Shoot - don't talk ~ One Direction 13+

Harmony Clear lever et rimelig isoleret liv, hvor hun kun hænger ud sammen med én bestemt gruppe, og hun har et stofmisbrug. Der er sket noget tidligere i hendes liv, som gør, hun holder sig meget for sig selv, og ingen ved noget om tingene, der er sket – og det er heller ikke planen, at nogen nogensinde skal vide hendes hemmelighed. Hun har selv isoleret sig fra sin familie. En aften er hun på vej hjem i meget dårlig tilstand, og Eleanor Calder hjælper hende, så hun ender med at komme op hos Louis Tomlinsons og Harry Styles, i deres lejlighed, fordi hun er ude af stand til noget selv. Eleanor er meget opsat på, at ville hjælpe Harmony, og får Louis til at give hende sit nummer. Zayn Malik synes, at det er komplet latterligt, hvilket fra start af fører til et ’forhold’, der går ud på, at man irriterer hinanden så meget man kan, så tit man kan. Kan de begge to holde dette, eller begynder der at komme følelser indblandet? Vil de nogensinde få den mørke hemmelighed om hende at vide?

226Likes
317Kommentarer
35493Visninger
AA

9. Kapitel 8.

 

Zayns synsvinkel:

Jeg var sikker på én ting; Harmony hadede mig ikke mere, men det var også det eneste, jeg var sikker på. Jeg anede slet ikke, hvad det var, hun følte for mig, men det kunne umuligt være det samme som før. Hun var pludselig blevet så sød og kærlig over for mig, og jeg undrede mig over hvorfor. Jeg var ikke sikker på, om det var fordi, hun rent faktisk holdte af mig, som jeg var begyndt at holde af hende. Det var begyndt at blive anderledes; hun ville holde mig i hånden foran de andre drenge, hun gav mig små kys engang i mellem, drillede mig. Sådan nogle søde ting, som hun aldrig havde gjort før.

Endnu en morgen lå hun her ved siden af mig, imens en solstråle lyste ind på hendes ansigt. Hendes øjenlåg vibrerede let, og kort efter åbnede hun øjnene. Hendes hånd lå på min bryst, og der lod hun den blive liggende, hvor hun førhen ville have fjernet den, da hun kiggede hen på mig med et lille smil. Kan I se, hvad jeg mener med, at det pludselig var blevet helt anderledes i mellem os? Slet ikke noget had eller bare antydningen af det.

”Godmorgen, Harmony,” sagde jeg med en hæs stemme, så jeg blev nødt til at hoste en enkelt gang. Det blev jeg for det meste nødt til om morgenen. Harmony mumlede et eller andet utydeligt, før hun satte sig op. Jeg kunne ikke lade være med at lukke et lille fnis ud, fordi hun så, så sød ud. Selv når hun havde totalt troldehår og lige havde sovet, så hun ufatteligt sød ud, og det mente jeg virkelig. Faktisk var jeg i tvivl om, om hun kunne se dårligt ud, for jeg havde ikke oplevet det endnu.

”Herre gud, jeg er træt,” hun kiggede på mig med et frækt blik, og jeg vidste udmærket godt, hvad hun tænkte på, for vi havde ikke fået sovet særlig meget i nat. Natten var endnu engang gået mere ud på sex end søvn, det ville være at lyve, hvis jeg sagde andet. Og nej, jeg havde ikke det mindste i mod det. Jeg var en fyr forhelved!

Jeg hørte en masse larm ude fra min stue af og lyden af et køleskab, som blev revet op, samtidig med, at fjernsynet blev tændt. Harmony sukkede en enkelt gang.

”Hvorfor fanden er det, at de drenge altid kommer rendende, når det passer dem? Tænk hvis vi havde gang i noget inde på sofaen eller sådan noget? Jeg mener.. seriøst!” hun grinede lidt, da det vidst nok gik op for hende, hvad hun sagde, og jeg kunne ikke lade være med at grine af det. Men hun havde ret, dog havde jeg ikke tænkt mig at sige til drengene, at de ikke kunne komme, for det var sådan vores forhold var. Så var de jo bare selv udenom, hvis de fik set noget, de ikke ville se. Jeg rejste mig fra sengen og gik ud til de andre drenge, kun iført underbukser.

”Godmorgen til jer også. Har i mad med til mig og Harmony?” jeg kiggede lidt på dem alle sammen, som bare trak på skuldrene. Louis formåede dog lige at hæve og sænke øjenbrynene et par gange, inden Liam tjattede irettesættende til ham. Niall rystede dog bare frustreret på hovedet.

”Nej, det er nok en grund til, at jeg lige har gennemrodet dit køleskab!” udbrød han, inden han begyndte at gnaske på en bøf, som jeg egentlig havde gemt til mig selv senere på dagen. Det kunne jeg så ikke længere gøre, når nu Niall åd den. Pludselig mærkede jeg nogle arme ligge sig om mig bagfra. Jeg smilede lidt for mig selv, før jeg lagde min arm bagud, og trak Harmony op på siden af mig.

Jeg trak hende med ud i køkkenet, hvor jeg bare stillede mig overfor hende. Jeg bed mig lidt i læben, hvilket fik hende til at se afventende på mig. Hun havde vidst regnet ud, at jeg overvejede noget, som jeg var lidt nervøs for, når jeg bed mig i læben. Hun lagde en hånd ovenpå min hånd.

”Okay, jeg tænkte lidt på, om du ikke kunne have lyst til at tage i biografen hen på eftermiddagen? Ved en 16 tiden eller sådan noget?” jeg kiggede lidt på hende. Jeg vidste ikke helt, hvorfor jeg var sådan her. Måske var det fordi, at vi aldrig nogensinde rigtig havde været på en date, og jeg jo ikke vidste, om hun bare opførte sig sådan her for at drille mig. Jeg mærkede Harmonys hånd stivne lidt over min, og jeg var lige ved at sige, at det var lige meget, da hun smilede.

”Det er en aftale. Men så bliver jeg nødt til at smutte hjem til mig selv først så,” hun smilede stort, før hun lænede sig frem og gav mig et kys. Det var så underligt for mig, at hun var sådan her, det var lige før, at man skulle tro, at hun var ved at blive syg eller noget i den stil. Jeg fulgte efter hende ind på værelset, hvor hun hurtigt tog sit eget tøj på, imens jeg bare stod og gloede på hende; ja, kald mig bare underlig, men det gjorde jeg altså.

”Okay drenge, jeg smutter nu. Hyg jer,” sagde hun venligt til de andre drenge. Louis sprang hurtigt op og gav hende et kram, da det uden tvivl var ham, der havde det bedste med dem af alle drengene, og jeg var faktisk stadig på en måde overbevist om, at hun stadig havde det bedre med ham end mig, bare på en anden måde. Og så måske alligevel ikke. Jeg smilede lidt til Louis, før jeg fulgte efter Harmony ud i entréen.

”Ses vi så senere?” spurgte jeg lidt for ivrigt, og hun grinede lidt af mig, imens hun baksede med at få hendes sko på. Så rejste hun sig op, og åbnede døren, imens hun nikkede til mig. Et kort øjeblik troede jeg, at hun ville gå uden at sige ordenligt farvel, men det blev dog hurtigt ændret, da hun vendte sig om mod mig. Hun trådte helt tæt på mig, stillede sig let på tæer, før hun lod sine læber ramme mine. Jeg mærkede nærmest en gnist i mellem os, og det gjorde mig hel varm. Kunne ’had’ virkelig forvandles til sådan en stærk følelse? Måske fordi, at det var to modsætninger?

”Jeg ved ikke, hvordan det lykkedes dig at få mig til at blive forelsket, men det gjorde det,” hviskede hun blidt til mig, inden hun kyssede mig en sidste gang. Jeg havde det som om, at jeg ikke kunne trække vejret, så glad var jeg. Jeg kyssede hende blot tilbage en enkelt gang, da jeg virkelig ikke vidste, hvad jeg skulle sige. Og så stod jeg i øvrigt også og stirrede dumt på døren, da hun var forsvundet ud af den, lige indtil Niall prikkede mig på skulderen.

”Har du et forhold med den dør, eller vil du med ind med os andre?” han lød som en, der kunne grine hvert sekund, og jeg havde virkelig lyst til at pande ham en – det gjorde jeg så selvfølgelig ikke. Jeg trak bare lidt på skuldrene og fulgte efter ham ind i stuen med det ustoppelige smil, som prydede mine læber.

”Hvad sker der lige? Er vores alles DJ Malik blevet forelsket?” Harry lavede store øjne, så jeg bare puffede lidt til ham, før jeg lod mig dumpe ned ved siden af dem. Det var så fandens irriterende, at de havde så let ved at se det på mig. Louis blev ved med at sidde og smile over mod mig. ”Indrøm det nu bare, Zaynbasse!”

”Okay, lidt. Måske. Okay ja. Hun er sød, og lad være med at spørge ind til det underlige forhold,” tilføjede jeg hurtigt, da jeg kunne se, at Niall skulle til at åbne munden, der i øvrigt var fyldt med mad, så man alligevel nok ikke kunne høre, hvad han sagde.

 

                                                                                                     ***

 

Harmonys synsvinkel:

Jeg stod ude foran den store hvide bygning, der altså var en biograf, som jeg havde været i en million gange før. Løgn, faktisk kun tre gange eller sådan noget, da jeg jo ikke altid havde boet her, hvor jeg boede. Jeg havde bare valgt at tage nogle sorte jeans, en hvid t-shirt og en sort vindtæt jakke på. Mit hår sad i en hestehale, og jeg havde bare en let makeup på. Det var trods alt ’bare’ Zayn, og jeg var næsten sikker på, at han havde set mig, når jeg så værst ud.

”Dav med dig babe!” Zayns stemme forskrækkede mig, og jeg gav et lille hvin fra mig, før jeg åndede ud. Jeg lagde min hånd på brystet, imens jeg grinede en smule, for at vise ham, hvor forskrækket jeg var blevet. Jeg ved ikke, hvornår det var sket, at jeg var blevet så fandens skør med ham, men det var jeg åbenbart. Måske havde jeg altid været det, men i så fald havde jeg fået det indrømmet for mig selv.

Jeg stillede mig let på tæer for at lade mine læber ramme hans, før jeg igen trak mig væk med et lille smil. Han virkede lidt overrasket, specielt fordi både han og jeg var klar over, at der stod paparazzier rundt omkring, men jeg var begyndt at blive pænt ligeglad. Hvis der skulle være en grund til, at jeg ikke ville ses, skulle det være, at ham den underlige mand, der opsøgte mig, ville have lettere ved at finde mig, men det ville jeg ikke lade ødelægge min eftermiddag. Det var for resten lidt sjovt, at det var en eftermiddag, vi tog i biografen på, for normalt gjorde man det om aftenen. I hvert fald i min verden.

”Kom,” Zayn tog mig i hånden og trak mig nærmest ind af biografens døre. Han havde skrevet til mig, at vi skulle se ’Elsk mig igen’, og jeg glædede mig faktisk ufatteligt meget; jeg havde længe gerne ville se den, så jeg glædede mig nærmest som et lille barn glædede sig til juleaften. Og det var måske en lille overdrivelse, men stadig.

”Jeg skal have slik Zayn!” udbrød jeg forarget, da vi havde fået vores biletter, og han var ved at gå lige forbi slikbutikken. Hvad fanden var der galt med ham? Var han ikke vant til, at man spiste slik til filmen eller hvad? Man kunne da ikke gå i biografen uden slik og cola! Jeg var skræmt over ham. ”Seriøst?” Zayn grinede halvt over mig, før han lagde sin arm på min hofte og skubbede mig blidt frem mod slikbutikken.

”Ja, bestemt. Man kan ikke gå i biografen uden at købe slik. Fejl i din opdragelse, bare så du ved det,” påpegede jeg og hævede et øjenbryn, før jeg gik til angreb på bland selv slikket med en slikpose. Zayn stod og studerede mig, imens jeg blandede de forskellige varianter af slik, lakrids og chokolade derned i, og da jeg stillede mig ved siden af ham, gjorde han store øjne over, hvor meget der var i.

”Jeg ved, hvad du vil sige, men jeg elsker slik. Jeg skal nok selv betale for det, når nu der er så meget,” jeg smilede tilfredst, før jeg gik hen og fyldte en cola op. Jeg kiggede lidt på ham. ”Skal du ikke have noget?” jeg kiggede på ham, som om han var en alien. Selvom det egentlig nok mere var mig, der var en alien, når jeg var så glad for Zayn. Jeg havde lovet mig selv ikke at blive forelsket, i frygt for, at min fortid ville distrahere mit forhold, men selvfølgelig er det ikke noget, som man selv kan bestemme.

Zayn rystede bestemt på hovedet og smed nogle penge på disken, før jeg kunne nå det. Typisk ham, så skulle han lige spille rigtig sød, skulle han. Jeg sukkede af ham, før jeg greb slikket og colaen. Og så var der selvfølgelig reklamer, som jeg hadede over alt. Med et suk lod jeg mig dumpe ned i det røde stofsæde, var i den sal, som vi lige var trådt ind i.

”Mente du det, som du sagde tidligere?” jeg lagde ikke mærke til, at Zayn kiggede på mig, før han spurgte ind til det, som jeg havde sagt tidligere. Jeg bed mig lidt i læben, da jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle svare.

”Hvilket?” spurgte jeg dumt, og jeg havde lyst til at begrave hovedet i slikposen, der i øvrigt duftede rigtig godt af slik. Jeg bed mig hårdt i læben og sendte ham et smil. Så nikkede jeg svagt, selvom jeg ikke vidste, hvorfor jeg havde så svært ved at indrømme det over for både mig og ham. Han smilede en anelse, før han lod sin hånd flette sig ind i min og uden videre lænede han sig frem og placerede sine læber på mine. Det var som om, at det gav mig stød igennem hele min krop, og jeg smilede lidt midt i kysset. Det føltes rigtigt, det ville være latterligt af mig at benægte det. Jeg trak mig lidt fra ham og lagde mit hoved ind mod hans bryst – så godt som man nu kunne i de her møgirriterende biografstole.

Lyset i biografen blev langsomt dæmpet for til sidst at gøre rummet helt mørkt, i samme sekund som min mobil ringede. Jeg fandt den besværet frem fra lommen og kiggede på displayet. Jeg kunne næsten mærke, hvordan jeg blev helt anspændt, da jeg så ’Hemmeligt nummer’ lyse frem. Jeg havde ikke fået andre opkald fra hemmeligt nummer end fra manden, og jeg var ikke i tvivl om, at det var ham, som ringede. Jeg slog den med rystende hænder på lydløs, før jeg lagde mobilen ned i lommen.

”Var det nogen speciel, der ringede?” Zayn lød en smule bekymret, men jeg rystede bare på hovedet og sendte ham et svagt smil, selvom jeg tvivlede på, at han kunne se det særlig meget i mørket.

 

                                                                                                         ***

 

Mine ben gjorde stort set det vante arbejde for mig, da jeg, da jeg var yngre, var vant til at løbe lange ture hver dag. Der havde jeg dog også været godt på vej til en omgang anoreksi, men min mor fik mig dog stoppet i tide med Olivias hjælp. Jeg havde haft en vildt hyggelig biograf tur med Zayn, og ja, jeg havde fået kæmpet mig igennem alt det slik, som jeg fik købt mig. Eller som Zayn købte til mig. Det var også derfor, at jeg var gået ned af trapperne og nu var udenfor i ført nogle halvstramme joggingbukser (forstå mig ret) og en stor t-shirt. Og løbesko. Overraskende nok havde jeg besluttet mig for, at jeg ville løbe en tur, selvom vi nok ville få jordskælv af det.

Jeg havde løbet i omkring et kvarter og var allerede godt død, selvom jeg virkelig prøvede at presse mig selv lidt mere og holde et nogenlunde acceptabelt tempo. Der var engang en, jeg kan ikke huske hvem, der fortalte mig, at man altid kunne 10 % mere, end man troede man kunne, og det var altid det, der holdte mig oppe, når jeg var pressede mig selv i sådanne situationer. Jeg lagde mærke til en mand, som kom løbende lidt bag mig, men tænkte ikke rigtig videre over det.

Det var først, da jeg drejede ned af adskillige sidegader, og han fulgte efter, at det gik op for mig, at der var noget galt. Ubevidst satte jeg farten en anelse op og mine ben førte selv vej; jeg tænkte ikke selv. Da han selv satte farten op ligesom mig, blev jeg endnu mere panisk og begyndte til sidst bare at løbe, alt hvad jeg kunne.

Jeg vidste ikke, hvor lang tid vi havde løbet, da der pludselig var noget – eller nogen, der spændte ben for mig, så jeg faldt og slog min arm hen af asfalten. Jeg kiggede mig lidt rundt, og det gik op for mig, at jeg var i nærheden af Zayns lejlighed, måske omkring to til tre huse væk. Længere nåede jeg ikke at tænke, før jeg mærkede en skygge over mig og en rå stemme.

”Så fandt jeg dig endelig, Harmony. Når du ligger der, ser du slet ikke så farlig ud, som du opførte dig dengang, var? Det var måske lige for dumt af dig at smutte i biffen med Malik. Men selvfølgelig, kærlighed gør vel blind, ikke?” hans stemme gav mig kuldegysninger. Det gik ikke op for mig, at jeg skreg, før jeg mærkede en slags stikkende, brændende fornemmelse i min hals. Jeg var idiotisk bange, og det hjalp ikke, da jeg pludselig så manden hæve noget, der glinsede i mørket. Jeg skreg en gang til, denne gang endnu højere, da det gik op for mig, at det her var totalt deja-vu; det var taget ud fra min drøm næsten.

”Nej, nej, nej. Lad være, vil du ikke nok?” jeg kiggede på ham med et angst blik, som han blot grinede over. Så lænede han sig lidt ind over mig med kniven faretruende tæt på min mave. Jeg kunne næsten se, hvordan han glædede sig til at se mig vride mig af smerte.

”Jeg har ledt efter dig, det ved du jo godt. Du har selv modtaget mine opkald og fået mine smser,” jeg kunne se, at han ville fortsætte, men pludselig blev han revet væk med sådan en kraft, at jeg blev helt bange. Jeg så, at han kæmpede for at genvinde balancen et par meter længere henne.

”Jeg tror virkelig, at det er bedst, at du går nu,” sagde en alt for velkendt stemme, som kun kunne tilhøre Zayn. Jeg fik helt kuldegysninger over at høre hans stemme så kold og vred; selv jeg havde ikke oplevet det, og jeg synes ellers, at jeg havde prøvet, når han var sur. Jeg drejede mit hoved derover og så til min overraskelse alle fem drenge stå med det mest faretruende blik, de kunne præstere, og man kan roligt sige, at de så skræmmende ud. Måske bortset fra Niall. Han kunne ganske simpelt ikke se farlig ud, men det var sødt.

Manden, som jeg stadig havde ikke fået fat i navnet på, kiggede længe og vurderende på dem. Så vendte han om og forsvandt hen af gaden i et hastigt tempo. Jeg gik ud fra, at han havde tænkt over, at han nok ikke kunne hamle op mod 5 fyre. Straks efter kunne jeg mærke Zayn tage fat i mine arme og hive mig op.

”Hvad gik det lige ud på?” hans blik borede sig ind i mit, og jeg kiggede hurtigt væk. Jeg brød mig ikke om, at jeg skulle lyve over for ham, men det blev jeg nødt til. Jeg kunne umuligt fortælle ham sandhed, hvad end det så ville koste. Det kunne jeg ikke. Jeg trak på skuldrene, før en tåre til min fortrydelse trillede ned af min kind. ”Bare en mand, der var desperat vel..” løj jeg, før et hulk undslap mine læber. Zayn sukkede.

”Jeg hørte godt, hvad han sagde, Harmony. Med opkaldene og sms’erne. Hvad fanden sker der?” han kiggede på mig med et vredt blik, og jeg vidste ærlig talt ikke, hvordan jeg skulle lyve mig ud af den. Jeg løftede blikket og kigget ind i hans brune øjne, som lyste af vrede. Jeg prøvede at få min hjerne til at fungere, så min mund ville åbne sig, men det lykkedes ikke. I stedet stod jeg bare og stirrede på ham, imens han blev mere og mere sur. 

                                                                                                                                                         

Hej guys. 

Damn, nu er Harmony på den hva? Hvad tror I, hun siger til Zayn? 

Btw, jeg er ikke selv særlig tilfreds med dette kapitel og havde rigtig svært ved at skrive det, så jeg undskylder meget, hvis I heller ikke synes, at det er særlig godt :( Ved ikke, hvorfor jeg havde så svært ved det :( 

//Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...