One Direction - Star dreams

Melanie Mckenzie er en pige med store stjerne drømme. Hun drømmer om at vinde x-factor, men har aldrig haft modet til at melde sig til. nu har hendes veninder tvunget hende.
Da de når til bootcamp´en får de af vide at de skal deles ind i grupper og have en mentor fra One direction. Kan Melanie vinde og hvad sker der når hun bliver forelsket i sin mentor.

Jeg er ikke mega fan af One Direction men takket være alle de gode historier jeg har læst herinde, er jeg faktisk begyndt at kunne lide dem, så nu syntes jeg ville prøve at skrive en.

STØDENDE SPROG OG EROTISK MATERIALE KAN FOREKOMME

22Likes
64Kommentarer
1821Visninger
AA

2. The long wait

 

Rolig nu! Rolig nu! 

Tænkte jeg om og om igen.

Jeg havde lige givet mine oplysninger i en store sorte tilmeldings skranke, hvor der sad to damer tæt på de 60 år, tror jeg, og tog imod folks informationer.

Jeg havde fået mit nummer 1795.

Uhh det er faktisk det årstal blyanten blev opfundet i.

Egentligt mærkeligt når viskelæderet blev opfundet i 1752.

Hvad skulle man bruge viskelæderet til, hvis man ikke havde en blyant?

Hmm??

Nå nok om det, jorden kalder Melanie

Jeg rystede på hovedet af mig selv, jeg var meget let distraherende.

Tænk lige engang at der er så mange, der har tilmeldt sig. Jeg bliver helt nervøs, bare af at tænke på det, for det er jo bare en lille del at dem der stiller op.

OMG jeg har ikke en chance.

Jeg går hen for at sætte mig ned, så jeg kan vente på at det bliver min tur.

Jeg sætter mit nummer fast på min kjole med de sikkerhedsnåle, jeg har fået udleveret i skranken. Jeg har valgt en Royalblå knælang kjole. Den sidder med stramt krøllet stof over brystet og har så et bredt bånd i samme farve ved taljen. Fra taljen hænger den ned med en masse flæser.

Kjolen passer perfekt til mit Talje lange, Kastanjebrune hår som jeg har krøllet let.

Det ligner faktisk ret meget Miley Cyrus hår nu hvor jeg tænker over det.

Hov jeg har vist helt glemt, at sige at det er x-factor jeg har meldt mig til. Jeg ville være med i mange år, men jeg har ikke rigtigt turde melde mig til. Det er mine veninder der har tvunget mig til, at være med i dag.

Rundt om mig sidder folk med spændte udtryk i deres ansigter.

Nogle synger, andre stemmer guitarer, og andre sidder bare og snakker med dem de er her med.

Jeg skulle have været her med min veninde Kathrine, men hun blev syg og nu sidder jeg her helt alene og er ved at dø af skræk.

Jeg er meget genert anlagt.

Folk bliver kaldt ind en efter en og jeg bliver mere og mere nervøs, nu nærmere vi kommer min tur. Jeg sidder og kigger rundt i venterummet.

Væggene er støvede hvide og der hænger store klodsede industri lamper ned fra loftet.

Lidt lige som dem man havde i alle folkeskole.

Rummet lugter mærkelig af sved fra alle de nervøse mennesker og samtidig en blanding af alt mulig mad fordi der er frokost tid, men jeg er for nervøs til at spise.

Jeg havde taget ekstra meget deo på i dag, da jeg vidste hvor meget, man sveder når man er nervøs.

Nu blev dørene ind til dommerne åbnet, man kunne ikke se ind til dommerne for der var et lille rum imellem.

En pige på omkring 10-11 år kom grædende ud med sin mor lige i hælene, hun skældte ud på sin mor, sikkert bare for at give en eller anden skylden.

”DET ER OGSÅ ALT SAMMEN DIN SKYLD MOR, DU SAGDE JEG KUNNE SYNGE, MEN DET KUNNE JEG IKKE OG NU KAN JEG IKKE VISE MIG I SKOLEN I MORGEN.”

Hun græd som pisket og hendes mor gik bare med en opgivende mine.

Fuck, Fuck, Fuck.

Nu blev jeg rigtigt nervøs, hvad hvis mine venner også bare havde sagt til mig, at jeg kunne synge, men at jeg så slet ikke kunne. Lige i dette øjeblik havde jeg mest af alt lyst til, bare at skride fra det hele og sætte mig ned og tude. Det hele var bare så nervepirrende og overvældende.

Der var en med et nummer tæt på mit der blev kaldt ind.

Mit hjerte sprang et slag over og det vendte sig i min mave.

Jeg tog et spejl og min make-up taske op at den taske jeg havde medbragt.

Jeg ville lige tjekke min make-up inde jeg skulle ind.

Jeg havde lavet et enkelt, men elegant look.

Min øjenskygge bestod af en lille smule brun og en lille smule beige der var blandet sammen og gav et roligt, men strålende udtryk.

Jeg havde Foundation og pudder på, sort eyeliner og tilpas mascara på.

Ikke så meget så det klumpede, men nok til at dommerne kunne se det fra deres pladser.

”Melanie McKenzie vær venlig at gøre dig klar.” Kom det ud af højtalerne.

Jeg for sammen ved lyden af mit navn og kastede makeuppen ned i tasken igen og rejste mig.

Det svimlede lidt da jeg rejste mig så hurtigt.

Gad vide hvorfor det egentligt svimlede når man rejste sig?

Det måtte jeg undersøge når jeg kom hjem.

Okay så er det nu, tag en dyb indånding og udstrål selvtillid.

Jeg gik nonchalant hen til ventepositionen foran dommerrummet.

Efter et minuts tid kom en pige på min alder ud og jeg kunne se at hun prøvede at holde tårende tilbage.

Fuck, Fuck, Fuck.

Jeg bliver jo ristet levende

Døren gik op og jeg fik besked på at komme inden for.

HUUUU HUUU HUUUU

Jeg var tæt på at hyperventilere, mens jeg gik gennem den lille gang, der var helt hvid malet, sikker for at berolige deltagerne.

Hmm gad vide om rummet var hvidt, eller de har malet den hvid til formålet.

Det kunne være sejt hvis det havde været sort.

Så ville folk blive sådan helt: Ohh nej jeg skal ind i helved nu.

Også ville dommerne sidde klædt helt i rødt og med djævle horn på.

Okay det er måske meget godt at rummet er hvidt.

Jeg tog ned i håndtaget og stærkt lys strømmede mod mig, så jeg blev helt blændet.

Jeg følte jeg skulle besvime, men tvang mig selv til at gå frem ad.

                                                                                                                                       

Så er historien igang.

Hvad syntes i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...