One Direction - Star dreams

Melanie Mckenzie er en pige med store stjerne drømme. Hun drømmer om at vinde x-factor, men har aldrig haft modet til at melde sig til. nu har hendes veninder tvunget hende.
Da de når til bootcamp´en får de af vide at de skal deles ind i grupper og have en mentor fra One direction. Kan Melanie vinde og hvad sker der når hun bliver forelsket i sin mentor.

Jeg er ikke mega fan af One Direction men takket være alle de gode historier jeg har læst herinde, er jeg faktisk begyndt at kunne lide dem, så nu syntes jeg ville prøve at skrive en.

STØDENDE SPROG OG EROTISK MATERIALE KAN FOREKOMME

22Likes
64Kommentarer
1835Visninger
AA

5. Unreal

 

Kathrine og jeg brugte hele formiddagen på, at jeg detaljeret fortale hver enkelt lille detalje i min audition.

Detaljer haha sjovt nok når jeg siger detaljeret.

Nogle gange er jeg bare for dum.

Lidt lige som en guldfisk.

Guldfisk er utroligt dumme.

Den svømmer rundt i sin fiskebowle hele dagen og hver gang den kommer til det samme sted, tænker den Hey her er fedt, her har jeg aldrig været før!

”Melanie, nu gør du det igen” grinede Kathrine og viftede hånden oppe foran mine øjne, som tegn til at jeg skulle vågne op.

”Ups undskyld”

Da jeg var færdig med at fortælle det hele, sad Kathrine med et stor smil om læberne, der ikke lod til ville aftage.

”Hvad?” Grinede jeg da hendes smil begyndte, at blive en smule skrammende.

”Ikke noget, jeg er bare utrolig stolt af dig, især taget i betragtning af alt det der er sket.”

”Tak søde, men hvis det ikke havde været for dig, havde jeg aldrig turde”

Kathrine smilede og grav mig et stort kram.

Jeg blev så glad, for hun betød bare så utroligt meget for mig, hun var min eneste rigtig rigtig nære veninde og jeg kunne tale om alt med hende.

”Jeg er virkeligt ked af, at jeg ikke kunne være der for dig i går” sagde Kathrine i en undskyldende tone.

”Det skal du da ikke tænke på, alle kan blive syge og du er den, der ellers altid er der for mig.” Svarede jeg i et overrasket toneleje, over at hun overhovedet kunne finde på at sige det.

Hun havde støttet mig fuldt ud og været der for mig, da min far døde. Selvfølgelig var min familie der også, men de var selv så tynget af sorg, at de ikke altid var en trøst.

Jeg knugede Kathrine ind til mig og strøg hende kærligt over ryggen.

Hun var meget varm og jeg gættede på, at hun stadig havde lidt feber tilbage i kroppen.

”Skal vi ikke tage på cafe og spise frokost, jeg er ved at blive sulten igen?” spurgte jeg.

”Jo det var en god ide, det er lang tid siden, at du ville ud, når vi har været sammen.” konstaterede Kathrine i et bekymret med også glad leje.

”Jeg skal lige lægge makeup, så kan vi gå” sagde jeg og gik ud mod mit badeværelse.

Jeg lukkede ikke døren ud til badeværelset og jeg kunne se at Kathrine satte sig til at se tv.

Jeg løsnede den hårelastik jeg havde taget i, da jeg skulle ned og spise morgenmad.

Jeg kørte en børste igennem mit hår og kom til at tænkte på i går.

Det havde jeg gjort mange gange siden i går og hver gang slog min mave koldbøtter og jeg kom uvilkårligt til at smile stort, et smil der troede med at flække helt op til ørene.

Jeg valgte at tage noget andet tøj på end de grå kedelige slidte cowboy bukser og en kedelige grå top jeg havde taget på da jeg kun troede det var mig og min mor.

I stedet tog jeg en knælang sommerkjole på, der var af rosa stof med blomster i pink nuancer på.

Jeg lagde en enkelt makeup: sort eyeliner hele vejen rundt om øjet.

Ikke så meget at jeg lignede en Goth, men præcis nok til, at det så sofistikeret ud.

Jeg lagde Foundation og pudder ovenpå og kom en sart rosa lipgloss på, så den stod i kontrast til kjolen.

Jeg flettede en tot at mig hår helt omme fra pandehåret og flettede den hele vejen om til nakken, hvor jeg satte alt mit hår op i en høj hestehale og bandt et pink bånd omkring elastikken.

Inden jeg gik ind til Kathrine, pressede jeg mine læber sammen og kørte dem fra side til side, for at fordele lipglossen og så sluttede jeg af med kyssemund.

Jeg grinede at mig selv.

Det var lang tid siden jeg havde haft det så godt og det kunne min mor, Kathrine og selvfølgeligt det faktum, at jeg var videre i X-faktor tage æren for.

Da jeg kom ud fra badeværelset, så Kathrine op fra tv´et.

”Wow” sagde hun bare og kiggede på mig med store øjne.

Jeg havde ikke rigtigt, gjort så meget ud af mig selv, siden min far døde.

”Jeg havde næsten helt glemt, hvor smuk du er” sagde hun med et udtryk der næsten var ærefrygtigt.

”Skal vi gå” spurgte jeg og mærkede min mave hoppe af glæde.

Det føltes som en, der hoppede på trampolin og slog saltomortaler.

Vi gik ned i stuen, hvor min mor sad.

”Hej tøser! Er i på vej ud?” Spurgte min mor da hun så os.

”Ja vi ville gå på cafe” jeg sendte Kathrine et drillende smil. Det sidste lange stykke tid når hun havde spurgt havde jeg bare sagt jeg ikke rigtigt var i humør til det.

Hun smilede stort tilbage.

”Vil du med mor?” spurgte jeg i et lidt usikkert toneleje, da jeg egentligt håbede at det kun var mig og Kathrine, men jeg ville ikke se, min mor sidde helt alene altid.

Jeg vidste det ville være fint med Kathrine.

”Nej det er okay, tag i tøser bare af sted, jeg har en masse husligt at gøre.” svarede min mor med en energisk tone, jeg ikke havde hørt længe.

Vi tog sko på og gik ud på gaden.

Der var ikke så mange folk på gaden i dag.

Alle mennesker var sikkert på stranden eller i skoven (eller så genudsendelsen af X-faktor)

Solen skinnede og himlen var næsten skyfri.

Det var perfekt vejr til en rigtig veninde dag.

Jeg kunne mærke solens stråler, kærtegne mine bare ben og arme.

Den smøg sig om min krop, som varme arme der ønskede, at fjerne al rest af sorg i mig.

Jeg kunne mærke strålerne prikke, ligesom tusinde små bløde nåle der prikkede mod min hud.

Bløde nåle?

Kan en nål over hovedet være blød.

Ej det tror jeg ikke!

Vi gik lidt i tavshed, ikke pinlig tavshed, men den slags tavshed der gerne må være, når man stoler og elsker nogen fuldt ud.

Med Kathrine kunne jeg være 100 % mig selv og det samme kunne hun.

Kathrines forældre var skilt og hun boede hos hendes far.

Vi nåede til byen og gik videre for at finde en god café.

Vi nåede til en lille cafe, som vi havde spiste på utallige gange.

Ja man kan næsten kalde os stamkunder.

Eller er det kun sådan nogle der drikker på værtshuse og er der hver dag, hele dagen?

Jeg ved det ikke!

Vi gik ind og satte os ned ved et bord ovre ved et lille indhak.

Her kunne vi sidde i fred.

Tjeneren kom hen til os og spurgte hvad vi ville have.

Det var en Pige på en 14-15 år, der havde fået sommerferie job her.

”Øh hvad skal du have Kat.” ja, jeg kaldte hende kat, ligesom hun kaldte min Mel.

”Jeg skal have en kylling/bacon sandwich og en mineral vand.

Tjenere stod klar med pennen mod sin slidte blok og så afventende på mig.

Jeg fik en sær fornemmelse i hele kroppen, lidt lige som den jeg fik, da jeg stod foran dommerne i går.

Jeg tror det var hendes blik, hun kiggede på mig, som om hun kendte mig.

Kat lagde også mærke til det, for hun sad og kiggede spørgende på mig.

”Jeg skal have det samme tak” sagde jeg bare til sidst, jeg kunne ikke koncentrere mig om, at bestille noget.

”Ja så gerne” sagde hun og så stadig på mig, nu var blikket dog mere spørgende.

Pigen gik hen til køkkenet med vores bestilling, men blev ved med at kigge tilbage på mig med stjålne blikke.

Kat kiggede på mig med et spørgende blik.

”Kender du hende, hun kiggede så mærkeligt”

”Nej det tror jeg ikke, men hun virker alligevel bekendt på en måde” svarede jeg med et undrende blik.

”Kan det være hun har set dig i går i tv?”

”Ej det tror jeg ikke.”

 Efter lidt tid kom Pigen tilbage med vores tallerkener.

Hun satte dem foran os og kiggede så igen på mig, som om hun ville spørge om noget.

Jeg kiggede spørgende igen, som man nu gør, når det ligner nogle, vil tiltale en.

”Ø-Øh, J-Jeg hedder Ashley, vi gik på skole engang.” sagde hun usikkert.

En usikkerhed jeg ikke helt forstod.

 ”Jeg så dig i tv i går og du sang virkeligt godt, må jeg ikke få din autograf”

Jeg sad bare med åben mund og kiggede uforstående på hende.

”Autograf?” spurgte jeg forvirret, for det var jeg, meget forvirret, hvorfor ville nogle have min autograf.

”Ja vil du ikke skrive her?” hun gav mig sin pen og sin slidte blok og jeg skrev forvirret mit navn og efternavn med en sirlig skrift, som jeg har set de berømte gøre det.

Det hele var meget surrealistisk og jeg sat bare med et lettere udtryksløst udtryk.

”Tak” sagde hun og gik tilbage til sin tjener tjans.

Da hun var gået, gik det op for mig lige så stille, hvad der lige var sket.

”Hvor sejt var det lige?” Sagde Kat i et overgearet leje.

”Meget, men jeg forstår det stadig ikke”

”Hvad er der ikke at forstå, folk var vilde med din sang, ligesom dommerne. Du kan lige så godt vænne dig til det” sagde Kat og kiggede på mig med øjenbryn, der kørte drillende op og ned.

Resten af efter middagen gik på, at finde ud af, hvad jeg skulle synge den næste fredag til det der jeg ikke kan huske, hvad hedder.

Lad os bare kalde det sorterings runden.

Det er den runde, hvor alle der gik videre kommer, også bliver der en helt masse sortere, fra efter man har sunget igen.

Min mave slog nervøse koldbøtter bare ved tanken.

Tænk hvis jeg røg ud på fredag.

Mit liv ville simpelthen være slut.

Okay overdrivelse, men jeg ville i hvert fald blive helt knust.

Jeg kunne mærke min mave krympe sig.

Det måtte bare ikke ske.

Efter lange overvejelser kom vi frem til, at jeg skulle synge Fighter af Christina Aguilera.

Det var en meget svært teknisk sang, så jeg måtte bruge resten af ugen på at øve og øve og øve og Kat skulle hjælpe mig. 

                                                                                                                                 

Måske også er lidt halv kedeligt kapitel, men næste kapitel bliver det spændende igen.

Vil i ikke give noget feedback. og like hehe 

tak fordi i gider læse med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...