Who am I? - One Direction

Sarah Matthews er en pige på 17 år. Hun bor på et børnehjem da hendes mor døde da Sarah var lille. Sarah har aldrig kendt sin far, og ved ikke en gang hvad han hedder. Hun har aldrig haft nogle venner eller kæreste og hun klare sig dårligt i skolen. Hun bliver også mobbet i skolen og bliver kaldt 'So', 'Fede' og for af vide at hun ikke er god nok. Sarah går med så meget sorg og vrede, og så mange spørgsmål i hende, at hun ikke ved hvad hun skal gøre mere. Sarah bestemmer sig for at hun vil tage sit eget liv. Men hvad sker når en gruppe drenge ser hende og redder hende i sidste øjeblik? Hvad sker der når vågner fra komaet og det eneste hun kan huske er drengen der reddede hende? Hvem er de drenge? Hvorfor vil de hjælpe Sarah? Og hvad med Sarahs far? Finder de hinanden? Sammen begynder Sarah, Louis, Liam, Zayn, Niall og Harry på et eventyr, der kommer til at ændre deres liv. For altid.
*NOVELLEN KN INDEHOLDE ANSTØDELIGE SCENER OG SPROGBRUG*

10Likes
5Kommentarer
1704Visninger
AA

2. 'Er jeg god nok nu?'

”Fuck af med jer røvslikkere! Jeg gider ikke jer, eller noget af jeres pis! I skal fandme ikke tro at jeg gider at have jeres lorte gaver, eller spise jeres lorte kage! I kan forhelvede selv spise den, I er alligevel så fede alle samme!” Jeg rejste mig op fra morgenbordet og gik med hårde skridt op ad trappen, op på mit værelse, og smækkede døren hårdt i bag mig. ”De skal kræftedme ikke tror at jeg kan blive glad og lykkelig og en kage og nogle gaver,” sagde jeg til mig selv og sparkede hårdt en bold ind i væggen. Lige siden jeg flyttede ind på det her lorte børnehjem har de prøvet af få mig til at åbne op. De tror de ved hvad der er bedst for mig, lægerne, lærerne, psykologerne og pædagogerne, men de ved ikke en skid. Efter et halvt år uden held, stopper de med at prøve. De giver alle op, og lader den lille pige sidde tilbage med tons vis af spørgsmål, som hun ikke har fået svar på. For de gider jo ikke prøve når de ikke kan få den lille pige til at åbne op, men de ved fx ikke at den lille pige ikke kan huske hvad der er sket. Den lille pige har nemlig slået hovedet, da moren bremsede hårdt op. men det var ikke nok. Moren døde jo. Og det eneste den lille pige vil have er sin mor, men det kan hun jo ikke. Det ved hun bare ikke. Da de lille pige blev ældre begyndte hun at kunne huske igen, med det ved de ikke noget om. De tror stadig at den lille pige ikke kan huske noget. Og det er blandt andet derfor jeg gør det jeg gør. Om få timer vil Sarah Kristin Waldorf Matthews ikke eksistere mere. Og de ved fx heller ikke at de selv er skylden til det.

Da jeg var fire kom jeg ind på det her skod børnehjem. Min mor blev dræbt i en bil ulykke og min far har jeg aldrig kendt. Lægerne kunne ikke finde nogle slægtninge til mig, så jeg kom altså her hen. Og lige siden da, har det bare gået ned ad bakke. Jeg har aldrig haft nogle venner. Der er alligevel ikke nogle der gider mig.

Midt i mine tanker kun jeg høre en banken på døren. Allerede inden den blev åbnet viste jeg hvem det var, Birgitte, lederen på hjemmet. ”Skrid med dig,” råbte jeg surt i gennem døren. Hun åbnede døren og kom ind på værelset. ”Sarah den opførelse gider vi ikke at se på her.” Hun lød meget gal, men jeg kiggede bare falbet på hende og sagde: ”Og? I kan da være lige glade. Jeg flytter alligevel i næste uge.” Hun så på mig med et bedrøvet blik, og åbnede munden. ”Sarah..-” hun nåede ikke at sige mere inden jeg afbrød hende, ”Jeg går en tur.” Jeg tog min håndtaske og gik forbi hende i døren så min skulder ved et 'uheld' ramte hendes. ”Kom hjem inden aftensmad” var det sidste jeg hørte inden jeg smækkede hoved døren bag mig.

Jeg gik hen til busstoppestedet og ventede. Jeg vidste præcis hvor jeg ville. Jeg ville hen til den mest øde strand jeg kendte. Easwest Beach.

Der var ingen mennesker i bussen da jeg kom ind, men det passede mig også fint. Jeg havde ikke brug for mennesker mere.

 

 

***

 

 

Da jeg kom hen til stranden var der, som jeg havde forudset, helt tomt. Om det var på grund det lidt skyede, men stadig solrige vejr, eller på grund af de mange måger vidste jeg ikke. Men tomt, det var det i hvert fald.

Jeg gik ned til vandkanten og gik lidt hen ad stranden. ”Hvordan skal jeg gøre det her” sagde jeg til mig selv. Skal man holde vejert under vand, eller skal man blive kvalt i vandet?

Jeg smed mit tøj i sandet, så jeg kun havde undertøj på, jeg tog i min taske, den røde sprittusch jeg havde medbragt. Jeg skrev med, store tydelige bogstaver, 'Er jeg god nok nu?' på min mave.

 

 

ZAYNS SYNSVINKEL:

 

”Zayn, kommer du? Vi venter kun på dig!” Det var liam der råbte fra hoveddøren. Jeg kunne høre på ham at det ikke var ment som et spørgsmål, men som en ordre, alligevel valgte jeg at svare ham. ”Jeg kommer nu, skal lige have mine nøgler. Bare gå ned til de andre.” Råbte jeg til Liam.

Selvom det var skyede, havde drengene og jeg aftalt at tage på stranden. Vi havde brug for en dag sammen, selvom vi tit havde det, da vi alle havde være hjemme og besøge vore familier. Jeg ved faktisk ikke hvordan vi var endt med at tage på stranden, jeg ville aldrig selv ha' forsloget det, da jeg ikke kan svømme, men det var altså blevet til at vi skulle på stranden.

Det var også rart nok at komme lidt ud, det var jo kun en uge siden, at vi var kommet hjem fra vores Amerika 'Up All Night' tour. Nu ville vi så have fri i de næste tre måneder, eller ikke helt, vi havde nogle måde i næste uge, men eller ville vi have HELT fri. Det var noget vi alle havde set frem til, da vi ikke havde haft meget fri det sidste halve år.

 

Jeg tog mine nøgler, tog et hurtigt kig i spejlet i entreen, og gik derefter ud til drengene i bilen.

”VAS HAPPENIN', BOYS!?” Råbte jeg ind af bildøren. ”Hey, man! Godt at se dig igen!” sagde Harry som sad ved min side. ”Ja, det giver jeg Harry ret i! Det er sgu godt at se dig igen!” Sagde Niall med munden fuld af mad. ”Hva' så, har du fået scoret, eller har De Gamle holdt BradFordBadBoii inde døre?” sagde Louis, med et grin, inden han trykkede speederen i bund. ”Arg, det har jeg dog ikke! Jeg har sgu holdt mig lidt til min familie i den her uge, det var jo Waliyhas fødselsdag, så hele familien var på besøg-” sagde jeg som svar til Louis.

Det var så typisk ham spøger om det, men mente også at jeg til at finde mig en pige. Han mente også at Harry og Niall skulle finde sig den, men jeg tror vores fans var meget glade for at det kun var Louis og Liam der havde kæreste på.

 

”Nårh ja, hvad sagde hun til gaven?” spurgte Liam og drejede sig fra passager sædet så han kunne se mig.

Drengene havde været så søde at lave en gave til Waliyha. De havde under turen optaget nogle forskellige ting, og sat dem sammen som en eksklusiv video. De havde også købt nogle hårprodukter, med hjælp far Eleanor og Danielle.

 

”Hun blev helt vildt glad og sagde jeg skulle hilse mange gange!” Svarede jeg Liam. Waliyha var blevet rigtigt glad for gaven, i sær videoen, nok mest fordi hun havde et lidt hemmeligt crush på Harry, hvilket hun havde forbudt mig at sige til ham. Hun havde haft det sådan med ham siden x-factor, og var faktisk blevet en lille smule jaloux over at jeg skulle hjem til Harrrys Halvfars hus og være, men hun var også glad på mine vegne. Og så tror jeg også at hun nyder det når drengene er på besøg!

 

Vi skulle jo, som sagt, på stranden. Men ikke bare hvilken som helst strand. Det var nok den mest øde strand i hele England. Man kunne virkelig være i fred fra skrigende fans, og storbyens travle liv. Vi skulle til Easwest Beach.

 

Turen derhen var lidt lang, på omkring en lille time, men det var helt klart det hele værd!

Nu synes du sikkert at det lyder som om det er helt vild langt tid, bare for at komme på stranden, men når man køre sammen med drengene føltes det som fem minutter, tror mig.

 

Musikken spillede højt i højtalerne og vi skrålede alle med, så højt vi kunne. ”Shhhhhhhh!!” tyssede Niall på os midt i det hele. ”... Det er med en stor glæde at kunne fortælle at Nandos åbner en ny rasturent i midten af London, en kilde fortæller at Niall Horan fra One Direction vil være der til åbningen og vil klippe snoren over. Vi har i går snakket med den øverste chef af Nandos og han udtaler: 'Det er en meget stor ære at kunne meddele at der vi åbner en ny rasturent. Om Niall Horan vil være der til åbningen vil jeg ikke udtale mig om, men det er med en stor glæde at kunne fortælle at Niall Horan er blevet æres medlem af Nandos Famklub. Niall Horan har ud talt at han vil prøve at være med til nogle flere arrangementer..” Liam slukkede radioen og vi kiggede alle over på Niall der bare sad og smilede.

 

”Hvornår havde du tænkt dig at sige det?” spurgte Harry med en 'trist' stemme. ”Nu!” sagde Niall med et endnu større smil på læben. ”Da jeg var hjemme blev jeg ringet op af ham chefen der snakkede i radioen, han spurgte mig og jeg ville være med at stå for åbningen af den nye rasturent, og hvordan skulle jeg kunne sige nej til sådan en stor ting?” Svarede Niall.

”Du er skør i bolden, Niall” Sagde jeg grinende, og de andre gjorde sig enige.

 

 

***

 

 

Efter lidt tid ankom vi til stranden. Det tog ikke lang tid før de andre var i vandet. Mig selv derimod valgte at gå en tur langs stranden.

 

Jeg havde gået nogle hunrede meter da jeg kunne se noget skylle ind mod bredden. Jeg løb hurtigt derhen, og til min store overraskelse var det en menneske krop.

Jeg fik menneske kroppen, som vidste sig at være en pige, op på sandet ved siden af en tøj bunke der lå på sandet. Jeg kiggede ned af pigen, og hvis det ikke var fordi jeg havde fundet hende bevist løs i vandet havde jeg nok flirtet en del – for lækker, det var hun!

 

Det gik lige så stille op for mig at jeg måtte gøre noget! Jeg havde da for fanden lige fundet en bevist løs pige. ”Liam, Louis, Harry, Niall! Kom her! NU!” råbte jeg, inden jeg faldt ned på knæ og begyndte at lave mund til mund og livreddende førstehjælp.

 

”Ej, Zayn! Du skulle virkelig ha' set hvad Niall lige gjorde. Det var så sjovt..-” mere nåede Harry ikke at sige inden han så mig ligge og give mund til mund. ”Hvad er der sket?” Spurgte Louis. De kiggede alle ned på mig. ”Jeg ved det ikke! Jeg fandt hende ligge i vandkanten. Louis er det ikke 30 tryk og 3 pust, eller sådan noget?” Ordene fløj ud ad munden på mig. Jeg kunne ikke tænke på andet end at redde denne pige. ”Det ved jeg ikke!? Jeg kan ikke huske det fra køre prøven!! Men det er vidst noget med at det er bedre prøve end slet ikke at gøre noget! Liam, vil du ikke gå med mig, så ringer vi efter en ambulance?” Svarede Louis og så bedende på Liam.

 

Liam og Louis var gået op på p-pladsen og ventede på ambulancen. ”Hvorfor står der 'Er jeg god nok nu?' på hendes mave?” spurgte Niall. ”Jeg ved det ikke,” svarede Harry Niall.

 

Jeg var stadig i gang med mund til mund, da pigen begyndte at hoste. Jeg tog hende op i mine arme og så hende i øjnene. ”Jeg vil ikke tilbage der til..” sagde pigen inden hun lukkede øjnene igen. ”Hey!? Hey!? Hvad hedder du!? Hvor vil du ikke tilbage til!? Hey!? Hey!? Kan du høre mig!? Hey!? Hallo!?”

 

”Zayn, jeg tror hun er besvimet.” Liam rolige stemme var det sidste der sagde noget inden ambulancen kom.

 

 

***

 

 

Ambulancen var kommet og havde taget pigen med. Politiet var også kommet og skulle snakke med os. ”Jeg kan forstå det er dig der fandt hende,” sagde politimanden til mig. ”Ja.. det.. det' rigtigt.” Svarede jeg ham. ”Fortæl mig hvad der skete.”

 

Jeg var lige blevet med at fortælle politimanden om alt der var sket, og de var nu kørt. Vi sad i bilen og var på vej hjem. Der var ikke rigtig nogle der havde lyst til at blive på stranden.

 

Louis afbrød stilheden og sagde ”Skal I sættes af, eller skal I med hjem til os?” spurgte han uden at tage øjnene far vejen. Vi havde sættet i bilen i stilhed. Det var så Louis der afbrød stilheden, men ikke på den normal Louis måde. Han havde ikke den normale drillende eller sjove klang i stemme. Vi var tydeligvis alle chokeret over hvad der var sket på stranden.

 

 

Vi sad nu alle hjemme hos Harry og Louis. Vi sad og snakkede om det hele, da Liam mente at det var en god idé at få det snakket i gennem. Det var åben bart den bedste terapi. ”Hvad tror I det der 'Er jeg god nok nu?' betød?” spurgte Niall. ”Jeg ved det ikke, men lækker, det var hun!” sagde Harry og fik os alle til at grine. Jeg nikkede enigt og tog en slurk af min øl.

 

Vi sad og snakkede i lang tid. Ikke kan om pigen på stranden, men også alt det vi havde lavet i den forgående uge og om touren. Det var noget vi altid gjorde når vi havde været på tour. Altså sad 'hjemme' i Louis' og Harrys lejlighed og snakkede om touren, mens vi drak øl. Udover alle de mærkelige ting der var sket på touren snakkede vi selvfølgelige også om piger og andre drenge ting. Vi er trods alt bare fem drengerøve.

 

Jeg sad i mine egne tanker, inden jeg afbrød de andres samtale. ”Drenge, tror I ikke at man kan besøge hende på hospitalet?” Harry kiggede underligt på mig. ”Hvem?” spurgte han og kiggede stadig underligt på mig. Niall begynde at grine, mens Louis slog Harry i baghoved og sagde ”Nok hende fra stranden, nød!” ”AV!” sagde Harry og slog Louis igen. Det udviklede sig så til en mindre slåskamp. Som sagt; vi er trods alt bare fem drengerøve.

________________________________________________________________________________________

Det her er min første Movella. Det er faktisk min første historie som jeg viser til nogen, nogensinde, så vil I ikke godt være søde?

Jeg vil gerne lige sig at jeg for meget inspiration fra Izabell og TheaStyles. De er to virkelige fantiske forfatre og jeg elsker virkelig at læse deres noveller.

I må meget undskylde mine grammatik fejl, men jeger altså ikke den bedste til at sætte kommaer, og det er ikke altid jeg får det gjordt.

Hvis I har nogle idéer eller ønsker så meget I meget gerne sige til! Jeg for nemt skriveblokering hvis jeg ikke kan finde på moget, så må meget gene komme med forslag!

Xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...