My love, My life, My Harry 2.

Silja er kommet i koma efter en forfærdelig bilulykke med sin 'kæreste'/ven Harry Styles. Men underligt nok er Silja på en måde vågen og så alligevel ikke? Hun kan tænke men ikke sige noget, så alle regner med hun er i sin koma og ikke vil vågne før lang tid. Uheldigvis sker der noget uventet den dag Harry vil besøge Silja på hendes hospitals værelse. Efter dét forandre alting sig.
Vil alt blive normalt? Læs med.

(Beskrivelsen bliver ændret senere.)

7Likes
2Kommentarer
2294Visninger
AA

3. Hvad? (Silja's synsvinkel)

''I.. I'm Harry.. Your.. Boyfriend I guess..'' Sagde drengen.

''Uh.. Hey Harry.'' Svarede jeg. 

''Silja!'' Kom min veninde ind.

''Isabell!'' Smilede jeg.

''Hvordan har du det?'' Spurgte hun med lidt tårer i øjnene.

''Jeg har det fint.. Men.. Hvem er ham der? Og hvem er Liam?'' Spurgte jeg og kiggede på hende.

''Skat, du er ikke sjov.'' Sagde hun og satte sig på sengen.

''Hvad mener du? Seriøst hvem er de? Og hvor er min kæreste?'' Spurgte jeg og begyndte være lidt urolig.

''Din kæreste er Liam søde..'' Sagde Isabell og tog sin hånd op på min pande.

''Er du okay?'' Spurgte hun lidt forvirret og kiggede på ham der Harry.

Gav ham et blik, og så gik han.

''Øh.. Ja.. Men ham der Liam er ikke min kæreste. Jeg er kærester med Justin..'' Sagde jeg og begyndte næsten græde.

''Hvad er det sidste du kan huske?'' Spurgte Isabell mig.

''Jeg.. Jeg var ude i en speedbåd med Justin og vi havde det sjovt. Og jeg faldt i vandet..'' Svarede jeg.

''Åh gud..'' Sagde Isabell og tårer begyndte strømme ned af hendes ansigt.

''Hvor er jeg egentligt?'' Spurgte jeg forvirret.

''På et hospital i England..'' Snøftede hun og rejste sig op fra sengen.

I det samme kom 2 læger ind.

''Silja. How old are you?'' Spurgte den ene læge.

''Uh.. I.. I don't know..'' Mumlede jeg og kiggede på Isabell som svarede 19.

''What is the last thing you remember?'' Spurgte den anden læge.

''I was out on a boat with my boyfriend Justin.'' Svarede jeg pænt og kiggede på en fyr med blondt hår som lige var kommet ind.

''Okay. You have a memory lose..'' Nikkede lægen lidt skuffet.

''Uhm.. What?'' Spurgte jeg selvom jeg udenmærket godt havde hørt hvad hun sagde.

 

5 dage efter.

 

''Klar til tage hjem?'' Spurgte Isabell og pakkede resten af mine ting sammen.

''Øh.. Jeg bor hos mine forældre.. Ikke?'' Spurgte jeg og kiggede lidt forvirret.

''Faktisk bor du selv..'' Svarede Isabell, og i det samme kom ham Harry ind.

''Hey Silja..'' Sagde han og kyssede mig blidt på kinden.

''Uh, hey.'' Svarede jeg og smilede lidt.

''I want you to.. Remember.. Again.'' Sagde han. Huske igen?

''I don't think I can Harry.'' Sagde jeg imens tårene pressede på.

''You need to. Everything we had.. It shall not just.. Die.'' Sagde han og omfavnede mig.

''I guess.. You are right..'' Sagde jeg og kiggede på ham.

''Good. Then I'm gonna take you home to your house. And I'm gonna live there with you. All my stuff are there already.'' Sagde han, rejste sig op og gik.

''Hvorfor er alt så svært at huske..'' Mumlede jeg for mig selv, rejste mig op, tog min taske og gik ud.

''OMG, Silja!'' Råbte en stemme. Det var Justin.

''Justin!'' Råbte jeg og vendte mig om og hoppede i hans arme. Jeg skulle lige til at kysse ham.

''Wowwwww, chill. Jeg har dame på.'' Sagde han og satte mig ned.

''Ja mig?'' Sagde jeg og lavede et lidt forvirret ansigts udtryk.

''Nej. Hvorfor tror du det? Du slog op med mig for Harry.'' Sagde han og smilede.

''Øh.. Nej. Jeg har aldrig været sammen med Harry.'' Svarede jeg endnu mere forvirret.

''Justin! Hej.. Øh.. Silja har et midlertidigt hukommelsestab.'' Kom Isabell op.

''Når..'' Mumlede han og kiggede på mig.

''What is wrong with me!'' Råbte jeg og begyndte græde.

''Rolig skat.'' Sagde Isabell og omfavnede mig.

Nogle læger kom løbende og spurgte hvad der var galt.

Justin forklarede det, og de gik igen.

''Inden du ved af det ikke? Så.. Så er alt okay. Og du kan huske alt..'' Sagde Isabell og holdte strøg blidt sin hånd igennem mit hår.

''Nej.. Alt er væk, jeg kan ikke engang huske.. Hvad min øh.. Kæreste hedder? Ham der vil have mig med hjem! Og jeg ved ikke engang hvem din fucking kæreste er! Og.. Årh jeg vil hjem til min far nu!'' Græd jeg.

''Din far.. Øh..'' Mumlede Isabell og kiggede op på Justin.

''Skat.. Hvilket år var det år dig og Justin var ude på den speed båd?'' Spurgte hun.

''2009.. Eller 2010..'' Svarede jeg og snøftede. Justin sukkede og bed sig i underlæben.

''Skat.. Din far døde i 2011.. Julen. Det år vi var i England.'' Sagde Isabell og kiggede på mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...