Anderledes - PAUSE

Kan man godt finde kærligheden når man ikke er så pæn som de andre piger?
Når man er buttet og ikke bruger make-up?
Det tror 19-årige Sasha ikke på, hun er ikke ligesom de andre, hun gider ikke at gå til fester og drikke sig fuld.
Men så en dag kommer Rasmus, og han er ikke helt ligesom de andre drenge...

Historien er i øjeblikket på pause, da jeg desværre ikke har tid til at skrive...
Der vil måske komme et enkelt kapitel en gang imellem.
Jeg genoptager historien når jeg får tid igen.:)

3Likes
7Kommentarer
703Visninger
AA

6. Et ikke særlig sjovt grineflip som så alligevel var sjovt

Da Sasha vågnede den fredag morgen følte hun sig dum, dum fordi hun havde lavet den åndsvage liste. For hvad hjalp det? Og hvis nogle af de andre fandt ud af det, så vidste hun slet ikke hvad der ville ske. Som hver anden morgen trykkede hun udsæt på alarmen mindst 5 gange, selvom hun godt vidste at det ikke betød at hun ikke skulle op. Men endelig fik hun taget sig sammen og kom i bad, spiste morgenmad, børstede tænder, og så var det ellers tid til at komme ud af døren. Hun cyklede den sædvanlige tur, til den sædvanlige skole, satte sin cykel i det sædvanlige cykelstativ, og gik ind til de sædvanlige elever. Eller nej, ikke i dag, det var jo i dag ham den nye ville komme. Sasha var kommet lidt tidligt i dag, så hun tog mod til sig, og gik over til Maria. "Godmorgen." Sagde hun og prøvede at lyde frisk, selvom hun egentlig helst bare ville i seng igen... "Godmorgen!" Svarede Maria med sin oprigtigt friske stemme, var den pige dog aldrig træt? "Hvad, øhm, hvordan går det?" Spurgte Sasha forsigtigt, og Maria svarede hurtigt: "Det går godt, jeg har sovet vildt godt og jeg...." Ja, det blev ved i et stykke tid, man skulle næsten tro at Maria bare gik og ventede på at blive spurgt om det, for hun havde sandelig en masse at sige. Og efter hvad der føles som 2 sekunder ringede klokken, for tiden går en del hurtigere når man tror at man måske har en chance får at få en ven. De havde den her mærkelige ide på hendes skole om at nye elever skulle vente lidt med at komme, hvorefter de skulle gå ind og udstilles for hele klassen, fedt for dem, not. Men det var altså sådan at de havde bestemt det dengang de lavede den regel. Så efter 2 minutter med meningsløs ævl om at de skulle tage godt imod ham, blev han hentet. "Hej!" Begyndte han, "Jeg hedder Rasmus Kristensen, jeg er 19 år gammel, og kommer fra Kolding, men nu er jeg altså flyttet herhen." Han får derefter straks besked på at sætte sig på den eneste ledige plads, ja, gæt hvor. "Sasha." Siger hun og giver ham hånden. For seriøst, hvem gider og sidde ved siden af hende ingen gider at snakke med, når man kan sidde så mange andre steder?

Timerne sneglede sig afsted, som det jo normalt gør når man har dobbelttime i samfundsfag med verdens kedeligste lærer. Men da omkring 80% af tiden var gået begyndte Rasmus at udpege det hver gang deres lærer sagde noget der kunne opfattes som bare 1% sjovt, eller misforstås bare en lille smule, så det endte jo selvfølgelig med at de sad og var ved at flække af grin. Men, det synes deres lærer så ikke var sjovt, så de blev sendt ud af lokalet, hvor de så bare fortsatte med at grine.

"Nu vi alligevel er herude, så kan vi jo lige så godt lære hinanden lidt bedre at kende." Sagde Rasmus til Sasha's store overraskelse. "Jamen, jeg er ikke særlig interassant..." Sagde Sasha stille, men Rasmus kiggede bare på hende som om han troede at hun løj, så hun fortsatte: "Jeg hedder Sasha Hvedegaard, jeg er 19 år gammel, og jeg har boet i Århus hele mit liv." "Jamen det var da meget interassant." Sagde han. "De basale ting om mig har du jo fået af vide, men min livret er frikadeller, min yndlingsfarve er grøn og jeg elsker Irland af en eller anden grund, din tur." "Øhm... Boller i karry, grøn, og Irland. Sjovt nok har jeg aldrig hørt nogen før der også havde en ting med Irland." "Irland er ellers ret awesome." "Ja." "De andre piger der, dem der gik med så meget make-up at man ikke kan se deres ansigt og har deres computer klistret med de der dimser fra det der boyband, altså jeg så en dag en af dem søge deres navne på google af ren kedsomhed, er de egentlig ikke ret nedern?" Sasha grinte lidt af hans spørgsmål, og svarede så, "Jo, egentlig." "Jamen så vil jeg da også meget hellere være sammen med sådan en som dig." Sagde han og smilede. "Hvad med de andre drenge?" Spurgte hun. "Ja, det ligner altså lidt nogle sportsidioter, altså jeg har intet imod sport, men det kan altså godt blive lidt for meget. Så jeg tænkte på om du ville lave noget sammen en dag?" "Jo da." Nåede hun lige at sige før klokken ringede til frikvarter og folk kom stormende ud på gangen som galt det deres liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...