Wish you were here ****Completed****

Det er mit bud til musik-konkurrencen. Den er skrevet udfra ''Wish you were here'' med Avril Lavigne. Sangen betyder meget for mig da jeg ved hvor mange forskellige måder man kan mangle/savne nogen! Once upon a time..... Selve historien handler om Christan og Lia, der var bedste venner. Det udviklede sig til at de blev kærester, de har ikke se hinanden i lang tid. Savner de hinanden, mangler de hinanden?.... Får de deres ''Happily ever after?'' .

8Likes
17Kommentarer
1474Visninger
AA

3. Nutiden - Christan

Christans synsvinkel

Jeg sidder her i den lille by hvor jeg altid har boet, og kigger i mit gamle fotoalbum, siderne er fyldt med billeder af mig og Lia. Åhh Lia. Jeg ville ønske hun var her ved siden af mig. Hvis bare hun stadig var her. Jeg besøger stadig lysningen nogle gange. Nogle gange, hver gang jeg er ked af det eller sur, eller der er sket noget spændende i mit liv.

Jeg savner hende så meget, det gør ondt. Min Lia. Min smukke, fantastiske Lia. Der måtte igennem så meget. Jeg prøver at sige til mig selv at hun har det bedre det sted hun er nu, at en del af hende stadig er hos mig, at hun passer på mig, at hun følger med, at hun er der hver gang jeg går ud i lysningen. Det er svært at forestille sig, når jeg kun ønsker at hun er her. Hos mig. I mine arme. 

Jeg kan huske da vi fandt lysningen, det var ugen efter hun var flyttet hertil

******FLASHBACK******

''Kom nu Christan, vi skal på adventure'' råber den ti-årige Lia med sit halvt engelsk/halvt dansk til mig. ''Okay, okay. Slap lige af Lia, hvor vil du egentlig gå på eventyr henne?'' Spørger jeg. Hun himler med øjnene og siger ''Skoven, of course'' Det kunne jeg have sagt mig selv. Hun har været optaget af skoven lige siden hun flyttede ind. Det er som om den trækker i hende. Vi pakkede en madpakke, for som Lia siger ''Vi ved ikke hvor lang tid vores adventure tager''

Jeg troede ikke rigtig på at vi ville fine andet end træer og planter inde i skoven. Så jeg lod bare Lia føre an.  

Da vi havde gået i et kvarter fandt Lia lysningen. Den er smuk. Det er selvfølgelig også midt i sommerferien, så alle blomsterne er sprunget ud, og træerne har fået blade. 

Vi satte os midt i lysningen og spiste vores madpakke. 

Da vi havde spist lagde vi os ned og kiggede op på himlen ''This is our place now okay?, når vi er sure, kede af det, så tager vi the other one, med her ud and cry, scream og forklare hvorfor, aftale?'' spørger hun og kigger mig i øjnene. Hendes varme brune øjne øjne bore sig ind i mine blå, med en alvor jeg aldrig har set i Lias øjne før. Jeg nikker bare.

''Kan du se nogle dyr i skyerne?'' spørger hun mig.

Vi brugte resten af eftermiddagen på at kigge på skyer, og diskutere om det var det ene, eller det andet.

******Flashback slut*****

Min Lia fandt stedet. Vi var der alt for mange gange på grund af Lias tårer efter min mening. Hun græd alt for meget, men det var ikke hendes skyld. Det var alle de dumme børn der kaldte hende de grimme ting's skyld. Hun kunne bare ikke se at de tog fejl, hun kunne ikke se at hun var den smukkeste af dem alle sammen. Hun var perfekt, men det fik aldrig at vide. Ikke før det var for sent.

Åhh hvor jeg savner hende. Perfekte Lia. Lia. Min elskede Lia.

Jeg kan huske den dag, jeg endelig fik taget mod til mig. Jeg ville fortælle hende hvordan jeg virkelig følte.

******Flashback******

Christan og Lia - 16 år

Jeg vil fortælle hende det idag. Jeg vil fortælle Lia hvad jeg virkelig føler. Jeg elsker hende. Jeg er forelsket i min bedste veninde. Den person der ved alt om mig, og jeg ved alt om hende. Det eneste hun ikke ved om mig er at jeg er forelsket i hende.

Der kommer hun. Bare synet af hende giver mig sommerfugle i maven. Idag har hun sit lange mørke, krøllede hår samlet i en fletning. Hun har sine yndlings shorts, og en grå trøje på. (Link i kommentaren). Hun ser fantatisk ud.

''Lia, jeg har noget at fortælle dig'' siger jeg langsomt. ''Der er ikke noget galt er der?'' svarer hun hurtigt. Jeg smiler for mig selv, selvfølgelig er hun bange for at der er noget galt. ''Nej nej, bare rolig. D-det er bare noget jeg skal sige til d-dig'' svare jeg hende, ''Hvad er det?'' kommer det fra Lia. Jeg kigger ned i jorden, pludselig er jeg nervøs.

Hvad hvis hun ikke føler det samme? 

Hvad hvis hun aldrig vil snakke til mig igen?

Hvad hvis jeg mister hende på grund af det?

Svaret på de spørgsmål ville at så ville hele min verden falde sammen om ørene på mig.

Jeg kigger op på Lia, og ser hun kigger på mig, med et afventende udtryk i hendes øjne. ''J-J-Jeg elsker d-d-dig'' stammer jeg. ''I love you too, Christan'' siger hun, ''Lia, jeg tror ikke du forstår hvad jeg mener. Jeg elsker dig. Som mere end en ven. Jeg er forelsket i dig, Lia. Jeg elsker dig a hele mit hjerte'' forklarer jeg. Så gør hun det jeg mindst forventer, hun stiller sig på tæer, lægger hendes arme omkring min hals og hvisker ''I love you too'' også kysser hun mig. Hvor cliché det end lyder, så var der gnister og fyrværkeri, ligesom i alle de kærlighedsfilm, som Lia har tvunget mig til at se. Da vi trækker os væk, fordi vi har brug for luft, spørger jeg Lia ''Vil du være min kæreste?'' som svar nikker hun bare, og jeg kysser hende igen.

******Flashback slut*******

Jeg husker den dag som var det igår, den bedste dag i mit liv. Hun svarede mig på engelsk, vi begyndte jo på en privat skole i 7., så hun blev undervist på engelsk. Derfor snakkede hun aldrig ret godt dansk, specielt ikke ord med Æ,Ø eller Å. Jeg elskede at hun kun sagde hvert andet eller tredje ord på dansk det gjorde hende speciel.

Lia og jeg fik nogle skøre ideer en gang imellem. Der var for eksempel dengang hvor vi legede sneboldkrig i vores badetøj og lå syge i en uge efter, eller dengang hvor vi tog vores cykler og cyklede så langt vi kunne og endte med at fare vild, så vi måtte ringe efter vores forældre fordi ellers kunne vi ikke finde hjem. Vores ideer endte ikke altid lige godt, men vi havde det sjovt.

Vores bedste idé var dog da vi havde været kærester i et  halvt år, og vi besluttede at vi ville overnatte i lysningen.

******Flashback******

Christan og Lia 16 år

''Please, mum, please'' bad Lia sin mor, det var nøjagtig det samme som jeg lige havde gjort ved min mor indtil hun gav mig lov. Lia og jeg vil sove i lysningen, for at fejre vores halvårs-dag. Lia har været min i seks måneder nu. ''Okay'' sagde Lias mor med et smil, ''Tak, tak, tak'' siger Lia og giver hendes mor et kæmpe knus. Jeg griner bare af hende, hun er så sød.

''Kom Christan vi skal have fundet et telt'' fortsætter hun og tager fat i min hånd og hiver mig med ud i hendes skur. ''Vi har det her, men det er lidt small?'' jeg smiler bare og siger ''Det er helt fint, det kan også være at det bliver koldt i nat'' Hun nikker og tager teltet med indenfor. Hun samler tæpper, dyner, puder og to liggeunderlag, i en bunke inde på stue gulvet.''Kom så, tag så meget du kan bare med ud i lysningen, jeg kommer lige om lidt'' siger Lia til mig. Jeg tager alle de tæpper, dyner, puder og teltet med jeg kan og går ud mod lysningen. Jeg beslutter mig for at overraske Lia ved at slå teltet op til når hun kommer. Det er sværere end man skulle tro at slå et telt op ene mand, men jeg fik det gjort. Og lige som jeg var færdig kommer Lia gående ind i lysningen, i hendes nattøj, med favnen fuld af tæpper, dyner og puder. Jeg skynder mig hen til hende og tager dem fra hende, og stjæler et kys. ''Gå hjem og gør dig klar til at gå i seng så ordner jeg det her'' fortæller hun mig, jeg nikker, men jeg skynder mig hen for at kysse hende, men hun vender kinden til og siger ''Det må du vente med til senere'' og blinker. Jeg kigger forvirret på hende, men hun står bare og smiler. Så jeg skynder mig hjem, da jeg kommer ind på mit værelse ligger der noget på mit natbord. Det er en seddel, der står: 

 Christan, vær sød at tage det med derud, man ved jo aldrig hvad der kan ske.
Hyg jer og hils Lia 
Kærlig hilsen Mor

 

Ved siden af sedlen ligger et kondom. ET KONDOM???
Jeg må vel hellere tage det med. Jeg skynder mig at klæde om, så  jeg kan komme tilbage til Lia.

Jeg løb ud til lysningen  og Lia. Jeg skynder mig at kravle ind i teltet til Lia. Der lå hun min engel, min prinsesse, mit et og alt.

 Jeg lagde mig ved siden af hende, men jeg lagde mig på siden og støttede mit hoved med min arm, så jeg kunne kigge på hende. Hun kigger mig i øjnene, jeg læner mig frem og fanger hendes læber. 

 

******Flashback slut******

 

Jeg savner at vågne op ved hendes side, at se hende om morgenen. Vi sov hos hinanden hver gang vores forældre skulle noget.

Vi  har ikke set hinanden i et stykke tid nu snart et år. Det er snart et år siden hun sagde farvel. Lia fik et 1 år langt stipendium til en engelsk skole, som hun ikke kunne sige nej til. Hun tilbød at blive hos mig fordi hun vidste at det gjorde ondt på mig at se hende gå.

Vi slog ikke op med det samme, vi prøvede at få et langdistance forhold til at fungere, men jeg kunne ikke klare det, så jeg slog op med hende. Det var det dummeste jeg nogensinde har gjort, jeg mistede hende. Jeg er aldrig kommet videre. Det er snart et år siden, det betyder Lia snart kommer hjem.

 

LIA KOMMER SNART HJEM!!!!

 

**********************************************************************************

Her er 1. kapitel næste kapitel bliver i Lias synsvinkel

I er velkomne til at ''Like'' den eller smide en komentar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...