Shoot - don't talk ~ One Direction 13+

Harmony Clear lever et rimelig isoleret liv, hvor hun kun hænger ud sammen med én bestemt gruppe, og hun har et stofmisbrug. Der er sket noget tidligere i hendes liv, som gør, hun holder sig meget for sig selv, og ingen ved noget om tingene, der er sket – og det er heller ikke planen, at nogen nogensinde skal vide hendes hemmelighed. Hun har selv isoleret sig fra sin familie. En aften er hun på vej hjem i meget dårlig tilstand, og Eleanor Calder hjælper hende, så hun ender med at komme op hos Louis Tomlinsons og Harry Styles, i deres lejlighed, fordi hun er ude af stand til noget selv. Eleanor er meget opsat på, at ville hjælpe Harmony, og får Louis til at give hende sit nummer. Zayn Malik synes, at det er komplet latterligt, hvilket fra start af fører til et ’forhold’, der går ud på, at man irriterer hinanden så meget man kan, så tit man kan. Kan de begge to holde dette, eller begynder der at komme følelser indblandet? Vil de nogensinde få den mørke hemmelighed om hende at vide?

225Likes
317Kommentarer
34438Visninger
AA

7. Kapitel 6.

 

Zayns synsvinkel:

Det var næste dag, og jeg sad i sofaen med alt for mange tanker. Harmony forvirrede mig ekstremt meget, og det gik mig på nerverne. Hendes opførsel gik mig totalt på nerverne, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at hun ikke kunne sno mig om sin lillefinger, for det kunne hun bestemt, lige meget hvor meget jeg nægtede det for mig selv.

Hendes opførsel i går havde gjort mig fuldstændig forvirret, for det var ikke ligefrem helt uskyldigt, kunne man hurtigt afsløre. Hun havde bare lagt hånden på den lige midt i det hele, når det passede hende, og måske var hun god til at skjule det, men jeg kunne kraftedme ikke koncentrere mig om andet end den følelse, som hun gav mig. Da hun var gået, havde hun været totalt kostbar – dårligt nok givet mig et blik, før hun forsvandt ud af døren, og det gjorde mig sygt frustreret.

”Hvad fanden er det, der er mellem dig og Harmony? I kan satme bare ikke lade hinanden være, vel? Altså med spydige kommentarer og dårlig opførsel, for bagefter at sove sammen,” lød det fra Harry, da han lod sig dumpe ned i sofaen over for mig. Jeg sendte ham bare et svagt smil, da jeg ærlig talt ikke var helt i humør til hans drillerier, og det undrede mig selv virkelig meget. Så rystede jeg på hovedet.

”Nej, det har du vel egentlig ret i, men det er ikke min skyld,” forsvarede jeg mig. Harry kiggede længe på fjernsynet, før han trak på skuldrene. Jeg havde faktisk ondt af hende, og jeg var virkelig overrasket over, at hun blev ved med at fortælle mig ting. Men det var vel nok også en af de ting, der gjorde, at jeg havde fået svært ved at være en idiot over for hende. Hun havde mistet sin søster for nogle år siden og nu også sin far, men det, der undrede mig endnu mere var, at hun ikke rigtig havde opført sig som om, at hun skulle til begravelse, eller hjem til resten af hendes familie.

”Ehm, Harry? Tror du, at Harmony har kontakt til hendes forældre og familie?” spurgte jeg hurtigt, før jeg kom i tanke om, hvad jeg sagde. Jeg havde været idiotisk nok til ikke at tænke over, at det kun var mig, der vidste, hvad der var sket i hendes liv. Harry kiggede dumt på mig, før han trak på skuldrene.

”Hvor har du fået den underlige tanke fra? Hun er jo bare en pige, der er vokset op og flyttet hjemmefra?” mumlede han. Jeg nikkede anspændt og var faktisk en smule bange for, om jeg havde gjort ham lidt nysgerrig, men det virkede ikke sådan. I samme sekund kom Louis springende ind i rummet med alt for meget energi. Jeg lagde hovedet bagover sofaen og kiggede på ham.

”Hvaså Lou?” spurgte jeg nysgerrigt, og han smilede stort, imens han vimsede rundt i stuen på en underlig måde. Så lagde han sig halvt ovenpå Harry.

”Vi skal afsted om tyve minutter,” sagde han glad, og jeg kiggede forvirret på ham. ”Afsted?” spurgte jeg uforstående, og både Louis og Harry sendte mig et bebrejdende blik, så jeg blev endnu mere forvirret. Så gik det op for mig, hvad det var, og jeg slog mig selv i panden med flad hånd. Hvordan fanden kunne jeg glemme det? Eleanor, Danielle, Harmony, drengene og jeg skulle ud og spise på en eller anden restaurant, jeg var stadig i tvivl om, hvad for en det var. Og jeg lignede bare stadig en, der lige var stået op.

Med et suk rejste jeg mig hurtigt, før jeg forsvandt ind på mit værelse. Jeg tog hurtigt nogle sorte bukser på og en sort t-shirt med skriften ’BOYCE AVENUE’ på. Stresset forsvandt jeg ud på badeværelset, hvor jeg hurtigt prøvede at sætte mit hår ordenligt, for derefter at sprøjte noget parfume på, så jeg i det mindste duftede lidt godt.

”ZAYN! Kom nu, vi kan sku da ikke komme for sent,” vrissede Harry irriteret, så jeg himlede med øjnene af ham, på trods af, at han ikke kunne se mig. Efter lang tids overvejelse greb jeg min tandbørste og børstede hurtigt mine tænder, da jeg heller ikke ligefrem havde lyst til at have verdens dårligste ånde. Da jeg lukkede op, så jeg, at Harry og Louis stod og kiggede irriteret på mig, før Louis begyndte at grine.

”Hvorfor skal du være så lækker, snuske? Skal du score Harmony?” drillede han, og jeg svarede ham bare ved at give ham fingeren. Selvfølgelig skulle jeg sku ikke score Harmony, hvem troede han helt ærligt, at jeg var? Hun var så fucking flabet og højrøvet over for mig, og det var ikke lige sådan en tøs, som jeg gad score!

”Hold din kæft Louis, det ved vi godt, at jeg helt sikkert ikke skal og aldrig kommer til!” svarede jeg hurtigt, før jeg tog mine sko og jakke på. Så fulgte jeg med de andre ud af døren og videre ned til bilen. Jeg kunne let fornemme på drengene, at de var stressede, og at de helt sikkert mente, at det var min skyld, men jeg tog mig ikke rigtig af et. Jeg var faktisk en anelse træt af, at vi hele tiden skulle være sammen med Harmony, som om hun var deres lille guldklump, som de kun havde kendt i en uges tid. Måske lidt mere. Alle synes jo åbenbart, at hun var så fantastisk og sød. Og så havde de ondt af hende, på grund af de stoffer. Som i øvrigt var hendes eget problem.

Efter vi havde kørt i ti minutter, stoppede Harry bilen op foran en restaurant, der så alt for dyr ud. Selvfølgelig ikke for mig, og det var ikke for at lyde selvfed og højrøvet, men jeg tvivlede lidt på, at Harmony havde råd til det, for det virkede ikke helt som om, at hun var en pige, der rendte rundt og kunne bruge penge til højre og venstre, men det måtte hun vel selv om.

”Hej Zayn,” Danielles søde stemme lød ved siden af mig, og jeg gav hende hurtigt et kram, for derefter at gå videre til Eleanor. Jeg nåede dårligt nok at kigge mig omkring og hilse på de andre drenge, før jeg så Harmony komme gående i mod os. Hun havde kun en halvkort, stram højtaljet nederdel på, sammen med en hvid trøje og så en læderjakke og sine converse sko. Eleanor gik hurtigt hen til hende og gav hende et stort, varmt kram, og derefter fulgte Danielle hendes eksempel. Jeg anede faktisk ikke, at de to havde mødt hinanden, men det havde de så åbenbart.

Jeg kiggede undersøgende på Harmony. Hun så ikke særlig frisk ud, nærmere helt træt og udkørt, og så havde hun sådan halvrøde øjne, og det var kun til bekymring – I må selv kunne gætte jer til hvorfor. Hun sendte drengene et smil, indtil hun nåede mig; så kiggede hun bare lidt på mig, før hun gik ind på restauranten sammen med pigerne.

”Måske skulle jeg begynde at lade være med at tage med, når vi skal ses med hende,” sagde jeg opgivende til Liam, men fortrød det ligeså snart ordene havde forladt min mund. Så ville det bare virke som om, at hun vandt den her ’leg’, som vi åbenbart kørte. I hvert fald var det en, som hun kørte. Heldigvis sagde Liam ikke noget, men fulgte bare efter pigerne ind.

Da vi havde sat os, sad jeg overfor Harmony, hvilket var vildt typisk. Det skete altid, synes jeg. Jeg prøvede at fange hendes blik, men det lykkedes mig ikke, da hun blev ved med stirre ned i menukortet, selvom jeg udmærket godt vidste, at hun ikke kiggede særlig meget på det. Jeg kunne godt se, at der var noget der nagede hende, men jeg havde ikke ligefrem lyst til at udspørge hende ved bordet.

”Okay, det her har jeg ikke råd til,” sagde hun til sidst højt og irriteret, før hun slog ud med armene, så hun næsten ramte Louis. Jeg kiggede lidt på hende.

”Jeg betaler. Bare vælg det du vil have,” sagde jeg så hurtigt. Det fløj virkelig ud af min mund, og jeg kiggede hurtigt ned i bordet, da jeg mærkede en varme stige op i mine kinder. Hvorfor fanden rødmede jeg? Jeg kunne ikke engang huske sidste gang, jeg rødmede, så det var virkelig underligt. Harmony kiggede lidt på mig, før hun rystede på hovedet. ”Nej det..” begyndte hun.

”Hold nu kæft og vælg noget mad,” sagde jeg lidt for hårdt, men det fik hende da til at tie stille. Jeg tænkte slet ikke over, at folk kunne høre os – og sikkert også genkende os – før jeg lagde mærke til en hvisken ved bordet ved siden af os. Jeg håbede godt nok ikke, at der var nogen, der hørte den måde, jeg havde snakket på, for det var ikke ligefrem det pæneste. Niall kiggede overrasket på mig, og jeg kunne ikke afgøre, om det var fordi, jeg ville betale hendes mad, eller om det var fordi, at jeg snakkede så surt til hende, men jeg var egentlig også lidt ligeglad lige nu.

”Nå, har alle besluttet sig?” Liam brød den akavede tavshed ved at så hænderne sammen og kigge fornuftigt på os alle sammen, imens Danielles hånd lå kærligt på hans lår. Hvis der var nogen, som var søde sammen, så var det dem.

 

                                                                                                ***

 

Vi var netop kommet ud fra restauranten, og det var blevet rimelig køligt. Alle andre end mig og Harmony gik oppe foran, og jeg kunne ikke lade være med at ligge mærke til, at hun havde kuldegysninger på benene. Jeg tog hurtigt min jakke af og gik tættere på hende.

”Her,” mumlede jeg lavt og nærmest proppede jakken i hendes arme, fordi jeg godt vidste, at hun ikke ville tage i mod den. Hun havde stort set ikke sagt noget hele aftenen, ikke engang noget flabet til mig. Og så havde hun endda sagt et lavt tak til mig, fordi jeg betalte. Hun kiggede overrasket på mig, før hun tog jakken på med et lille smil. Jeg sukkede. Det var faktisk ikke særlig behageligt at se hende sådan der; det var jeg ikke vant til, og derfor vidste jeg, at der var noget galt.

”Hvad er der galt?” spurgte jeg blidt og sendte hende et mildt blik. Hun kiggede lidt på mig, før hun trak på skuldrene. Jeg kunne ikke lade være med at ligge en trøstende hånd på hendes skulder. Jeg lagde ikke mærke til, at folk var stoppet op, før vi nærmest gik ind i dem. ”Vi smutter nu, skal du have et lift hjem?” spurgte Liam sødt om, og jeg tøvede lidt. Så kiggede jeg på Harmony, før jeg rystede på hovedet.

”Nej, jeg følger lige hende her hjem,” sagde jeg så til de andre. De nikkede hurtigt og fattede vidst, at de ikke skulle begynde at komme med drillende kommentarer, for det sagde bare hurtigt farvel. Harmony var gået lidt væk fra mig, da jeg sagde farvel til de andre.

”Hvad er det, der sker?” spurgte jeg hende usikkert om, da vi havde gået i tavshed lidt tid. Jeg kiggede til venstre hen på hende og blev helt overrasket, da jeg kunne se, at hendes underlæbe dirrede lidt, hvilket gjorde mig endnu mere forfjamsket. Hurtigt tog jeg fat i hendes arm og stoppede hende op. Hun kiggede ned i jorden.

”Kig på mig,” sagde jeg, og da hun ikke gjorde noget lagde jeg to fingre under hendes hage og fik hende til at kigge på mig, selvom hun ikke ville. Hun blinkede et par gange med øjnene, men kunne ikke skjule den tåre, som gled ned af hendes kind, og jeg kiggede overrasket på hende. Hvad fanden var der lige sket siden i går? ”Kom her,” mumlede jeg og trak hende ind til mig. Uanset hvor meget vi hadede hinanden, vidste jeg, at hun havde brug for det, og der gik heller ikke lang tid, før hun lænede sig ind til mig og lagde armene om mig, imens et hulk undslap hendes læber.

”Jeg har ikke lyst til at tage hjem,” mumlede hun ind mod min t-shirt, og jeg nikkede hurtigt. ”Så tag med mig,” sagde jeg, uden jeg tænkte nærmere over det.

 

Harmonys synsvinkel:

Den eneste grund til, at jeg opførte mig sådan her, var på grund af den besked, som jeg havde fået tidligere. Jeg havde aldrig været så skræmt, og jeg turde dårligt nok bevæge mig hjem. Og underligt nok lod jeg Zayn holde om mig, selvom jeg næsten aldrig lod nogen komme tæt på mig – og nu var det sket tre gange på så fucking kort tid. Jeg var virkelig skuffet over for mig selv, men jeg kunne måske få vendt situationen til min fordel, så jeg kunne køre lidt videre på mit spil.

Okay, jeg ville narre mig selv, hvis ikke jeg sagde, at han ikke var nær så slem længere, men slem var han dog stadig. Men jeg kunne godt holde ud at være i samme rum som ham, det kunne jeg bestemt. Og det var også meget kært, at han så ville betale for min mad, når jeg havde behandlet ham som lort!

”Undskyld,” jeg trak mig fra ham, da jeg kunne mærke, at hans t-shirt var blevet en anelse våd, på grund af mine tårer. Jeg forstod seriøst ikke, hvorfor jeg græd så meget for tiden. – og så alligevel. Ting fra min fortid var begyndt at komme til mig, ting som jeg gerne ville have ud af mit liv. Beskeden stod på replay i mit hoved: ”Du ved godt, at du ikke kan gemme dig fra fortiden mere og tro mig, jeg skal nok snart finde dig. Så bliver det ikke sjovt længere.” jeg var blevet så ufatteligt bange, og jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne fortælle det til Zayn, men så skulle jeg også fortælle ham om det, jeg havde gjort. Og det skulle jeg aldrig nogensinde.

”Det er fint nok. Kom. Jeg bor ikke langt her fra,” sagde han roligt og begyndte at gå. Jeg kunne godt vejen herfra, da jeg havde været her før.

”Du kunne godt se det på mig i starten, ikke?” spurgte jeg pludselig uden helt at vide, hvad jeg selv mente. Zayn kiggede undrende på mig. ”At du havde taget stoffer, eller du var ked af det?” spurgte han så, og jeg følte mig pludselig endnu mere pinlig. Det var ydmygende, at jeg tog stoffer, og at han var udmærket klar over det.

”Begge dele tror jeg. Vent, er det ikke lige der?” spurgte jeg og blev helt stolt over, at jeg kunne undgå det. Jeg kunne ikke lade være med at lade et stolt smil bryde mine læber, og han smilede hurtigt over det. Jeg ved godt, hvad I tænker – Ih, hvor er jeg blevet romantisk og følsom, men nej, jeg var bare bange og skræmt fra vid og sans. Det fik mig til at være sådan her, fordi jeg havde det som om, at jeg blev holdt øje med fra alle sider af.

”Jo det er det. Og jeg kunne godt se begge dele på dig, jo,” han låste hurtigt op til opgangen, da jeg fik en idé. Han trådte et skridt ind, da jeg hurtigt tog fat i hans arm og skubbede ham op mod væggen, hvilket jeg kun var i stand til at gøre, fordi han blev overrasket, før jeg pressede mine læber mod hans hals. Så trak jeg mig lidt væk med et smil om munden, før jeg begyndte at gå op af trapperne. Zayn kiggede forvirret efter mig, før han fulgte efter mig, som om det var mig, der boede her.

”Hvad skulle det til for?” spurgte han, da han havde låst op ind til lejligheden. Jeg kiggede lidt på ham og trak på skuldrene med et smil. Jeg havde virkelig en trang til bare at fucking voldtage ham, for han var kraftedme lækker, det var han, og det kunne man ikke tage fra ham.

”Jeg havde lyst,” mumlede jeg forførende, før jeg gik et skridt tættere på ham og lod min hånd glide over hans overkrop. Pludselig kunne han slet ikke styre sig, og han tog fat i mig, vendte mig rundt, så jeg blev presset op af væggen. Irriterende nok sendte det den bedste og mest, undskyld mig, liderlige følelse igennem mig, og jeg pressede mine læber ivrigt mod hans, før jeg låste mine ben omkring hans hofter.

”Det her er du selv udenom,” hviskede han sexet til mig, før han bar mig igennem lejlighed. Han sparkede døren til hans værelse op og smed mig hurtigt på sengen, inden han hev både min og hans jakke af, som jeg havde på. Jeg tog hurtigt fat i hans t-shirt og nærmest rev den af ham, så en ufatteligt lækker overkrop kom til syne. Han hev lige så hurtigt min t-shirt af og kiggede et godt stykke tid på mine bryster og overkrop, før han lænede sig frem og begyndte at kysse mig ned over hele kroppen. Han sugede sig blidt fat et par steder, så jeg ikke kunne lade være med at stønne højt, imens mine hænder rodede rundt i hans hår.

”Nå, så det kan du godt lide, eller hvad?” sagde han med et grin i stemmen, der om muligt tændte mig endnu mere. Jeg ignorerede hans spørgsmål men åbnede i stedet for hurtigt han bukser og lagde en hånd på den bule, der efterhånden havde vist sig i hans boxershorts. Han gav et lavt støn fra sig, da jeg lod min hånd gå ned under dem og begyndte at bevæge den frem og tilbage.

Han smed hurtigt min bh væk, før han hev min nederdel og derefter mine trusser væk, så han kunne komme til. Jeg stønnede højt, da han lod en finger glide op i mig. Jeg kunne ikke lade være med løfte mit underliv op mod hans hånd og skyde hovedet bagud. Det var lang tid siden, at jeg havde haft sex, så jeg var ekstremt trængende.

”Zayn..” fik jeg besværet sagt, ”kan du ikke godt bare komme i gang?” jeg kiggede på ham og var stensikker på, at mine øjne kun udstrålede lyst, ligesom hans. Jeg kunne tydeligt se og mærke, hvor tændt han var, og hvor meget han ville have mig. Han smilede lidt, før han lagde sig ind over mig. Så kiggede han mig i øjnene, inden han trængte op i mig. Jeg gik næsten helt i sort, da han begyndte at bevæge sig frem og tilbage.

 

                                                                                               ***

 

”ZAAAA-AAAYN,” skreg jeg ind i hovedet på ham, da jeg vågnede næste morgen. Jeg havde seriøst en god følelse indeni, og det stoppede mig ikke engang, da jeg opdagede, at jeg var helt og aldeles nøgen. Minderne fra i går strømmede ind over mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt. Jeg havde ham virkelig om min lillefinger – og ikke nok med det, havde jeg også fået noget ud af det, for det ville satme være synd og sige, at han var dårlig.

”Eeeej,” lød det søvnigt fra Zayn, da jeg endnu engang prikkede til ham. Han tog dynen op over hovedet, men jeg hev den hurtigt væk igen, før jeg beordrede ham til at stå op. Da jeg var rimelig sikker på, at han var vågen, rejste jeg mig selv fra sengen. Jeg stod op og nærmest knaldede hans skab op. Så hev jeg ud i en tilfældig skuffe, hvor jeg overraskende nok fandt en af hans t-shirts. Jeg tog den hurtigt over hovedet, før jeg vendte mig om mod ham.

Han lå og støttede sig på albuerne med et lille sagligt smil om munden, imens han kiggede på mig. Jeg gik helt hen til ham og nev ham lidt i kinderne, så han begyndte at grine.

”Hvad glor du på, Malik?” drillede jeg, så han bare himlede med øjnene af mig. Så rejste han sig selv og tog sine underbukser på og derefter hans t-shirt. Jeg gik også selv hen og tog mine trusser på, for alt andet ville altså være lidt underligt.

”Hvaså Harmony, kunne du lide det i går?” spurgte han pludselig drillende og flabet, så jeg kunne ikke lade være med at blive lidt halvirriteret på ham, men overhovedet ikke på nogen dårlig måde, og det var lidt underligt. Alligevel fulgte jeg bare efter ham ud i køkkenet, hvor jeg kiggede på ham med hævet øjenbryn. ”Hvad mener du så med det?” spurgte jeg, imens han begyndte at kiggede ind i køleskabet. Så vendte han sig om og kiggede på ham.

”Har du glemt hvordan du bedte mig om, at jeg skulle tage dig, eller hvor mange gange du råbte mit navn, fordi du var så liderlig?” sagde han, og jeg gik hurtigt hen til ham. Jeg kunne ikke lade være med at grine.

”Nej jeg gjorde sku ej, din spasser!” grinede jeg, før jeg slog ham lidt på brystet. Han grinede bare af mig og begyndte at finde alle mulige morgenmadsting frem, som vi kunne spise. Han begyndte at fløjte for sig selv, så jeg blev helt forvirret over, hvor glad han var her til morgen – og hvor lidt jeg havde lyst til at være irriterende over for ham.

”Nej okay, lidt. En gang gjorde du altså. Bare en!” han grinede, da jeg igen slog til ham. ”Ej. Sorry så. Vil du med ud bagefter?” spurgte han i stedet for og kiggede undersøgende på ham. Jeg tænkte mig lidt om, før jeg bare nikkede. Det kunne vel ikke skade, kunne det? Det var jo ham, der ville være sammen med mig, og ikke omvendt. OG jeg havde jo bare bedre mulighed for at være lidt legende overfor ham. Eller også skulle jeg prøve at være sød overfor ham i dag, og lade være med det.

”Ja, det vil jeg da gerne så. Men kun hvis du giver mig noget at drikke fra Starbucks,” jeg hævede et øjenbryn, og han rystede bare på hovedet, før han så nikkede.

”I orden, men så har du også bare at opføre dig sødt overfor mig, ellers dræber jeg dig,” han kiggede et kort øjeblik på mig med et uhyggeligt alvorligt blik, indtil han begyndte at grine over mit blik. Hvis han så ligeså alvorlig ud, når han var sur på mig, ville jeg kraftedme ryste af skræk. Jeg åndede lidt ud, før jeg smilede. I dag var det lovligt at have det sjovt med ham. 

                                                                                                                                                     

Heeeej mennesker :-)

Hovsa, nu skete der lige noget, som der ikke burde ske, hva? Tror I, at Harmony bliver ved med at køre det her spil med ham eller kan hun ikke stå for Zayn? Og hvad med Zayn - bliver han lidt vild med hende, eller gør han det kun for sex? 

I næste kapitel skal i nok få noget om deres dag sammen at vide, det lover jeeeeeg. Og og og og. Hvem tror I, at der kommer sms'er fra? Og hvad tror i, det er, som Harmony har gjort engang? Kommenter pleaaaase ;-) 

//Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...