Morthblake Hill

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2012
  • Opdateret: 13 jul. 2013
  • Status: Igang
Morthblake Hill er en succesrig galopstald beliggende i England. Det er en turistattraktion ud over det sædvanlige, og når løbssæsonen starter, samles mange mennesker for at se på, mens hestene dundrer i høj fart rundt i svingene med sandet hvirvlende om deres hove. Den 16 årige Riley er som så mange andre også dybt fascineret af denne sport. Hendes morgener tilbringer hun typisk nede ved løbsbanen for at se på de ædle dyr, mens de bevæger sig graciøst hen over banen, som indledende øvelser før løbene. Hendes liv tager en uventet drejning, da hun møder den charmerende men arrogante Ethan, og hun ser sig selv blive suget ind i den ellers ukendte teenagestrøm med problemer, følelser og svære valg.
- Morthblake Hill er en historie om kærlighed, drama og heste.
(Obs. Nødvendigvis stemmer galoplivet i historien ikke overens med hvordan det er i virkeligheden)
(Lettere anstødeligt sprogbrug kan forekomme)

41Likes
113Kommentarer
5166Visninger
AA

15. Hold lidt igen med alkoholen, mester.

Jeg drejede Boxer ind mod rækværket før jeg satte ham i galop. Endnu en træningssession. Jeg red fortsat Boxer – jeg havde hverken lyst eller fået tilbudt at ride på andre endnu, og hvis jeg skulle være helt ærlig passede det mig også fint. Tidligere på ugen var der røget en af og fået brækket kravebenet – Kunne i lige forestille jer mit ansigt? Jeg blev helt grøn. De store dyr havde afgjort min respekt og især de vilde af slagsen. Om det mere var frygt, kunne så diskuteres.

Jeg anede ikke engang hvad min mor mente om at jeg red. Jeg havde fortalt hende det i telefonen, men hun virkede så stresset for øjeblikket, at jeg kunne sige til hende at jeg var på vej til Hogwarts på en flyvende nisse med en krukke guld under armen, og hun ville svare ’Okay skat’ Jeg kunne i princippet udvikle mentale problemer, og tro jeg levede i en parallelverden, uden hun ville sige noget til det.

Boxer satte fremad i en støt galop som fortsat blev hurtigere. Jeg skulle bare lige op i et tempo så hurtigt, at han bare selv kunne gå, uden jeg skulle så meget andet end bare sidde der. Jeg slækkede en anelse på tøjlerne og i det samme strøg en hest ud for vores side, hvilket fik Boxer til at miste koncentrationen en anelse. Jeg var ikke forberedt, så jeg røg en anelse forover. Boxer fortsatte, men nu en anelse tøvende. Jeg sukkede irriteret selvom jeg ikke som sådan havde ret til det. Jeg skulle vel lære det på et eller andet tidspunkt.

Jeg var ikke i tvivl om at personen gjorde det med vilje. Jeg var den nye der skulle prøves af. Ha, meget sjovt. Jeg følte jeg var med i en eller anden ungdoms kliché film som den nye der skulle drilles. Jeg kortede tøjlerne lidt op og fik Boxer ned i tempo. Jeg mistænkte ham lidt for at prøve at følge med den anden hest, og jeg ville helst have kontrollen hele tiden.

Det var nu hårdt at ride sådan her. De få timer på rideskolen bestod ikke i, at galopere mens man stod op i bøjlerne. Det var hårdt for benene – men jeg kunne da takke min løbetræning for at de ikke syrede så meget til.

Da runden var færdig, ventede Mr. Smith på mig. Han havde flere heste og ryttere han skulle holde øje med, så han sagde godt arbejde til mig og holdte Boxer et kort øjeblik så jeg kunne hoppe af. Jeg sagde en anelse forpustet tak og trak Boxer ind. Jeg skulle lige til at gå ind med ham, da en af staldpasserne kom farende.

”Jeg skal nok tage ham!” sagde pigen, som så en anelse stresset ud.

”Jeg kan godt tage ham..” forsikrede jeg og skævede en anelse skeptisk til pigen. Hun rystede på hovedet,

”Nejnej, det er mit job.”  Hun kunne absolut ikke lide at stå og spilde tiden ved at snakke med mig. Som om at der kom nogle og ville skælde hende ud. Det tvivlede jeg ikke på, så modvilligt overrakte jeg Boxer til hende. Jeg strøg ham over halsen inden hun gik ind for at sadle ham af. Jeg smilte skævt og gik udenfor. Jeg havde ikke set skyggen af Ethan hele dagen. Vi var fortsat makkere og det gik også fremad på vores projekt. Men det var som om at nu hvor vi begge var begyndt at se nogen, så brugte vi ikke nær så meget tid på projektet.

Jeg så på klokken. Jeg havde stadig lidt tid, så jeg besluttede mig for at finde Ardeshir. Jeg anede ikke hvor han var, så det ville være som en skattejagt. Bortset fra at skatten kunne bevæge sig rundt og jeg ikke havde noget kort. Nå lige meget. Jeg skulle ikke gå længe, før jeg så at han blev longeret inde i roundpennen. En fyr stod inde i midten, og fik ved hjælp af torvet, der var klikket fast i hovedtøjet, hingsten rundt på en volte. Ardeshir bevægede sig godt. En anelse uopmærksomt, for så snart han så mig, løftede han hovedet og prustede. Fyren der stod inde i midten, sendte mig et ondt blik, og jeg skar en grimasse. Nå nå. Jeg stoppede lidt væk fra hegnet og lagde armene over kryds. Jeg stod der ikke i lang tid for jeg var bange for at få ballade med ham der fyren. Da Ardeshir fortsat virkede en anelse ukoncentreret, fattede jeg hentydningen og vendte mig om for at gå tilbage til min Porchie.

***

Jeg stod foran spejlet og vendte og drejede mig i mit nye outfit. Jeg skulle til fest hos en af mine klassekammerater. Eller rettere – jeg skulle til fest hos en af Cadell's klassekammerater. Jeg havde ingen idé om hvem det var. Men altså, nok med alle de bekymringer. Jeg bed mig kort i læben før jeg vendte mig om – træt af at se på mig selv. Jo mere jeg kiggede, jo flere fejl lagde jeg mærke til. Jeg havde en blomstret kjole på som stoppede lidt over knæene. Den flagrede ud for neden, men sad derudover stramt ind til overkroppen. Jeg havde en sort læderjakke udover, samt et par flade sorte ballerinaer. Jeg skulle mødes med Cadell derovre og klokken taget i betragtning, så kom jeg nok lidt for sent – Medmindre fester altså ikke havde tidspunkter. Det hele var også bare så forvirrende. Jeg sukkede kort og greb fat i min taske, før jeg skyndte mig ud af huset. Min mor havde været forbi med en masse fryseretter jeg bare kunne varme op. Hun var ikke glad for at jeg hele tiden spiste ude – Hun havde set for mange episoder af CSI og troede nu at jeg ville blive skudt hvis jeg spiste på caféer. Det smittede af på mig, og en anelse paranoid skyndte jeg mig ind i Porschen og lukkede døren efter mig.

Hvis jeg havde vidst hvor huset lå henne, havde jeg nok meldt afbud. Når man så på hvor mange mennesker der var inviteret, var det meget småt. Jeg ville helt sikkert udvikle klaustrofobi. En anelse tøvende trådte jeg op til huset. Jeg skulle netop til at banke på. Musikken ville nok overdøve det, men så skulle ingen komme og sige, at jeg ikke havde gjort opmærksom på mig selv, hvis de var i gang med en privat S, P eller K leg. Jeg skar en grimasse, og da jeg løftede hånden, fløj døren op og to fulde fyre væltede ud. Jeg var nær blevet skubbet ind i busken, hvis ikke jeg havde grebet fat i dørkammen. Jeg sukkede lettet og trak mig selv ind, inden jeg kunne nå at få skylden for noget. Jeg så rundt og gik ned af gangen og drejede ind til hvad der lignede stuen. Jeg rynkede øjenbrynene. Jeg så kort ned på gulvet. Der var simpelthen for klamt – Var det lidt bræk blandet med alkohol dernede? Jeg krængede mundvigene nedad og gik en stor bue rundt om pletten. Jeg stod en anelse forvirret før jeg fik øje på Cadell i den anden ende af rummet. Jeg løftede hånden som hilsen. Han smilte til mig og vinkede mig hen. Han havde lyse bukser på samt en hvid skjorte. Han stod sammen med sine venner og havde et papkrus i hånden. En anelse genert gik jeg derover med blikket let sænket. Cadell kom mig i møde ved at lægge en arm om min talje, hive mig ind til ham og så trykke sine læber mod mine. Han lugtede af øl, hvilket fik mig til at trække mig tilbage hurtigere end normalt.

Hans venner piftede af os og overbegloede mig så. Jeg kunne ikke lade vær’ med at skule advarende til dem. Jeg lagde armene over kryds og så op på Cadell med et forsigtigt smil.

”Godt du kunne komme” mumlede han og tog en slurk af sin øl. Jeg nikkede og smilte bredt og skulle lige til at sige at jeg havde glædet mig til det, da hans venner havde rykket tættere på og dunkede Cadell i ryggen.

”Hey, vi skal lige snakke sammen – Fyre alene, smukke” sagde den ene til mig, hvilket fik mig til at træde et skridt tilbage, så de kunne komme forbi. Cadell så en anelse forvirret ud, før han blev trukket med udenfor af sine venner. Det var tydeligt at se at han havde gået amok med alkoholen, hvilket irriterede mig en anelse. Jeg så rundt – Okay hvad skulle jeg så lave nu?

Og det var der jeg lagde mærke til Ethan i den anden ende af rummet. Jeg burde ikke være overrasket. Han lænede sig op af dørkammen og målte alle menneskerne med blikket. Ikke langt derfra stod Kate med sine venner. Men modsat mig, så det ud som om at Ethan af egen fri vilje, havde valgt at gå fra sit selskab i lidt tid. Jeg følte mig pludselig meget rastløs og jeg kiggede rundt, mens jeg håbede på at han ikke så mig. Jeg vendte siden til og lukkede øjnene i, men jeg kunne høre fodtrin nærme mig. Jeg kunne høre Ethans stemme bag mig, og jeg åbnede øjnene og vendte mig skyldigt om. Jeg sendte ham et overrasket bredt smil,

”Gud hej Ethan! Tænk at du også er her, jeg havde slet ikke set dig” Min stemme var i et for højt toneleje til at det kunne være troværdigt, men jeg gjorde da et ihærdigt forsøg. Hans smil afslørede at han havde luret mig.

”Mmh.. Hvordan går det Riley? Hvor er din irske prins hm?” Hans øjenbryn hævede sig og han så rundt. På hans læber hvilede der et drillende smil. Jeg kunne ikke lade vær’ med at smile af ham og skubbe ham lidt væk ved at støde mine hænder mod hans brystkasse. Jeg fik ham ikke rykket en tomme. Hans brystkasse stemte uden besvær imod mit puf – og hold nu op nogle muskler. Jeg følte mig en anelse forlegen og tog mine hænder til mig, før jeg lagde armene over kryds, inden jeg kunne nå at ydmyge mig selv mere.

”Han og hans venner skulle lige snakke.. Hov der kommer de jo” Jeg så over på Cadell og slænget bag ham. Cadell’s øjne spærrede instinktivt op, da han så Ethan stå og snakke med mig. Jeg kunne se Ethan spænde op ved min side, og han vendte blikket over på mig igen. Han ventede til at Cadell næsten var ved vores side, før han endelig sendte mig et smil.

”Vi ses i skolen” Han kastede et kort blik på Cadell, som allerede nu var ved at puste sig op, før han vendte sig om og gik over til Kate. Han lagde en blid hånd på hendes ryg og gik op til hendes side, før han sendte hende et smil.

”Idiot” mumlede Cadell og tog endnu en stor slurk af sin øl. Jeg skævede irriteret til ham. Havde han ikke snart fået nok? Jeg så over på Ethan, han havde intet papkrus i hænderne. Og der var heller intet at se på de reoler der omkransede dørkammen han lige havde stået op af. Hm?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...