One Direction - Star dreams

Melanie Mckenzie er en pige med store stjerne drømme. Hun drømmer om at vinde x-factor, men har aldrig haft modet til at melde sig til. nu har hendes veninder tvunget hende. Da de når til bootcamp´en får de af vide at de skal deles ind i grupper og have en mentor fra One direction. Kan Melanie vinde og hvad sker der når hun bliver forelsket i sin mentor. Jeg er ikke mega fan af One Direction men takket være alle de gode historier jeg har læst herinde, er jeg faktisk begyndt at kunne lide dem, så nu syntes jeg ville prøve at skrive en. STØDENDE SPROG OG EROTISK MATERIALE KAN FOREKOMME

22Likes
64Kommentarer
1808Visninger
AA

9. The day after

 

Næste morgen vågnede jeg ved, at der var en der bankede voldsomt på døren. Jeg orkede ikke at åbne mine øjne, for mit hoved gjorde frygteligt ondt, det føltes som om, der stod en og hoppede oven på det. Det var sidste gang jeg tog shots.

Jeg kunne ikke rigtigt huske noget fra i går. Jeg fik væltet mig ud af sengen og hen til døren.

Udenfor stod Harry og kiggede på mig med et meget mærkeligt ansigts udtryk.

”Hård nat eller..” Sagde han og et lille fnis undslap hans læber. Jeg kiggede ned af mig selv og opdagede, at jeg havde alt mit tøj fra i går på.

”Mhmm” Gabte jeg bare og gik ind i værelset igen og lod døren stå åben, så han kunne følge efter eller lade være. Jeg var ret ligeglad lige nu. Det eneste jeg kunne tænke på, var at finde nogle hovedpinepiller og se at komme i bad.

Jeg tror Harry var fuldt efter mig, for jeg kunne høre døren smække for lidt siden og nu var der skridt fra gangen af. Jeg fandt nogle piller frem og tog en flaske vand fra køleskabet, som roomservice sikkert havde sat.

”Du ser noget bombet ud” Sagde Harry med en mærkelig undertone, som hvis jeg ikke vidste bedre, ville sige var omsorg. Jeg havde ingen anelse om hvorfor Harry… Harry Style, skulle drage omsorg for mig.

Jeg slugte pillen og vendte mig om mod Harry, som stod og kiggede ud af vinduet.

Jeg beundrede ham skjult et øjeblik og på en eller anden måde følte jeg, at jeg var tæt på ham følelsesmæssigt.

Jeg gik et par skidt tættere på ham og nu tættere jeg kom, var det ligesom om, at jeg fik lov at se brudstykker af aftenen. Jeg stoppede op, da jeg kom til mindet om Harry og jeg der stod og snavede.

Jeg gav et lille gisp fra mig og tog mig til hovedet.

Alle følelserne kom tilbage til mig som et slag i hovedet, så jeg blev helt svimmel.

Harry vendte sig om mod mig og så på mig med et bekymret udtryk i ansigtet og sagde:

”Er du dårlig, skal jeg hente noget til dig”

Pludseligt forstod jeg, hvorfor at han havde kigget, med det kærlige omsorgsfulde blik på mig for lidt siden.

”Nej nej, det er bare mit hoved der gør ondt” Svarede jeg og satte mig over på sengen.

”Okay… kan du overhovedet huske noget fra i aftes?”

”Det er så småt ved at komme tilbage til mig” Sagde jeg og så en smule forlegen ud. Ikke fordi jeg fortrød en eneste ting af, hvad jeg havde gjort i går, men fordi det ikke lignede mig, at gå så langt, med nogle jeg lige havde mødt.

Han kiggede undrende på mig, sikkert pga. mit forlegne ansigtsudtryk.

”Hvad var det egentligt du ville” Sagde jeg, da han bare stod og ikke sagde noget.

”Når ja det var jeg lige ved at glemme, vi holder møde i aften i grupperne og vores gruppe skal mødes nede i festsalen kl. 20.” sagde han

”Okay jeg skal nok være der” Sagde jeg bare for at få afsluttet samtalen, for jeg var ved at få det lidt dårligt.

Han gik hen imod døren og skulle til at gå ud, da han i stedet vendte sig om og sagde:

”Hey du skal ikke være flov, jeg syntes du er en fantastisk pige, selvom jeg lige har mødt dig, men jeg kan godt forstå, hvis du bare vil glemme det hele og koncentrere dig om X-factor.

”Mhmm” sagde jeg bare og vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle sige. En side af mig havde lyst til, at kaste sig i armene på ham og en anden side havde lyst til, at stikke halen mellem benene og løbe sin vej.

Døren smækkede og jeg var alene. Jeg var alene og meget forvirret. Hvad skulle jeg gøre? Skulle jeg glemme Harry? Skulle jeg gå efter det? Hvad ville der ske, hvis vi blev opdaget sammen? Kunne jeg glemme mine følelser for ham eller var han allerede på dette tidspunkt, så indgroet i mig at det ville være umuligt.

Timerne gik og kl. var nu 19.30. Jeg havde brugt dagen på, at tage et bad. Et meget lang og varmt bad, der havde klaret mine tanker en del. Jeg havde også gået en tur nede i byen og set på butikker.

Når jeg skulle tænke, var den bedste måde for mig, bare at tage høj musik i ørene og gå mig en tur.

Mine tømmermænd var ved at aftage og det var jeg ret så glad for.

Jeg stod nu på mit hotel værelse og kiggede ud af vinduet. Der var rimeligt skyet i dag og rundt omkring mig stak spir fra torne og høje bygninger op. Jeg kunne se folk ned på gaden gå og snakke sammen, nogle af den hånd i hånd og andre alene. Jeg elskede at stå helt stille og betragte folk. Det var så afslappende og slå hjernen fra og bare så og stirre og følge med i tilfældige menneskers liv.

Jeg løsrev mig fra mit tanke spil og tog mine sko på. Jeg havde også fået skiftet til noget andet tøj, efter jeg var i bad.

Jeg gik ud på gangen, da der var fem minutter til, at jeg skulle være der. Der var helt stille på gangen. Det var helt uvirkeligt at gå der helt alene mellem alle de gamle malerier og de hvid malede vægge. Jeg følte det som om, jeg var kommet ind i en parallel verden, fordi jeg altid havde været vant til, at være hjemme og havde ikke rigtigt været så meget på hotel før. Når vi var på ferie var det tit i telt. Min far elskede at sove i telt, så mig og min mor plejede bare at tage med, for at glæde ham og som årene var gået, var vi vidst også selv kommet til, at holde af det.

Elevatoren larmede og brød stilheden da den var på vej op til min etage.

Nede i festsalen sad de andre deltagere ved et bord og snakkede sammen med vores coacher. Jeg var den sidste der kom og jeg gik med en nonchalant mine hen imod bordet og gjorde mig meget umage for ikke at møde Harrys blik.

Da jeg fik sat mig ned rejste Harry og Liam sig op og begyndte at tale.

”Vi har som sagt fået tildelt gruppen ”Unge under 25” og det er jo jer” Sagde Liam og gjorde en kunstnerisk bevægelse med hånden mod os, for ligesom at understrege, at det var os, bare hvis vi nu skulle være i tvivl.

”Da der er 3 af jer og 2 af os, har vi trukket lod om, hvem der skal coache 2 solister og det er blevet Liam” Sagde Harry.

”Vi har tilmed trukket lod om, hvem der skal coache hvem og fordelingen lyder som følgende: Harry har Melanie og jeg har fået tildelt Sean og Molly” Fortsatte Liam

De fortalte en masse yderligere informationer, men det eneste jeg kunne tænke på, var at jeg skulle arbejde helt tæt på Harry hver dag.

Hvordan skulle jeg kunne klare det? Kunne jeg finde ud af, at holde det på et professionelt plan?

Det vidste jeg ikke, men det ville tiden vise.

Vi blev delt op og mig og Harry blev enig om at de andre godt måtte få festsalen, fordi de var flere end os. Så ville vi bare gå op på Harrys værelse og øve. Vi skulle øve hver dag og den første time skulle vi have nu.

Mine årer pulserede på sådan en mærkelig måde, da vi gik hen af gangen til værelset. Det føltes som om, der var en rytme i dem og det var en meget hurtig rytme.

Vi kom ind på hans værelse efter en noget lang tur til værelset, eller sådan føltes det i hvert fald.

Inde på værelset satte Harry sig ned på hans seng, mens jeg usikkert blev stående.

”Nå! Hvad har du så tænkt dig, at synge til dit første live show” Spurgte Harry om og kiggede på mig med sine fortryllende øjne. Jeg blev helt blød i knæene og kiggede bare på ham med et åndsforladt udtryk

”Øh undskyld hvad sagde du?” Spurgte jeg i et flovt tonefald.

”Har du en sang til første show?” Spurgte han en gang til og skar det for sjovt lidt ud i pap.

”Øh næ ikke rigtigt. Jeg så et afsnit af One Tree Hill med min veninde forleden dag og der spillede de en meget god sang.”

”Okay og hvad var det for en sang”

”Uhh hvad var det nu den hed… når ja det var Jana Kramer med Why you wanna.”

”Den kender jeg ikke, men jeg kender godt til Jana” han bøjede sig ned og frembragte sin bærbar fra under sengen og fandt sangen frem på youtube.

Vi hørte den til ende og han sad og så meget eftertænksom ud.

”Nå hvad syntes du, kan den bruges” spurgte jeg og stod nervøst og pillede ved knappen i mine bukser.

Jeg kunne se hvilken virkning det havde på ham, at jeg gjorde det og jeg smilede til ham, selvom jeg ikke rigtigt ville opmuntre ham til noget.

Han smilede varmt og lystent tilbage og blinkede til mig.

Jeg kiggede forlegent væk og ud af vinduet. Det var blevet mørkt udenfor, ikke så mærkeligt når klokken var over 9 om aftenen.

”Prøv at syng første vers af den, så skal jeg sige om den dur” Sagde han for at skrifte emne.

Jeg tog en dyb indånding og rømmede mig lidt.

 

Out of all of the places in this little town

Yeah, you had to come walking in here and sit down

I'm hiding and hopi...

 

Min stemme knækkede over og jeg tror det var en reaktion på, at Harry var i samme rum og sad og stirrede på mig med meget koncentreret mine.

”Tag en dyb indånding og prøv igen. Jeg ved godt, at det er en svær passage, men med nok træning, skal vi nok få den ren inden fredag”

”Jeg har ikke noget problem med at synge rent, det er bare en reaktion på, at du sidder og stirre på mig” svarede jeg en smule fornærmet.

”Hvis du ikke kan klare, at der er en der kigger på dig, hvordan vil du så klare flere 1000?” spurgte Harry.

”Jeg tror bare det er fordi det er dig” Braste det ud af mig. Jeg rødmede lige da ordne var ovre mine læber.

”Nå så det er altså bare min sexihed der distrahere dig” Sagde han og grinede frækt.

Sexihed var det overhovedet et ord? Hvorfor skulle Harry Style selv finde på ord? Hmm jeg måtte snart til at finde mig et leksikon eller hvad de nu hed sådan nogle.

”Ja selvtilliden fejler i hvert fald ikke noget hva?” Sagde jeg og fik stille min normale farve tilbage i ansigtet.

Han havde helt sikkert heller ikke glemt, hvad der skete i går og jeg tror ikke han fortrød noget af det, for det var ligesom om, at han lagde op til mere.

”Prøv at tage den fra toppen af og find den sikkerhed frem du udviste i går aftes” sagde han og smilede frækt til og stak det yderste af sig tungespids frem.

Det hjælp ikke lige frem på at samle tankerne, det eneste formål det havde, var at tænde mig totalt meget.

Jeg rømmede mig og sang igen:

Out of all of the places in this little town

Yeah, you had to come walking in here and sit down

I'm hiding and hoping my face ain't too red

Since we been over, been trying like crazy to get you out of my head

 

So-o-o

Why you wanna

Show up in a old t-shirt that I love

Why you gotta tell me that I'm looking good

Don't know what

You were thinkin'

You were doing

Moving in for a hug

Like you don't know I'm coming unglued

Why you gotta

Why you wanna

Make me keep wanting you

 

Jeg stoppede der, da Harry gjorde tegn til det.

”Det var godt denne gang, men jeg tror godt vi kan få endnu mere dynamik ind i sangen, så publikum kommer til at mærke sangens dybde og sangerens sindsbevægelse helt inde i sjælen.”

”Jeg skal give dig helt ind i sjælen” Sagde jeg for sjovt og gik hen og satte mig ned ved siden af ham, da mine ben begyndte at gøre ondt.

”Nu kunne jeg godt sige ja tak, men jeg må hellere lade være” Sagde Harry og daskede drillende til mig.

Jeg har altid syntes, at det var så underligt med folk der sagde hvad de ville sige og så sagde at de godt kunne sige det. Jamen så har de jo allerede sagt det.

Hvorfor så sige jeg kunne godt?

Apropos ”kunne godt ”så kunne jeg god Harry.

Uhh hvor kunne jeg dog bare godt Harry.

Der var helt stille og alle de sexuelle spændinger pulserede imellem os som elektricitet i et kraftværk.

Jeg kunne ikke dy mig længere og jeg lænede mig hen mod Harry, som fattede hentydningen og lænede sig ligeledes hen imod mig.

Vores læber mødtes i et ømt blødt kys, der hurtigt forvandlede sig til ivrig snaven. Efter et par minutters tid hvor vi bare sad der og.. ja kyssede. Filtede jeg mine hænder ud af hans hår og trak mig langsom væk fra ham. Jeg bed mig genert i læben og kiggede på ham med et strålende smil.

”Det må vidst være nok ”Øvning” for i dag.” sagde Harry og rettede på sit hår, som jeg havde rodet helt op i.

”Ja du har vidst ret” Sagde jeg og begyndte og gå ud af værelset.

”Hey og Melanie”

”Ja?” svarede jeg halt ude i gangen.

”Lad dette være vores lille hemmelighed”

”Jeg er helt enig” jeg var ikke interesseret i, at det skulle ødelægge noget for mig, men jeg kunne ikke gøre for, at han havde den virkning på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...