikke må vide, at han er sammen med sådan en som mig." Jeg kigger ned af mig selv, bare for at undgå øjenkontakt med Niall.

"Jeg tror ikke, at det er fordi, du ikke er god nok Bella," begynder Niall, og tager fat i min hånd. "Men han er kendt, og man kan ikke altid bare lige hoppe frem, og fortælle hvem man nu dater. Eller jo men, argh, det er lidt kompliceret!" griner han, og det får da også mig til at smile en smule. "Jeg tror virkelig ikke, at det er sådan, at Harry ikke synes, at du er god nok." Niall trækker pludselig sin hånd væk. "Jamen," siger han, og fjerner den lille dråbe på sin hånd. "Bella, græder du?"

 

Nialls synsvinkel

Jeg løfter hurtigt hendes hoved, og ser, at hendes øjne er fulde af vand. Hvad er det, som gør hende så ked af det? "Ja, det gør jeg vidst" græder/griner hun. "Jeg tænker bare Niall," hun tørrer sine øjne med sine ærmer. "det er meget fint, hvis det du tror, er rigtigt men," hun stirrer mig direkte i øjnene, og jeg kan tydelig se, at der er noget som hun er bange for. Eller mere bekymret. "hvad nu hvis det ikke er sådan?! Hvad nu hvis jeg faktisk ikke er god nok til ham?! Hvad nu hvis han har fundet ud af, at han begik en fejltagelse ved at komme sammen med mig?! Hvad nu hvis det faktisk er gået op for ham, hvor ødelagt jeg er, og hvor syg i hovedet jeg er?! Og hvad nu hvis, hvad nu hvis-" hun bryder grædende sammen, og krummer sig sammen i fosterstilling.

Jeg har aldrig set hende så oprevet før. Ikke engang, når hun skulle forklare om sit liv. For det var tydeligvis ikke noget, der betød noget for hende. Men det gør Harry. Harry betyder alt for hende, det kan jeg se. Jeg lægger fortvivlet en arm rundt om hende, og trækker hende tæt ind til mig. Hendes gråd lyder virkelig smertefuld, som om det er noget, hun har frygtet ville ske, lige siden hendes forhold med Harry startede.

"Jeg. Er. Bare. Så!" Hun kan næsten ikke gennemføre en sætning uden at hulke mellem hvert ord, og jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg aer hende forsigtigt på armen, og prøver at få hende til at slappe af. Da hun endelig er holdt op med at græde, kæmper hun sig lige så stille igennem ordene. "Jeg... jeg er bare så bange for, at det kan være rigtigt. Den sidste måned med Harry har været fantastisk! Men det har altid ligget der i baghovedet. 'Hvad nu hvis?' og ærlig talt, så knuser det en lille smule af mit hjerte hver da-" og med et flyder tårerne igen, og hendes høje gråd fylder stuen.

"Bella, jeg ved godt, at det ikke er rart at være usikker på noget, men lad mig lige spørge dig. Hvorfor skulle du ikke være god nok til Harry? Du er jo fantastisk! Hvor har du fået den idé fra?" Hun snøfter en enkelt gang, og holder stramt fast om min T-shirt men hun lægger hovedet ind mod mit bryst. "Fra Harry." mumler hun. Hendes øjne er lukkede, så hun kan ikke se, at jeg kigger ned på hende. "Hvad mener du?" spørger jeg forvirret.

"Da jeg spurgte, hvorfor han ikke ville indrømme, at vi datede, så svarede han 'du er jo bare en almindelig pige'..." Hendes stemme lyder udmattet. Jeg stirrer lamslået på hende.

"Hvad sagde han?!" spørger jeg vredt. "At du var en almindelig pige?!" Hun nikker.

"Og han kan ikke selv se, hvorfor det sårede mig, og det sårer mig næsten endnu mere..." Jeg bider tænderne sammen af vrede. Det her skulle Harry komme til at høre for, det kan jeg godt love jer!

"Tak fordi du ville snakke med mig Niall." mumler hun træt. "Jeg har følt mig helt alene omkring det her. Så det var godt, endelig at få det ud. Tak. Du er en god ven." Jeg smiler ned til hende, selvom hun ikke ser det. "Jeg vil altid være her for dig, hvis du har brug for det Bella. Du kan altid regne med mig, hvis du har brug for en tudetur!" Hun griner kort. "Du er aldrig alene." hvisker jeg. Jeg sidder med hende i et stykke tid, men jeg er blevet ret rastløs, så jeg rykker lidt på hende.

"Bella, jeg går lige hurtigt," mumler jeg "men du må godt tage en lur på sofaen, hvis du vil?" Hun nikker svagt, og jeg får lagt hende ned, hvor jeg derefter går ud og tager mine sko på. Og så smuttede jeg ud af døren, med den samme tanke kørende rundt i mit hoved.

Harry din kraftidiot!


If you need to fall apart

I can mend a broken heart

If you need to crash then crash and burn

You're not alone- Crash And Burn, Savage Garden

------------------------------------------------------------------------------------

Wuh, det ser ud til at Harry får det svært hva? Selv Niall kan se problemet

Hvad tror i Niall gør nu? Vil han skælde Harry ud, eller prøve at hjælpe ham med at blive venner med Bella igen?

Og hvad tror i Bella siger til, at Niall blander sig?

Åh jeg er så glad for jer, mine dejlige læsere! Bliv endelig ved med at læse, like og kommentere<3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...