My love, My life, My Harry 2.

Silja er kommet i koma efter en forfærdelig bilulykke med sin 'kæreste'/ven Harry Styles. Men underligt nok er Silja på en måde vågen og så alligevel ikke? Hun kan tænke men ikke sige noget, så alle regner med hun er i sin koma og ikke vil vågne før lang tid. Uheldigvis sker der noget uventet den dag Harry vil besøge Silja på hendes hospitals værelse. Efter dét forandre alting sig.
Vil alt blive normalt? Læs med.

(Beskrivelsen bliver ændret senere.)

7Likes
2Kommentarer
2281Visninger
AA

2. Vågen.

Harry kiggede rundt på sit værelse.

Liam sad og smsede, Zayn og Niall var ude at spise imens Louis bare lå og sov på sofaen.

En læge gik ind på hospitals værelset.

''Uh. Nurse?'' Spurgte Harry. Liam kiggede lidt op på Harry i det samme sek. med kiggede væk igen.

''Yes?'' Smilede hun.

''Can I visit my.. Uh.. Friend. Silja Holm?'' Spurgte han og smilede lidt.

''Uhm.. Yes. Follow me.'' Svarede hun og smilede imens hun åbnede døren.

Liam rejste sig hurtig up.

''I'm going with you Harry.'' Sagde han bestemt. Selvfølgelig ville Liam med.

''Okay mate.'' Smilede Harry og gik ud af rummet med lægen.

 

På Silja's hospitals værelse.

 

Jeg lå bare helt stille i min seng. Jeg kunne sagtens høre folk omkring mig, men kunne ikke selv sige noget. 

''Do you think she can hear us?'' Kunne jeg høre Harry spørge Liam om.

''JA JEG KAN!'' Tænkte jeg i mit hoved. 

''I dont know mate.'' Svarede Liam.

Årh deres stemmer var så smukke..

''Åben.. Munden nu! Silja din ged, åben munden! Men jeg kan ikke!'' tænkte jeg.

Jeg kunne mærke noget i min krop gik langsomt.

''Oh.. Jeg føler mig svimmel..'' Tænkte jeg. Alt gik sort.

 

Harry's synsvinkel (Dansk)

 

Hun lå helt stille. Gad vide om hun kunne høre os..

''Her heart monitor.. It's fucking..'' Sagde Liam og pegede på den.

Den stoppede efter sætningen var slut.

''OH MY GOD!'' Råbte jeg og panikkede totalt. 2 læger kom ind og sagde vi skulle gå ud.

 

 

Silja's synsvinkel igen.

 

Alt var sort.. Så blev det lyst. Jeg vågnede op på en grøn græs egn.

Jeg kiggede rundt. Fuck var jeg egentligt sulten?

''Hej.'' Kom en lille pige hen til mig. Hun havde sit hår sat op i en stram knold. Det var blondt. Altså håret! Hun havde nogle små lyserøde ballerina sko på og en lyserød kjole.

''Øh.. Hej.'' Smilede jeg og satte mig ned i egnen. 

''Velkommen til Celira landet.'' Smilede den lille pige og satte sig ned.

''Øh tak. Hvad er det?'' Spurgte jeg.

''Et slags vente rum.'' Svarede hun og legede lidt med sine fingre.

''Vente rum?'' Spurgte jeg og rykkede tættere på hende.

''Øh.. Ja. Du ved. Lige nu sidder dommerne og beslutter om dit liv.'' Sagde hun og pegede mod et stort hus.

''Dommerne?'' Spurgte jeg igen. Åh min gud, jeg spurgte meget.

''Ja. De kigger dit liv igennem på videobånd og beslutter om du skal leve videre og sådan nogle ting.'' Svarede hun.

Jeg skulle lige til at spørge hende om noget igen, men hun nåede sige noget før mig.

''Du vil helt sikkert spørge hvorfor og sådan noget. Kort sagt.. De vil se om du er færdig på jorden. Lidt svært at forklare. Og det tager lang tid!'' Nikkede hun.

Jeg sukkede og kiggede lige ud. Der løb nogle små børn rundt.

''Hvorfor leger du ikke med dem?'' Spurgte jeg og pegede.

''Det har jeg ikke lyst til. Og desuden venter jeg også. Ligesom dig.'' Nikkede hun.

''Hvor længe har du ventet?'' Spurgte jeg. En tåre trillede ned af hendes kind.

''Godt 8 år. Uheldigvis vokser jeg ikke..'' Sukkede hun og lagde sig ned.

''Hvorfor så længe?'' Spurgte jeg lidt nervøst.

''Dommerne kan lide mig. De overvejer lade mig dø fra min koma, men de synes det ville være synd  for min familie.'' Sagde hun og pillede lidt græs op.

''Hvorfor kan de lide dig?'' Spurgte jeg. Det kom måske lidt for hårdt ud af min mund.

''Jeg har altid været sød og hjælpsom mod folk her og i virkeligheden. Derfor.'' Svarede hun hårdt tilbage.

''Øh.. Okay..'' Smilede jeg og kiggede ligeud. En dør åbnede sig og en gik ind i døren og forsvandt.

''WOOW! Hvad skete der lige der!'' Spurgte jeg forskrækket.

''En fik lov til komme ned igen. Heldige idiot..'' Mumlede pigen.

''Nå..'' Sagde jeg og tænkte hele mit liv igennem. 

''Silja Holm.'' Sagde pigen og rejste sig så op.

''Ja?'' Svarede jeg.

''Ja, det er din tur til komme videre.'' Sagde hun og pegede mod en dør foran mig.

''Det her er så urealistisk. '' Mumlede jeg som om jeg slet ikke havde hørt hvad hun sagde.

''Jaa.. Det har du vel ret i. Men skal du videre eller hvad?'' Spurgte pigen igen.

Jeg kiggede på døren. Vent, der var 2!

''Der er 2?'' Spurgte jeg uforstående. Pigen lavede et '':-o'' ansigt.

''Hvad!'' Råbte jeg og begyndte næsten at græde.

''Du.. Du har 2 valg.. Himlen.. Eller jorden.. Men..'' Mere nåede hun ikke sige før jeg åbnede døren til jorden og gik ind.

Jeg åbnede øjnene. Jeg lå i en meget blød seng på et hospital tror jeg.

En dreng med krøller kom ind i rummet.

''Silja! You are okay!'' Råbte han og krammede mig.

''Who are you?'' Spurgte jeg. I det samme sekund hviskede nogen i øret på mig..

''Men når du kommer tilbage til jorden vil du glemme.. Harry og Liam.. Jeres forhold.''

Det var den lille pige's stemme.

Og hvem var Liam & Harry?

 

______________________________________________

I fik lige første afsnit.. I er dejligeee!

Kapitel 2 kommer så ikke før.. Ved ikke ,ahah

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...