Shoot - don't talk ~ One Direction 13+

Harmony Clear lever et rimelig isoleret liv, hvor hun kun hænger ud sammen med én bestemt gruppe, og hun har et stofmisbrug. Der er sket noget tidligere i hendes liv, som gør, hun holder sig meget for sig selv, og ingen ved noget om tingene, der er sket – og det er heller ikke planen, at nogen nogensinde skal vide hendes hemmelighed. Hun har selv isoleret sig fra sin familie. En aften er hun på vej hjem i meget dårlig tilstand, og Eleanor Calder hjælper hende, så hun ender med at komme op hos Louis Tomlinsons og Harry Styles, i deres lejlighed, fordi hun er ude af stand til noget selv. Eleanor er meget opsat på, at ville hjælpe Harmony, og får Louis til at give hende sit nummer. Zayn Malik synes, at det er komplet latterligt, hvilket fra start af fører til et ’forhold’, der går ud på, at man irriterer hinanden så meget man kan, så tit man kan. Kan de begge to holde dette, eller begynder der at komme følelser indblandet? Vil de nogensinde få den mørke hemmelighed om hende at vide?

225Likes
317Kommentarer
34526Visninger
AA

10. Kapitel 9.

 

”Zayn, vil du ikke nok lade være?” fik jeg endelig fremstammet, da hans brune øjne stadig borede sig vredt ind i mine. Jeg prøvede desperat at holde tårerne inde, men det hjalp ikke ligefrem, når Zayn så så vred ud, som han gjorde.

”Hvorfor vil du ikke fortælle mig det? Han havde kraftedme nær dræbt dig!” udbrød han frustreret, inden han for første gang kiggede væk fra mig. Jeg mærkede, hvordan tårerne vand den indre kamp, jeg havde mod dem, og de begyndte at løbe uhæmmet. Jeg kunne høre Liam rømme sig lidt, og derefter slog han lidt på Zayns skulder. ”Zayn, slap lidt af. Kig på hende,” sagde han så lavt, at han vidst nok troede, at jeg ikke hørte det, men det gjorde jeg. Jeg følte mig alene og til besvær. Mest af alt havde jeg bare lyst til at forsvinde, og jeg forbandede mig selv langt væk for, at jeg havde fucket mit liv op ved at gøre det lort.

Jeg hørte Zayn sukke, før han trådte et skridt frem mod mig. Vreden i hans øjne var næsten ikke til at se, dog var den der, men da han lagde sine stærke, beskyttende arme om mig, glemte jeg alt om det. Det ene hulk efter det andet undslap mig, og jeg lænede mig hjælpeløst ind mod ham. Det var som om, at det var først var nu, det var gået op for mig, at han næsten havde fået slået mig ihjel – i hvert fald var tæt på det, og jeg begyndte at ryste som en i helved.

”Skal jeg følge dig hjem?” Zayn strøg mig over hovedet, imens han snakkede, og jeg græd næsten så meget, at jeg ikke var i stand til at snakke. Alligevel formåede jeg at få mumlet et svagt nej, så han rynkede panden lidt. ”Jeg tør ikke,” sagde jeg lavt, og det var som om, at han hurtigt forstod, for rynkerne fra hans pande forsvandt hurtigt.

”Du kan godt være hos mig, hvis det er. Og du må gerne blive der, så lang tid du har lyst,” han lød helt usikker, hvilket fik mig til at smile lidt. Han var vidst stadig rimelig nervøs for min reaktion på sådan nogle ting, og det morede mig faktisk en smule, måtte jeg nok indrømme. Jeg nikkede hurtigt. ”Men drengene er der også,” tilføjede han så endnu mere nervøst, og jeg smilede bare stort. Det gjorde ikke en skid, at de var der.

”Ja. Men.. Zayn?” jeg kiggede på ham bedende øjne, og han kiggede nysgerrigt på mig, imens han lod en finger glide langs hans kæbe. ”Vil du ikke gå med mig op i lejligheden og pakke mine ting?” det var først der, jeg kom i tanke om, hvor ulækker jeg egentlig var, da jeg jo havde været ude og løbe.

”Selvfølgelig vil jeg det. Drenge bare smut op hos mig igen, vi kommer om tyve minutter eller sådan noget,” han kiggede lidt på de andre, som hurtigt nikkede. Så tog han mig i hånden og trak mig afsted mod min lejlighed. Jeg følte mig så ufatteligt mere svag, end jeg plejede at gøre, og det stressede mig helt ud. Overvej lige hvor hurtigt jeg havde ændret mig med hensyn til Zayn? Det var decideret uhyggeligt.

”Harmony, hvad skete der? Kender du ham manden?” han lød dybt seriøs, og jeg fik hel dårlig samvittighed. I et kort øjeblik havde jeg lyst til at give efter; fortælle ham sandheden, fortælle ham om de trusler, jeg havde fået, hvorfor han var efter mig, men jeg skubbede hurtigt tanken fra mig igen.

”Nej. Jeg har bare fået opkald og beskeder fra et eller andet underligt nummer. Og jeg tror, at det var ham. Eller det ved jeg så selvfølgelig, at det var. Men jeg ved ikke hvorfor, for jeg kender ham jo ikke,” løj jeg. Jeg krydsede fingre for, at han ikke kunne høre, hvor falskt det var, men det lod ikke til, at han opdagede det.

”Så burde du melde ham, det ved du godt ikke?” han lod blidt sin tommelfinger glide over min håndryg, der gav mig en underlig varm fornemmelse indeni, som jeg ikke havde haft særlig mange gange, mildt sagt. Måske en eller to gange, og det var ikke på den her samme intense måde.

”Nej, det er lige meget,” sagde jeg nok en anelse for hurtigt, så jeg bed mig selv hårdt i læben. Han drejede hovedet over mod mig og sendte mig et undersøgende blik, før han sukkede opgivende. Han rystede let på hovedet, men undlod at sige noget.

 

                                                                                                   ***

 

Jeg vågnede med et skrig midt om natten. Jeg havde haft mareridt igen, selvom det her mere var en gengivelse af episoden tidligere i dag. Jeg gispede højlydt efter vejret, da jeg nærmest fik vejrtrækningsproblemer. Jeg blev overrasket over den tåre, som trillede ned af min kind, og jeg tørrede den arrigt væk.

”Hvad laver du?” Zayns søvndrukne stemme gav et sæt i mig, så jeg hoppede lidt i sengen. Jeg tog mig lidt sammen og trak på skuldrene, selvom det ikke virkede særlig overbevisende. Hvorfor fanden skulle han også bare lige vågne nu? Åh altså.

”Mareridt,” mumlede jeg, før jeg lagde mig ned ved siden af ham. Der gik ikke lang tid, før han lagde armen om mig og trak mig ind til sig på en beskyttende måde. ”Om tidligere?” mumlede han træt, og jeg nøjedes med at nikke en smule. Jeg var faktisk ret irriteret over, at jeg fik ham vækket; det var ret synd for ham, når han lå og sov. Hold kæft, hvor var jeg dog sød.

Han nussede blidt min arm i små cirkler med sin finger, indtil jeg kunne høre, at hans vejrtrækning blev helt tung igen. Så lukkede jeg selv øjnene i og faldt langsomt i søvn til Zayns rolig vejrtrækning og trygge tilstedeværelse.

 

                                                                                                     ***

 

Zayns synsvinkel:

Harmony var begyndt at opføre sig virkelig underligt efter episoden med ham manden, som nu efterhånden var to uger siden. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, for hun løj åbenlyst, jeg kunne se det på hende. Hendes blik flakkede altid rundt, hvis jeg bragte det på banen, og hun endte ofte med bare at skifte emne eller i stedet kysse mig; og man kan roligt sige, at det fik mig på andre tanker hver evig eneste gang, lige meget hvor irriterende det var.

Det andet skræmmende var, at hun seriøst næsten aldrig bevægede sig udenfor en dør, og det var dybt seriøst. Jeg var sikker på, at hun kun havde været ude to gange, siden det skete, og det havde været i den første uge efter, og så havde det været det. Hun sad for det meste i min lejlighed og ventede altid bare på, at jeg kom hjem. Det var først der, hun så bevægede sig ud; vi gik en tur i parken eller noget i den stil, og det var endda noget, som jeg tvang hende til, fordi hun ærlig talt ikke bare kunne blive ved med at sidde indenfor. Hun nægtede at gå ud, hvis ikke jeg eller en af de andre drenge var sammen med hende, og det var frustrerende, for det forstærkede bare mistanken om, at der lå noget mere bag det ’overfald’, som det havde været. Det var også gået op for mig, at det havde været ham manden, der havde ringet, da vi havde været i biografen, hvor hun var blevet underligt anspændt.

Jeg var på vej hjem fra studiet af, imens jeg gik og tænkte over, hvad jeg skulle stille op med Harmony. Der havde slet ikke været den der normale gnist i hendes øjne, som hun plejede at have, og hun havde fuldstændig, virkelig fuldstændig, droppet alt med et være lidt drillende overfor mig. Det var meget rart, men alligevel skræmmende; jeg kendte ikke den side af hende særlig godt, og det var tydeligvis kun en, der kom frem, når der var noget, som generede hende.

Jeg sukkede for mig selv, imens jeg fiskede min mobil frem. Hun havde været hos mig konstant i to uger, og det var ved at blive for meget. Ikke for mig, men hun havde ikke godt af hende, og den eneste person, jeg kunne komme i tanke om, var Eleanor. Hende og Harmony havde tydeligvis et slags unikt forhold, og jeg anede ikke hvorfor. Derfor var jeg også sikker på, at hun måske kunne få Harmony på bedre tanker, men jeg vidste det selvfølgelig ikke. Men det var et forsøg værd, så derfor trykkede jeg hurtigt på Eleanors navn i min kontaktbog.

”Hey Zayn,” Eleanors venlige og åbne stemme lød i røret og fik mig automatisk til at smile. Hun var virkelig sød, Louis var i den grad heldig med hende.

”Hej Eleanor. Jeg tænkte lidt på.. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med hende mere. Du har jo fået at vide, hvad der skete med ham manden, og det hele er bare blevet værre, og hun vil ikke fortælle mig en eneste ting om det. Hun sidder bare hjemme hos mig. Så jeg tænkte på, om I ikke kunne lave en eller anden tøseaften snart? Det kan være, at du kan snakke med hende,” jeg snakkede håbefuldt ind i mobilen. Eleanor tænkte sig lidt om.

”Hun kan godt komme i aften, hvis det er. Så rykker jeg min aftale med Danielle til i morgen, for det lyder ikke som om, at Harmony er helt på toppen, den stakkels pige,” sagde hun sødt, og jeg smilede for mig selv. Jeg aftalte hurtigt med hende, hvad tid det var. Jeg følte mig faktisk lidt som en far, der aftalte, at mit barn skulle lege med et andet barn. Morsomt.

Da jeg stod foran min lejlighed, fandt jeg hurtigt nøglerne frem og låste døren op. Jeg gik indenfor i entréen og sparkede skoene af med sådan en kraft, at de røg ind i væggen med et halvhøjt smæld, før de faldt til jorden. Så gik jeg stille ind på mit værelse, hvor jeg hurtigt så, at Harmony lå og sov.

Jeg satte mig på kanten af sengen og lod min hånd stryge hende blidt over kinden. Hun var så fanden sød, når hun lå der og sov. Hun så helt ubekymret ud, som om hun var den mest uskyldige engel nogensinde, der aldrig kunne komme en spydig kommentar ud af nogensinde, men jeg var godt klar over, at det i den grad var løgn! Hendes øjenlåg vibrerede let, før hun forvirret slog øjnene op.

”Hov,” sagde hun og rødmede en smule, imens hun gned sig i øjnene. Det havde vidst ikke været hendes mening, at hun skulle falde i søvn, og jeg smilede lidt af hende.

”Pak en taske, Harmony. Du har brug for en tøse sleepover med Eleanor, og det har jeg arrangeret. OG du kan ikke sige nej, det er ikke en mulighed,” jeg sendte hende et triumferende smil. Først så hun helt overrasket ud, men så lyste hun op i et kæmpe smil, hvilket også var det, som jeg havde regnet med. Man skulle være idiot for ikke at kunne se, at Harmony elskede at være sammen med Eleanor, og det var egentlig også forståeligt nok.

”Fuck hvor nice. Og hyggeligt,” hun smilede stort, før det pludselig falmede, og hendes ansigtsudtryk blev alvorligt og uroligt, ”du føler mig derhen, ikke?” hun kiggede bedende på mig, og jeg nikkede hurtigt, nærmest før hun fuldendte spørgsmålet. Jeg havde da ikke tænkt mig at lade hende gå alene, når jeg vidste, hvor bange hun var.

”Dejligt. Har du ellers haft en god dag?” hun virkede pludselig lysvågen og rejste sig fra sengen med et smil. Det gjorde mig glad at se, at jeg havde fået hende gjort glad. Hun fandt ivrigt en sportstaske frem, hvor hun begyndte at pakke ting i. Jeg kiggede lidt på hende, inden det gik op for mig, at jeg ikke havde svaret hende.

”Ja, fin nok. Det var faktisk ret sjovt. Liam skubbede Niall ned fra sofaen mindst tyve gange,” jeg grinede for mig selv, og Harmony grinede lidt med mig. Jeg vidste faktisk ikke helt, hvorfor det irriterede mig, at hun var blevet så.. medgørlig. Det måtte være det. Men jeg vidste det ikke. Det var bare som om, at det ikke helt var den rigtige Harmony – den Harmony, som jeg kendte, drillede mig altid på de underligste og lidt grove måder, så jeg så ikke engang hendes opførsel som noget godt.

 

Eleanors synsvinkel:

Jeg glædede mig meget til, at Harmony ville komme. Jeg havde ikke set hende i hundrede år, og desuden var jeg rigtig bekymret for hende; både Louis og Zayn havde sagt, at hun ikke opførte sig, som hun plejede, og at hun havde lukket sig meget inde, og det lignede hende ikke. Ikke at lukke sig inde på den måde.

Jeg vimsede rundt i mit hus for at gøre det hyggeligt og følte mig faktisk som en lille husmor eller sådan noget. Og så havde jeg seriøst bestilt 3 pizzaer og købt virkelig, virkelig meget slik. 3 liter is, 2 slikposer, flødeboller, chokolade, lakrids – alt hvad der nærmest var. Ja, jeg følte mig ulækker, men nu skulle Harmony heldigvis også hjælpe med at få det indtaget. Og så havde jeg fundet fem film frem!

Jeg blev helt glad, da det ringede på døren og fløj nærmest ud i entréen for at åbne op. Da jeg åbnede, var det ikke kun Harmony, men også Zayn, der stod der, hvilket var lidt underligt. Jeg rynkede på panden, før jeg gav dem begge to et kram. Harmony forsvandt ind i min lejlighed, så jeg stod tilbage med Zayn.

”Hvorfor følger du hende herhen?” jeg kiggede forvirret på ham, og han sendte mig et opgivende blik, der forvirrede mig endnu mere. ”Det er det, jeg mener med, at hun har ændret sig efter den episode med ham manden. Hvis ikke hun har enten mig eller drengene med sig, når hun er ude, så nægter hun,” sagde han opgivende, og jeg kiggede overrasket på ham. Det lignede SLET ikke Harmony.

”Okay.. Jamen så ses vi?” jeg var i øvrigt også ufatteligt forvirret over, at hende og Zayn fulgtes ad. Hadede de ikke hinanden totalt meget? Det havde de sku gjort sidste gang, jeg så dem. Jeg blev endnu mere forvirret, da Harmony kom ud i entréen igen og lagde armen om Zayn. Og min hjerne fuckede helt op, da Zayn gav hende et kys.

”Vent, vent, vent. Er der nogen, der gider forklare mig, hvornår i to blev forelskede og stoppede med at hade hinanden?” jeg lagde armene over kors og måtte se ekstremt dum ud, for de grinede begge to af mig. Så trak Harmony på skuldrene.

”Tak Zayn for det. Jeg ved ikke, hvad der skete lige pludselig,”  sagde hun så rimelig genert, og det lignede hende heller ikke at være genert. ”Jo du gør. Vi kom til at knalde, og så skete det mere eller mindre,” sagde Zayn så, og jeg kiggede på ham med et dumt blik.

”For meget info Zayn! Gå nu med dig, jeg vil have hende for mig selv!” drillede jeg og skubbede Zayn ud af døren, så han grinede lidt af mig. Så forsvandt han ud af døren, og jeg vendte mig om mod Harmony med et for sjov chokeret ansigtsudtryk.

”Har du kneppet med Zayn?” sagde jeg og lød helt forarget, så hun begyndte at grine, imens hun nikkede. ”Ja, det kom jeg vidst til, og så var han ikke engang så slem. Pis også,” hun grinede endnu mere, da jeg kom til at snuble over mine egne ben på vej ind i stuen.

 

Harmonys synsvinkel:

Jeg nød virkelig at være sammen med Eleanor, og vi havde lige akkurat afsluttet den tredje film, som havde været en totalt kærlighedstøsefilm. Vi lå nærmest i en slags klump ovenpå hinanden, med dynen viklet om os, som et eller andet.. ja jeg ved det ikke engang. Og så proppede vi os med slik, så jeg følte mig ærlig talt, virkelig, virkelig, virkelig ulækker og klam. Usund.

”Fuck jeg bliver fed af at være sammen med dig, El,” mumlede jeg med et smil, og jeg kunne mærke, at hun grinede lidt. Ja, mærke, for jeg lå halvt ovenpå hende på en eller anden måde. Eleanor vred sig lidt under mig, så jeg rykkede mig med et skuffet blik, som hun grinte af.

”Er jeg virkelig så fed?” sagde jeg fornærmet, så hun rystede alvorligt på hovedet, selvom jeg let kunne se, at hun var ved at bryde ud i et grin. Så satte hun sig pludselig ordenligt op og kiggede på mig med et alvorligt blik, så jeg næsten blev helt skræmt. Hun plejede aldrig at se så alvorlig ud, når hun ville snakke. Jeg rynkede på panden.

”Harmony.. vil du ikke fortælle mig, hvad der sker?” hun kiggede lidt nervøst på mig, og jeg stirrede bare tilbage. Hvem fanden havde sladret til hende om, at jeg måske opførte mig en anelse anderledes end normalt? ”Hvad mener du?” spurgte jeg dumt om, og hun sukkede højt.

”Jeg har snakket med både Louis og Zayn. De er altså lidt bekymrede for dig, fordi du er begyndt at blive så anderledes i din opførsel,” hun kiggede på mig med et kærligt blik, men jeg blev egentlig bare mere vred over, at alle folk skulle blande sig i mit liv og mine problemer. De skulle ikke tage ansvar for mine handlinger og skulle egentlig helst blande sig udenom det hele.

”Hvorfor fanden kan de ikke bare blande sig udenom? Der er virkelig ikke noget stort problem, Eleanor. De overdriver totalt, og det er sku da normalt, at jeg er så nervøs, når der kraftedme var en mand, der prøvede at dræbe mig!” jeg kiggede vredt på hende, og hun så helt overrasket ud over mit miniudbrud.

”Jeg er jo bare..” begyndte hun, men jeg skar hende af. ”det er virkelig ikke noget, som I behøver at bekymre jer om. Jeg ved godt, at I gør det, fordi I underligt nok holder af mig, men hvis jeg skal være ærlig ikke? Så er der virkelig ikke noget stort problem i det her, jeg har bare lige brug for lidt tid. Jeg blev jo bange for oplevelsen for helved! Og hvis ham manden leder specifikt efter mig, så er det jo let for ham at vide, at jeg er her i nærheden, og dermed let for ham at finde mig,” jeg begyndte at lyve lidt i slutningen, fordi jeg tvivlede ikke på, at det var mig som person, han ledte efter, men det kunne jeg jo ikke rigtig fortælle Eleanor.

”Slap nu af, Harmony! Jeg er sku ikke komplet idiot, ligner jeg måske det? Nej, vel? Jeg kan godt se, at det ikke er hele sandheden, du siger, men jeg ved bare ikke hvilen del af det, der er løgn. Undskyld mig meget, at jeg prøver at være din veninde. Jeg tror ikke helt, at hverken du eller jeg har glemt, hvordan du lige var, da jeg mødte dig første gang!” hun havde hævet stemmen ligeså meget som mig, og det irriterede mig grænseløst. Jeg ville forhelved da ikke skændes med Eleanor, men når hun blev ved på den måde, så var der næsten ikke nogen mulighed. Udover, at jeg fortalte hende sandheden, og nej tak til det.

”Fuck det, Eleanor. Jeg tager hjem,” sagde jeg surt og var på vej til at rejse mig, da jeg så tårer i Eleanors øjne. Hun så så følsom ud, og jeg fik ekstremt dårlig samvittighed med det samme. ”Ej, nej, nej, nej undskyld! Det mente jeg ikke!” udbrød jeg dumt, før jeg bare faldt hende om halsen. Fuck hvor fik jeg dårlig samvittighed, og jeg blev vildt sur på mig selv.

”Jeg ved ikke, hvad jeg bilder mig ind,” mumlede jeg ind mod hendes hals, og kort efter mærkede jeg hendes arme ligge sig rundt om mig. ”Det er fint nok. Jeg forstår det bare ikke, men sådan må det vel være. Så må jeg bare håbe, at du engang vil stole nok på mig til at fortælle det,” mumlede hun, før hun trak sig væk og tørrede sine øjne. Tænk at jeg kunne gøre hende ked af det. Jeg hilste i den grad på en dårlige samvittighed! 

                                                                                                                                                              

Hej mennesker!

SÅ meget undskyld for, at det her er et rimelig kedeligt kapitel, men der bliver jo nødt til at være lidt 'optakt' til, at man får nogle ting at vide.. Jeg ved ikke, om I kan fornemme, at vi nærmer os 'hemmeligheden', der er blevet holdt? :D 

hihi, men tak fordi i læser, det er jeg VIRKELIG glad for! 50 favoritlister, er sku da også niiiiiice, synes der var 37, sidst jeg kiggede, selvom det nok ikke passer helt d: . Men det ville være nice, hvis I gad like også, når der kun er tredive likes.!

Men i hvert fald tak!  :)))

//Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...