With you, Justin

Amina er en kvinde på 18 år som lige er flyttet til Californien fra en lille by i Danmark. Hun arbejder som journalist men hendes store passion har altid været sang og skuespil. Og en dag går det i opfyldelse, med stjerne drømme håber hun på det bedste, og så et liv uden kærlighed. Men vil det nu kunne holdes når der er en sød fyr ved navn Justin Bieber som man er liiige lovlig glad for. Og hvad sker der når Amina 'eks' veninde Sandie ringer hende op og vil møde hende nu hvor Sandie selv er flyttet til Californien. Amina og Sandie havde en drøm sammen, de brød kontakten efter at Sandie gik lidt for meget efter Aminas flirt. Vil Amina tilgive Sandie? Og vil der sker noget i Aminas kærlighedsliv? Og vil Sandies drøm mon også gå i opfyldelse?

4Likes
5Kommentarer
1566Visninger
AA

16. Mitch redder dagen.

 

Da jeg drejede ind af indkørslen til Mitch hamrede mit hjerte, for jeg vidste Justin var bag mig. Jeg steg ud af bilen og låste den, det hurtigste jeg kunne mens jeg så Justins bil dreje ind. Jeg løb alt hvad kunne op til hovedøren og bankede på med hårdeste kraft. Jeg håbede inderligt at Hayley ikke var der, hun skulle ikke vækkes af en støjende, flabet og grædende tåbe. Mitch åbnede og stirrede på mig og inden han kunne nå at sige noget, trådte jeg indenfor lukkede døren og låste den. Derefter vendte jeg mod Mitch og lod mine tåre få frit løb. ”Mitch..” sagde jeg og trak vejret i hurtigte korte stød. Han sukkede blidt og lagde armene om mig ”hvad er der sket..” sagde han og trak sig tilbage. ”Det er fordi.. Justin, Sandie og.. Ud.. hertil..” sagde jeg og kunne ikke stoppe. ”Amina, træk vejret dybt” han vidste åbenbart hvordan man håndtere nogle som mig, selvom hans egen datter kun er et lille barn. Han sagde jeg skulle sætte mig på sofaen, så han kunne håndtere Mr. Bieber sagen udenfor. Selvom Mitch ville støtte mig 110 %, er han meget oppe at køre oppe at se selveste Justin Bieber. Jeg kunne høre Mitch og Justin snakke udenfor, stille og roligt som jeg havde forventet. Jeg rejste mig op fra sofaen, men blev hurtig meget svimmel og fik en stærk hovedpine mens jeg gik frem og tilbage jeg kunne mærke en stærk kvalme, så jeg skyndte mig ud på toilettet. Da jeg kom der ud skyndte jeg mig ned på hug foran toilettet, og kastede så op. Hold op hvor var det uvirkeligt, jeg kender Justin Bieber men flygter fra ham? Jeg kaster op hjemme hos min manager? Hader min sambo så inderligt højt, fordi hun er venner med den jeg er vild med? Men jeg er da ikke sådan forelsket forelsket i Justin? Jeg kender ham jo bare, jeg elsker hans musik og det er det, ikke noget andet. ”Amina?” kunne jeg høre Mitch råbe udenfor på gangen, jeg rejste mig op skyllede ud i toilettet, og vaskede min mund med tandpasta, som jeg tilfældigvis havde i min lomme af en eller anden mærkelig grund. ”Jeg kommer!” råbte jeg stædigt og usikkert tilbage, jeg havde heldigvis også min mascara med som jeg altid har med når jeg går, og tog noget på. Jeg tabte mascaraen ”shit!” jeg samlede den op igen og stoppede den ned i min lomme, hvor jeg derefter gik ud på gangen. ”Mitch?” råbte jeg svagt, ”inde i stuen!” råbte han tilbage, jeg gik stille, roligt og selvbevidst tilbage til stuen ”er han gå...et” sagde jeg mens jeg nåede stuen hvor jeg så tog fejl, igen. Justin sad i sofaen ved siden af den sofa Mitch sad på, og snakkede med Mitch. ”Helt ærligt!” sagde jeg og skyndte mig over mod døren med tåre pressende mod mine kinder, men jeg nåede ikke særligt langt inden Justin sprang op fra sofaen og greb fat i min overarm så jeg drejede 180 grader og så ham i øjnene. Jeg kunne ikke mere, jeg ville ikke mere og jeg ville ikke koncentrere mig mere om ham. Jeg blev slap og blev hængende i Justins arme, hvor jeg begyndte at græde. Han holdte mig varmt ind til sig, og det hele føltes som en drøm lige pludseligt, en god men smertefuld drøm. ”Hey..” sagde Justin hviskende mens han strøg noget hår væk fra min pande, ”rolig..” jeg kunne mærke min krop slappe af og jeg indåndede duften af Justin. Det var helt utroligt, jeg havde aldrig mærket sådan en duft og heldigvis af gode grunde, kunne jeg ikke beskrive den. Jeg sank endnu længere mod ham ”undskyld..” sagde jeg hviskende, men han kunne godt høre det ”det er okay” hviskede han tilbage i mit øre. Gad vide hvad Mitch tænkte, en flabet pige som han har opdaget og vil have til at være noget stort, som hænger i armene på Justin Bieber den internationale kendis og så oven i købet i hans hjem. Wauw, hatten af for ham nu hvor han tager det så roligt. Jeg rejste mig op og tog et skridt tilbage, og udåndede dybt ”undskyld igen Justin” sagde jeg og bed mig i læben, mens jeg så ham i øjnene. Han smilede et blidt smil til mig ”det er okay” sagde han ”skal jeg køre dig hjem? Du virker helt udkørt” sagde han og så mod hoveddøren. Jeg overvejede det et kort sekund men nåede så frem til et svar ”min bil holder jo derude, så jeg bliver desværre nød til at køre hjem selv”. Tro det eller ej, jeg kunne mærke skuffelsen vælte ud af ham. Han smilede igen ”jamen jeg kan køre efter dig, bare for at sikre mig at du kommer godt hjem” sagde han og gav et grin fra sig. Jeg nikkede og smilede træt, ”selvfølgelig” jeg gav Mitch et kram og gik over mod døren ”vi ses i morgen Mitch, kom Justin” sagde jeg og gik udenfor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...