Morthblake Hill

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2012
  • Opdateret: 13 jul. 2013
  • Status: Igang
Morthblake Hill er en succesrig galopstald beliggende i England. Det er en turistattraktion ud over det sædvanlige, og når løbssæsonen starter, samles mange mennesker for at se på, mens hestene dundrer i høj fart rundt i svingene med sandet hvirvlende om deres hove. Den 16 årige Riley er som så mange andre også dybt fascineret af denne sport. Hendes morgener tilbringer hun typisk nede ved løbsbanen for at se på de ædle dyr, mens de bevæger sig graciøst hen over banen, som indledende øvelser før løbene. Hendes liv tager en uventet drejning, da hun møder den charmerende men arrogante Ethan, og hun ser sig selv blive suget ind i den ellers ukendte teenagestrøm med problemer, følelser og svære valg. - Morthblake Hill er en historie om kærlighed, drama og heste. (Obs. Nødvendigvis stemmer galoplivet i historien ikke overens med hvordan det er i virkeligheden) (Lettere anstødeligt sprogbrug kan forekomme)

41Likes
113Kommentarer
5090Visninger
AA

8. En god og dårlig nyhed hm? Lad mig høre den dårlige først.

Mig og Ethan havde aftalt at mødes på Morthblake Hill hver dag efter skole for at få lavet opgaven. Vi havde nemlig kun Mr. Adams’ timer mandag, tirsdag og onsdag sammen. Men da jeg gik ind på den imponerende gårdsplads var der kaos. Jeg kunne lige spejde Ethan, der stod ved siden af sin onkel. De talte ophidset og for enden af et torv stod der en prægtig mørkebrun fuldblodshingst. Murtagh | |. Han var oppe i årene, og var begyndt at blive brugt i avlen i stedet. Men han var en legendarisk hingst i galopsporten, og det var et privilegium at stå så tæt på en hingst der kostede millioner af pund. Jeg fortsatte tøvende imod dem, men med en følelse af at jeg ikke hørte til. Det var akavet.

Ethan fik øje på mig, og det så ud som om at han skulle til at vinke mig hen, men så ombestemte sig, og i stedet bevægede han sig hen til mig. Han havde et halvhjertet smil på sine læber, men det nåede ikke op til øjnene og det fik mine alarmklokker til at ringe.

”Skal jeg gå igen? Dårligt tidspunkt?” Han trak på skuldrene,

”Du behøver ikke at gå” Jeg må have set helt forkert ud i ansigtet, for han sendte mig endnu et kort smil. Jeg nikkede eftertænksomt, og fulgte efter Ethan. På vejen talte han med en sagte stemme.

”Det ser ud som om at Murtagh || har skadet sig selv. Vi har ingen ide om hvordan. Dyrelægen er ved at stille en diagnose nu. Men det ser ikke alt for smart ud, og hvis det er et åbent benbrud som vi tror, så er der ikke meget at gøre. Så skal han nok..” han fuldendte ikke sætningen, nu var vi nemlig nået hen til de andre, og det ville bestemt ikke hjælpe på situationen hvis vi snakkede om det. Men jeg vidste godt hvad det betød. Denne hingst der havde så ufattelig mange fans, ville blive aflivet hvis dyrelægen stillede den diagnose, at det var et åbent benbrud.

Jeg valgte at bakke væk. Der var for mange mennesker, for meget kaos, og som det mest væsentlige.. Jeg havde ingen grund til at være der.. det virkede forkert. Hingsten stod og sov, og det var tydeligt at han havde fået et par sprøjter med smertestillende mens dyrelægen tjekkede ham. Jeg så nervepirrende til da dyrelægen rejste sig, og vendte sig om mod Mr. Smith og det der lignede den anden ejer. Han snakkede sagte til dem, og nikkede så med et mildt udtryk i øjnene. Ejerne nikkede sagte, og kort tid efter dukkede der en masse protester op fra diverse ryttere og trænere, men Mr. Smith løftede hånden, og en tavshed bredte sig.

”Stille. Lad os give den gamle dreng noget fred og ro og vise vores respekt, inden han skal lægges ned” Han strøg sin hånd over hingstens hals, men grundet den smertestillende medicin, lagde den slet ikke mærke til noget.

Jeg så rundt på de andre heste. De så ikke ud til at forstå hvad der foregik, men de var urolige. De kunne sikkert mærke der var noget i vejen. Okay, skal jeg fortælle jeg hvordan jeg ved så meget om heste? 3 ord. Bøger og internettet, mine 2 trofaste kilder. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere, bare at jeg skulle væk herfra inden det blev gjort. Der blev også tynget i mængden af mennesker. Ethan var en af dem der fik lov til at blive, han så ikke alt for godt ud i hovedet, men da han fangede mit blik bevægede han sig hen imod mig. Jeg kunne se dyrelægen gøre sprøjten klar, og ved et uheld kørte jeg blikket over hingstens blodige ben. Jeg følte jeg skulle kaste op. Jeg vendte mig om, mens jeg kunne mærke mavesyren boble op. Straks efter kunne jeg mærke en arm bagfra, der lagde sig beskyttende om min ryg og trak mig fremad og væk fra scenariet. Jeg ville ikke have at han fulgte efter mig, blev hos mig. Han havde fået lov til at blive hos hingsten af en grund.

”Gå tilbage Ethan, jeg mener det, gå tilbage.” Min stemme var fast, men personen ved min side rystede bare på hovedet.

***

Ethans synsvinkel

Hans onkel havde ønsket at han var blevet der. Om det var for at blive hos hingsten, eller bare blive hos ham, havde han ingen idé om. Men han havde følt sig lettet da han så Rileys blege ansigt. Det havde givet ham en undskyldning til at gå. En tynd undskyldning, og han ville være godt dum hvis han brugte den til at afgøre sagen for ham. Men det havde han gjort, og som resultat på det, havde han valgt at stikke halen mellem benene og flygte som en eller anden kujon. Murtagh | | havde været hans onkels passion lige siden hingsten var ankommet til Morthblake Hill som en fræk åring, der nappede og bukkede. Men hans onkel havde ikke givet op.  Han havde selv trænet hingsten lige fra bunden og op til det niveau han var i dag.

Hans arm hvilede fortsat roligt og støttende omkring Rileys talje. Måske burde han have advaret hende.. fået hende til at tage hjem. Men lige nu var hun – hvor komisk det så end lød, den eneste han kunne støtte sig op af. Og han ville gerne indrømme, at han var så egoistisk, at han ville have hende til at blive her. Hendes bestemte ord trængte ikke igennem til ham. ’Gå tilbage’ var ingen mulighed. Han ville finde det overraskende hvis han overhovedet kunne se sin onkel i øjnene igen efter dette. Nej, at gå tilbage var ikke altid lige så let som det lød.

***

Rileys synsvinkel

Stemningen havde været trykket lige siden Murtagh | | blev aflivet, som godt og vel var et par uger siden. Ikke i mellem mig og Ethan – det forblev det samme. Det første sekund hvor jeg rent faktisk troede, at han endelig var begyndt at opføre sig moden, oversprøjtede han mig med vand fra staldens haveslange. Efter den episode var jeg gået hjem for at skifte tøj, og jeg havde meget pænt afvist hans tilbud, om at tage en af hans skjorter og shorts på. Okay, måske havde jeg råbt lidt af ham – Han havde jo bare gjort grin med mig. Og måske havde han også syntes jeg var en skør kugle da jeg gik. Men det var jo intet nyt, så hey! Ingen fremgang men heller ikke tilbagegang. Alt i alt en god deal.

Da jeg ikke kunne finde Ethan i stalden, eller finde ham ude på banen i færd med at motionere en hest, var jeg gået ind på kontoret. Og der stod de. Mr. Smith, Ethan og den anden ejer jeg havde fået at vide hed Mr. Krüger. Da jeg trådte ind løftede de alle sammen hovedet. Mr. Smith sendte mig et venligt smil, før han rettede blikket ned på computerskærmen. Mr. Krüger havde hurtigt rettet blikket uinteresseret ned, da han havde set at det var mig. Jaja, afvist. Ethan smilte bredt til mig,

”Hey Riley. Vi er ved at søge efter Murtagh || afkom, der muligvis kunne være til salg. Men de fleste ser vidst ud til at være i løb, så..” Ville de købe et afkom fra deres afdøde hingst, eller hvad? Jeg skulle til at åbne munden, men Ethan fortsatte:

”Vil du ikke komme herover og vise os dine søgningsevner? Jeg ved at du er god til at hacke.. hvilke sider er det så mon..” Hans øjne var sigende – hvilket fik mig til at fundere over om han tænkte på knap så pæne ting. Mens han sagde det sidste, så han op i loftet. Om munden hvilede der et drillende smil. Jeg skulede til ham, og jeg nåede lige at se Mr. Smith sende ham et blik. Dette fik bare Ethan til at le. Jeg valgte forsigtigt at bevæge mig hen mod Mr. Smith, jeg skulle lige ovenpå efter den skræmmende oplevelse fra Ethan, så derfor gik jeg ikke hen til ham, men hans onkel.

”Hey, jeg tror vi har bid her” mumlede Mr. Smith og signalerede til Mr. Krüger, eller Mr. Pokerfjæs som jeg syntes passede bedre, at han skulle trykke ind på siden.

”Hingst, født i 2010. Hm, jeg ved ikke helt om det ringer nogle klokker. Han står ikke registreret nogle steder.. står faktisk som død. Men det er ikke ualmindeligt.. han kan have en privat ejer. Skal jeg give et kald?” Mr. Krüger nikkede roligt, og Mr. Smith tastede telefonnummeret ind. Jeg udvekslede et blik med Ethan, han smilte til mig før han rodede sit allerede pjuskede hår til.

Mr. Smith fortsatte ind i et andet rum med Mr. Krüger i hælene, så mig og Ethan var overladt til os sig selv. Klogt træk af Mr. Krüger. Jeg ønskede selv, at jeg havde kunnet nå at slippe væk. Jeg så over på Ethan,

”Du ved.. jeg går altså ikke ind på sådan nogle sider.” Overbevisningen var tam, men det passede altså! Det havde bare givet mig et ordentligt slag i maven, at Ethan troede at jeg var sådan en type. Det var en fornærmelse uden lige. Han lo bare muntert,

”Rolig nu putte. Mig behøver du ikke overbevise” Putte? Ingen kommentarer.

Inden jeg kunne nå at svare, kom Mr. Smith og Mr. Krüger tilbage.

”Ganske rigtigt. Hingsten var blevet overladt til en kvinde, siden hendes tante gik bort. Hun har ikke vidst hvad hun skulle stille op med den, så hun var mere end glad for at komme af med ham. Det ser vidst ud til at vi får en mini Murtagh ||” Smilet der hvilede om Mr. Smiths var ikke til at tage fejl af. Det var en blanding af glæde og spænding.  

***

Traileren der rullede ind på gårdspladsen, en uge efter der var blevet snakket i telefon med den gamle ejer, fik mit hjerte til at springe et slag over. Som fan til Murtagh | | glædede jeg mig til at se et af hans afkom. Ved min side stod Ethan, selvfølgelig og Mr. Smith. Mr. Krüger var rejst tilbage til Tyskland for at tjekke op på en anden væddeløbsstald, som han også havde en andel i. Ellers gik dagligdagen videre. Hestene blev motioneret, boksene blev muget.. Kun få nysgerrige blikke blev der sendt fra staldpersonalet, da de kom gående ud af stalden og hen til en vandpost for at fylde en spand op med vand.

Bilen standsede, og ud hoppede en buttet mand. På hans skaldede isse, prydede en grøn kasket. Han gryntede et par ord, og Mr. Smith skrev under på nogle papirer. Så gik de om bag traileren, og åbnede bagsmækken. Langsomt sænkede de den, og efter torvet var løsnet op, bakkede Mr. Smith en hest ud..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...