When life lets you down

Den her movella kommer til at forgå om mit liv. Før i tiden, hvad der sker nu, hvad der kommer til at ske senere.. Mine interesser, da jeg interesserer mig for mange ting, som andre folk ikke kan lide.

0Likes
0Kommentarer
188Visninger
AA

1. Drama i familien - Flashback

#Flashback

Jeg sidder på min seng endnu engang, med min pc på skødet. Tv'et i baggrunden letter stemningen en smule, selvom jeg udmærket ved hvad der forgår. Lige uden for mit værelse, ude på gangen, min far og min storesøster skændes. Igen.. De kan jo aldrig finde ud af at føre en normal samtale. Hvis de snakker sammen, de skændes heletiden. Det gør mig så trist at se på. Jeg går langsomt hen til døren, og åbner den lidt.. Jeg kan se at de begge er helt røde om øjnene.. Min storesøster er 15. Hun burde kunne styre sig selv, og min far burde kunne styre sig når han ved at jeg, hans 7årige datter, sidder ved siden af. Men det kan de ikke. Jeg åbner døren lidt mere, uheldigvis begynder den at knirke - virkelig højt.. De kigger begge to på mig. Jeg kan mærke at jeg begynder at få tårer i øjnene. Jeg lukker døren, og sætter mig ned foran den, med hovedet ned i knæene. Der virker pludselig anderledes.. En anden stemning. Sådan lidt akavet.. Jeg opdager at de ikke skændes mere - der er helt stille.. Jeg kravler ud gennem mit vindue, som fører ud til haven. Bevæger mig forsigtigt ud på de varme fliser. Det er en varm dag. Jeg åbner havelågen, og træder ud på det bløde, grønne græs.. Det var dejligt. Jeg går ud på vejen, og løber hurtigt hen til hovedøren. Vinduet ved siden af hovedøren står åben, min søsters værelse er på den anden side. Jeg stiller mig og på den ustabile, sorte havestol, som står under vinduet - og kravler ind. Mens jeg sidder i vindueskammen kigger jeg rundt - spray på væggene, gamle tegninger som jeg engang var virkelig vild med, den store fladskærm, en playstation.. Jeg elsker at være her, jeg føler mig så glad. Så kigger jeg hen på sengen, hvor jeg ser min storesøster ligge og hulke. Jeg går langsomt hen til hende, og spørger hende hvad der er galt. Hun siger at det er ligemeget - hun har fået det bedre. Jeg ved hun lyver.. men jeg lader det gå. Vi sidder lidt og kigger - det er blevet mørkt nu. Pludselig rejser hun sig op, og tager en sort æske frem. Hun tager en aflang, sort ting frem, og hun prikker sig selv i fingeren. Det må da gøre ondt, tænker jeg. Hun klemmer sin finger, og jeg ser der kommer blod ud. Hun sætter det end i en maskine - der kommer nogle tal frem. Jeg spørger hvad hun laver.. Hun svarer ikke. Hun kigger bare på mig og smiler. Så siger hun at det ikke er noget jeg behøver tage mig af - det er okay. Jeg går ind på mit værelse igen, og ligger og kigger ud af mit vindue, hvor jeg har perfekt udsigt til både vejen, himlen, månen, det hele. Jeg lukker øjnene i og tænker at alt nok skal blive godt - de skal nok finde ud af det.. 

 

(Dette er min første novelle, så undskyld for fejl etc)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...