Shoot - don't talk ~ One Direction 13+

Harmony Clear lever et rimelig isoleret liv, hvor hun kun hænger ud sammen med én bestemt gruppe, og hun har et stofmisbrug. Der er sket noget tidligere i hendes liv, som gør, hun holder sig meget for sig selv, og ingen ved noget om tingene, der er sket – og det er heller ikke planen, at nogen nogensinde skal vide hendes hemmelighed. Hun har selv isoleret sig fra sin familie. En aften er hun på vej hjem i meget dårlig tilstand, og Eleanor Calder hjælper hende, så hun ender med at komme op hos Louis Tomlinsons og Harry Styles, i deres lejlighed, fordi hun er ude af stand til noget selv. Eleanor er meget opsat på, at ville hjælpe Harmony, og får Louis til at give hende sit nummer. Zayn Malik synes, at det er komplet latterligt, hvilket fra start af fører til et ’forhold’, der går ud på, at man irriterer hinanden så meget man kan, så tit man kan. Kan de begge to holde dette, eller begynder der at komme følelser indblandet? Vil de nogensinde få den mørke hemmelighed om hende at vide?

226Likes
317Kommentarer
35038Visninger
AA

16. Kapitel 14.

 

”Zayn slap nu af, der er ikke nogen grund til, at jeg handlede, som jeg gjorde!” bad jeg, da jeg havde fået evnen til at tale tilbage. Mine hænder rystede let, men det var ikke noget særligt. Han gjorde det ikke muligt for mig at fange hans blik, og jeg vidste, at det ville blive svært at få ham til at hoppe på en løgn denne gang. 

”Nåååå. Så du prøver på at bilde mig ind, at de der syge tricks du kunne, bare lige var nogen, der lige pludselig kom til dig og virkede naturlige i den situation? Står der dum i panden på mig, eller hvad?” vrissede han, imens han startede bilen. Jeg blev helt mundlam og vidste ikke helt, hvad jeg egentlig skulle sige.

”Lyt nu! Jeg har bare prøvet at holde min fars pistol, det er alt. Det er derfor, at jeg har prøvet det før. Og med hensyn til det kampsport jeg kan, så var det noget, jeg gik meget op i, da jeg var lille. Jeg brugte rigtig, rigtig meget af min fritid på det, så der er altså logiske forklaringer på det,” jeg lød helt bønfaldende, imens jeg forklarede min løgn.

”For satan. Hvis man har holdt sin fars fucking pistol en gang, er man ikke så rolig, når man pludselig for stukket en i hånden. Og i øvrigt tager man det da ikke så.. kontrolleret, når man står med den rettet mod en fyr. Jeg synes virkelig, virkelig, at du skulle overveje at fortælle mig, hvis du holder noget skjult,” Zayns stemme lød advarende, imens han kørte gennem byen. 

”Der er ikke noget, okay? Jeg ved godt, at det var meget underligt for dig at se, men vil du have, at jeg skal spole tilbage i tiden og gøre, så jeg ikke kender dig, så du slap for det her eller hvad?” vrissede jeg lavt af ham, men han hørte det uden problemer, og jeg kunne høre hans irriterede suk. Det var fint for mig, hvis jeg pissede ham af. 

”Det er fandme lige før, at det ville være lettere,” han sagde det så lavt, at han vidst ikke troede, at jeg ville høre det, men det gjorde jeg. Og det sårede mig ekstremt meget, at han gjorde det, når han egentlig var den eneste, jeg havde åbnet mig rigtigt op over for. Jeg blev helt stille og kiggede i stedet for ud af vinduet, imens jeg kæmpede med at holde tårerne inde. 

Vi sad i stilhed hele vejen hen til hans lejlighed, og det fortsatte, da han havde stoppet bilen, og vi var kommet op helt op i lejligheden. Det hele gav mig en underlig lyst til at græde, at han opførte sig sådan overfor mig, og ligeså snart Zayn var gået ind på værelset, stormede jeg ud på badeværelset. 

Jeg tog hurtigt alt mit tøj af og tændte for bruseren, så jeg kunne få et bad. Det var virkelig som om, at jeg først reagerede på det hele nu, og det gik op for mig, hvad der var sket. Der var virkelig en, der var ude på at slå mig ihjel, og det virkede ikke som om, at personen havde lyst til at give op. Det havde bare været held indtil videre, at Zayn havde været der, eller var kommet. 

”Harmony, skal du i bad?” Zayns stemme hev mig ud fra mine tanker, og jeg tog en dyb indånding, så jeg var sikker på, at min stemme ikke ville svigte mig.

”Ja,” mumlede jeg så, desværre ikke med så meget styrke, som jeg egentlig ville have haft. 

”Jeg kom bare til at undre mig over.. hvorfor fanden, der er en, som prøver at slå dig ihjel,” sagde han så med en kold stemme, før jeg kunne høre lyden af hans fødder, der bar ham væk fra badeværelsesdøren. Det fik mig nærmest til at gå helt ud, da han sagde det, for det gik op for mig, hvor svært det ville blive for mig at holde det hele skjult for ham.

Med rystende hænder, bankende hjerte og forvirret hoved stillede jeg mig ind under bruseren og lod vandet strømme ned over min krop. Og så kom tårerne; først en, så to, tre, fire og så videre. Jeg havde aldrig følt mig så underlig før. Jeg havde det som om, at jeg intet var værd, og jeg virkelig ikke fortjente at leve – og da slet ikke den kærlighed, som jeg rent faktisk normalt fik fra Zayn. 

Tårerne blandede sig med vandet, så den let salte smag røg ned over mine læber, men det gjorde mig ikke særlig meget. Jeg stod bare for en gangs skyld og lod mig selv græde ud ved tanken om de ting, jeg havde gjort i mit liv, og tingene der var sket.

Kender I det, hvor man græder så meget, at man får problemer med at trække vejret? Det var nogenlunde sådan, jeg havde det, da jeg trådte ud af badet.  Selvom jeg havde stået under bruseren, imens jeg græd, kunne man let se, at jeg havde gjort det – og faktisk stadig gjorde det lidt, for min vejrtrækning var ikke helt kontrolleret endnu overhovedet.

Jeg tog et håndklæde, som jeg nærmest klaskede lige op i ansigtet på mig selv og pressede det mod mit ansigt. Spørg mig ikke hvorfor, men det hjalp underligt nok, og jeg fik efter nogle minutter mere styr på mig selv.  Med langsomme bevægelser tog jeg mit tøj på igen, da jeg ikke havde tænkt yderligere over, at jeg var gået ind uden noget tøj, men det var der ikke rigtig noget at gøre ved nu. Nu havde jeg jo ligesom været i bad, og desværre – Zayn ville nok erklære sig enig – kunne jeg ikke spole tiden tilbage. 

Jeg gik med anspændte bevægelser ind på værelset, hvor der heldigvis ikke sad nogen Zayn og ventede på mig. Han ville i øvrigt uden tvivl kunne se, at jeg havde grædt, for jeg havde helt røde øjne og lignede generelt bare en panda, der havde drukket eller noget i den stil – og selv det, var en dårlig sammenligning.

Da jeg havde lukket døren i, gik jeg hurtigt hen til min taske for at finde noget tøj, så jeg endnu engang kunne skifte. Det var ikke ligefrem fordi, at jeg havde lyst til at rende rundt i begravelsestøj hele dagen, det måtte jeg egentlig nok indrømme.

Hurtigt hev jeg et par grå joggingbukser frem og en sort undertrøje, som jeg hurtigt skiftede til. Så skulle jeg vel bruge dagen på at undgå og snakke med Zayn om det, der var sket tidligere.

 

                                                                                      ***

 

”Louis kommer over med noget take-away,” Zayn åbnede døren op til værelset, hvor jeg lå. Det var omkring 6 timer senere, og jeg havde bogstaveligt talt ligget i sengen hele dagen, og Zayn havde opholdt sig i stuen. Han lød ikke mere glad end tidligere, da han kom ind og meddelte mig det, og mit humør var sku heller ikke blevet en skid bedre. 

”Fedt,” sagde jeg uden yderligere begejstring, og Zayn hørte det alligevel ikke, da han allerede var forsvundet ind i stuen igen. Efter endnu fem minutter i sengen rejste jeg mig med en underlig lyd og gik hen foran det store spejl.

Jeg fortrød det dog hurtigt, da det gik op for mig, hvor dårlig jeg egentlig så ud. Det var ligesom tidligere, det gik bare op for mig, hvor slemt det var. Mit ansigt så virkelig, virkelig deprimeret ud, og mit hår sad virkelig rodet rundt på en eller anden måde, hvor der så var blevet sat en elastik om det.

Længere nåede jeg ikke med mine tanker, før jeg kunne høre en høj stemme, der kun kunne tilhøre Louis, ude i gangen.  Jeg kastede et sidste irriteret blik på mig selv, før jeg åbnede døren op ind til stuen, og Louis kiggede straks hen mod mig. Seriøst, før jeg havde nået at sige ’hej-jeg-hedder-Harmony’, lå to arme om mig, og duften af Louis trængte ind til mig og gjorde mig tryg.

Louis havde en underlig tryg effekt på mig, men det var kun rart lige nu, når dagens begivenheder sad i mig og ikke gad forsvinde. Da Louis trak sig væk, kiggede han kort på mig, før han rynkede let på panden og så en anelse forvirret ud. 

”Du ligner så helt afgjort ikke dig selv. Er der sket noget?” nu lød han pludselig helt bekymret, men jeg rystede hurtigt på hovedet med et svagt smil. Jeg synes virkelig ikke, at han også havde behov for at vide det, og i så fald var jeg sikker på, at Zayn nok skulle få det hele røbet for ham, så jeg behøvede faktisk slet ikke tænke på at gøre mig det besvær. 

”Hmm.. Det virker nu ikke helt som ’der er ikke sket noget’, men altså. Be happy, jeg har mad med! Lækker, lækker kinesisk mad, og det ved jeg ligesom godt, at du elsker, så værsgo at æde!” Louis hamrede nærmest en pose ned i stuebordet, og jeg kunne ikke lade være med at lade et grin slippe over mine læber. 

”Når nu tvinger mig..” sagde jeg og lod som om, at jeg var modvillig, hvilket jeg overhovedet ikke var. Han havde ret; kinesisk mad er lige mig! Zayn sendte et skævt smil til Louis, før han forsvandt. Kort efter kunne jeg let høre, at det var badeværelsesdøren, han åbnede op. Han nåede knap nok at lukke den i, før Louis var over mig.

”Er du sikker på, at der ikke er noget? For jeg kan altså godt se, at du har grædt, helt dum er jeg ikke. Og der er en lidt for anspændt stemning i mellem Zayn og dig. Er I uvenner, eller er det på grund af begravelsen tidligere?” han lagde bekymret hovedet en anelse på skrå, men jeg rystede bare beroligende på hovedet. Han havde ikke direkte gættet rigtigt men hensyn til, hvad det egentlig var.

Det var ikke fordi, at Zayn og jeg var uvenner – det vidste jeg ikke engang, om vi var, det var bare en diskussion – og det var heller ikke på grund af begravelsen på den måde, som han mente det med sit spørgsmål. Det var på grund af det, der var sket, da vi var på vej hjem fra begravelsen.

”Jeg er okay, tak Louis. Ehm.. jeg blev bare lidt ked af det tidligere,” løj jeg, men det lod ikke til, at han bed mærke i det, for han nikkede bare alvorligt, før han pludselig smilede og prikkede til mig med enden af hans gaffel.

”Nu har du bare at spise op, for jeg købte ekstra meget til ære for dig! Æd min lille gris,” jokede han, og endnu engang kunne jeg ikke lade være med at grine en anelse over ham. Han var simpelthen for mærkelig til, at man kunne lade være med det. 

”Prøver du at fede mig op eller noget i den stil? Ved du godt, at der stadig er nogle måneder til jul? Du behøver ikke at fede mig op allerede nu,” gav jeg igen, og han rystede lidt på hovedet af mig. Det var utroligt, som Louis rent faktisk kunne få mig i bedre humør, selvom jeg havde været helt nede i kulkælderen for mindre end fem minutter siden. 

Da Zayn kom ud fra badeværelset igen og satte sig i en sofa overfor os, virkede han langt mere fattet, end han gjorde, da han så mig. Han formåede sågar at sende mig et halvægte smil, selvom jeg godt kunne se, at han stadig grublede løs over, hvad det var, jeg skjulte for ham. Jeg skulle virkelig komme på en god løgnehistorie den her gang, og jeg var bange for, om det ville gå galt. Så ville jeg være fucked og mit forhold til ham ville være fucked. Ended. Over. Finished. 

”Tænd lige tv’et,” lød det dovent fra Lou, som havde lagt sig tilrette i sofaen med benene smækket henover mig. Han havde faktisk været utrolig tæt på at ramme min mad, så jeg måtte redde dem på en ekstrem dramatisk måde, hvilket ingen af dem selvfølgelig lagde mærke til. 

”Som du siger, boss,” sukkede Zayn, før han – med en lyd, der beviste, hvor hårdt han havde det – rykkede sig lidt, så han kunne nå fjernbetjeningen. 

”Harmony ved du hvad?” sagde Louis så, og jeg kiggede på ham, imens jeg rystede på hovedet. ”Nej hvad Louis?” jeg proppede ucharmerende noget mad ind i munden, hvoraf halvdelen af det røg ned i den der.. boks, det var i. 

”Du ligner en mummitrold i beklædning,” Louis smilede uskyldigt til mig, da han sagde det, og jeg kunne nærmest mærke, hvordan mine øjne kiggede på ham med et såret blik. Han var åbenbart virkelig i sit kærlige hjørne her til aften, kunne jeg konstatere ud fra det hele.

”Tak skal du da have, det var venligt sagt,” sagde jeg ironisk, og han trak bare på skuldrene, imens Zayn grinede lidt. Det var faktisk rart, at han var blevet lidt mere afslappet. Måske ville han bare opgive at få noget ud af mig? 

Vi sad længe og så tv og dissede hinanden, indtil Louis med et suk rejste sig og fik vækket mig på vejen, der ellers næsten var faldet i søvn i den anden af sofaen.

”Går du?” spurgte jeg søvnigt og gabte en enkelt gang, imens jeg kiggede på ham. Han var begyndt at gå hen mod entréen, imens han nikkede og begyndte at tage sit overtøj på. Zayn havde også rejst sig for at give Louis et kram, og kort efter fulgte jeg hans eksempel. 

”Vi ses, mummitrold,” Lou grinede over hans kælenavn til mig, og jeg himlede med øjnene af ham, men undlod dog at sige noget. Da døren smækkede i, vendte jeg mig usikkert mod Zayn.

”Eh.. Vil du med i seng, eller bliver du her?” røg det så ud af mig, selvom jeg havde tænkt mig at holde kæft. Det var ikke lige fordi, jeg regnede med, at jeg var den person, han havde allermest lyst til at sove sammen med, men nu var det for sent, jeg havde spurgt. Men han overraskede mig utroligt meget.

”Ja, det vil jeg gerne. Kom,” sagde han og slukkede for fjernsynet. Så tog han lidt fat i mind hånd og trak mig med hen mod værelset. Han skiftede seriøst humør, som Liam skifter hår.. ja, det havde jeg altså set i nogle blade og lignende, at han gjorde tit, okay? Og ikke døm mig fordi jeg læser nogle blade, hvor der står noget om dem.

”Er du ikke sur mere?” mumlede jeg, da vi begge to havde lagt os under dynen. Der blev tøvet lidt for længe, hvis man spurgte mig ad, før Zayn sukkede lidt.

”Jeg var ikke sur, jeg var frustreret. Eller jeg er frustreret. Der er et eller andet, du ikke fortæller mig, og det får mig helt ud af den. Jeg ved ikke, hvad det er, men det går mig på nerverne, at du vælger løgn fremfor sandhed overfor mig. Men du må vel have dine personlige grunde. Jeg fatter ikke, hvordan du kan sige, at der ikke er nog..” Zayns stemme nåede ikke at sige mere, før mine læber lå mod hans i et blidt kys. Han snakkede for meget, det gjorde han altså. 

Der gik få lange sekunder, før han endelig kyssede mig igen, og jeg lod mine ene hånd ae hans kind, imens jeg lagde mig lidt indover ham. Hans hænder lagde sig på sine hofter, og han skulle lige til at lade en af dem glide ned over min røv, da han pludselig skubbede mig blidt væk. 

”Jeg kan ikke, Harmony. Undskyld,” mumlede han og lød pludselig langt mere indelukket end før. Det ramte mig nærmest som en slem mavepuster, da han afviste mig på den måde. Han havde aldrig afvist mig med hensyn til sex, og det gjorde mig virkelig ked af det. Jeg følte mig dum.

”Du må ikke afvise mig, Zayn.. Vil du ikke nok lade være med at afvise mig?” min stemme lød bedende og svag, da jeg kiggede ham lige i øjnene. Han sendte mig et undskyldende blik.

”Bare ikke i aften, jeg kan ikke, okay? Jeg kan simpelthen ikke lede mine tanker væk fra det, der skete, og jeg kan ikke lade være med at undre mig. Sorry,” han lød køligere i hans tonefald, og uden et ord vendte jeg mig væk fra ham. Ikke fordi jeg var sur, men fordi jeg var såret. 

Det havde alt i alt været en rigtig, rigtig lorte dag. Jeg havde været til begravelse, mødt min mor igen (det var en underlig ting), der var en mand, der havde prøvet at slå mig ihjel, jeg havde ikke haft det så fedt med Zayn, og nu blev jeg så også afvist. Jeg håbede virkelig, at dagen i morgen ville blive bedre.  

                                                                                                                                                           

Hej :))

Wuhuu new chapter .. Well, det er ikke særlig spændende, hvis jeg selv skal sige det, men det er sådan, det er. I må meget gerne ligge en kommentar om, hvad I synes :D Tak! 

//Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...