Små Finurlige Tingester

Det er en masse af mine små noveller som jeg har skrevet både til skolen, familie og bare for hyggens skyld.

1Likes
0Kommentarer
526Visninger
AA

2. Bones

Bare en kort tekst jeg skrev da jeg kedede mig. ;)

 

Clara var alene tilbage. Stephanie, George og Lance var alle myrdet. Sophie var blevet et offer fro et røveri. Men hun var ligeglad. Det var hende, hun var seriemorderen. Claras næste trin i hendes djævelske plan var at melde sig til politiet, komme i alle overskrifterne og spræde rædsel i byen – ja måske landet – over at en sød uskyldig pige som hende kunne gøre noget så grufuldt mod et par mobbere. Hun sad og forberedte sig mentalt på at tage over på politistationen. Da hun endelig følte sig klar, gik hun ud af døren – og undlod at lukke den efter sig.

 

Clara var fyldt med en mærkelig føelse, hun var glad, kæk og hyper. Hun var lykkelig. Vance blev forundret og mistænktsom, det øjeblik Clara trådte ind på stationen og råbte ud højt: ”Det var mig! Jeg gjorde det!” Scenen blev ved med at afspille sig selv i slowmotion for Vances indre blik.

 

I afhøringsrummet.

Vance: Hvorfar Clara?

Clara: Vance … har du nogensinde prøvet at blive mobbet?

Vance: Nej.

Clara: Hver eneste dag … grimme ord og fysisk vold. Forstil dig, at blive skubbet rundt, fra person til person. Forstil dig, at få en skraldespand ned over hovedet. Mærk lugten svige i dine næsebord, mælken der løber ned over ansigtet. Forstil dig at stå i en halv time og vente på bussen i stormvejr, fordi nogen har punkteret din bil.

Vance: Hvorfor sagde du det ikke bare til en voksen? En lærer? Dine forældre? Hvorfor mord?

Clara: Tror du ikke jeg har prøvet?! De giver dem en skidebalde, og alt er tilbage til det gamle! Mordene … det var min hævn. De havde fortjent det! Du skulle have set Stephanies ansigt med ald den makeup tværet ud! Så var hun pludselig ikke så køn mere! Lance der græd efter sin mor, ha! Så var han ikke så stor og stærk mere hva’?!

Vance: Og Sophie?

Clara: Jeg dræbte ikke Sophie! Hun var min bedste veninde! Hvorfor skulle jeg dog det? Hun var den eneste der nogensinde beskyttede mig! Bekymrede sig om mig!

Vance: Hvorfor meldte du ind at det var dig?

Clara: Nu hvor Sophie er væk, har jeg intet at leve for. Jeg fik min hævn. Jeg er lykkelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...