My love, My life, My Harry 2.

Silja er kommet i koma efter en forfærdelig bilulykke med sin 'kæreste'/ven Harry Styles. Men underligt nok er Silja på en måde vågen og så alligevel ikke? Hun kan tænke men ikke sige noget, så alle regner med hun er i sin koma og ikke vil vågne før lang tid. Uheldigvis sker der noget uventet den dag Harry vil besøge Silja på hendes hospitals værelse. Efter dét forandre alting sig.
Vil alt blive normalt? Læs med.

(Beskrivelsen bliver ændret senere.)

7Likes
2Kommentarer
2281Visninger
AA

4. Hvad? (Harry's synsvinkel dansk)

''I.. Your boyfriend.. I guess.'' Mumlede jeg og kiggede på Silja som lå i sin seng.

Tårene pressede på.. Men så kom Isabell ind. De snakkede Dansk til hinanden..

''Uh....'' Jeg stod lidt og tænkte om jeg skulle gå eller ej. Til sidst gjorde jeg det.. Fordi Silja gav mig sådan et... Fjernt blik. Det gjorde mig ked af..

Jeg gik ud af hendes hospitals værelse og brød ud i tårer.. 

''Hey mate.'' Kom Louis hen og satte sig ved mig.

''Hey..'' Græd jeg lidt og tænkte på mine følelser for ham..

''We need too go home. You ready?'' Spurgte han så, rejste sig op og tilbød en hjælpende hånd til rejse mig. Jeg nikkede og så tog vi hjem..

 

5 dage efter 

 

Jeg var på vej til hospitalet for hente Silja. Hun skulle med hjem til mig.. For.. Ja, lærer mig at kende igen. 

Da jeg ankom gik jeg ind til Silja.

''Hey Silja..'' Sagde jeg og kyssede hende blidt på kinden. Det var jeg nok vant til tror jeg..

''Uh, hey.'' Svarede hun og smilede lidt.

''I want you to.. Remember.. Again.'' Sagde jeg så lidt akavet.

''I don't think I can Harry.'' Sagde Silja imens hun fik et sært ansigtudtryk.

''You need to. Everything we had.. It shall not just.. Die.'' Sagde jeg og omfavnede hende imens mine tårer var lige ved bryde ud..

''I guess.. You are right..'' Hun så og kiggede på mig.

''Good. Then I'm gonna take you home to your house. And I'm gonna live there with you. All my stuff are there already.'' Sagde jeg så og gik.

Jeg var på vej ud til bilen da jeg kunne høre hende råbe noget. Skulle jeg gå tilbage igen?

Nej jeg ville bare vente.. Efter nogle minutter kom hun ud til mig i bilen..

''Harry.. My dad died last year.. Did you knew that?'' Spurgte hun.

Jeg hostede lidt og ledte efter hvordan jeg skulle sige 'ja.'

''uh.. Yeah. You were together with me that day you got to know it.'' Sagde jeg.

Hun brød ud i tårer og pressede sig grædende ind i mit bryst.

''Shh.. It's gonna be okay.'' Sagde jeg og nussede hende i håret.

''I want to remember..'' Sagde hun så og pressede vores læber sammen.
____________________________________________________

Hej dig der læser 'My love, My life, My Harry.'

Jeg er ret langsomt med opdateringer af historien da jeg går igennem en svær til i virkeligheden lige pt. Så jeg undskylder for det. :)

Tak fordi du gider læse den!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...