With you, Justin

Amina er en kvinde på 18 år som lige er flyttet til Californien fra en lille by i Danmark. Hun arbejder som journalist men hendes store passion har altid været sang og skuespil. Og en dag går det i opfyldelse, med stjerne drømme håber hun på det bedste, og så et liv uden kærlighed. Men vil det nu kunne holdes når der er en sød fyr ved navn Justin Bieber som man er liiige lovlig glad for. Og hvad sker der når Amina 'eks' veninde Sandie ringer hende op og vil møde hende nu hvor Sandie selv er flyttet til Californien. Amina og Sandie havde en drøm sammen, de brød kontakten efter at Sandie gik lidt for meget efter Aminas flirt. Vil Amina tilgive Sandie? Og vil der sker noget i Aminas kærlighedsliv? Og vil Sandies drøm mon også gå i opfyldelse?

4Likes
5Kommentarer
1540Visninger
AA

15. Han spiser med.

 

 ”Du virkelig undskylde” sagde jeg og så skævt ud af vinduet, ”det gør ikke noget” sagde han roligt ”sådan noget skal de altid sige” sagde han og så over på mig. Jeg nikkede og så vi drejede ind af indkørslen til mit hjem, hvor der også var en masse paparazzier. Jeg skyndte mig at låse mig og Justin ind, jeg så op i loftet og kaldte på Sandie.”Sandie!” men jeg væltede over Sandies forbandede sko, jeg troede jeg ville falde med et bump ned på gulvet med hovedet først, men Justin nåede akkurat at tage fat om mig så jeg ikke faldt. Med hamrende hjerte og store øjne vendte jeg mig om og så på ham, ”tak” sagde jeg og smilede skævt ”hvis det skulle være en anden gang” sagde han og blinkede. ”Jeg er i køkkenet!” hørte jeg Sandie sige, og lagde så mærke til at her duftede af mad. ”Kom” sagde jeg og tog fat i Justins overarm og trak ham med ind i køkkenet. Oh gard. Sandie stod i nogle lårkorte sorte shorts, en hvid trøje og en sort jakke, et par stilletter, nogle sorte store øreringe, og havde sit hår hængende, mens hun strakte sig op mod skabet med benet bøjet. Ligesom i en fucking film. Og endnu være var, da jeg vendte mig mod Justin og så han stirrede på hendes ben og op til ansigtet . Jeg rystede på hovedet og stønnede irriteret og gik hen og tog et glas vand, ”Justin spiser med” sagde jeg sammenbidt. Imens jeg drak vandet så jeg på dem begge to hvortil Justin svarede ”nej nej, jeg kan sagtens spise der hjemme” og gav mig et smil. Jeg smilede ironisk ”nej men nu spiser du her” sagde jeg og grinede det højeste jeg kunne falsk. ”Amina er du okay?” sagde Sandie og de sendte begge to et bekymrende blik, jeg rystede på hovedet ”nej sleeeeeeet ikke” sagde jeg og smilede det største smil falsk. ”Jeg tager stoffer, er blevet kørt ned tre gange i dag. Vil gerne begå selvmord og jeg venter barn med en jeg ikke engang kender!” sagde jeg og slog armene ud og grinede falsk, ”nej jeg har det FANTASTISK!” og jeg kunne se ved det sidste ord at de var helt ude af den. ”Hvad?!” sagde Justin og så på mig med store øjne ”Amina, laver du sjov med os eller hvad?” sagde Sandie og ruskede i mig. ”Seriøst relax, jeg jeg tager ikke stoffer, jeg er ikke blevet kørt ned en eneste gang i mit liv, har aldrig planer om at begå selvmord og nej jeg er ikke gravid!” sagde jeg og viste min kyskhedsring frem. Jeg grinte og Justin stirrede på min ring og derefter på mig, ”du gjorde os godt nok bange!” sagde han og så stadig bekymret på mig. Sandie sukkede og slap mig ”Amina lad med at gøre det der igen” sagde hun og fandt nogle glas frem og satte alt på plads på bordet, ”spisetid” sagde hun med et træt smil. Sandie satte sig ned hvor Justin sad ved siden af og mig selv foran dem, og så begyndte de ellers at spise, jeg havde ingen appetit. ”Spis” sagde Sandie og spiste sin Italienske salat og bøf, jeg smilte falsk igen ”ja mor” sagde jeg og tog noget at spise. Jeg opdagede at Justin så meget på mig, tænk hvis han stadig tænker over det jeg sagde, jeg sad stille og tænke på hvad der var så skide galt med mig siden der er ingen der vil have mig. Og jeg tænkte over Sandie og Justin. Om de måske havde noget sammen, hvad de har gang i overhovedet. Og jeg tænkte så det knagede, jeg spiste ikke noget mere jeg kørte kun rundt i maden med min gaffel. ”Noget galt?” spurgte Sandie roligt, jeg rystede på hovedet men jeg havde det skidt jeg følte mig som nul og niks, som om jeg skulle ligge mig ned og giv op på alt ting, men jeg var trist og jeg tror det var det de andre så nu. ”Amina, er du okay?” spurgte Sandie igen, men mere stædigt og så på mig. Jeg nikkede ”jeg har det fint” sagde jeg og så stadig ned på tallerknen, nej jeg er ikke okay men skal du vide det alligevel? Jeg kunne se dem veksle blikke og så hørte jeg Justins stemme ”Amina, jeg er her for dig du kan bare sige det der er galt” og så fik jeg nok, både dem som de er og alt. Jeg rejste mig op fra stolen og råbte ”Nej! Jeg har det fanme ikke godt, men skal i så vide det? Jeg er fuldstændig kørt ned mit liv og så mangler i bare!” jeg gik ud af døren og ind i min bil, hvor jeg kunne se Justin løbe efter mig. Jeg tændte motoren og satte speederen i bund og kørte det eneste sted hen hvor jeg kunne få hjælp, nemlig henne hos Mitch. Jeg så Justin køre efter mig men jeg ville ikke snakke med ham, jeg brød fuldstændig sammen. Jeg græd som en sindssyg og kunne ikke se en pind for regnen som øsede ned som aldrig før.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...