Små Finurlige Tingester

Det er en masse af mine små noveller som jeg har skrevet både til skolen, familie og bare for hyggens skyld.

1Likes
0Kommentarer
539Visninger
AA

1. Elisabeth & Julemanden

Skrevet til skolen!:)

Elisabeth sad på sit værelse og kiggede ud i luften. Hun tænkte på de sidste par uger, på hvad der var sket den morgen.

Det var en kold vinter, og kulden var som is. Elisabeth var prinsesse, over landet Casus, så hun boede naturligvis på et stort slot. Hun havde langt, bølget, honningblondt hår, en lille lyserød mund og store blå øjne. En typisk prinsesse, ligesom dem fra eventyrene, og ligesom dem var hun snotforkælet og selvglad. Hendes forældre, kongen og dronningen var ulykkelige over hvordan hun var endt og mente helt bestemt, at det eneste hun ville få i julegave den vinter var kul. Elisabeth tænkte ikke så meget over det, hun troede nemlig ikke på Julemanden. Som om der skulle komme en tyk mand med en rød frakke og hvidt skæg ned gennem skorstenen! Hun fnøs bare ved tanken.

Da hun stod op den 23. kunne høre fuglesang udenfor, hvor mærkeligt! Det var vinter, der var aldrig fuglesang! Hun blev grænseløst irriteret over fuglene og slog vinduet op. Fuglene troede hun kunne lide det over fløjtede højere. Hun begyndte at råbe og skrige ad fuglene. Der kom så mange skældsord ud af hendes lille mund, så fuglene troede det var løgn.

Hun trak sin fineste røde kjole ud af skabet og smilte stort. Det var hendes ynglings. Hun trak i tøjet, løb ud af døren og rutsjede ned af gelænderet.

Nede i spisesalen stod det meterhøje juletræ dækket af julekugler, julelys og på toppen en strålende stjerne. Men lille Elisabeth ænsede det ikke. Hun løb direkte op til hendes forældre, som sad for enden af salen. Hendes små laksko gav genlyd i hele slottet. Da Elisabeth endelig kom op til hendes forældre slog hun en sur mine op. De smilede kærligt til hende, og spurgte: ’Hvad er der prinsesse? Hvorfor er du sur?’ Hendes store blå øjne var blevet store, og dådyragtige så de kunne tø selv det koldeste hjerte op. Hendes klokkeklare stemme rungede i salen: ’Jeg VIL have en hest!’ ’og den SKAL være hvid!’ Elisabeths forældre kiggede bekymret på hinanden. ”Jamen lille skat du har da allerede en ørn? Og et hamster? Og en kanin? Og et egern? Behøver du en hest?” De smilede forsigtigt til hende. Elisabeth kneb øjnene sammen og skød kæben frem. Alle vidste hvad det betød. Tjenestefolkene, kongen og dronningen holdt sig for ørene. Hun spærrede munden op og begyndte at skrige. Elisabeth stod stille med armene over hinanden og skreg i vilden sky.

Hendes forældre prøvede at berolige hende, mens tjenestefolkene styrtede rundt som en flok forvirrede høns. Til sidst rejste kongen sig fra sin trone og råbte: ’Stille! Du får den hest!’ Elisabeth lukkede straks munden i med et tilfreds smil.

Så løb hun ud igen. Klik-klak-klik-klak sagde hendes blankpolerede sko.

 

Næste morgen vågnede hun til en høj vrinsken. Hun styrtede ud fra sit værelse i natkjole og sutsko. Ud af de store dobbeltdøre og der stod der en stor hvid hingst. Hun smilede og skreg mens hun hoppede op og ned. Hun sagde ikke engang tak til hendes triste forældre som nu stod i døråbningen. ’Nu ved du godt du ikke får nogle gaver af julemanden! Du er på uartighedslisten!’ Da advarede hende, og nu er hun trist over, at hun ikke lyttede til dem dengang.

Hun troede ikke på julemanden, hun ignorerede dem og fik sat sig op på hesten. ’Hip, hip!’ Kommanderede hun. Da hesten ikke reagerede, blev hun vred. Hun sprang ned fra hesten og sparkede den hårdt. Det næste Elisabeth vidste af var, at hesten sparkede vildt ud til alle sider, mens stalddrengene prøvede at få styr på den. Hun vendte fornærmet ryggen til hesten med næsen i sky. ’Jeg vil ikke have den hest!’ Så gik hun ind ad døren uden at kaste et eneste blik på hendes forældre.

 

Elisabeth vågnede den nat, da hun kunne høre en pustlen nedenunder. Hun listede forsigtigt nedenunder med et stearinlys i hånden. Da hun kom ind i salen stod der er en stor tyk mand, han havde ryggen til, så hun kunne ikke se hans ansigt. Han havde en rød frakke på med et bælte om maven. Han havde en mærkelig rød hue på hovedet og store sorte støvler. Han stod og lavede noget med juletræet, men siden han stod med ryggen til kunne Elisabeth ikke se hvad.

Da han endelig vendte sig om svang han en stor sæk over skulderen. Hun fik et chok. De var julemanden! Ham som hendes forældre havde beskrevet for hende! Han havde et langt hvidt skæg og æblerøde kinder, sikkert fra kulden udenfor. Han gik hastigt mod skorstenen. Da han var væk, løb hun glad mod gaverne under juletræet! Hun havde sikkert fået en hvid hest! Og den var sikkert meget bedre end den sidste! Hun kiggede alle gaverne igennem, men der stod kun Kongen eller Dronningen på dem! Hvor var alle hendes gaver? Hun fandt endelig en gave til hende. Hun smilede og åbnede den ivrigt. Indeni lå fire regnorme, der lå og vred sig. Hun smed pakken fra sig og begyndte at skrige højt og skingert.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...