With you, Justin

Amina er en kvinde på 18 år som lige er flyttet til Californien fra en lille by i Danmark. Hun arbejder som journalist men hendes store passion har altid været sang og skuespil. Og en dag går det i opfyldelse, med stjerne drømme håber hun på det bedste, og så et liv uden kærlighed. Men vil det nu kunne holdes når der er en sød fyr ved navn Justin Bieber som man er liiige lovlig glad for. Og hvad sker der når Amina 'eks' veninde Sandie ringer hende op og vil møde hende nu hvor Sandie selv er flyttet til Californien. Amina og Sandie havde en drøm sammen, de brød kontakten efter at Sandie gik lidt for meget efter Aminas flirt. Vil Amina tilgive Sandie? Og vil der sker noget i Aminas kærlighedsliv? Og vil Sandies drøm mon også gå i opfyldelse?

4Likes
5Kommentarer
1544Visninger
AA

4. Arbejdet kalder, og det samme gør Sandie.

 

Jeg kørte ind på parkeringspladsen og holdte der hvor der stod 'Amina Sahovic'. Jeg steg ud og der kom Amanda og Steven mine to gode venner. Amanda er et menneske som alle burde have som ven, mand eller kvinde, jeg holder virkeligt meget af hende. Steven er... Tja han er rigtig sød og vil altid hjælpe mig, og jeg er vist lidt små forelsket i ham. Steven er tyve og Amanda er enogtyve, mens jeg selv blev atten for fem et halvt måned siden. ”Hvordan har vores yndlings prinsesse det?” spurgte Amanda kækt. Jeg grinte ”i feel good, nanananana” de smilte begge to. Jeg tog min taske, ”skal vi gå ind, det er ret koldt?” de nikkede begge to og vi gik ind. Jeg satte mig på min plads, indtil chefen viste sig for at fortælle at arbejdet skulle gøres. Jeg begyndte at synge 'Be alright' af Justin Bieber, det er især en sang der betyder meget for mig. Og så kom Mitch forbi, mærkeligt for han arbejde i musik afdelingen som var på den anden ende af bygningen. Mitch har tidligere være pladeproducer, men opgav det da han hellere ville være journalist, gud. Jeg sang videre, ”waiting for your phonecall to come soon” han stoppede op og hørte mig synge hele sangen færdig, det syntes jeg ikke var særligt pinligt da jeg havde sunget til højtideligheder før og The Sun America. ”Wow Amina,” sagde han overaskende ”du har virkeligt et stort talent” jeg smilede ”tak Mitch” sagde jeg og pillede lidt ved mit bord. ”Hør” sagde Mitch og gik helt hen til mit bord. ”Jeg tror virkelig du kunne noget stort, lidt ala Beyonce, Justin Bieber og du ved,” han blinkede med sit ene øje. Jeg så smilende ned i bordet og så derefter op på ham ”Mitch..” jeg sukkede let, ”nej nej jeg mener det, jeg kan hjælpe dig” han smilede som om han lige havde vundet i lotto. ”Ehm..” jeg smilede skævt, ”tror du virkelig jeg kunne blive til noget?” altså ikke at jeg ikke stolede på ham, jeg ville være sanger lige siden jeg var barn og at det nu kan komme i opfyldelse er jo stort, men Mitch er de treogtredve har kone og barn og mon ikke han er helt ude af den branche nu? Hm, jeg måtte prøve bare prøve og hvis det ikke går så forbliver jeg journalist på The Sun America. ”Ja du kan Amina! Selvfølgelig kan du det jeg lover dig det” og tænkte over det ”okay” jeg smilede ”det vil jeg gerne så” ”godt kom hjem til Holly og mig i aften og så snakker vi om det, okay?” sagde han. Jeg nikkede. Pludselig ringede min telefon, jeg så på displayet og det var et nummer jeg ikke kendte jeg tog telefonen ”Hallo?” sagde jeg, og jeg så Mitch gå. ”Hallo er det Amina Sahovic jeg taler med?” jeg nikkede, ”ja det er det, og hvem er det så jeg snakker med?” sagde jeg og så rundt i lokalet. Der blev stille i den anden ende og pludselig sukkede stemmen, ”det er mig Sandie Andersen, fra Danmark din ehm.. veninde?” jeg måbede ”Sandie? Hvorfor ringer du?” jeg rejste mig op af stolen ”det er fordi jeg er flyttet til Californien jeg vil gerne se dig igen, det er så.. længe siden vi sidst havde kontakt” jeg kunne høre hendes stemme var lidt usikker. Jeg så ned ”hvorfor?” jeg bed mig selv i læben, ”hvem er det?” spurgte Steven, jeg rystede på hovedet og lavede et shhh tegn. ”Kan du huske vores gamle drøm om at flytte sammen? Skal det ikke ske? Du ved ikke hvor meget jeg har savnet dig, og jeg er så ked af det der skete i Danmark det skulle ikke have sket..” jeg så på Steven ”Kan vi mødes i morgen på Hallaway Corner Street 15th klokken 15:30?” jeg kunne høre Sandies stemme blive lettet ”jo selvfølgelig, jeg glæder mig til at få snakket ud med dig igen” jeg nikkede ”hør Sandie jeg bliver nød til at smutte nu jeg skal arbejde” jeg så stadig væk på Steven. Hun blev overasket, ”ehm.. Ja vi ses imorgen ”ja hej” sagde jeg og lagde på. Jeg satte mig på min kontor stol ”argh” jeg gned mit hoved. ”Er du all right?” spurgte Steven, jeg så ind i hans brune/grønne øjne. Jeg smilede ”ja, det er bare en... gammel ven fra Danmark” sagde jeg smilende. Jeg kunne ikke lade være med at fnise når jeg så på ham, han er så dejlig. Han smilede tilbage, jeg blev helt varm indeni når han var tilstede hos mig. ”Hør kan vi snakke sammen inden Carlson kommer?” sagde han og tog min hånd. Selvfølgelig når det er med dig, jeg nikkede ”Jada” jeg gik med ham uden for. ”Øhm.. Hør her Amina jeg syntes du er virkelig sød og dejlig at have omkring mig og lige siden vi mødtes har du haft en plads i mit hjerte” han så mig i øjnene, oh god. Jeg smilede ”og ja jeg synes du skal vide at jeg...” jeg måbede. ”Måske skulle jeg ikke have sagt det” han så stadigvæk på mig, jeg rystede på hovedet, jeg vidste det skulle være nu jeg gik tættere på ham og kyssede ham. Men han trådte tilbage, han rystede på hovedet ”åh nej Amina jeg.. Jeg er altså vild med Amanda” sagde han skævt. Der gik mit hjerte i tusinde stykker. Jeg træk vejret svært og hurtigt, ”hvad?!” han så ned ”undskyld jeg ville bare have hjælp og råd fra dig, jeg ville ikke have du skulle tro jeg er vild med dig” han sukkede og jeg stirrede bare ned på asfalten. ”Oh god nej” sagde jeg så ned af mig selv, fuldkommen idiotisk jeg så på ham med tårer i øjnene ”hvad så med alle de gange du flirtede med mig!” råbte i hovedet på ham ”det var ikke noget specielt” sagde han og så mig i øjnene, niks de øjne er døde for mig ingen charme i dem mere, overhovedet. Jeg begyndte at græde ”hvorfor for talte du mig det ikke?” jeg hulkede, gud hvor gjorde mig selv til grin ”fordi jeg ville ikke have dét her skulle ske” sagde han roligt. Jeg tog mig sammen, mit hjerte bankede for hurtigt jeg kunne mærke det springe i luften hvert sekund og jeg ville bare dø, den jeg er vild med er vild med min veninde, så typisk når det samme skete i Danmark med Sandie og en der hed David, heldigvis var jeg ikke så vild med ham men Steven, han.. Jeg vil helt klart aldrig have en kæreste igen han ødelægger sikkert mit liv jeg bliver en ensom gammel kone med tyve katte eller sådan, for jeg bliver aldrig forelsket igen, ALDRIG, og når jeg siger det så mener jeg det! Jeg så ensomt på ham, han kunne ikke gøre for sine følelser lige så meget som jeg selv ”okay.. Jeg vil godt hjælpe dig” jeg rystede i min krop men trods alt var Amanda min veninde og ja hun fortjener en som ham. Han smilede ”tak, og du skal nok finde den rette det lover jeg, der skal nok være en der elsker dig tænk hvis det er en stjerne?” han blinkede. Jeg så forvirret på ham ”hvad mener du?” ”Mitch har fortalt alle om hans projekt med dig, om at du skal blive en kendt sangerinde” han smilede ”jeg håber det bedste for dig” og så gav han mig et kram jeg blev fuldstændig lam, selvom det der skete er Steven en fantastisk ven og jeg ville ikke miste mit venskab med ham så jeg krammede tilbage ”tusind tak Steven, men hvad mener du med en stjerne?” jeg så op på ham og han grinte lavt ”en stjerne? Altså en hollywood stjerne så som Ed Westwick, Chase Crawford, du ved dem fra den serie du elsker” jeg smilede stort og så hviskede han i mit øre ”eller hvad med Justin Bieber?”sagde han. Jeg blev helt blød i knæene bare ved navnet, selvom jeg ikke er en såkaldt belieber elsker jeg som sagt hans sange og... Ja udseende. Jeg grinte ”haha nej, aldrig livet sådan nogle mennesker kommer jeg aldrig til at møde, Steven, så hvordan skulle jeg komme sammen med dem?” og så trådte jeg tilbage men så blev hans stemme meget seriøs og selvsikker ”never say never?” sagde han. Jeg nikkede. ”Hej kommer i ind? Gud Amina hvad er der sket med dig har du grædt?” jeg så over på Amanda og så hurtigt på Steven og så tilbage igen, og sukkede dybt. ”Nej nej det er glædestårer efter at Mitch vil hjælpe” jeg smilede stort, endelig(hvis det kommer til at ske) kan jeg lave det jeg elsker. Hun smilte stort ”ja selvfølgelig” hun krammede mig tillykke og vi kunne se Carlsons bil parkere så vi skyndte os at gå ind. Jeg følte mig som den uheldigste kvinde på Jorden lige nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...