You Again? - One Direction.

Tilfældigvis ramler den 18-årige journalist, Leanne Ford, ind i selveste Harry Styles på gaden en dag. Efter dette uheldige møde, er Leanne ikke spor begejstret for, at skulle interviewe hele bandet to dage efter, hvor det så forklarer, hvorfor Harry havde set så bekendt ud. Hun kommer til at kende mere til One Direction og Harry, end hun nogensinde har ønsket. Men hvor går grænsen - og skal man stoppe, mens legen er god? Eller findes der ingen grænser, når man er sammen med Harry Styles? OBS - der kan forekomme seksuelle scener og anstødende sprog.

44Likes
67Kommentarer
4095Visninger
AA

5. Kapitel 4.

Her gik jeg så.

Med Harry Styles – også kendt som den retarderede kaffe-spildende stodder.

Og åd sandwiches.

Fuck yeah.

….. Ej, nej.

”Åh, se, ænder!” udbrød jeg, da vi passerede nogle små ællinger.

Åh gud, hvor kært.

Kunne bare proppe dem i munden og tygge på dem....

Det lyder jo forkert.

Kan ikke forstå det fer ordsprog, at man er lige til at spise.

Badr.

”Wauw, ja, hvor spændende...” lød det ironisk fra Harry, hvorefter han smilede skævt til mig.

Harry, hvis du ikke har forstået det, så bliver du kaldt noget, der starter med S og ender på odder.

Gør det nu ikke værre for dig selv.

”Undskyld, hvis mit liv ikke er lige så spændende som dit så fantastiske popstjerne liv.”

Han fik jo endda et venligt svar!

Jeg har slettet alle bandeordene fra sætningen. Sikke sød jeg er!

”Du dømmer,” påpegede han, efter hans korte grin. Jeg stirrede bare surt på ham, hvorefter han bakkede et skridt tilbage, med hænderne oppe og et smil på læberne. Ja, pas du på, Styles. JEG ER EN TIGER.

”Sig mig, er du bange for en pige, Krølle?”

”Ja, det er jeg rent faktisk.”

”Din tøsedreng.”

Han trak bare let på smilebåndet, før han igen trådte et skridt hen imod mig. ”Det er jo derfor, at jeg ellers render rundt med min manddom hele tiden.”

”Virkelig? Det virker ikke sådan.”

Nu var det min tur til at bakke, da han kastede noget græs efter mig. Tøøøs.

….. Nå, okay så.

Så tøset er han heller ikke.

Men det er sjovt at drille ham, tihihihi.

... Jeg er forvirret.

”Det kommer til at tage en evighed, at få ud af mit hår. Skam dig.”

… Hvorfor står han så og smiler tilfredst?

HAN SKAL JO SKAMME SIG.

Puha, Harry, puha.

Du har været en slem dreng. Fortjener et ordentligt klask.

… Fuck.

Det der kan jo sleeeeeeet ikke misforstås.

Fuck my life.

”Soooorry.” Han lød ikke spor ked af det.

Ja, jeg kastede noget af mit brød efter ham.

Lær det, spasser.

 

* * *

 

”Ved du hvad? Det har rent faktisk været hyggeligt i dag.” Harry placerede sig på den nærmeste bænk. Jeg fulgte hans eksempel, men holdte mig ovre i min side af bænken.

Vent...

Det havde rent faktisk været hyggeligt?

Fuck dig, Harry.

Mange tak.

”Sikkert,” mumlede jeg bare, imens jeg slog armene om mig selv. Vejret var begyndt at blive ganske køligt og solen var helt forsvundet. Jeg hader kulde.

Damn you, efterår.

BURN IN HELL.

Der gik yderligere flere øjeblikke i stilhed, før jeg brød den. ”Du har vel et ret stramt... program.”

”Det er faktisk lang tid siden, at jeg har haft en dag fri,” mumlede han og smilede let og skævt, så hans smilehuller poppede frem igen.

Så...

Det her var en af hans første fridage i lang tid?

Oh my god.

Det er jo næsten synd for krøltoppen.

… Vent.

Jeg får en idé.

En god én.

SE, JEG KAN GODT TÆNKE.

MIT HOVED RUMMER ALTSÅ HJERNEKAPICITET.

Tag den, Einstein!

”Hvad laver vi så her?” spurgte jeg og rejste mig med et sæt op. Han skulle sgu da ikke bare æde og gå en tur med mig, hvis han endelig havde fri.

Ellers var han utrolig kedelig, og vidste ikke, hvordan en fridag skal fejres.

Hvorfor var folk så dumme nu om dage?

Tsk.

Han kiggede bare forvirret på mig, så jeg tog fat i hans underarm og trak ham op.

”Undskyld mig, men er du dum eller hvad? Det skal da fejres! Der skal festes.” Jeg begyndte at gå hen mod vejen, så jeg kunne finde en taxa, og vi kunne komme af sted.

Han skulle have en freaking fucking sjov dag med mig.

Jeg bander meget. Hihi. Luk ørerne, børn!

Et øjeblik efter var Harry ved min side igen, jeg havde fundet en taxa, og vi fik sat os ind i den. Jeg smilede skævt til ham, før jeg gav chaufføren min adresse. Harry så igen forvirret ud.

”Jeg kan sgu da ikke feste med græs i mit hår,” mumlede jeg, da Harry fortsat så forvirret ud.

Idiot.

Jeg skal jo vedligeholde min lækkerhed.

Harry nikkede bagefter forstående. Det var på tide. Jeg var jo begyndt at tro, at inde bag krøllerne, de grønne øjne og smilehullerne, så var der et stort tomrum. Det kunne meget vel være, at drengen manglede hjerneceller. Det var jeg næsten stensikker på, hvis han fortsatte sådan der.

Hihihi. Sødt menneske jeg er, ikke?

LOVE ME, LOVE ME, SAY THAT YOU LOVE ME!

YOU KNOW YOU WANT ME. YOU KNOW YOU WANT ME. YOU KNOW YOU WANT MEEEE, YOU KNOW YOU WANT ME.

Jeg skal nok stoppe.

 

* * *

 

”DET KAN IKKE KOMME UD!” Ja, jeg skreg. Var hysterisk og fuldstændig ude af flippen.

Ligesom hver dag. GØR DET TIL EN FEST.

”Undskyyyyld, igen,” lød det fra Harry i døråbningen. ”Dit undskyld hjælper ikkeeee!” hvæsede jeg. Åh gud. Hvis jeg aldrig får det græs ud af mit hår...

Så kommer der til at rulle hoveder.

Nok Harry's, formentlig.

Jeg er løbet tør for ting at kalde ham.

”Hvordan er der muligt, at græs kan vikle sig så meget ind i noget hår?” mumlede krøltoppen, mens han betragtede mig prøve at få græsset ud på nogle mere alternative måder.

Som ved at headbange.

Ja, jeg er et geni. Ved det.

”Det ved jeg ikke!” hvinede jeg opgivende. Jeg kastede endnu engang et blik i spejlet. Mit hår lignede en høstak. Åh gud. Åh gud. Træk vejret, Lea. Træk vejret.

Kan ikke. Luftrør stoppet. Dør.

Just kidding. Men det er en skandale, det her.

”Jeg går i bad,” mumlede jeg surt. Det var den eneste mulighed, der var tilbage. ”Og selvom jeg ved, hvor meget du vil nyde mit stripshow, vil du så ikke gå ud, imens jeg klæder mig af?”

Harry forsvandt grinende ud af døren, og lukkede den efter ham.

Der var alligevel noget fornuft i den dreng.

Godt så.

 

* * *

 

Så tredive minutter senere stod jeg igen inde på mit værelse, hvor jeg var i gang med at vrikke mig ned i en sort, knælang kjole med stopper.

Jeg ved, hvad du tænker.

Jeg er hot.

Efter endelig at have fået kjolen på, gik jeg i gang med min make-up – udelukkende bestående af mascara, eyeliner og en smule læbestift, imens min anden hånd tørrede mit hår med min føntørrer.

Jeg kan jo multitaske.

Så stolt af mig selv. Iiih. Burde få en guldmedalje!

Helst sådan en ud af chokolade.

De smager gooodt.

Eller, chokolade er generelt bare godt. Basta bum. End of story.

”Er du snart klar?” Harry var tilbage i døråbning. Ja, det blev jeg måske, hvis du ikke afbrød(!!!).

Sorry, guys.

Skal nok være sød.

Skruer ned til mit pædagogiske niveau og bager kage ud af regnbuer og nisser.

”Ja,” svarede jeg til sidst, før jeg hurtigt fik smækket mit græs-frie hår op i en høj hestehale.

Tag den, bam pow wow.

Sexy lady on the street, hæhæhæ.

”Skal vi?” Jeg nikkede, før jeg gik hen til den smilende Harry. Lalleglade ting.

Okay, okay. Søde og lalleglade Harry.

Bedre?!

Vi nåede hen til døren, smuttede ud af den, og som sædvanligt, skulle jeg lige til at låse den...

Men ja.

Jeg er slap og kan ikke låse døre.

Hvor var Jason, når man havde brug for ham?!

… Brug for at kigge på hans nummi.

Ej, sorry.

Men jeg kan virkelig ikke låse den skide dør.

Og her står Harry Krøltop, og venter på at jeg låser døren.

Fuck. My. Life.

Efter et par akavede forsøg, opgav jeg og sukkede højlydt. Jeg kastede et bedende blik på harry, hvorefter han bare hævede øjenbrynene og låste døren på ét forsøg.

Akavet. Jeg føler mig ydmyget.

”Så... du kan ikke finde ud af, at låse din egen dør?” Yup, han hævede sine øjenbryn.

Ja, Harry, perfekte mennesker som jeg skal være dårlige til noget.

”Den er bare.. svær..” mumlede jeg med røde kinder, hvorefter jeg kiggede ned i jorden.

Damn you, Styles.

Du får mig til at rødme.

Et grin undslap hans mund, før jeg igen så op og daskede til ham, hvorefter jeg begyndte at gå. Forhåbentlig kunne vi glemme denne... episode. Ellers vil jeg drikke, til jeg aldrig mere kan huske noget igen.

I promise.

 

* * *

 

Efter en særdeles lang taxa-tur, adskillige kommentarer om mit problem med nøgler fra Harry, ankom vi endelig til klubben.

Så skal der drikkes, motherfuckers.

Ja, det sidste i den sætning er dedikeret til dig, Harry!

Hæhæhæ.

”Wow,” mumlede jeg, da vi kom ind på klubben, og jeg så, hvor mange mennesker der var.

Sikke mange torsdags-festere.

GO TORSDAG!

”Mhhhm,” lød der bekræftende fra Harry. Han var enig. Så skal jeg nok stoppe med, at kalde ham for alle mulige ting.

Jeg er også ved at løbe tør.

Det er tragisk.

Vi bevægede os hen mod baren, hvor jeg bare valgte et eller andet ukendt, og Harry bare bestilte et eller andet slags alkohol.

Ja, jeg er vildt opmærksom.

Men nu skal der festes!

Da vi endelig fik vores bestilling, var jeg hurtig til at gribe om mit glas og smage på det.

Føj.

Hvor klamt.

Det smagte af... vin. Og snaps. Sådan noget brunt, grumset noget.

Puhaaa.

Det skal bare ned i en fart.

Før Harry næsten overhovedet drak af sin, havde jeg bundet min første drink.

AD AD AD. Må skylle ned med noget. Snart. Nu.

”Wow, du drikker godt nok hurtigt...”

Stop så de hævede øjenbryn, Harry.

”Tro mig, det ville du også gøre, hvis du vidste, hvad det smagte af.”

Og ja, jeg kunne selvfølgelig lade være med at drikke den.

Men det er spild af en god drink.

… Spild af en dårlig drink.

Ja, meget bedre.

”Sååå, Harry...” lagde jeg ud med, før jeg lænede mig op ad den nærmeste mur, og betragtede ham med et blink i øjet. ”Skal du så på scoretur i aften, Mr. Popstjerne?”

”Tjah...” Han smilede skævt, før han kiggede sig omkring. Jeg fulgte hans eksempel, men belysningen var næsten så lav, at det var umuligt at se folk ordentligt.

Måske ikke en oplagt scoretur.

Man kunne jo ikke se, hvorvidt ens fangst var lækker eller ej.

Medmindre man gik helt tæt på dem og bare stirrede som en creepy stalker.

”Måske,” svarede han til sidst, før hans intense blik igen vendte tilbage til mig. ”Hvad med dig? Nogen i kikkerten?”

”Om jeg så havde en kikkert, så ville det være umådelig svært, at finde de gode fyre...” Han grinede af min bemærkning.

Men hey, jeg er jo også sjov og så skide klog.

LOVE ME, LOVE, SAY THAT YO-...

Jeg skal nok stoppe.

”Jeg vil vædde med, at jeg kan skaffe et telefonnummer før dig.” Nu var det min tur til, at kigge på ham med hævede øjenbryn.

”Er det en udfordring, Styles?”

”Mhh,” mumlede han med hans lette smil, hvorefter han rettede på hans mange krøller.

Ja, okay, han kunne sikkert få et telefonnummer på nul komma fem.

Men det kunne jeg også!

Skulle bare hive ned i hele min kjole og flashe...

Nej, okay. Det er klamt.

”Det er en deal,” sagde jeg, før vi gav håndtryk.

Nu skulle der være kamp til stregen.

”Men først...” Jeg stilte mig ved barens disk igen. ”... skal jeg have noget mere at drikke. Jeg er nødt til, at få den her smag væk. Ad.” Jeg valgte igen noget tilfældigt – nu lidt mere opmærksom, og Harry bundede sin drink, og bestilte en ny.

Fortsæt sådan der, Krøltop, og du bliver stangstiv.

Det er i hvert fald mit mål.

Godt, at vi er på bølgelængde, Styles.

Igen kom drinksne, vi fik bundet dem i en fart, og så skulle der scores.

”Er du klar?” spurgte Harry's med hans dybe og hæse stemme.

”Jeg er født klar, skatter. Jeg skal nok vente her, indtil du kommer tilbage med dit nummer.” Jeg blinkede til ham, før jeg bevægede mig ud i folkemængden, på jagt efter en fyr.

Han behøvede ikke engang at være lækker.

Jeg skulle bare have hans nummer.

Jeg spejdede ud igennem mængden, hvor jeg kunne skimte et bord med to mænd længere fremme, hvor den ene havde godt gang i en anden mand.

Hihi. Sødt nok.

Jeg bevægede mig derhen, mens jeg håbede på, at den frie mand var heteroseksuel. Ellers ville det være en meget akavet samtale. Da jeg nåede frem, bremsede jeg let op, før jeg lænede mig lidt ind over bordet.

”Hej,” sagde jeg med dens mest flirtende stemme, jeg kunne mønstre.

Åh gud, hvor har jeg lyst til at grine.

Selvom det dog stadig er akavet, at jeg næsten ikke engang kunne se manden ordentligt.

Da jeg hørte et dybt 'hej' fra ham, besluttede jeg mig for at gå all-in. ”Såeh...” Jeg kørte min ene fingerspids henover bordets overflade. ”Hvad ville du sige til, at jeg fik dit nummer?” Manden lød helt begejstret, idet han ivrigt skrev sit nummer ned på en krøllet serviet.

Mand, han var godt nok trængende.

Sikkert en eller anden creepy stalker, jeg står og snakker med.

Jeg skræmmer mig selv.

”Mange tak,” nåede jeg lige at mumle, før jeg igen var væk som lynet.

Ha, tag den, Harry!

JEG FANDT BARE ET TRÆNGENDE OG PERVERST SVIN FØRST.

… Ej.

”Undskyld mig, undskyld mig, undskyld mig,” blev jeg ved med at mumle, imens jeg skubbede mig igennem mængden. Folk var sgu da dumme. Skal jeg begynde at bruge de hårde metoder såsom 'flyt dig, eller jeg pløkker dig med min bazooka'? Okay, jeg skruer ned for voldeligheden, og holder mig til mit 'undskyld mig'.

Det andet ender nok bare galt.

Endelig nåede jeg frem til den plet, som Harry og jeg havde stået før, men jeg ramlede ind i en person...

Åh nej.

Sig, at personen ikke spilder udover min kjole!

Rædslernes dage er begyndt.

Da der ikke var flyvende drinks på vej ned på mig, tillod jeg mig, at kaste et blik på personen.

Åh. Krøller. Harry.

Så vi kom samtidigt.

Fuck det.

Jeg stod stadig med creeperens nummer knuget i min hånd, før jeg surt lagde armene over kors, og mumlede: ”Du snød sikkert.”

”Nej...” Han rakte to lapper papir til mig, hver med et nummer på. ”To piger. Jeg troede et øjeblik, at de ville voldtage mig. Tvillinger.”

”Det er unfair! Den mand ved siden af ham, hvis nummer jeg fik, havde gang i en anden mand...” forsvarede jeg mig selv og min værdighed. Harry lo.

Han kunne ikke score bedre end mig.

Nej.

JEG NÆGTER.

”Lad os fejre mig!” Harry begyndte at danse sin sejrsdans hen mod dansegulvet, mens jeg blev stående ved baren for at bestille shots.

Og massere af dem.

Det her skal drikkes væk.

 

* * *

 

”Hvad skjuler Haaarryyy?” Jeg vrængede hans navn ud, mens jeg fnisede prøvede at kigge med over hans skulder. Klokken var ved at være mange, og vi havde forladt klubben igen, efter en hel masse danseri og alkohol.

”En masse,” svarede han igen, mens han prøvede at ramme de rigtige bogstaver på hans iPhone med hans stoooore hænder.

Jeg fnisede bare, før jeg begyndte at hoppe rundt i cirkler, mens jeg råbte: ”Wee, jeg kan flyve!”

Det kan jeg altså.

I hvert fald, når jeg dømmer ud fra så meget det snurrer rundt, og hvor svimmel jeg er.

Når du er fuld, kan du både flyve og danse.

Ikke så svært at forstå, at jeg elsker det, vel?

Nej.

WEEEE, JEG KAN FLYVE.

WEEE, JEG KAN OGSÅ FALDE!

Jeg grinede bare, da jeg landte på jorden og trillede rundt. Jeg sparkede mine stiletter af, før jeg barfodet lå på jorden.

”Er du okay?” Harry skyndte sig hen til mig, hvorefter han satte sig på hug og så ned på mig.

Han var vist ikke heeelt lige så fuld.

Eller skør.

Men han var da hyggelig nok!

Og respekt til ham, for at prøve på at hjælpe mig op.

Jeg kan knap nok holde min egen balance.

”I believe, I can flyyyy,” nynnede jeg, hvorefter han bare så på mig og grinede. Mine kinder blussede op. ”Hey, jeg fik bare lyst til at synge om mine følelser.”

Det var der jo ikke noget galt i, vel?

Han lænede sig op ad den nærmeste mur, og jeg fik pludselig en idé; uden at han nåede at opfatte det, vrikkede jeg hans mobil ud af hænderne på ham.

”Der er vist en, der har glemt at låse sin mobil,” sagde jeg, mens jeg småløb rundt i cirkler, så han ikke kunne få fat på mig eller hans mobil igen. Jeg gik ind i hans beskeder, hvorefter jeg hævede mine øjenbryn: de øverste var alle sammen piger, bortset fra Louis, der lå lige midt imellem.

”Du har da godt nok travlt. Harry laver damer,” mumlede jeg, mens jeg stoppede halvt op, for at koncentrere mig om at holde balancen og skærmen. Harry skulle lige til at snuppe sin mobil, men jeg var hurtigere og kastede den ned i den lille taske, jeg havde over skulderen, og placerede den omme bag på min ryg, mens jeg med hænderne oppe foran mig prøvede på, at holde ham væk.

Det måtte åbenbart være nogle meeeeget frække beskeder.

Eller ikke.

For nu stoppede han bare op med sit sædvanlige smil.

”Jeg laver dem ikke, Leanne...” Han rystede på hovedet, stadig med hans skæve smil.

Det' sødt.

”Nej, nej, så siger vi det.” Jeg fniste, mens jeg igen begyndte at snurre let rundt, indtil jeg lige var ved at vælte ind i den nærmeste lygtepæl. ”Okay, måske burde vi finde en taxa og komme hjem. Det er vist også over din sengetid, Harry.”

Hans smil blev større.

 

_____________________________________________________________

Uha, uha, sikke en dag! :-D

Jeg ved godt, at dette kapitel er dobbelt så langt som de andre. Men der var meget at skrive om, og I fortjener det, eftersom I har ventet så længe. Respekt til dem, der læser!

Til sidst vil jeg takke for hvert eneste like, læser og kommentar – de betyder hver især alt for mig. Bliv ved med det! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...