One Direction - Star dreams

Melanie Mckenzie er en pige med store stjerne drømme. Hun drømmer om at vinde x-factor, men har aldrig haft modet til at melde sig til. nu har hendes veninder tvunget hende.
Da de når til bootcamp´en får de af vide at de skal deles ind i grupper og have en mentor fra One direction. Kan Melanie vinde og hvad sker der når hun bliver forelsket i sin mentor.

Jeg er ikke mega fan af One Direction men takket være alle de gode historier jeg har læst herinde, er jeg faktisk begyndt at kunne lide dem, så nu syntes jeg ville prøve at skrive en.

STØDENDE SPROG OG EROTISK MATERIALE KAN FOREKOMME

22Likes
64Kommentarer
1826Visninger
AA

4. Nightmare

 

Da jeg kommer hen til mit hus, er det blevet mørkt, det var også blevet ret sent.

Klokken var omkring 22:00

Min audition havde været kl. 21:12, men jeg havde lige lidt vej hjem med bus.

Vi havde en bil, men det var kun min far der havde kørekort.

Nu var det min bil, men jeg kan ikke rigtigt få taget mig sammen, til at tage kørekort, fordi jeg ved at det var min fars bil.

Jeg satte stille nøglen i døren og krymper mig, da en ugle tuder et sted over mig.

Hvorfor siger man egentligt at den tuder?

Sidder den og græder.

Hvorfor skulle den græde?

Måske fordi den sover hele dagen og natten bare er kold og kedelig.

Så kan jeg godt forstå den græder.

Det ville jeg også gøre.

Jeg åbner døren og frygter at den skal knirke.

Jeg træder ind i gangen og dørtrinnet knirker.

Fuck

Jeg ligger lige så stille mine ting af i gangen og som jeg går rundt der i det store tomme hus er der helt stille.

Min far plejede altid at sidde at se tv med min mor, men nu kan hun ikke rigtigt se noget glæde, ved at sidde oppe mere og jeg kan ikke bebrejde hende.

Jeg får en kæmpe knude i halsen og mine øjne brænder bare af at tænkte på ham.

Det hele er så nyt, at det stadigt gør ondt endnu.

Jeg lister op af trappen, for ikke at vække min mor.

Lyset på hendes værelse er slukket, så jeg går bare stille forbi hendes dør og videre ud på badeværelset.

Jeg er også selv træt og helt radbrækket i hver en muskel, af at sidde ret op og ned på en stol hele dagen også af at ryste af nervøsitet.

Jeg børster mine tænder helt åndsfraværende. Dommernes ord bliver ved med at sætte sig selv på Replay oppe i mit hoved. Jeg får tisset af og fumlet mig ind på værelset.

En døs har lagt sig over mig og jeg kan knap nok holde mine øjne åbne mere.

Jeg ligger mig i min seng og sparker bukserne af og trækker derefter blusen over hovedet.

Så er jeg væk.

Jeg står bag et stort lærred. Jeg kan høre mit navn blive sagt og lærred deler sig i to og en kæmpemæssig scene kommer til syne.

Der er helt mørk omkring scenen derfra hvor jeg står.

Jeg bevæger mig ud på scenen og nu længere jeg kommer ud, nu mere kan jeg se.

Der er en hel sal fuld af mennesker, der alle sammen står op og råber mit navn.

Jeg får den mest overvældende følelse i kroppen af, at jeg ville kunne klare alt.

Ude på scene er der ikke anden end en mikrofon og går instinktivt ud og tager den og foran mig opstår et bord. Bag bordet sider der fire mennesker. Det er dommerne fra min Audition.

Alt lystet i salen bliver slukket, lige da jeg tager mikrofonen og jeg føler adrenalinen pumpe mod og glæde rundt i kroppen på mig.

Jeg åbner munden for at synge, men alt der kommer ud er frø lyde.

Kvæk, Kvæk, Kvæk.

Jeg lukker munden og tager med  en hurtigt skrækslagen fornemmelse hånden op til munden.

Jeg prøver igen med det samme sker:

Kvæk, Kvæk, Kvæk. Jeg bliver så bange at jeg begynder at græde.

Alle i salen har rejst sig op og BUHER og laver nedadvendte tommelfingre.

Hele min verden styrter i grus for øjnene af mig og jeg græder endnu kraftigere.

Dommeren Simon åbner munden og råber.

”Buh, hvad blev der af englestemmen, har frøen spist den?”

Kan det blive meget være.

JA

Simons forvandler sig til min far, der kigger mig dybt i øjnene og siger:

”Du er en kæmpe skuffelse, som menneske og datter, skam dig”

Jeg falder på knæ, kan ikke holde mig oppe for sorg.

Nu skal jeg dø.

Alt bliver sort også…

Jeg vågner med et spjæt. Jeg er badet i sved, men ryster over hele kroppen.

Min pude er våd af tårer og jeg hulker helt vildt.

Det tager mig nogle minutter at falde ned og jeg bliver ved med at sige til mig selv:

Det var bare en drøm, du GIK videre.

Efter yderligere nogle minutter er jeg faldet helt til ro.

Jeg rækker ud på mit natbord og tager en Tissue. Jeg har lige været forkølet, så der står stadig en del tilbage.

Jeg tørrer mine øjne og kinder og kigger servietten fra mig.

Jeg bliver næsten sur på mig selv, hvad er det for noget at få marerid.

Nu var jeg lige så glad.

Jeg døser længere og længere væk igen og til sidst falder jeg ind i en drømmeløs søvn.

 

Jeg bliver vækket ved, at der er en der sidder og aer mig på kinden.

Det er min mor.

”Godmorgen Mel” Siger hun med sin kærligste mor stemme.

Mit kælenavn Mel kommer af, at jeg jo Hedder Melanie også fordi jeg elsker musik så meget, så fik jeg navnet Mel som i melodi.

”Har du sovet godt” fortsætter min mor.

”Helt fint, tak.” svare jeg bare, der er ingen grund til, at fortælle hende om drømmen. Så bliver hun bare ked af det igen og det virker som i dag er en af de gode dage.

”Jeg er så stolt af dig min skat” siger min mor med grødet stemme.

Jeg kigger først uforstående på hende, indtil der går et lys op for mig.

Det blev jo sendt live i tv. Det havde jeg slet ikke tænkt over og det er nok meget godt.

Hvis jeg havde vidst det, tror jeg bare jeg havde brugt sammen som et andet nervevrag.

Det betyder jo også, at alle andre har set mig synge.

Jeg bliver helt betuttet bare ved tanken.

Jeg er meget genert anlagt indeni, men viser der sjældent på ydersiden.

”Du ville have gjort din far meget stolt” sagde min mor, mens hendes stemme knækkede over og der løb en tårer ned af hendes kind.

Tak mor, tak, nu begyndte jeg jo også at tude. Sådan var det bare med mig.

”Jeg har lavet morgenmad til os nede i køkkenet.” sagde hun og rejste sig.

”Okay jeg kommer ned om lidt” svarede jeg og sprang ud af sengen med fornyet energi.

Min mor plejede ikke særlig tit, at lave mad mere og bestilte tit bare ude fra til aftensmad.

Det kunne måske være, en helt nu ære der var begyndt.

Da jeg kom ned at trappen og ud i køkkenet var min mor ved at lave vand klar til te.

Mit hjerte svulmede af glæde, for der var så sjældent, vi gjorde sådan noget i weekenderne.

Men hov hvad var nu det.

Der var jo dækket op til tre.

Henne i hjørnet stod min bedste veninde Kathrine og skar brød.

Jeg havde slet ikke se hende før nu.

Jeg løb hen og omfavnede hende.

Det var lige før hun ikke nåede, at ligge kniven fra sig.

”Er du blevet rask” spurgte jeg ivrig.

”Ja næste, jeg har stadig lidt forkølet men det går.

Vi spiste morgen mad sammen og bagefter gik vi op på mit værelse.

 

                                                                                                                                     

Håber ikke dette kapitel var alt for kedeligt men det skulle bare med.

Tak til alle det kommenter, liker og sætter på favorit det betyder meget.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...