Morthblake Hill

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2012
  • Opdateret: 13 jul. 2013
  • Status: Igang
Morthblake Hill er en succesrig galopstald beliggende i England. Det er en turistattraktion ud over det sædvanlige, og når løbssæsonen starter, samles mange mennesker for at se på, mens hestene dundrer i høj fart rundt i svingene med sandet hvirvlende om deres hove. Den 16 årige Riley er som så mange andre også dybt fascineret af denne sport. Hendes morgener tilbringer hun typisk nede ved løbsbanen for at se på de ædle dyr, mens de bevæger sig graciøst hen over banen, som indledende øvelser før løbene. Hendes liv tager en uventet drejning, da hun møder den charmerende men arrogante Ethan, og hun ser sig selv blive suget ind i den ellers ukendte teenagestrøm med problemer, følelser og svære valg. - Morthblake Hill er en historie om kærlighed, drama og heste. (Obs. Nødvendigvis stemmer galoplivet i historien ikke overens med hvordan det er i virkeligheden) (Lettere anstødeligt sprogbrug kan forekomme)

41Likes
113Kommentarer
5086Visninger
AA

18. (12+) Ubehagelig hændelse

Ardeshir travede elegant hen over græsset. Hans hoved var sænket, og farten blev øget for hvert skridt han tog. Han havde et lunefuldt glimt i øjet, og pludselig løftede han hovedet. Farten sænkede sig, og han begyndte i stedet at hoppe af sted, som var han en dyr dressurhest til flere millioner pund. Mit blik fulgte ham hele tiden.

”Din blærerøv” mumlede jeg, mens jeg stod med korslagte arme. Der gik ikke længe før en eller anden fugl, forstyrrede ham i hans opvisning ude på folden overfor hopperne. Det var som om, at fuglens pludselige bevægelser fik det til at sige klik oppe i hans hoved, og han begyndte pludselig at bukke. Det lignede præcis den første gang, han var blevet redet på banen af Ethan. Jeg kaldte instinktivt på ham, og få sekunder efter kom hingsten luntende mod mig.

”Det var en god dreng!” sagde jeg ivrigt, og kravlede over hegnet for at komme ind til ham på folden. Han stoppede og så skeptisk på mig. Så vendte han om, og skridtede den anden vej. Men han mistede aldrig sit fokus på mig - det kunne jeg se på hans ører, der stadig var vendt nysgerrigt mod mig. Jeg vendte mig om. Mine skuldre var sænket og mit kropsprog var ikke truende. På denne måde ville han måske blive så nysgerrig og komme over til mig.

Der gik adskillige minutter, før han blev nødt til at bide sin stolthed i sig, og komme hen til mig. Jeg vendte mig langsomt om og kløede hesten i panden.

”Flot” mumlede jeg roligt, før jeg vendte mig om og begyndte at gå nogle skridt. Jeg ville se om han fulgte efter mig. Jeg så ikke tilbage, men jeg kunne høre de dæmpede skridt af hove bag mig. Jeg smilte stort og måtte tage mig selv i at springe op og ned som en idiot.

Efter lidt mere gåen og jeg til sidst var en anelse bange for at få publikum, efter de mange blikke der blev sendt fra de forskellige personale, så besluttede jeg mig for at sige farvel til Ardeshir og tage hjem.

”Vi ses Ardeshir! Jeg skal hjem og gøre mig klar til en fest i aften.. Det bliver også super fedt” det sidste mumlede jeg i en sarkastisk tone. Jeg løftede Ardeshirs store hoved op, og plantede et kys på hans mule. Så kravlede jeg over hegnet igen, og gik mod den røde Porsche, der skinnede yndigt ude på parkeringspladsen.

***

Havde Cadell været et sjovere selskab når han var fuld, så havde jeg måske glædet mig. Men nu? Nu håbede jeg lidt, at jeg ville snuble og smadre min fod, så jeg havde en undskyldning til ikke at tage med. Efter sidste fest mistænkte jeg ham nu for, at være halvt menneske og halvt dyr. Jeg satte mig på sengen foran spejlet, og kiggede på mig selv. Jeg trak cardiganen tæt omkring mig, før jeg rodede mit hår lidt til, for at give det volume. Jeg havde yderligere en lang bluse på og et par jeans. Jeg sukkede lidt, før jeg rejste mig og greb nøglerne til bilen på hjørnet af reolen. Så skyndte jeg mig ud af døren, og ned af trapperne. Jeg gik ud af hoveddøren, låste efter mig og satte mig ind i Porschen.

Jeg tændte for noget musik og nynnede med. Jeg var helt opslugt af at lege superstar alias Adele. Eller.. noget der mindede om det, så jeg var lige ved at køre forbi stedet det blev afholdt. Det var ikke hos den samme denne gang. Stakkels dreng alligevel, jeg var gået tidligt til sidste fest – men allerede der, så det ud som om at en bombe var sprunget. Jeg skar tænder og bakkede min vej tilbage fordi der var en bedre parkeringsplads der. - Men jeg er helt seriøs når jeg siger – hvis der bare er én ridse på min Porchie når jeg skal hjem, så får det konsekvenser for en eller anden!
Jeg greb fat i min taske, før jeg hoppede ud og låste døren. Så gik jeg op mod hoveddøren. Jeg var en anelse nervøs, og det gjorde det ikke bedre, at døren var lukket. Musikken overdøvede alt, så jeg regnede ikke med at nogle ville høre det, hvis jeg bankede på – Men jeg gav det et forsøg. Der var ingen der svarede..

”Afvist” mumlede jeg for mig selv, før jeg tog i dørhåndtaget. Så gik døren op, og jeg lukkede den forsigtigt i mig – selvom jeg kunne have smækket den i, uden nogen tog notits af det. Jeg lagde armene over kors, mens jeg prøvede at bane min vej frem for mennesker. Til sidst blev jeg så aggressiv og irriteret, at jeg bare brugte albuerne til at komme frem. Folk var alligevel for fulde til at reagere.

Hvad var det her alligevel for et hus? Det var kæmpe! Jeg kiggede op ad trappen. Der stod adskillige mennesker, men ingen jeg kendte. Jeg skar en grimasse og fortsatte. Pludselig kom Cadell imod mig, hans blik flakkede, hvilket fik mine alarmklokker til at ringe.

”Hey smukke!” råbte han for at overdøve musikken. Han lød snøvlet, og det var også en klodset bevægelse da han skulle trække mig ind til ham. Jeg stødte imod, og gik et skridt tilbage, så så jeg op på ham. Han kunne ikke fastholde fokus,

”Hallo, hvad sker der? Kom nu” sagde han irriteret og prøvede igen. Denne gang lod jeg ham kun gøre det, fordi jeg ville se hans øjne.

”Cadell? Har du taget stoffer?!” Udbrød jeg, og denne gang var det mere febrilsk, at jeg prøvede at komme ud af hans greb. Han trak bare på skuldrene og sendte mig et gavtyveagtig smil før han lagde armen om min talje og trak mig med. Jeg stødte hælene i, men han var meget stærkere end mig.

”Lad os nu have det lidt sjovt, du er så stram i betrækket” sagde han med en snøvlet stemme, mens han styrede os begge mod trappen. Jeg kunne mærke panikken sprede sig. Han havde taget stoffer!

”Nej Cadell.. Lad vær’, jeg orker ikke det der” sagde jeg fast, men min stemme skælvede. Han protesterede bare og trak mig af sted. Ingen ville være i tvivl om, at det var ufrivilligt. Især med alle mine protester – men det kunne de andre selvfølgelig ikke se, for de var alle sammen nogle fulde aber.

Han trak mig op på et værelse. Et øjebliks manglende fokus, fik mig til at komme fri fra hans greb.

”Jeg tager hjem nu, Cadell” sagde jeg med en rystende stemme og gik baglæns mod døren, der var blevet smækket i.

”Det gør du fandme ikke!” Brølede han og skubbede mig ind i væggen – det var mit baghoved der ramte først. Nu gik der panik i mig. Cadell holdte mig fast og hans læber berørte min hals. Hans hænder var alle steder.

”Stop!” blev jeg ved.

Et øjeblik efter røg døren op. Cadell vendte sig ukoncentreret mod personen. Ethan greb fat i Cadells trøje, før han hamrede sin knyttede næve mod hans kæbe.

"Idiot" fnøs han. Så slap han hans trøje, som var han en ildelugtende snotklat. Cadell vaklede adskillige skridt tilbage, før han gik omkuld i sengen. Jeg trak vejret i små hurtige stød, mens jeg rettede på mit tøj. Jeg følte mig ydmyget, men mest af alt taknemlig over Ethan var kommet. Jeg så over på Ethan, som også vendte sit blik mod mig. Da jeg så hans alt for velkendte, trygge, men også savnede ansigt, vældede tårerne op. Ethan rakte hænderne ud, og det samme gjorde jeg. Jeg tog 2 hurtige skridt imod ham, før han kunne nå at reagere, og slyngede armene om ham, mens jeg mumlede tak. Han trak mig ind til sig, og sådan stod vi i lidt tid. Han nussede min ryg, kyssede mig på håret og mumlede nogle ord lignende – det er okay nu. Jeg snøftede lidt og Ethan lænede sig lidt tilbage, så han kunne se på mig.

”Er du okay?” Hans hånd kærtegnede blidt min kind, jeg nikkede forsigtigt og Ethan så tænksomt på mig idet han lod sin tommelfinger stryge over min læbe. Så lod han hånden falde, mens han nikkede. Da jeg så at jeg havde gjort hans skjorte helt våd, rørte jeg forsigtigt pletterne. Han kiggede ned af sig selv,

”Det skal du ikke tænke på” sagde han med et lille smil.

”Skal jeg køre dig hjem?” han lagde hovedet let på skrå, og kiggede på mig. Jeg besvarede det med et lille spørgende nik. Han nikkede bekræftende, før han lagde en hånd beskyttende på min ryg og førte mig ned. Ingen kiggede underligt på os, og ingen så ud til at undre sig over at det var Ethan, og ikke Cadell, der kom ned med mig.

Ethan hjalp mig ind i bilen – vi tog Porschen, og da han havde lukket døren, luntede han om på den anden side og hoppede ind. Jeg rakte ham nøglerne. Inden han satte bilen i gang, fiskede han hurtigt sin mobil op og skrev en besked. Så lagde han den tilbage i lommen, og drejede nøglen om. Han styrede ud på vejen. Hele turen sagde vi ikke noget, mens den stilfærdige musik fyldte bilen. Stilheden var rar. Og jeg følte mig tom. Jeg vovede at kaste nogle diskrete blikke over på Ethan, men han så også bare tænksom ud.

Han kørte bilen ind i indkørslen, og vi så på hinanden. Jeg ville ikke have at han skulle gå. Jeg ville have ham hos mig.

”Går du ikke med ind?” min stemme var lille og svag. Den lød fremmed. Ethan så et kort øjeblik på mig, før han nikkede.

”Selvfølgelig” sagde han så, og trak nøglen ud. Så hoppede han ud, og det samme gjorde jeg. Vi gik mod hoveddøren, Ethan låste op fordi at han stadig havde mine nøgler, og da vi var trådt ind, lagde han dem på køkkenbordet.

”Skal jeg lave noget? Kaffe, The, Kakao?” spurgte han mens jeg satte mig på en af ’barstolene’ på den anden side af køkkenbordet. Jeg hvilede mine albuer på bordet.

”Jeg.. du må bestemme” han smøg sine ærmer op.

”Du er ikke rigtig fan af kaffe, vel?” han så over på mig, og jeg rystede på hovedet. Han smilte og gik over til et skab.

”Kakaopulver?”

”Tredje skab til venstre” sagde jeg, mens jeg kunne mærke at jeg langsomt begyndte at falde til ro. Han nikkede og vendte sig om mod et skab, før han trak et stort glas ud med kakaopulver. Han tændte for elkedlen, og begyndte at gøre klar.

(Fortsættes i 19. kapitel)
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...