You Again? - One Direction.

Tilfældigvis ramler den 18-årige journalist, Leanne Ford, ind i selveste Harry Styles på gaden en dag. Efter dette uheldige møde, er Leanne ikke spor begejstret for, at skulle interviewe hele bandet to dage efter, hvor det så forklarer, hvorfor Harry havde set så bekendt ud. Hun kommer til at kende mere til One Direction og Harry, end hun nogensinde har ønsket. Men hvor går grænsen - og skal man stoppe, mens legen er god? Eller findes der ingen grænser, når man er sammen med Harry Styles? OBS - der kan forekomme seksuelle scener og anstødende sprog.

44Likes
67Kommentarer
4060Visninger
AA

6. Kapitel 5.

Vent... hvad er klokken?

Hvorfor gør mit hoved så ondt?

Måske vil det hjælpe, at se mig lidt omkring...

NEJ! Skarpt lys, av, av, av!

Luk de øjne igen, Leanne! NU.

Se, det var bedre.

Lig stille, så kan det være, at du ikke dør af smerte. Forhåbentligt.

På trods af mit råd til mig selv om ikke nogensinde at bevæge mig igen, så åbnede jeg igen mine øjne og blinkede op mod lyset, som skar mig i øjnene. Det var bogstavelig talt ved at gøre mig halv-blind. Cirka et minut eller to bagefter, kunne jeg igen skimte ting omkring mig – mit værelse begyndte at antage dets sædvanlige form igen.

Hvor fuld havde jeg været i går? Og endnu vigtigere, hvad havde jeg lavet?

Please, sig, at det ikke vedrører pole-dancing eller et træ!

Ja, det gik udover min ven engang.

Ups.

Hvis det ikke havde været for mit dunkende hoved, der var ved at springe min tinding, ville jeg have rejst mig op og taget en panodil eller ti. Men det var ikke en mulighed, kunne jeg bedømme. I stedet satte jeg stille og roligt op, og kiggede i retningen af mit spejl. Mine øjne var to blå sprækker, mit hår en fuglerede og min make-up udtværet.

Så lad dog være.

Hvorfor kunne jeg ikke være en af de der modeller, der vågner op om morgenen helt perfekte?

Se, det er derfor, at du skal sove i en Krullamokrælla seng – den får dig til at ligne Megan Fox om morgenen!

Køb den i dag i Ikea med priser fra 2000.

… Nej, vel?

Efter yderligere ti minutter i sengen, tvang jeg mig endelig op af sengen, og begav mig ud i mit køkken, hvor jeg tog to panodiler for dulme smerten. Jeg stod et øjeblik bare og drak resten af mit glas vand, før det pludselig gik op for mig, hvad jeg havde lavet i går.

Harry. Styles. Klub. Fulde.

Åh, det giver jo mening.

Please please please, sig, at vi ikke lavede noget!

Efter at have bundet hele mit glas vand i en fart, småløb jeg ind på mit værelse, hvor jeg fandt min taske og kjole fra i går. Jeg hev tasken op fra gulvet, lynede den op med sådan et ryk, at den var ved at gå i stykker og kiggede ned i den.

Nej. Bare nej.

Skandale.

Harrys iPhone lå stadig dernede.

Jeg fiskede den forsigtigt op af tasken. Tænk, hvis de brugte mine fingeraftryk som bevismateriale. Og hvad stilte jeg op med den?

Kunne selvfølgelig hacke ind på hans twitter, og give et shoutout til mig selv.

Flere followers, wuhu.

Eller sende alle mulige beskeder ud og sådan noget lort.

Ej. Bliver bare taget i det.

Jeg har ikke penge til en retssag.

Så... jeg kunne altid ringe til hans mor eller de andre drenge eller sådan noget og sige, at jeg havde den.

Men nej.

Orker ikke.

Mit hoved gør for ondt.

Godt argument, Lea. Eller ikke.

Jeg vil i bad og ordne mit udseende.

Det var aaaalt for forfærdeligt.

Selvom jeg på min vej ud til badeværelset ramlede ind i flere ting – hvilket højst sandsynligt ville efterlade blå mærke på min dejlige hud – kom jeg helskindet derud. Uden at tænke videre over at jeg stadig havde underbukser og en moustache t-shirt på, gik jeg direkte ind i badet, skruede helt op for varmen, og lod bare vandet skylle ned ad min krop.

JEG ER JO IKKE SÅ BILLIG AT BADE NØGEN.

ALLE I BILLIGE MENNESKER, SOM BADER NØGNE.

Det vil jeg simpelthen ikke være en del af.

Skam jer.

Hahahaha, jeg er sjov.

Efter få øjeblikke med tøj på i badet, fik jeg vrikket det af mig, og skyllet mig en sidste gang. Efter at have tørret mig, begyndte jeg at føntørre mit hår og lægge en let make-up.

Tro mig, det er ret svært at lægge make-up i et dampet badeværelse.

Hvor du ikke kan se dig selv i spejlet.

Jeg kan ikke anbefale det.

 

* * *

 

En time efter lå jeg på sofaen og slappede af.

Tømmermænd var hårdt.

Heldigvis aftog de lige så stille. Ellers ville jeg dø.

Bogstavelig talt.

Min smertetærskel er ikke særlig høj.

Jeg blev afbrudt midt i mine tanker, da en høj lyd skar igennem rummet. En ringetone.

Men... jeg sad med min mobil i hånden?

Hvad fanden?

ALIENS.

Jeg smed mobilen fra mig, før jeg begyndte at løbe i retningen af lyden – mit værelse. Harrys iPhone lå der og vibrerede og ringede og hylede og hvad en iPhone 5 nu gør.

Rige stodder.

Er det så nu, at jeg skal samle den op?

Jeg er bange.

For Harry Styles' mobil.

Dog stod jeg et øjeblik efter med hans mobil i hånden, hvor der på displayet stod 'Louis'.

Hvis jeg ikke skulle have ballade, burde jeg nok tage den.

Ikke være sådan en bangebuks.

MEN JEG ER JO FØDT SOM SÅDAN ÉN.

Fuck det.

Jeg tog en dyb indånding, før jeg accepterede opkaldet og tog mobilen op til mit øre. ”Hallo?” sagde jeg forsigtigt, mens jeg med min anden hånd knugede hårdt om min mørkeblå skjorte.

”Heeej... Leanne,” lød der en glad stemme i røret, en smule velkendt. Ikke Harrys. Det var nok Louis', gættede jeg på. Jeg begyndte at kredse rundt omkring min seng, ligesom jeg altid gjorde, når jeg talte i telefon.

Jeg er en spasser. I know.

”Hej... Louis?” svarede jeg spørgende.

Det ville akavet, hvis det ikke var ham.

Mere akavet end i forvejen.

”Åh, hvor godt. Så du har Harrys mobil.” Han lød lettet.

NEJ LOUIS, JEG HAR IKKE HANS MOBIL.

JEG VOLDTOG DEN, FØR JEG SMED DEN I EN Å.

Selvfølgelig.

”Sjovt nok, når jeg står og snakker med dig fra den.”

Ironi. High-five til den kredsende spasser med den blå skjorte.

Der lød et grin fra ham. ”Er det muligt, at vi kan komme over og hente den nu? Eller har du for stærke tømmermænd?” spurgte han grinende.

Hahahaha, hvor er du sjov.

”Neeeej, det går lige,” jeg trak lidt på smilebåndet. ”I kan godt komme over. Men jeg advarer dig, min lejlighed er sikkert så lækker, at du får helt mindreværdskomplekser angående din.”

”Mhm, heeeelt sikkert.” Han deltog i min joke og ironi.

Du er god nok, Louis.

”Så ses vi,” sagde jeg så et øjeblik efter. ”Jeg skal nok prøve på, ikke at smadre den indtil da.”

”Det lyder godt!”

Jeg smilede igen lidt for mig selv, før jeg afsluttede opkaldet.

Du kan jo stadig, Leanne.

… Er det så her, man skriver 'lol'?

Det giver ikke mening. Jeg er forvirret.

Jeg skyder skylden på mine tømmermænd.

 

* * *

 

Så... ja. Her står jeg så. I køkkenet.

Kvindernes retmæssige plads.

…. Nej, bare nej.

Jeg trippede med mine fødder, mens jeg ventede på, at en høj lyd ville annoncere Harry og Louis' ankomst. Det virkede som en evighed.

Kan vi ikke bare få det overstået?

Jajaja, jeg ser sikkert forfærdelig ud. Det kan ikke gå hurtigt nok, før de er ude af den dør igen.

I det mindste så de mig ikke i morges.

Skandale. Katastrofe. Jordens undergang.

Jeg overdriver ikke.

Jeg kastede et kort blik på den nye besked fra Amanda, men svarede bare tilbage med et ”forklarer senere”. Hvis hun først fik lidt af vide om i går aftes, ville hun ikke stoppe, før hun fik alle detaljerne vredet ud af mig.

Trist, trist. Ja, hun vrider mig som en klud.

Sød bedste veninde jeg har mig.

Der gik få øjeblikke, før en høj ringen lød, og jeg skyndte mig ud i gangen, for at åbne døren for... dem der.

Du ved.

De der drenge.

Harry og Louis.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde dem.

Jeg er forvirret.

Yderlige ti sekunder gik, før jeg åbnede min egen dør, og stod i døråbningen, klar til at tage imod dem.

Venlige mig.

”Hej,” lød der ud af det blå, før Louis dukkede op i døråbningen. Uden at jeg overhovedet nåede at svare, havde han gået ind i min lejlighed.

Min. Lejlighed.

Mit privatliv.

Du er ond, Louis.

”Hej.” Nu var det krøltoppens tur til at stå i døråbningen.

Med et smil på læberne og krøllerne, der sad helt perfekt.

… Havde han overhovedet drukket i går?

Det så ikke sådan ud.

”Hej,” svarede jeg bare igen, før jeg smilede let igen. ”Følg du bare efter din ven.” Jeg åbnede døren helt. Harry smilede bare og skyndte sig indenfor.

Nurh. Sødt.

…. Totalt irrelevant.

Undskyld.

”Din iPhone er der...” Jeg nåede lige at pege på den, før Louis sprang hen til mit køkkenbord og råbte ”CHOKOLADE!”.

Jeg kiggede bare forvirret på ham, før han bedende så på mig.

”Vi skal holde os i form, så der er intet chokolade til os normalt...” Louis så ud som om, at det var jordens undergang. Jeg gispede.

”INTET CHOKOLADE?!”

”Ja! Jeg overlevede hele dagen i går uden!” Han rystede bedrøvet på hovedet, før han flåede pakken op og åd et stykke.

Jeg bebrejder ham ikke engang.

Sådan ville jeg også opføre mig.

Bortset fra, at jeg overhovedet ikke ville forklare mig, før jeg bare begyndte at æde løs.

”Du lyder som Niall,” brød Harry ind, hvorefter han rystede på hovedet.

”Måske. Men man kan da ikke leve uden chokolade,” svarede han igen, allerede i gang med sit andet stykke.

Stakkels ting.

”Nå, men din mobil er der, Harry... hvis du nu skulle bruge den til noget.”

Ja, jeg kan godt lide ironi.

Hihihihihi.

”Taaaak,” sagde han langsomt, før han greb fat i den og tjekkede den allerede.

Jeg så bare til, mens Harry stirrede på hans mobilskærm, og Louis åd mit chokolade.

Lidt akavet.

Så jeg gav mig til at studere mine negle.

”Hmm... du ligner ikke en, der drak i går.” Jeg så op, hvor Harry tænksomt iagttog mig. ”Men på den anden side, du snurrede rundt og troede, at du kunne flyve.” Han smilede skævt, hvorefter hans smilehuller poppede frem.

”Var det et kompliment?” spurgte jeg med mine løftede øjenbryn. ”Du ligner heller ikke en, der drak i går. Slet ikke.” Jeg tog en slurk af mit genopfyldte glas vand.

”Tak... tror jeg.” Jeg smilede kort til ham, før jeg så hen på Louis, som betragtede os mens han tyggede på chokoladen. ”Hey, Leanne,” startede han ud med, før han tyggede færdigt. ”Hvorfor tager du ikke med os over til Harry? Vi chiller bare lidt.”

Et øjeblik efter nikkede Harry bare til Louis' ord, før han igen stirrede på mig.

Eh... Åh gud, det er fredag og jeg har ingen aftaler.

Virker som en totalt loner-type.

Kan jo ikke sige nej, nå.

”Eh, jo da.” Jeg fattede mig selv, før jeg bare overgav mig.

Pff. Så er det nu I skal skrige, drenge.

I burde fangirle over mig.

”Skønt! Vi kører nu.” Louis blinkede til mig, før han lagde den nu halvspiste pakke chokolade tilbage og forsvandt ud af døren, hvilket efterlod Harry og jeg tilbage.

Jeg er stadig forvirret.

Og nu er der stille.

Uhyggeligt.

Jeg skævede kort til ham, før jeg møvede min mobil ned i en af mine bukselommer, og bevægede mig hen mod døren med mine nøgler knuget ind til brystet.

… Nu skal jeg jo låse den dør.

Pinligt nok.

Harry fulgte efter mig, jeg fik lukket døren, sat min nøgle i nøglehullet og tøvede. Jeg så bedende på Harry.

Please?

Forstå lige en hentydning, Styles.

SKAL JEG NED PÅ KNÆ FOR DIG, ELLER HVAD?

Efter at jeg blev ved med at stirre på ham, låste han døren med det samme. Han grinede kort. Jeg stod med røde kinder.

”Du rødmer,” påpegede han, mens jeg bare stod og prøvede at skjule mine kinder.

”Jeg har et problem med min dør, okay?” mumlede jeg, før jeg skyndte mig hen til hoveddøren, så jeg kunne komme ud til Louis' bil.

”Ja, okay så.” Harry havde allerede indhentet mig. ”Tak for i går, for resten.”

”Velbekomme... du.”

Jeg smilede kort til ham, før jeg smuttede ud af døren og næsten stødte ind i Louis' bil.

For helvede. Kunne den dreng holde mere oppe på fortovet?

Svaret er nej.

… Bare hvis du er i tvivl.

Okay?

Okay.

”Lad os komme af sted!” Louis dyttede en enkelt gang. Harry stod igen ved min side, og åbnede bildøren... for mig.

Jeg kan godt selv, nå.

”Tak... tror jeg.” Jeg satte mig ind på bagsædet af bilen.

Fed bil, egentlig.

Det er sikkert en lov, at berømte mennesker skal have sådan en lækker bil.

For det var den her altså.

Harry satte sig ind ved siden af mig, lige da Louis gassede op og kørte derudaf.

Det skulle da nok blive... hyggeligt.

Tror jeg.

 

* * *

 

Så her sidder jeg.

Mellem Niall og Zayn.

Griner sådan lidt med.

Spiller sej.

Ej, det er bare lidt... akavet.

Synes jeg.

Vi har bare gang i en hyggelig samtale... sikkert. Det er rent faktisk helt okay. Drengene er rigtig søde. Også Louis' kæreste Eleanor. Hun er flink.

… Og virkelig pæn.

Jeg får helt mindreværdskomplekser, altså.

Zayn havde åbenbart fyret en eller anden joke af, så Niall grinede højt og afbrød mine tanker.

Helt ærligt. Nu kan man jo heller ikke tænke i fred!

Klokken var rent faktisk allerede fem. De havde været sammen med mig i to timer.

Og alligevel fangirler de ikke.

Shame on you, en retning.

Shame on you.

Det havde rent faktisk været to hyggelige timer. På trods af, at jeg ikke kendte nogen af dem, havde der været gode øjeblikke og samtaler. De var flinke.

Mit blik faldt på Harry og Louis, som lige var kommet tilbage fra Harrys køkken. ”Bliver du ikke og spiser?” spurgte Louis, samtidig med, at han smilede sødt og stort. Sådan et smil, der er lavet ud af regnbuer og nisser og glade tanker. Kan man så sige nej?

Ja, hvis man er mr. Impossible. ”Joda,” svarede jeg langsomt, før jeg prøvede at gengælde hans smil.

Jeg smiler bare ikke så tit.

Ikke hvis der ikke er grund til det.

Men de her drenge, ja, de smiler da som om at det gjaldt deres liv.

”Yaaay,” lød det et kort øjeblik fra Harry, før de to igen forsvandt.

”Så... er det sikkert, at spise deres mad?” Jeg kiggede forvirret rundt på de andre, før de begyndte at grine.

… I KNOW YOU WANT ME.

LOVE ME, LOVE ME, SAY THAT YOU LOVE ME.

… Leanne, seriøst.

Du skulle jo stoppe med at gøre det der!

”Harrys er fin nok, men Louis' er ikke altid lige god...” lød det fra Zayn, før de smågrinede lidt igen.

Jeg deltog.

Hvor er jeg fin.

Burde få en godbid!

”Heeey, der er Friends!” udbrød jeg, da jeg kom i tanke om, hvad klokken var.

Friends er hyggeligt.

Du ved... serien.

Phoebe, Ross, Rachel, Joey, Chandler og Monica.

Er du med? Godt så!

De andre så bare forvirret på mig. ”I ved... serien? Med Rachel og Ross og dem?”

.. Så forstod de det.

”Åh, den er god!” lød det fra Eleanor, da Niall allerede havde taget fat i fjernbetjeningen og zappet frem til den ønskede kanal.

Fedt, fedt, fedt.

Den her gruppe var godkendt.

 

* * *

 

”Det jeg lavede var bedst!”

Louis og Harry diskuterede. Kærligt.

Brooomance.

”Okay, det smagte lige dårligt, har I det så bedre?” brød jeg ind, før jeg tænkte mig om.

De andre grinede. Igen.

Men det smagte rent faktisk helt okay. Godt. De havde serveret en eller anden nudelret med sådan noget kød.

De havde lavet noget mad, altså.

”Siger du, at det smagte dårligt?! Du skal vist et smut til lægen, der er jo noget helt galt med dig.” Harry lod som om, at han var fuldstændig chokeret. Jeg daskede til ham.

Vi var lige blevet færdige. Harry, Louis og jeg var de eneste, der allerede havde taget vores tallerkener af bordet.

Jeg hadede at tage af bordet.

Men jeg burde jo være lidt høflig, ikke?

”Harry, rydder du ikke op? Det er dit hjem.” Louis smilede overlegent til Harry.

”Dårligt argument.” Harry mumlede.

”Leanne kan da hjælpe dig?”

… Vent, hvad?

Hvorfor kunne jeg ikke bare stå og betragte det hele, uden nogensinde at blive lagt mærke til?

Fuck dig, Louis.

Nu skal jeg rydde op.

ÆV.

Harry lod til at være med på ideen. Grr. ”Hvorfor hader du mig, Louis?” var det nu min tur til at mumle, før jeg bar et fad hen til vasken.

Jeg hader at rydde op.

HADER, HADER, HADER.

”Hyg jer med det!” råbte Louis – uden at svare på mit spørgsmål - før han grinende begav sig ind i stuen med de andre.

Burn in hell, Louis. Burn in hell.

”Harry?” Jeg kunne altid prøve.

”Mhm, hvad?”

”Vil du ikke gøre det for mig?”

Han vendte sig om imod mig, før han smilende rystede på hovedet.

”Tak,” mumlede jeg surt, før jeg bar en tallerken hen til vasken nu.

Jeg hader virkelig det her.

 

* * *

 

”Endelig færdig.” Jeg prustede ud, før jeg lænede mig op ad køkkenbordet.

Det havde været hårdt.

DET HAVDE TAGET FUCKING TYVE MINUTTER.

”Se, du overlevede da!”

”Hørte du mig ikke? Det var kun held. Jeg var ved at dø flere gange. Tænk, at du ikke gad, at gøre det for mig!”

Harry grinede igen, før han fulgte mit eksempel og lænede sig op ad det andet køkkenbord.

”Jeg kan ikke lide dig mere, bare så du ved det.” Jeg surmulede mod ham.

”Indrøm det, du eeeelsker mig.” Han smilede og blinkede til mig.

Yaks.

”Ad, nej.”

”Inderst inde gør du.”

”Nej. Ikke endda hvis vi var de sidste mennesker på jorden, ville jeg benytte mig af dit selskab.”

”Hvis vi var de sidste mennesker på jorden, så ville vi allerede være i gang med at reproducere jordens befolkning.” Han blinkede igen.

MERE YAKS.

Føj, føj, føj!

MIT HOVED BRÆNDER.

MINE TANKER BRÆNDER.

… Ikke bogstavelig talt.

Men forestil jer det.

”Nu er jeg nødt til at drikke klorin, for at få den kommentar ud af mit hoved.” Jeg rystede dramatisk på hovedet igen, hvorefter han droppede hans blinken og grinede kort.

”Så jeg gætter på, at du ikke bliver til dessert?”

… Ska-skal det misforstås?

Åh gud.

”Nej, jeg har mistet min... appetit, tak.” Jeg samlede min mobil og nøgler op, hvorefter jeg placerede dem i mine lommer.

”Kan du ikke give mig et lift hjem? Jeg er ikke så vild med tanken om voldtægtsmænd.” Jeg skævede til ham. Han smilede bare lidt, før han samlede sine bilnøgler op og bevægede sig ind i stuen. Jeg fulgte efter.

Han havde altså virkelig et lækkert hjem.

Nu får jeg mindreværdskomplekser igen.

Jeg tuder. Indeni.

”Jeg kører Leanne hjem,” startede Harry ud med at sige. De andre sagde høfligt farvel, mens Niall sluttede af med et ”Ses!”.

… Ses?

Det var pænt af dig, Niall.

Du er okay.

Jeg blinkede bare til ham, før jeg selv sagde farvel, og fulgte efter Harry ud til hans bil. Vi var tavse hele vejen ud til hoveddøren, før Harry sagde: ”Det har været hyggeligt i dag.”

”Mhm,” mumlede jeg. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare. ”På trods af at jeg skulle rydde op.”

Harry smilede. ”Ja, på trods af det.” Vi satte os ind i bilen, og igen fik jeg mindreværdskomplekser.

Den var jo lækker.

… I forhold til min.

Den var okay.

Måske trænger den til et par nye døre.

Det er efterhånden svært at køre uden døre. Folk falder næsten hele tiden ud.

… Just kidding!

Min bil er ikke livsfarlig.

Den er okay.

Men slet ikke i samme liga som denne.

”Flot bil.” Jeg lod en finger følge bilsædets læder. ”Du har generelt flotte ting, mr. Superstjerne.”

”Hvis det var et kompliment, så takker jeg.” Smilende satte han bilen i gear, før han begyndte at køre.

Hans hænder lå på rattet.

Store hænder. Gigantiske hænder.

Gad vide hvad de kunne.

… Okay, nej.

Stop dig selv, Leanne.

”Så du mener seriøst, at du ikke kan lide mig?”

Overrasket så jeg hen på ham, mens hans øjne var rettet mod vejen. Hvis jeg ikke tog meget fejl, havde han sikkert hævet hans øjenbryn.

”Du er okay,” svarede jeg langsomt, før jeg kneb øjnene sammen. ”Når du opfører dig ordentligt.”

”Hvornår gør jeg ikke det?”

”Når du ikke vil rydde op for mig, og når du fyrer kvalmende kommentarer af...”

”Hvilken?”

”For eksempel at vi ville reproducere jordens befolkning.”

”Åh, ja... undskyld.” Han lød slet ikke ked af det.

”Jeg tror rent faktisk ikke engang, at man kan have sex så mange gange i løbet af et liv. Eller føde så mange børn.” Jeg så tænksomt hen på ham, hvorefter han brød ud i latter. Jeg deltog kort.

Efter et øjeblik forvandlede hans grin sig til det skæve smil, hvorefter han flabet sagde: ”Vi kan jo lade det komme an på en prøve.”

Nu får han mit killer-blik.

”Ej, undskyld,” grinede han. ”Men den var da oplagt!”

”Jaja, så siger vi det... perverse ting.”

”Jeg takker.”

Han drejede ind til min bygning og standsede bilen. Der var stille. ”Tak for turen,” sagde jeg så til sidst. ”Nu får jeg mareridt i nat på grund af dine kommentarer.”

”Det er ikke mareridt, hvis du kan lide dem.”

Ad.

Harry, du er selvglad.

Og jeg fornemmer lidt, at du tror, at piger kan få våde drømme.

Yaks.

Flere mareridt.

Jeg spændte selen op, før jeg åbnede døren og trådte ud. ”Godnat,” sagde jeg med et skævt smil, og han nåede selv lige at smile og sige ”godnat”, før jeg smækkede døren i.

Jeg havde allerede vendt mig om, før han kørte væk.

 

___________________________________________________________________

 

Sååå, hvad siger I til det?

Beklager ventetiden, men jeg har haft lidt skriveblokade og ikke haft tiden. Men her et laaaangt kapitel. Respekt, hvis du læser! :-D

Hver eneste like, læser og kommentar betyder noget! Bare bliv ved. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...