Jomfruens forbandelse

Marita er under en forbandelse, der gør det umuligt for hende at blive gift. For hvis hun sover med nogen for første gang, så dør hun og manden den selv samme nat. Marita føler at hendes eget krop er et fængsel og overvejer at blive nonne for i det mindste at have noget ud af livet. Men da hun hører om en djævelsk hertug, der har samlet jomfruer sammen til et harem, beslutter hun sig for at bruge sin forbandelse til noget godt og melder sig frivilligt som det nye offerlam.

5Likes
5Kommentarer
940Visninger
AA

4. Kapitel 3: Vende det onde til det gode

En sort karet med sorte forhæng for vinduerne. Marita nåede lige at gemme sig bag kirkedøren og holde øje. Hun så Sasha gå hen mod kareten og forsvandt ud af hendes syn bag den. På karetens føresæde sad en kusk i en sort kutte med en pisk i sin ene handskebeklædte hånd, som rystede efter at komme igang med at svinge med den.

 Pludselig hørte der en lyd af en hamren, så bevægede kusken med pisken og kareten rullede afsted og forsvandt ned ad vejen. Dog så var Sasha ingen steder at se. Marita trådte frem med blikket rettet i retning af hvor kareten var kørt. Hun havde en dårlig fornemmelse. Var det det, som krofatteren havde talt om? Hertugen, som lokkede jomfruer til sig.

 Hvis det var sandt, så var Sasha nu hans nye bytte.

 Hvad skulle hun gøre? Gå tilbage og fortælle hvad hun havde set? Var der overhovedet nogen, der ville tro på hende?

 En iskold brise gled over hende og fik gåsehud til at rejse sig. Hun måtte hellere gå tilbage.

 Hun kunne ikke holde op med at tænke på Sasha eller på den historie, som krofatteren fortalte. Hvis man var bange, så turde man vel ikke at gøre noget, hvis man ikke vidste hvad man kunne gøre.

 Én tanke slog ned i hende. Hærværket på kareten. Hvad nu hvis det ikke var en ondskabsfuld spøg? Måske havde landsbyboerne gjort det for at forhindre dem i at rejse, så Hertugen kunne tage en af de to unge piger i stedet for en af deres egne.

 Hvor ondskabsfuld. Hun kunne godt forstå det, men det var utilgiveligt.

 Irriteret sparkede Marita bare ud i det blå, så småsten og støvgrus fløj op. Det her ville nok ikke blive sidste gang. Tænk nu, hvis landsbyen ville holde hende fanget her og sende hende ud som et rent offerlam. Ha. Hertugen ville jo ikke få meget glæde af hende og hendes forbandelse.

 ... og hvorfor ikke?

 Hvis nu hun virkelig blev den næste, så kunne forbandelsen gøre en ende på det. Den dømte jo den mand, hun ville være sammen med til en død sammen med hende selv.

 Hvis hun virkelig kunne vende forbandelsen til noget godt, var det så ikke værd at ofre sit liv? Jesus ofrede jo sit liv for menneskebørnene.

 Hun kiggede ned på sin hånd, som om hun kunne se forbandelsen lyse omkring den.

 Ville det være en synd at mænge sig med ondskab eller en god gerning at bruge det som våben mod den selv?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...