Wish you were here ****Completed****

Det er mit bud til musik-konkurrencen. Den er skrevet udfra ''Wish you were here'' med Avril Lavigne. Sangen betyder meget for mig da jeg ved hvor mange forskellige måder man kan mangle/savne nogen!

Once upon a time.....
Selve historien handler om Christan og Lia, der var bedste venner. Det udviklede sig til at de blev kærester, de har ikke se hinanden i lang tid. Savner de hinanden, mangler de hinanden?....
Får de deres ''Happily ever after?''
.

8Likes
17Kommentarer
1561Visninger
AA

5. Genforening - Lia & Christan - 3. Person ∞

Kan du gætte hvilken computer jeg har??
Her er et hint:  

I det her kapitel vil der være 3. person i altså fra forfatterens/min synsvinkel :) Love you ∞
Hvis i har spørgsmål til historien så bare skriv!!¡¡

Citat til kapitlet:

He may have broken my heart, but he kept the pieces, and he is the only one that will be able to put them together.

Genforening - 3. person

Den samme tanke fór gennem hovedet på Lia og Christan. IDAG!! Det var den tanke der havde fyldt deres hoveder hele natten og morgenen. Lia sad på sit fly og tænkte på sidste gang de så hinanden, Christan sad på sit værelse og tænkte på nøjagtigt det samme:

Flashback - Farvel i lufthavnen

For andre så det ud som om de glade og at de snart ville ses igen. De så ikke ud som om de var fuldstændigt brudt sammen. Det var derfor godt at ingen kunne se gennem deres facade. Bag Lias smil gemte sig en pige tæt på sammenbrud. Bag Christans trøstende smil gemte sig en dreng på grådens rand. De prøvede begge at være stærke for den andens skyld. De vidste begge to at hvis de brød sammen ville den anden også. Christan var bange for at hvis han brød sammen ville Lia ikke tage af sted og han ønskede at hun skulle gøre det. Hun var heldig overhovedet at have fået det stipendie. Han var stolt af hende. Lia var bange for at hvis hun brød sammen så ville Christan også, så ville hun ikke kunne forlade ham. Hvis han brød sammen ville hun ikke kunne tage af sted, hun ville ikke kunne bære at efterlade ham grædende. 

''Plane 5323 to London, Now boarding'' lød det fra højtalerne i Kastrup. Lia kastede sig i armene på Christan og trykkede sine læber mod hans i et sidste kys fyldt med kærlighed og passion. ''Ring når du lander skat?'' mumler Christan mod Lias hals, mens de stod i en tæt omfavnelse. Lia nikkede bare, stolede ikke på hendes stemme. ''Last call Plane 5323 to London'' lod det igen over højtalerne. ''Gå, lev din drøm ud, jeg er her når du kommer hjem igen, det lover jeg'' hvisker han til hende. Lia begynder at gå hen mod det sted hvor hendes fly letter fra. Hun vender sig om en enkelt gang og mimer ''I love you'' til ham. Han mimer ''Jeg elsker også dig'' tilbage til hende. Han går ud til hans mor der sidder ude i bilen og sætter sig ind på bagsædet. Hun finder sin plads i flyet. Han er kommet hjem og er gået op på sit værelse. Hendes fly er lettet. De bryder begge sammen. Tårerne strømmede fra de to par øjne, som floder der ikke var til at stoppe.

Flashback slut 

Lia begyndte at græde ved tanken om deres farvel. Christan tog sig sammen og tog en Taxi ud til lufthavnen. Mens han havde tænkt på deres farvel, havde han haft en indre diskussion med sid selv, om han skulle tage ud til hende eller om han skulle blive her. Da han så hørte sig selv i mindet sige ''Gå lev din drøm ud, jeg er her når du kommer hjem igen, det lover jeg'' vidste han at han blev nødt til at tage ud i lufthavnen og holde sit løfte. Lia bestemte sig for at det første hun ville gøre når hun kom hjem ville være at tage over til Christans hus. 

*****Christans synsvinkel*****

Jeg sidder i taxien og jeg skal snart se Lia igen. Jeg begynder at tromme utålmodigt med mine fingre på sædet. Chaufføren kiggede på mig og spørger ''Har du travlt?''
''Jeg har ikke set hende i et år'' er mit svar. Han nikker som om han forstår mig, men det gør han sikkert ikke. Et år. Jeg har ikke set mit livs kærlighed i et år. Hold k*ft hvor jeg savner hende. Savner følelsen af hendes læber mod mine. Vægten af hendes hoved på mit bryst. Savner hendes latter. Hendes stemme. Jeg savner hende. 

''Så er vi her'' chaufførens stemme bryder mine tanker. Jeg betaler ham og stiger ud. Jeg går ind i lufthavnen. Nervøsiteten starter. 

Hvad hvis hun ikke vil se mig?
Hvad hvis hun har fået en anden kæreste?
Hvad hvis hun er kommet videre, mens jeg stadig lever i minderne?

Jeg når frem til informationen, og spørger hvor flyet fra London lander. Hun fortæller mig at det er i Gate 5. Jeg går over mod gaten. ''Flyet fra London er nu landet'' lyder det over højtalerne. Hun er her. Hun er her virkelig. Jeg løber over mod gaten. Der er hun. Smukkere end nogensinde, men der er noget galt det kan jeg se på hende. Hun er tyndere end hun plejer at være, og hendes øjne skinner ikke som før. Hvad? Er der nogen der har gjort hende noget?

''Lia'' råber jeg ud over det hele. Hun vender hovedet mod mig, og vores øjne møder hinanden. 

******Lias synsvinkel******

''Lia'' hører jeg en bekendt stemme råbe over mængden i lufthavnen. Jeg vender hovedet, ser den eneste person jeg havde håbet på, men ikke forventede at se. Christan. Jeg kan mærke tårerne presse på. Jeg kigger ham lige i øjnene. Han begynder at mase sig gennem de andre mennesker for at nå hen til mig. Han når hen til mig og knuger mig indtil sig. ''Jeg elsker dig så meget, Lia, hvor har jeg dog savnet dig'' hvisker han i mit øre. ''I-I-I thought you hated me'' sagde jeg og tårerne triller nu ned af mine kinder. ''Hvorfor skulle jeg dog gøre det?'' svarede han og kiggede på mig som om jeg var skør. ''J-J-Jeg knuste dit hjerte'' siger jeg mellem hulkene og koncentrere mig meget om hvert af dem, han nusser bare min ryg, og siger ''Sådan som du ser ud knuste du vist også dit eget''. Havde jeg knust mit eget hjerte? Havde jeg virkelig gjort det der var bedst eller havde jeg ødelagt noget inde i os begge to. Jeg vidste bare at, mit hjerte er knust, han har stykkerne og han er den eneste der kan samle det igen. ''Kom vi tager hjem'' siger han og trækker mig hen mod bagage-tingen, og udenfor til en taxi.

*******Christans synsvinkel*******

Hun troede jeg hadede hende. Hvordan kan hun dog tro det? Godt nok slog hun op med mig, men jeg holdt aldrig op med at elske hende. Hvordan kunne hun tro det?

Jeg ser at vi holder ude foran mit hus, så jeg betaler chaufføren, og åbner døren for hende. Hun smiler, men man kan se hun er trist. Vi sætter os ind i stuen. Der falder en stilhed over os, indtil jeg bryder den. ''Hvad er der galt?'' hun kigger på mig som om jeg ikke skulle finde ud af at der var noget galt. ''W-Why do you think there's something wrong?'' spurgte hun mig. ''Lia. Jeg kender dig, også stammede du'' sagde jeg til hende. ''De d-drillede mig'' sagde hun meget langsomt og stille. Havde de drillet hende i England? Hvorfor? ''Hvorfor det?'' spørger jeg hende. ''F-F-Fordi jeg k-kan dansk, og p-på grund af'' hun stopper et øjeblik for at få styr på de ord hun skal til at sige ''På grund af dig'' forsætter hun. PÅ GRUND AF MIG????? 

''Hvorfor på grund af mig?'' spørger jeg chokeret, Hvad har jeg med det hele at gøre? ''Uhmm.... D-De sagde at hvis jeg havde en k-kæreste ville han nok bare være utro.'' Jeg var i chok havde de sagt det til Lia? ''Det ved du godt jeg aldrig ville gøre mod dig, ik?'' Hun bed sig i læben og nikkede ''I didn't believe them, but then they started to say i wasn't good enough, i was fat and ugly. It was middleschool all over again, except you weren't there'' jeg lægger mærke til at hun er begyndt at græde. ''Lia, søde, du skal ikke være ked af det. De er bare jealous. Du er den smukkeste, mest dejlige pige jeg kender'' siger jeg for at trøste hende, men jeg mener hvert et ord. 
Jeg krammer hende og sammen falder vi i søvn på sofaen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...