A big mistake 2 – Bitch forever or not? JB&CB

Sofia er 17 og det er hendes fødselsdag om 3 uger.. 18 år! Så bliver hun voksen! Hun skal starte på college i Denver, der hvor hun boede før, og er blevet ret anerledes da hun kommer tilbage til Denver. Hun støder ind i sin gamle flamme Christian. Hans følelser for hende han havde den gang, kommer igen. Han prøver at flirte med hende men Sofia er en bitch overfor ham. Hun kan overhovedet ikke genkende ham, men han genkender straks hende selvom hun har ændret sin stil. På hendes 18 års fødselsdag finder hun en gave og et brev fra anonym, i sit skab. Hun tror straks det er den populære og overlækre Dylan på skolen, som hun er mega vild med. Men i virkeligheden er det Christian der har givet hende det, for at få øje på ham. Han finder ud af at hun har forvekslet ham med Dylan, samtidig med at hun er blevet ret bitchy på det sidste. Han prøver at få hende tilbage til sit gamle jeg som ikke trodser sine venner og glemmer alt og alle. Men pludselig dukkker Justin op. Lykkedes det?

3Likes
10Kommentarer
714Visninger
AA

2. I'm back

Jeg steg ud af bilen, og gik noget frisk luft i møde. Jeg var godt træt efter mange langsomme timer, MEGET langsomme timer der var gået.

Ret nedern hvis du spørg' mig!

Altså, helt ærligt! Hvorfor tog du ikke bare flyet Sofia? Okay, det ville have været ret dyrt.

Men jeg stod og kiggede på mine bedsteforældres hus og gabte trættende. Jeg kunne virkelig godt bruge en seng!

GUD! Skaf mig en seng. *PUF* så stod der lige en seng foran mig. Ej, selvfølgelig gjorde der ikke det, men gid der gjorde.

Mine senge-tanker blev afbrudt af min bedstemors, eller min mormors stemme, hvis jeg skulle være mere præcis.

"Hej min skat!" Kom det kærligt fra hende, imens hun havde et stort smil på læberne. Man kunne tydeligt se at hun havde glædet sig til denne dag.

"Hej" kom det bare fra mig, og et smil undslap mine læber.

Jeg så min morfar(præcis igen!)

Mentalt klap på skulderen til mig!

Jeg så ham komme ud af døren, bag min mormor, og jeg smilede stort til ham. 

Min morfar elskede jeg virkelig højt! Og han var verdens bedste morfar! Og eneste!

"Hej Sofia" sagde han med et af sine store glade smil. Jeg nikkede som et hej, og smilede stort.

Jeg gik om til mit bagagerum, og åbnede klappen.

Ja, klappen. Det lyder vel weird, men det kalder jeg den.

Hedder den ikke det?

Nå, whatever. Back to reality!

Jeg tog mine to skrigende pinke og store kufferter ud af bilen og stillede dem lige ved siden af bilen.

Jeg lukkede klappen i igen, og gik om på forsædet og tog min håndtaske. Og min skoletaske jeg skulle bruge på college.

Jeg havde overvejet at købe en her i New York, men jeg havde så mange minder på min gamle så jeg valgte at beholde den.

Min morfar havde imens gået om og taget mine 2 kufferter, og var allerede på vej indenfor.

Jeg havde de andre ting på mig, så jeg fulgte bare efter min morfar med min mormor i hælene.

Jeg kom ind ad hoveddøren, og gik en gamle-menneske-lugt i møde. Hvis I ved hvad jeg mener.

Men jeg fulgte efter min morfar, som var gået ind på mit værelse! Jeg kom ind og kiggede rundt!

Helt klart.... det mindste rum jeg nogensinde har set!? Hvad skete der lige her? Her kunne jeg da ikke være?

Min morfar gik videre ind på værelset og stillede kufferterne på gulvet. "Her er dit værelse Sofia" sagde han smilende og kiggede rundt i rummet.

Helt seriøst? Kæft hvor nedern!-.-

"Tak" sagde jeg med et falskt smil, og kiggede hurtigt væk igen.

"Godt! Så skal jeg vidst ikke forstyrre mere" sagde han og gik ud.

"Hold da helt kæft" sagde jeg lavt da han havde lukket døren.

Jeg smed mine to tasker på sengen. En stor dobbeltseng til gengæld.

Okay, rummet havde en dobbelt seng, et skrivebord og et klædeskab. Og selvfølgelig et stort dejligt vindue med udsigt over stranden.

Ja, der lå en strand. Den havde jeg været mange gange på om sommeren når jeg har været på besøg.

Okay, værelset var faktisk ikke så slemt.

Der var forresten en dør, eller to.

Den ene var den man kom ind af og den anden...

Ja, det vidste jeg så ikke.

Jeg gik hen til døren, og tog fat i dørhåndtaget. Jeg åbnede døren og så...

OMFG!!

Mit eget badeværelse!

Det havde jeg aldrig troet om dette sted! Men feeeeedt main!!

Helt ringe var det så ikke alligevel.

Jeg begyndte at skrige. Eller skrige og skrige, jeg råbte bare "OMG", you know, meget højt.

Jeg stoppede lidt, og tænkte over hvorfor de ikke havde været inde og se til mig.

De vidste sikkert godt hvad det var så, ligemeget.

Jeg gik hen og åbnede vinduet for at få frisk luft ind.

Denver I'm back! :-*

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...