Shoot - don't talk ~ One Direction 13+

Harmony Clear lever et rimelig isoleret liv, hvor hun kun hænger ud sammen med én bestemt gruppe, og hun har et stofmisbrug. Der er sket noget tidligere i hendes liv, som gør, hun holder sig meget for sig selv, og ingen ved noget om tingene, der er sket – og det er heller ikke planen, at nogen nogensinde skal vide hendes hemmelighed. Hun har selv isoleret sig fra sin familie. En aften er hun på vej hjem i meget dårlig tilstand, og Eleanor Calder hjælper hende, så hun ender med at komme op hos Louis Tomlinsons og Harry Styles, i deres lejlighed, fordi hun er ude af stand til noget selv. Eleanor er meget opsat på, at ville hjælpe Harmony, og får Louis til at give hende sit nummer. Zayn Malik synes, at det er komplet latterligt, hvilket fra start af fører til et ’forhold’, der går ud på, at man irriterer hinanden så meget man kan, så tit man kan. Kan de begge to holde dette, eller begynder der at komme følelser indblandet? Vil de nogensinde få den mørke hemmelighed om hende at vide?

226Likes
317Kommentarer
35493Visninger
AA

8. Kapitel 7.

 

”Kom nu, Harmony,” Zayn prikkede mig lidt i siden, så jeg trak mig til siden med et lille hvin. Han synes åbenbart, at jeg gik meget, meget langsomt, så fuck ham, for det var mit tempo. Jeg fortrød slet ikke, at jeg havde sagt ja til at tage ud med ham efter morgenmaden, for det var faktisk rigtig hyggeligt. Vi havde ikke rigtig lavet noget, andet end at være i Hyde Park og snakke.

Jeg havde faktisk fortalt ham rigtig meget – og omvendt. Om vores barndom, hvordan det havde været, og hvad vi havde været igennem i løbet af årerne. Selvfølgelig overhovedet ikke alt, for så ville jeg have røbet ting, som ikke skulle ud i offentligheden. Det var også derfor, at jeg havde afbrudt hans spørgsmål om mine teenageår, ved at kysse ham. Og så havde han også set meget, meget forvirret ud, så det havde jeg moret mig en del over.

”Hentyder du til, at jeg går langsomt, eller hvad er det, du siger?” jeg blinkede til ham, før jeg fulgte efter ham ind på en restaurant, så vi kunne få noget frokost; det havde han insisteret på, fordi han brokkede sig over, hvor sulten han var. Vi fandt hurtigt et bord, og jeg slog mig ned overfor ham, imens jeg begravede hovedet i menukortet.

”Øh, er du sulten eller hvad?” drillede han, og jeg kunne ikke lade være med at grine, for jeg måtte se virkelig dum ud, det måtte jeg virkelig. Med hovedet begravet i bordet nærmest, ja det var da sexet. Jeg skulede til ham for sjov.

”Skal du mobbe eller hvad?” jeg hævede et øjenbryn og lagde trodsigt armene over kors.

”Nej, jeg undrer mig faktisk. Hvorfor er du så sød overfor mig lige pludselig?” han virkede pludselig alvorlig og kiggede på mig med et nysgerrigt blik. Spørgsmålet fik mig til at gå helt i stå, og jeg vidste ærlig talt ikke, hvad jeg skulle svare ham; for jeg vidste det ikke engang selv, det gjorde jeg faktisk ikke.

”Skal jeg lade være?” jeg sendte ham med vilje et koldt blik, kun for at se hans reaktion. Han kiggede overrasket på mig, før han rystede så hurtigt på hovedet, at jeg havde lyst til at grine. Så hævede jeg et øjenbryn og smilede kort til ham, så han vidste, at han ikke skulle spørge mere ind til det. Dog var jeg klar over, at jeg kun havde holdt det på afstand, for han ville helt sikkert spørge igen. I stedet for fik jeg hurtigt fortalt ham, hvad jeg skulle have.

 

                                                                                                        ***

 

”Du ved godt, at der er billeder af os over alt, ikke?” Zayn stillede sig i dørkammen, imens han stod med sin mobil i hånden, før han kiggede på mig. Jeg rynkede panden lidt og gjorde tegn til, at han skulle sætte sig ved siden af mig på sofaen. Jeg tog hurtigt mobilen ud af hånden på ham og kiggede ned på skærmen. Han havde ret; der var seriøst billeder, rigtig mange. Hvor vi gik sammen, et når han tjattede til mig – eller omvendt – et hvor vi bare sad på en bænk og snakkede, imens Zayn røg. Og et, hvor vi kyssede.

Vi havde også været ved London Eye og sådan nogle ting, hvor jeg faktisk aldrig havde været; lad være med at dømme mig, tak!

Jeg sukkede højt, det var måske ikke lige det, jeg gerne ville have ud, men det var vel fint nok. Gik jeg ud fra. Det var egentlig mere, hvordan Zayn havde det med det. Okay, vent, hvad? Hvorfor tænkte jeg overhovedet på det? Jeg skubbede hurtigt tanken fra mig og smilede til Zayn.

”Nice,” sagde jeg bare, så han spærrede øjnene en smule op. Jeg kunne se, at han skulle til at sige noget, da hans mobil heldigvis vibrerede i hans lomme. Han kiggede lidt på mig, før han tog mobilen op fra lommen. Han mumlede et lavt ’hallo’, før han forsvandt ud af stuen.

I samme sekund vibrerede min mobil også, og jeg fandt den hurtigt frem fra lommen. Der stod hemmeligt nummer, så jeg gik hurtigt ud fra, at det var Kyle eller noget i den stil, da han for det meste ringede med hemmeligt nummer. Jeg tog den hurtigt op til øret.

”Hallo?” sagde jeg friskt ind i mobilen, da jeg jo sjovt nok var i ekstremt godt humør i dag. Det viste sig dog hurtigt, at det skulle ødelægges meget hurtigt.

”Hej, Harmony. Hvordan går det?” en dyb mandestemme lød i mobilen, og jeg rynkede på panden. Hvem fanden var det? Garanteret en, som havde fået forkert nummer, det gik jeg ud fra. Vent, han kendte mit navn..

”Undskyld mig, men hvem er det?” jeg lagde dårligt nok mærke til, at Zayn kom ind i rummet, men jeg kunne mærke hans undrende blik bore sig ind i mig. Stemmen rømmede sig lidt, før den igen lød.

”Det tror jeg godt, at du ved. Hvis du tænker på et par sms’er, som du har fået de sidste par dage. Jeg har dig næsten nu, du gør det let for mig, når du er kærester med en ham Malik. Er du sikker på, at du bliver ved med det? Det vil kun hjælpe mig, så lige nu hjælper jeg dig faktisk. Bare et godt råd, hvis du vil nå at blive 19,” han grinede en hånlig latter, og jeg kastede mobilen skræmt lige ned i jorden. Jeg kiggede på den som om, at det var den største edderkop, jeg nogensinde havde set, før jeg koncentrerede mig om at få styr på min vejrtrækning.

Jeg sank en enkelt gang og lukkede øjnene lidt i, imens jeg langsomt tog en dyb indånding, og derefter åbnede jeg øjnene igen. Jeg fik et chok, da Zayn stod foran mig og holdte mobilen frem mod mig. Med en rystende hånd tog jeg i mod den, alt imens jeg prøvede at sende ham et smil – som mislykkedes.

”Hvad sker der?” han kiggede undersøgende på mig, men jeg sænkede blikket. Det var pisse irriterende, at han havde en evne til at få mig til at fortælle ting, men hvordan skulle jeg fortælle, hvad det var, når han ikke kendte til min fortid? Det ville ikke give nogen mening.

”Det er lige meget, Zayn,” jeg smilede til ham, og det virkede ikke særlig overbevisende, for han satte sig bare på hug foran mig, som sad på sofaen, og lagde hænderne på mine knæ. Hans blik borede sig ind i mit, og det viste tydeligt, at han ikke troede på mig. Jeg sukkede og bed mig hårdt i læben.

”Hvem var det, der ringede?” han blev ved med at kigge på mig, så jeg blev nødt til at kigge væk for ikke at vise ham tårerne, som truede med at trille. Hvorfor blev jeg så påvirket af det skide opkald?

”Ikke nogen. Jeg tror, at jeg bliver nødt til at gå,” sagde jeg hurtigt og rejste mig. Han sukkede bare lidt, før han rejste sig efter mig.

”Så få i det mindste mit nummer, så du kan ringe, hvis personen ringer igen. Jeg er ikke dum, og jeg kan sku godt se, at du ikke synes, at det opkald var behageligt,” sagde han så, og jeg kunne ikke andet end at nikke. Hvorfor fanden var jeg blevet så svag overfor ham? ÅRH.

 

                                                                                               ***

 

 Manden kom nærmere og nærmere, og lige meget, hvor mange gange jeg beordrede mig selv til at vågne op fra drømmen, kunne jeg ikke. Jeg vidste, at jeg drømte, men det her føltes for virkeligt. Manden kom tættere på, og selvom jeg virkelig desperat prøvede på at få min hjerne til at føre en forbindelse ud til min krop, var det som om, at jeg var totalt stivnet.

”Jeg sagde jo, at jeg ville finde dig, ikke? Ha, ha, ha. Har du forladt den kære lille Malik?” hans ansigtsudtryk ændrede sig fra hånligt til vredt og uhyggeligt, ”det var vel nok en god idé. Man skulle jo nødigt have, at der skal ske ham noget også,” manden stod nu foran mig og tog hårdt fat i min arm. Han løftede sin hånd en anelse, og jeg kunne se noget, som glimtede i mørket. Det gik hurtigt op for mig, hvad det var, og det var som om, at handlingsevnen kom tilbage til mig igen.

”NEJ!”

Jeg vågnede op ved mit eget skrig og satte mig op med et sæt. Jeg trak vejret hurtigt og voldsomt, imens mareridtet spillede på replay inde i mit hoved. Jeg havde lyst til at ligge mig til at tude over mareridtet, for det var virkelig ikke behageligt, og det havde virket så uhyggeligt livagtigt, at jeg havde lyst til at skrige højt.

Det var så meget den samme stemme, der havde spillet sig i drømmen, som den i telefonen, der havde ringet til mig tidligere, og det gjorde det endnu mere skræmmende. Selvfølgelig vidste jeg jo så, hvor min underbevidsthed havde ’inspirationen’ fra til dette mareridt, men det var alligevel noget som skræmte livet ud af mig.

Jeg var så bange, at jeg stod op og hurtigt hoppede i det nærmeste tøj, der var på mit værelse; et par mørkegrønne joggingbukser og en lyserød hættetrøje blev det til. Jeg kiggede ikke engang mig selv i spejlet, før jeg tog min mobil og mine nøgler, tog en jakke og nogle sko på, og så skyndte mig ud af lejligheden. Jeg havde ikke lyst til at være hjemme, jeg havde brug for at komme et andet sted hen.

Selv lyden af folk, der havde fået for meget at drikke, beroligede mig en del, da jeg gik igennem gaderne. Jeg vidste ikke helt, hvor jeg skulle tage hen, men det endte med, at jeg ringede til Eleanor.

”Hejsa?” Eleanor lød en anelse træt, men det lød overraskende nok, som om hun var vågen, selvom klokken var 3 om natten. Jeg smilede lidt for mig selv bare ved lyden af hendes stemme. ”Kan jeg komme over hos dig?” spurgte jeg så, og jeg kunne allerede gætte svaret, da hun sukkede lidt.

”Desværre søde, jeg er sammen med Louis. Det er jeg ked af. Er det noget, som haster?” spurgte hun, og hendes stemme fik straks en bekymret klang. ”Nej, det er ikke noget specielt, jeg fik bare lyst,” jeg lagde hurtigt på, før hun kunne nå at sige mere, for hvis jeg kendte hende godt nok, kunne hun godt regne ud, at det ikke var helt uden grund, at jeg ringede klokken lort om natten. Selvfølgelig var det ikke det.

Jeg satte mig med et suk på en kantsten, imens tankerne kørte derud af. Min hjerne kunne ikke rigtig slippe det forbandede mareridt, og jeg fik kuldegysninger, hver gang det poppede op i min hjerne, som så var hele tiden. Jeg havde ikke lyst til at tage hjem, det havde jeg virkelig ikke, men hvor skulle jeg så tage hen?

Jeg klappede mig selv på lårene et par gange i frustration, før min hjerne gav mig en genial idé, andet end at tænke på mareridtet. I det øjeblik elskede jeg den faktisk. Jeg tog hurtigt min mobil frem igen og gik ind under kontakter. Kontakten ’Zayn Malik’ lå og kiggede på mig – næsten – og jeg trykkede hurtigt ’ring op’.

Jeg trippede en lille smule og var stensikker på, at han sov, da der pludselig blev hørt noget andet end de sædvanlige biblyde, der er, når man ringer op. En træt og hæs stemme lød i røret.

”Hallo?” han lød en anelse forvirret, og først der gik det op for mig, at han ikke havde mit nummer. Jeg havde ligesom ikke rigtig skrevet til ham, da han gav mig det. Det gik op for mig selv, at jeg smilede, og jeg sendte hurtigt mig selv et irriteret blik. Sådan indeni.

”Kan jeg komme over?” spurgte jeg. Mine tanker var igen tilbage på mareridtet og den uhyggelige mand, som der havde været i det, og min stemme rystede lidt. Det lød som om, at Zayn rejste sig, og han lød langt mere frisk, da han snakkede til mig endnu en gang.

”Mød mig nede foran min dør om fem minutter. Hvad er der sket?” spurgte han. Jeg sukkede lidt. ”Jeg fortæller det, når vi mødes, okay?” jeg havde totalt givet op på ikke at skulle fortælle Zayn omkring det her, for elles ville jeg sku ikke ringe midt om natten. Præcis det samme som med Eleanor, hun vidste bare ikke ligeså meget om mig, som han gjorde. Og det var egentlig frustrerende nok. Zayn lagde hurtigt på, og jeg bevægede mig hen af mod hans lejlighed.

 

Jeg gav Zayn et kram, da han kom ned fra sin lejlighed, iført sorte joggingbukser og en stor sort hættetrøje. Det var første gang, at jeg så, hans hår ikke var sat, og jeg fik en underlig træng til at række ud og røre ved det. En trang, som jeg nok hellere måtte holde lidt for mig selv, medmindre jeg gerne ville blive stemplet som en eller anden freak..

”Hvaså, hvad skete der? Du ser ikke ligefrem ud som en, der har det overdrevet, mega godt,” Zayn kiggede lidt på mig, før han begyndte at gå. Jeg rynkede på panden. Skulle vi ud og gå nattetur, eller hvad skete der lige? Åbenbart. Jeg sukkede lidt.

”Jeg havde bare et ubehageligt mareridt,” jeg smilede lidt til ham. ”Og det tidligere?” han kiggede spørgende på mig, og jeg skyndte at ryste på hovedet, så han ikke spurgte mere om det. Jeg kunne let se, hvor meget det irriterede ham, at jeg ikke gad, at fortælle ham det, og en del af hvordan jeg plejede at være overfor ham kom tilbage, for jeg morede mig sku over, at jeg kunne ’lege’ sådan her med ham. Han brændte virkelig for at vide det, og det var komisk.

”Det er en klar aften, synes du ikke?” Zayn kiggede op på de stjerner, der gjorde himmelen utrolig smuk, og jeg fulgte hans blik. Vi havde sat os ned på en bænk, og jeg havde proppet hænderne ned i lommerne på min hættetrøje. Jeg nikkede som svar på hans spørgsmål.

”Meget. Jeg elsker stjerner. Ønsker du, når du ser et stjerneskud?” jeg drejede hovedet hen mod ham, kun for at opdage, at han allerede kiggede på mig. Så rystede han på hovedet, samtidig med han trak på skuldrene, hvilket gav mig et meget forvirrende svar. Jeg kunne ikke lade være med at grine af det.

”Du er seriøst underlig, Zayn. Og jeg er også rigtig underlig, fordi jeg er blevet så sød over for dig,” jeg blinkede til ham. Han lagde armen bag om mig, så den hvilede på ryglænet, og jeg var lidt i tvivl om, om det var en diskret måde at ligge armen om mig på, men jeg undlod at spørge.

”Ja, det er nu meget rart, at du ikke er så ivrig efter det,” han kiggede ud på byen, imens han snakkede og så utrolig alvorlig ud. Det brød jeg ikke mig ikke rigtig om, så jeg prikkede ham lidt i siden, så han kiggede overrasket på mig.

”Du skal da ikke være så sikker på, at det varer ved, mester!” jeg kiggede drillende på ham, og han sukkede, imens han himlede med øjnene af mig.

 

                                                                                                  ***  

 

Jeg var både ufatteligt træt og havde det ufatteligt dårligt, da jeg vågnede om morgenen. Jeg lagde godt mærke til Zayns varme, beskyttende arm, som lå og holdt om mig, men jeg tænkte ikke videre om det. Selvom jeg lige var vågnet, havde jeg det som om, at min hjerne allerede kørte på højtryk, og jeg havde den underligste følelse indeni. Som om, jeg havde brug for noget, så jeg kunne køre. Det var en velkendt følelse, og det gik hurtigt op for mig, at det var stofferne, som jeg manglede.

Jeg havde en underlig kvalmende fornemmelse, da jeg med besvær fik mig selv ud fra sengen, uden at vække Zayn, på trods af, at Zayn havde haft armen omkring mig. Jeg følte mig svimmel, da jeg rejste mig, men så alligevel ikke. Både kvalmen og svimmelheden gik væk, da jeg kom op og stå, men lysten til stofferne forsvandt desværre ikke. Jeg tog hurtigt mine joggingbukser på, som jeg havde taget af dagen før på. Og til alles information havde Zayn og jeg ikke knaldet i nat, vi havde snakket indtil klokken var 6 om morgenen og var så gået i seng der, så det, at jeg var oppe klokken 10, var rimelig vildt.

”Hvor skal du hen?” Zayns stemme lød pludselig henne fra sengen og gav mig et halvt hjertestop. Jeg tog hænderne op på mit bryst for at understrege det, før jeg kom i tanke om, hvad han havde spurgt om.

”Ehm.. Ud og gå en tur,” mumlede jeg og kunne have slået mig selv i hovedet bagefter. Kunne jeg seriøst ikke finde på bedre ting og sige? Han var sku ikke dum og ville nok ikke have svært ved, at regne det ud. Især ikke, da jeg kom til at kiggede ned på mine egne fødder, som pludselig var blevet ufatteligt spændende.

”Harmony, du har ikke det i tankerne, som jeg tænker på, vel?” han lød pludselig overbeskyttende, og det undrede mig. Han var blevet så blid, påpasselig, beskyttende og forstående overfor mig. Når nu jeg tænkte over det, havde det mest kun været mig, der havde været den flabede og idiotiske – bortset fra i starten.

”Altså..” jeg kløede mig lidt i håret og skulle lige til at sige ’nej’, da Zayn pludselig stod oppe på siden af mig med et så gravalvorligt blik, at det brændte sig ind i mig. Sådan føltes det i hvert fald, og jeg fik helt kuldegysninger. Han tog fat i min overarm. ”Zayn, slip,” mumlede jeg, men han slap ikke overhovedet.

 

Zayns synsvinkel:

”Hvorfor fanden er det, at du er så meget ude på at ødelægge dig selv gang på gang? Kan du ikke se, at dit liv er ved at blive bedre nu? Hvis du selv tager dig sammen og hjælper med, kan det blive bedre, og alligevel går du ud og fucker dig selv op! Du kan godt tage dig sammen og komme ud af de lortestoffer, hvis du selv vil. Fatter du ikke, hvor stor en gave, du har i de her mennesker, som du er sammen med nu? Eleanor, Danielle, drengene? De er de bedste, og du skuffer dem! Du skuffer mig, og du er pisse ligeglad med os, er du ikke? Du tænker kraftedme kun på dig selv og på at få dækket dine behov,” jeg hævede stemmen mere, end det egentlig var nødvendigt, men jeg kunne ikke holde det ud. Jeg ville ikke have, at hun skulle skade sig selv på den måde og smadre sit liv.

”Zayn, jeg er fandme 18, jeg bestemmer selv, hvad jeg gør, okay? Du er satme hverken min far eller min kæreste, så du har ingen ret til at sige, hvad jeg skal og ikke skal!” hun kiggede på mig med trodsigt og alligevel såret blik. Ordene stak i mig, og jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvorfor. Det gjorde ondt, da hun sagde, at jeg hverken var hendes far eller kæreste, og det gik langsomt op for mig, at jeg var begyndt at holde lidt for meget af hende, selvom jeg udmærket godt vidste, at hun ikke havde det på samme måde som mig.

”Stop! Har du også tænkt på din opførsel over for mig? Er den fair? Hver gang du gør det her, sårer du dem, os. Eleanor, Liam, Niall, Danielle, Louis, Harry. Mig. Hvis det er fordi, at du vil såre mig, så værsgo. Gør det, men lad være med at ødelægge dig selv på den skide måde! Jeg vil ikke se på det..” min stemme fadede ud, og jeg mærkede, at jeg var så sur, at der var kommet tårer i mine øjne.

Mine hænder rystede nærmest af vrede, og jeg vidste ikke hvorfor, at det betød så meget for mig, at hun ikke tog derhen. Hun stirrede først på mig med et stædigt blik, før hun lod sine skuldre slappe af, og hun trådte et skridt hen mod mig, imens hun så undrende ud.

”Du må ikke græde..” mumlede hun og lagde en hånd på min kind. Hendes berøring brændte nærmest på min kind, men jeg bed bare mine tænder hårdt sammen og rystede på hovedet.

”Jeg græder ikke. Gå, hvis det er det, du så gerne vil. Så tænk på dig selv, og gør det,” jeg bed om muligt tænderne endnu mere sammen og kiggede væk fra hende, selvom jeg kunne se, at hun prøvede at fange mit blik. Jeg var alt for sur og såret, af en eller anden grund, til at gøre det, og det irriterede mig.

”Undskyld,” hun lagde en hånd på min anden kind for at dreje sit hoved tilbage mod hende, og jeg kunne se, at hendes øjne var helt blanke. Kort efter trillede der en tåre ned, og jeg kiggede overrasket på hende, for jeg havde ikke regnet med, at jeg ville nå ind til hende, men det gjorde jeg åbenbart. Jeg rystede lidt på hovedet, før jeg fjernede den tåre, der trillede på hendes kind. Så, helt uventet, lænede hun sig frem og lod sine læber ramme mine. Først blev jeg helt overrasket og kyssede ikke med, men da jeg kunne mærke, at hun var ved at trække sig lidt, kyssede jeg hende hurtigt, og lagde hånden på hendes kind.

Jeg skubbede hende lidt op af væggen, og jeg kunne let se på hende, at hun var ved at blive en smule tændt, hvilket resulterede i, at jeg ikke kunne lade være med at smile. Hendes ene hånd gled let op i mit hår, imens den anden gled over min overkrop. Jeg kunne ikke lade være med at spænde lidt i musklerne, det var bare en effekt, som hun havde på mig.

Jeg bar hende halvt hen på sengen, hvor vi havde ligget for kort tid siden og lagde mig hen over hende. Jeg placerede små kys ned over hendes hals, før jeg hurtigt greb fat i hendes t-shirt og hjalp hende hurtigt af med den. Med en hurtig bevægelse fik hun vendt os om, så hun sad oven på mig. Hun lod sine hænder glide ned over min overkrop, og jeg følte nærmest, at jeg skælvede under hendes berøringer. Det var heller ikke svært for mig at se, at det fik hende til at smile tilfredst.

Hun hev hurtigt mine underbukser af, før hun igen lænede sig ind over mig. Hun kys på min mund, og jeg kunne let høre på hendes åndedrag, at hun ikke orkede noget pis, men egentlig bare ville til sagen. Hun smilede lidt til mig og kiggede mig lige i øjnene, da hun løftede sig en smule, for der efter at sænke sig ned over mig. Det var som om, at det gav mig elektrisk stød, imens og et støn slap ud fra hende og jeg på samme tid.

Jeg fastholdt hendes blik, hvor der ikke var andet end lyst at se, og jeg kom til at smile lidt. Jeg nåede ikke at høre noget, før en dør smækkede op, og Harmony stivnede.

”Hej Zayn, mig og.. Oh shit..” Niall stoppede op i døren, før han blev helt rød i hovedet. ”Jeg tror bare, at vi finder ud af det bagefter,” sagde han så og forsvandt hurtigt ud af døren. Harmony gled ned fra mig, og jeg var ekstremt nervøs for, om hun var blevet sur over det, men der gik ikke mere end to sekunder, før hun brød ud i grin.

Jeg hævede et øjenbryn, imens jeg lå og studerede hende. Kunne det seriøst passe, at Harmony lå og grinede over, at Niall lige havde busted os i at have sex? Tydeligvis, men jeg kunne ikke helt få det til at passe sammen. Hendes grin stilnede af, og hun kiggede over på mig med et lille smil i stedet for. Hun støttede sig på albuerne og kiggede på mig, før hun fik et alvorligt blik i øjnene.

”Lad vær med at blive ked af det på den måde, over mig igen. Okay?” hendes blå øjne søgte mine, og jeg sukkede lidt. Jeg brød ikke om at love noget, for det var gået mere og mere op for mig, at jeg måske holdte lige for meget af hende, end godt var.

”Jeg kan prøve..” mumlede jeg. Hun lagde en hånd på min kind.

”Jeg er ikke altid noget godt. Lov mig, at du ikke vil blive så ked af det igen. Vil du ikke nok love det?” hun kiggede bedende og indtrængende på mig, til jeg til sidst nikkede. Hvis det betød så meget for hende, skulle jeg nok love det. Men hvorfor? Hun sagde det som om, at hun ikke var en pige, som var god for nogen.

 

Harmonys synsvinkel:

Det var som om, at der var noget, der havde ændret sig en smule indeni mig efter episoden med Zayn. Han havde virkelig virket oprigtig bekymret, vred og ked af det over det, og det var det, der havde fået mig til at blive hjemme. Jeg havde undret mig ekstremt meget over, hvorfor han flippede sådan ud, men jeg kunne ikke komme i tanke om andre grunde end, hvis han måske holdte lidt af mig. Og det troede jeg ikke engang selv helt på, hvis jeg skulle være ærlig.

Til gengæld var jeg selv helt sikker på, at jeg følte et eller andet. Jeg siger ikke, at jeg var vildt med ham overhovedet, men det had jeg havde til ham før, var på virkelig ingenting blevet vendt om til noget andet, og jeg anede ikke hvorfor. Måske fordi, at han vidste så meget mere om mig, end nogen andre gjorde? Samtidig var jeg ufatteligt bange for ham. Forstå mig ret, når jeg siger, at jeg er bange for ham; han fik mig til at være sårbar. Fik mig til at snakke ud om tingene, der gik mig på, og det skræmte mig uhyggeligt meget, for jeg kunne ikke kende mig selv. Jeg kunne ikke lide at være sårbar. Jeg følte mig svag på en underlig måde.

Jeg havde fået ham til at love, at han ikke ville blive så ked af det igen, selvom det var lamt, men jeg vidste jo godt, hvad der ville ske, hvis han nogensinde fandt ud af min fortid. Jeg smilede lidt til ham, før jeg rejste mig fra sengen. Det var sygt pinligt, at Niall havde busted os, men jeg kunne seriøst ikke lade være med at grine af det, for selve situationen var jo pisse morsom.

Jeg gad satme også godt vide, hvad han så lige tænkte nu; mig og Zayn havde virkelig været haters, det havde vi satme, og nu lå vi og knaldede? Min hjerne ville satme være forvirret, og jeg var selv røvforvirret. For jeg nød at være sammen med ham sådan her, men jeg nød også samtidig, når jeg bare kørte den der lille ’leg’. Bortset fra, at de sidste par dage ikke rigtig havde været en leg, for jeg havde virkelig hygget mig i Zayns selskab.

”Skal du med ud til Niall eller hvad?” jeg grinede lidt til Zayn, som bare havde ligget og smilet. Han nikkede hurtigt, før han rejste og fulgte efter mig ud, hvor vi blev nedstirret af ikke bare Nialls øjne – også tre andre par øjne gloede på os. Jeg kunne næsten mærke, hvordan jeg blev helt rød i hovedet. Harry kiggede på os med det mest forkerte blik nogensinde.

”Er der noget, som I gerne vil fortælle os?” spurgte han så, og det var lige før, at han slikkede sig om munden efter saftige detaljer. Ej okay, men han så virkelig, virkelig nysgerrig ud. Jeg lagde hovedet på skrå, imens jeg rystede på hovedet til ham, men han ville åbenbart stadig have svar.

”Hvad vil I vide? Vi har hatet på hinanden, så har vi knaldet, så har vi været rimelig gode til at være sammen, og nu har vi knaldet igen. Andet?” jeg lagde armene over kors samtidig med, at Zayn stillede sig ved siden af mig. Harry kiggede overrasket på ham, før Niall pludselig spærrede øjnene op, som om at der lige var noget, der var gået op for ham.

”Vent. Så I har gjort det før?” han lød virkelig som en, der lige havde vundet i lotto, og jeg fik helt lyst til at nive ham i kinderne. Men det ville folk måske synes var lidt underligt, så jeg undlod det. I stedet for nikkede jeg bare til Niall, og fik et overrasket blik fra dem alle sammen igen. Zayn lagde en hånd på min arm, og jeg kiggede op på ham med et lille smil. Hvorfor føltes det her bare for rigtigt, når jeg godt vidste, at det garanteret ikke ville holde længe med en fortid som min, hvis det endelig førte til noget mere? Måske skulle jeg bare have holdt mig til en hård attitude overfor ham, men det var lidt for sent nu. Jeg kunne ikke gøre for den brændende og varme fornemmelse, jeg fik, når han rørte ved mig. 

                                                                                                                                                

Uh, uh, uh. Hvaså mennesker? Hvem ringer til Harmony, så hun freaker helt ud? Og uh, uh, de begynder vidst begge to at indrømme lidt følelser, men er Harmonys følelser lige så stærke, som Zayns, og vil hun overhovedet holde det? Hvad tror I? :-D

Og btw, det er ikke rettet (surprise) :D 

//Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...