Hun mødte en..

Pigen hedder Malaya, og hun er 11 år. Hun har en meget barnlig fantasi. Men hun tror på sig selv, og det er det vigtigeste. Malaya skulle i seng, hendes far kom in og sagde " Godnat min skat! Nu må du sove godt ikke også? " Som altid. Malaya's mor var død, hun døde da Malaya var 4 år gammel. Hun kunne stadig huske den tanke. Men Malaya ville prøve at tænke på noget andet i stedet for. Hun gad ikke tænke på det at hendes mor var død, det var en forfærdelig tanke syntes Malaya. Malaya lukkede sine øjne, og tænkte på... At hun kom til et drømmland, hvor alle havde det skønt! Hvor der var feer, og søde heste, søde kaniner, søde hunde o.s.v Hun faldt i søvt, og drømte en fantasiskt fantasidrøm. Malaya's far kom ogsagde " Godmorgen min skat, har du sovet godt? " Som altid. Malaya sagde, ja far! Jeg har sovet godt. Malayas far sagde at Malaya skulle gøre sig klar, nu. Hvis hun skulle nå i skole. Malaya var altid glad for at komme i skole. Så hun stod op, og tog tøj på og gjorde sig klar.

2Likes
0Kommentarer
192Visninger
AA

1. Ned til graven..

Det var hårdt for Malaya, hun cyklede ned til graven med blomster til sin mor. Det var en hård tanke, den fyldte meget i Malayas liv. Men hun tænkte: "Mor flyver nok lige ved siden af mig!" Da hun var kommet til graven lagde hun blomsterne, og stod lidt og kiggede på sin mors grav. Malte kom, fra hendes klasse. Han råbte: "Hej! Malaya! Er det din mors grav?" Øh, ja? Sagde Malaya. Hun kunne ikke lide Malte. Selvom han ikke gjorde noget, selvom hanvar en helt normal dreng, selvom han havde den samme fantasi som hende, selvom han kunne lide de samme ting so hende.. Hun kunne bare ikke lide ham. Så hunsagde: " Nårmen, jeg må vidst også hellere se at komme hjem!" Nej.. vent da! Sagde Malte, jeg er jo lige kommet? Skal vi ikke snakke lidt, sagde Malte. "Det tror jeg ikke!" Sagde Malaya, dér gik det op for Malaya, at hun egentlig godt kunne se, at hun ikke engang selv gav Malte en chance, for at snakke, de gik jo i klasse sammen? "Jo, lad os snakke en lille smule! " Sagde Malaya. Fedt! Sagde Malte, og gik hen til hende. Du ved jo godt. Sagde Malte.. At.. NEJ! "Jo!" Sagde Malaya, hvad? Malte sagde.. At.. Min mor også er død ikke? Og at jeg ikke rigtig har nogle venner sagde Malte.. HVAD, kom det fra Malaya. Hun begyndte at græde.. Malte sagde "Men det skal nok gå. " Og krammede Malaya. Malaya holdte lidt op med at græde, og sagde i stedet det vidste jeg ikke. Men så.. Men så.. Sagde hun. Så kan vi jo tage til eventyrla... Nej, vent lidt, hmm.. hmm.. HVAD? Sagde Malte, det lyder fedt. Ja, ikke også sagde Malaya, kom med mig. Og de kravlede ind i en lille mørk lem. Malaya tog Malte i hånden, det var næsten helt mørkt. De kom til et EVENTYRLAND. Det var Malayas hemmelige EVENTYRLAND. Malte sagde, waaoo. Det har jeg altid drømt om.. Men Malaya bemærkede, at der var noget, som ikke skulle være der. Der var en koldhånd,der ruskede til hende, det var ikke Malte.. Det var..?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...