Det første Jubilæumsspil - THG

Da det første jubilæumsspil nogensinde skal holdes, er Maugin Sparks 14 år. Dette er hendes tredje år i bowlen, og med kun tre lodder, kan man vel godt sige at odds'ene er til hendes fordel.
Men det hele for en uventet drejning da Capitol beslutter sig for at alle sonere skal komme fra samme Distrikt.
''Dette år fejrer vi jubilæumspillet, ved at alle sonerne skal komme fra samme distrikt. Dette skal huske distrikterne på, at selv ikke som en enhed vil de kunne overvinde Capitol.''

//Dette er personer baseret på folk vi selv kender. Enjoy,
and may the odds be ever in your favor.

24Likes
19Kommentarer
2297Visninger
AA

5. Middag

Jeg ventede på, hvad han ville spørge mig om. Det var tydeligvis ikke mit navn, for det kunne han. Men hvad var det så? Hvilken farve strømper jeg havde på? Om jeg var bange? Mine øjne søgte hans, og fangede dem. De var fulde af beslutsomhed, det komplet modsatte jeg havde set, da hans navn blev råbt op. Jeg vidste, at han var Dahlia og Ewanies bedste ven, men Phin var ikke en, jeg snakkede specielt meget med.

''Tror du... tror du vi to, har en chance?'' spurgte han langsomt. Der gik noget tid før jeg svarede. Selvfølgelig vidste jeg ikke om vi havde en chance, og det var ikke fordi, jeg skulle være allieret med ham. Phin var klog, meget klog, men hans højde var en ulempe. Hvis jeg skulle være allieret med nogen, skulle det være mig selv. Og det var præcis det, jeg havde tænkt mig. Kald mig da endelig bare egoistisk, men der er kun én, der vinder det her spil, og det skulle gerne være mig. Også selvom jeg ikke troede det.

''Det ved jeg virkelig ikke.'' svarede jeg med tomme øjne, der stirrede ligefrem for mig.

Jeg fik intet svar, så jeg rejste mig op.

''Jeg... går mig lige en tur.'' sagde jeg, og begyndte at gå mod den ende, jeg havde set hende gå ind af.

''Du må da ikke gå rundt!'' lød det pludselig bestemt fra Phin. Så han kunne altså finde ud af, at tale ordenligt?

Jeg rystede bare stille på hovedet, og ignorerede hans kald.

 

Bag mig havde jeg efterladt Phin, og stod nu i det, jeg ville mene var spisevognen. Her var dækket med overdådige kager, sølvbestik, og ikke mindst noget rødt i en stor flaske. Jeg gik ud fra, at det var vin. Det eneste vin jeg havde smagt, var til en gudstjeneste jeg havde været til, i kirken i Distrikt 3. Jeg kan huske hvordan jeg havde rynket på næsen, og havde skyndt mig at drikke vand, så snart vi kom hjem, for at udrense den hæslige smag. Men det var for godt 3 år siden. Hurtigt skyndte jeg mig ned, i den anden ende og ud af døren. Et lille ''gang'', hvor indgangen til toget blandt andet var, og en anden dør. Jeg gik ud fra, at det var der, hvor Sunia var.

Med bestemte skridt gik jeg hen og åbnede døren. Værelset var magen til mit og Phins, bortset fra, at de sad i samme seng. I et øjeblik skulle jeg til at undskylde meget, da jeg troede de kyssede, men opdagede så, at Sunia græd, og Duggin blot trøstede hende. Jeg skulle til at gå hen til hende, og sige det hele nok skulle gå, men en hånd blev lagt på min skulder.

''Du skal blive i din vogn, 2.'' sagde en mørk stemme.

”Må jeg ikke lige sige hej til Sunia?” Men fredsvogterene gentog bare sit svar, og fulgte mig tilbage til vogn 2. Hvor Phin sad og ventede på mig.

”Nå hvordan gik det?” spurgte han, mens han stirrede ned i gulvet.

”Øh, fint? Nej faktisk ikke, der var desværre en fredsvogter der fangede mig. Hvorfor?” svarede jeg med et suk. Han kiggede ned på sine sko, og slængede sig så op i sengen. For anden gang i dag rystede jeg på hovedet af ham, gik over for at trække gardinet for.

''Du behøver ikke trække gardinet for, det gør mig ikke noget.'' sagde han stille, og jeg blev irriteret.

Hvem sagde, at jeg ville gøre det for hans skyld? Jeg ignorerede ham, og trak det for. Igennem gardinet hørte jeg ham jeg sukke, og jeg vrængede ad ham. Pff.

Først da der var helt stille, gav jeg mig tid til at tænke tingene igennem.

Jeg, Maugin Sparks, var blevet trukket til at deltage i de første Jubilæumsspil sammen med resten af min klasse. Jeg var fra Distrikt 3. Jeg var på ''hold'' med Phin Holomew. Min bedste veninde, Sunia Wood, sad og græd.

Det overvældede mig, og jeg fik en trang til at lægge mig ned, og lukke øjnene. Bare for at se, om det var en drøm, men blev afbrudt, da Talisha Stone's stemme lød rundt omkring mig.

''Kære sonere! I kan nu tage et bad, og tage noget tøj på, der ligger i jeres fælles kommode. Vi spiser om en time.'' kvidrede hun, og så var hendes stemme væk.

Et bad kunne jeg godt have brug for, og jeg stak hovedet ind til Phin, der var faldet i søvn på hans seng. Det var godt, så kunne jeg tage et bad i ro.

Jeg listede mig ud af vores vogn, og ledte efter en avox. Der måtte da være massere af dem om bord. Efter et par minutter fandt jeg en.

”Hvor kan man ta' sig et bad?” spurgte jeg venligt. Med et kedeligt blik pegede hun lige bag sig. I et øjeblik følte jeg mig ekstremt dum. Hurtigt takkede jeg hende, og fortsatte mod døren. Inde på badeværelset var der varmt, og det var kun lidt stort. Slet ikke så overdrevet, som spisevognen. Fliserne var af hvid marmor, og væggene var belagt med mosaik i forskellige farver. Selve badet, eller skulle jeg sige badene, var store. På siden af badekaret var der forskellige knapper man kunne trykke på. Men jeg havde bare lyst til et hurtigt, og let bad, så jeg gik hen mod brusekabinen. Jeg tog mit tøj af, og gik så ind i badet. Langsomt tændte jeg for bruseren, og en tyk vandstråle skød ud, og ramte mig hårdt i maven. Den blålige damp der hørte til den kunstigt duftende stråle begyndte at fylde kabinen, og jeg slukkede hurtigt for vandet.

Dumme Capitol ting! Jeg ledte efter knappen, der ville give mig almindeligt vand, og da den langt om længe kom, var den iskold. Panisk ledte jeg efter et håndtag eller noget andet, der kunne ændre temperaturen.

Den var der ikke.

''Varmt vand!'' sagde jeg højt, i et fjollet forsøg. Det var åbenbart ikke så fjollet alligevel, for øjeblikket efter begyndte vandet at blive varmt. Jeg stod bare og nød følelsen af varmen mod min hånd et par sekunder, før jeg rakte ud efter en shampoo, som jeg havde set stå på en lille hylde inde i kabinen. Jeg åbnede den, og duftede til den. Roser var det første der krydsede mine tanker. Roser, med et strejf af vanilie.

Grundigt begyndte jeg at gnide shampooen i mit hår, og skyldede det ud bagefter. Jeg fandt en svamp og vaskede min krop, hvorefter jeg slukkede vandet, og gik ud. I et øjeblik stod jeg lidt, og kiggede efter et håndklæde. De eneste der var at finde, var lyserøde. Jeg tog et, og lod det folde sig ud. Det var tydeligt at det var god kvalitet, og blødt. Meget blødt. Jeg skyndte mig at vikle det om mig, og gik over til noget, der så ud som en hårtørrer. På den stod der et skilt, med nogen instrukser.

'Hårtørrer. 1. step: Vælg din hårtype. 2. step: Stil dig under hårtørreren. 3. step: Vent på at dit hår er tørt.'

Det så dejlig let ud, så jeg indstillede tingen, og stillede mig ind. En høj lyd brød løs, og jeg fór sammen. Mit hjerte bankede hårdt i min brystkasse imens mit hår blevet tørret hurtigt. Efter et par minutter var det helt tørt, og jeg trådte ud. Jeg så mig rundt omkring og opdagede til min store skræk, at jeg ikke havde fået taget noget tøj med mig. I et kort øjeblik stod jeg og overvejede, hvad jeg nu skulle gøre. Jeg kom frem til, at jeg ville skynde mig så hurtigt som muligt ind i min vogn jeg delte med Phin, finde noget tøj, og skynde mig tilbage til badeværelset, hvor jeg så kunne klæde mig på uforstyrret.

Uheldigvis var det ikke sådan det blev, for da jeg havde viklet et stort håndklæde stramt om min krop, og åbnet døren, stod der to i kø for at komme ind.

Sunia.

Jeg sendte hende et 'er-du-okay?' blik, og hun nikkede hvorefter hun gik forbi mig, og låste døren bag sig. Nu stod jeg tilbage med Zura, der blot kiggede ned i jorden. Hurtigt strøg jeg hende over armen, og kiggede så til side. Spiker og Duggin stod og kiggede på mig med hævede øjenbryn. ''Stop.'' sagde jeg hårdt, og gik ind i min vogn. Phin lå og sov så jeg listede hen til den fælles kommode, og trak så stille jeg kunne, en skuffe ud. Det var tydeligvis drenge tøj. Jeg sukkede højt og irriteret. Phin gryntede og rullede om, så han lå med fronten mod mig. Forsigtigt lukkede jeg den i igen, og åbnede en ny. Der lå der noget rent undertøj, to par beige busker og en mørkeblå langærmet stram bluse. Jeg skyndte mig at tage noget undertøj på, og lod så håndklædet falde da jeg var sikker på, at Phin ikke ville vågne. På et par og tyve sekunder havde jeg fået bukser og den blå bluse på. Jeg rodede lidt efter et par sokker, og fandt til sidst et par kridhvide. Ved siden af min seng stod et par flade sorte sko med grå snørebånd og hvid sål. Træt gik jeg hen efter dem og tog dem på. Så lagde jeg mig på sengen og stirrede op i loftet.

 

Efter en halv times tid hørte jeg Phin sætte sig op, og åbne og lukke skuffer. Enten troede han at jeg sov, eller også var han ligeglad, for jeg tror han begyndte at klæde sig af. Heldigvis var gardinet trukket for, så det ville ikke gøre noget hvis jeg så var vågen og gik rundt. Et øjeblik efter lød Talishas stemme over nogle højtalere.

’’Gå venligst til vogn nummer femogtyve.’’

I samme øjeblik som hendes stemme forsvandt, trak Phin gardinet fra.

’’Skal vi?’’ spurgte han, og jeg kiggede op på ham.

Uden så meget tøven nikkede jeg, og rejste mig op. Sammen gik vi i tavshed gennem adskillige værelser der alle lignede vores eget.

Da vi nåede vogn nummer femogtyve sådan som Talisha havde sagt, fandt vi ud af – som jeg havde regnet med – at det ar spisevognen. Et langt bor var dækket til seksogtyve, med fine servietter i forskellige farver. Det var ikke svært at regne ud hvem der skulle sidde hvor. Hvert ’’hold’’ havde fået en farve. Phin og jeg havde fået tildelt farven blå, og var iklædt henholdsvis lyseblå og mørkeblå. Jeg spejdede efter de blå farver, og fandt dem placeret ved siden af gule.  Atta og Tash sad allerede i deres matchende gule farver. Den ene mere gul end den anden. Jeg lod mit blik søge Atta’s, der sad og så ligeså blank ud som altid. Et lille smil gled over mine læber, indtil jeg huskede på hvilken situation vi alle sammen stod i.

Død. Blod. Pine.

Jeg gemte mit smil under en maske af sorg, mens jeg fulgte efter Phin over til Atta.

’’Sæt dig her.’’ Sagde jeg venligt til Phin, og skubbede ham over mod Atta, mens jeg selv skyndte mig at sætte mig ved siden af den lilla farve. Haha, hvor sjovt.

’’Til bords med jer!’’ sang Talisha, men jeg sad der allerede, så jeg fortsatte mit konstante blik på tallerknen overfor mig, der var dækket med en skrig pink serviet. Stakkels den der havde fået tildelt den farve.

Et minut senere satte en rødkindet Ewanie sig ved den pinke farve. Hendes bluse stod virkelig godt til hende. Hvis jeg kendte hende ret, var det noget af det værste hun kunne opleve. En ting var at hun nok skulle dø – måske – en anden ting var, at hun skulle klædes ud i pink. Hvis hendes interviewkjole skulle være samme farve, ville hun da først blive ydmyget.

Ved hendes side sad Quint med blikket i bordet. En ting var Ewanie, en anden var Quint. Som var en dreng.

Ha.

Der blev klirret med glas og bestik, og alle vores blikke blev vendt mod lyden.

To sonere – en mand og en kvinde – stod i den ene ende, og jeg gættede mig frem til at de var vores mentorer.

’’Dette her, er Aquila og Demitow. De skal være jeres mentorer. Aquila for pigerne, Demitow for drengene. Nå, tag for jer af retterne!’’ smilede Talisha, og vi gjorde som vi fik besked på. Undtagen mig. Jeg holdte mit blik fast på Aquila og Demitow.

Hun var rimelig ung, og havde nok vundet for et par år tilbage.

Han var gammel, nok omkring slutningen af tresserne eller starten af halvfjerdserne.

Uden yderlige interesse vendte jeg min opmærksomhed mod maden, og fangede Ewanies blik i farten. Hun lavede en grimasse, som jeg var sikker på var ment til hendes bluse, og jeg sendte hende et medfølende smil. Jeg var Talisha, eller hvem der end havde bestemt vores farver, dybt taknemlige.

Jeg tøvede ikke da jeg spiddede en bøf, og løftede den over på min tallerken. I mit glas hældte jeg en rød form for vand, der smagte sødt og kunstigt. Som tilbehør til min bøf, lagde jeg kogte grøntsager og et par smørstegte kartofler på min tallerken.

Det var et festmåltid.

’’Hvem er du på hold med?’’ hørte jeg Atta spørge Phin. Helt ærligt, var hun dum eller hvad?

’’Maugin,’’ lød hans svar.

Jeg kiggede ned ad bordet, og fandt Dahlia, siddende mellem Helian og Fécula. Hun så mast ud, og spiste sin mad i stilhed. Som sædvanlig var Fécula snaksagelig. Som om hun havde glemt hvilken position hun var i. For vi vidste alle at hun ville dø som en af de første.

 

Efter middagen gik vi alle tilbage til vores værelse for at gøre os sengeklar. Den havde været… festlig. Jeg var til sidst faldet i snak med Zura, Ewanie og Nell. Phin havde vidst fortsat sin samtale med Atta, og senere havde Zaphix og Farina vidst joinet.

Træt smed jeg mig i sengen, og slukkede natlampen. Inde fra Phin lød et sløvt ’’godnat’’ og jeg lukkede øjnene imens jeg tænkte på, hvad morgendagen i Capitol mon bød på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...