Only For You{1D}

Tænk på at have et barn på to og være 18. Samtidig er du blevet fordrevet fra din familie fordi du har fået en datter. Fordi du blev voldtaget. Og så bor du end da på gaden i London!! Sådan har Sushi Walsh det. Hendes datter Eli betyder mere for Sushi end nogen andre. En dag er Sushi og Eli i park. Der begynder det at regne. En fyr kommer og nærmest tvinger dem hjem til sig. Det viser sig at fyren er kendt. Han præsenter Sushi for sine venner. De er alle medlemmer af det verdensberømte band One direction. Men der sker lige det med Sushi som ikke rigtigt må ske. Hun bliver forelsket i en af dem. Men hvad vil folk ikke tænke om hende? Og hvordan vil det gå med lille fine og fantastiske Eli? Læs med :D

26Likes
19Kommentarer
2784Visninger
AA

10. 9

Det ringer på døren og jeg føler mig med et meget stresset. Mit hår gider ikke blive glat! For helvede!

”EG ÅBNER!” Elis stemme lyder sikkert så højt at selv drengene som står udenfor døren kan høre hende. Jeg glatter mit hår med hektisk bevægelser og en brændende, overraskende og forfærdelig smerte skyder igennem min finger.

”AV!” Råbet glider ud over mine læber på grund af at jeg ramte min finger med mit glattejern.

”Hey er du okay eller hvad?” Nialls stemme lyder lidt bagved mig og jeg springer op og brænder mig i håndfladen med mit glattejern. Jeg presser mine øjne sammen.

”Hey så stop dog.” Niall tager mit glattejern fra mig og slukker det.

”1. Du har ingen grund til det. Du er smuk uanset hvad. 2: du brænder dig tydeligvis så når vi børnesikrer ting til Eli skal vi måske også gøre det med dig og 3: Vi skal af sted nu søde.” Niall tager fat i min hånd og kigger på den. Han kysser forsigtigt de to ømme steder og jeg smiler svagt.

”Var det bedre?” Niall kigger smilende op på mig og jeg stikker min underlæbe frem og ryster hurtigt på hovedet. Niall smiler stort og ligger sin hånd på min kind. Han læner sig frem og presser sine læber imod mine. Jeg smiler stort og der bliver banket på døren.

”I ved at jeg synes i er fantastiske og i fortjener da privatliv men hvis i ikke vidste det så er Eli blevet lovet at køre nu af Louis så i burde måske skynde jer lidt.” Jeg kigger på min mor og nikker. Jeg slår en dag Louis ihjel.  Jeg smiler til Niall og tager min taske.

”Skal vi smutte eller?” Jeg klapper Niall på kinden og går hen imod døren med et stort smil. Okay jeg skrider ikke fra den fyr igen. Det lover jeg. Han er alt for god til mig men at han vil blive med mig selvom jeg er en kæmpe idiot så må han da være en man kan holde fast på… Håber jeg for hvis han sårer Eli er han død.

Jeg går med hurtige skridt ned af trappen og stopper overrasket op. Eli kravler rundt på Harry. Seriøst kravler. Hun er på vej fra hans ryg og op til hans skuldre. En pige griner og jeg smiler. Jeg kigger over på hende. DÅRLIG SELVTILLID LIGE I DIT ANSIGT! Det var en underlig tanke men altså. Hun har langt brunt hår, En fantastisk krop og virker helt vildt sød. Jeg dømmer tit folk på hvordan de griner.

”Hej! Jeg hedder Sushi. Rart at møde dig.” Jeg springer over til hende og krammer hende. Okay jeg har da lidt for meget energi. Hun ligger sine arme om mig og jeg smiler stort.

”Hej jeg hedder Eleanor og det er da også rart at møde dig. Niall har talt sygt meget om dig! Og Louis sindssygt meget om Eli.”  Jeg fniser og kigger over på Eli som hænger og taler med Harry fra hans skulder af.

”Du er da det kæreste.” En ny pige stemme. Jeg drejer mit hoved og ser en pige stå ved siden af Zayn. Perrie Edwards. Det ved jeg da! Hendes let lilla hår er nemt at kende med hendes blå øjne og hendes fantastiske udseende. Hun står og kigger smilende på Eli som bare smiler tilbage.

”Perrie!” Jeg styrter hen og krammer Perrie også.

”jeg har set så meget frem til at møde dig! Jeg hedder Sushi.” Zayn griner ved siden af mig. Nok fordi at jeg faktisk har fangirlet lidt over at skulle møde hende. Jeg ved virkelig ikke hvorfor. Hun lød bare fantastisk!

”Sushi er du færdig med at overfalde Perrie og Eleanor så vi kan redde Harry?” Nialls stemme lyder bagfra og jeg kigger over på Harry som bare står og snakker med Eli imens hun ligger på hans skulder.

”Jeg har da ikke brug for at blive reddet. I kunne også kaste en kattekilling på mig. Jeg tror den ville gøre mere skade.” Jeg smiler stort og kigger på Niall.

”ha!” jeg rækker tunge af ham og han kigger på mig med et løftet øjenbryn.

”Du har et barn på to. Burde du ikke være den modne i det her forhold?” Niall ligger sine arme og livet på mig og jeg stiller mig bare på tær så jeg kan kysse ham på kinden.

”Jeg kan være mere moden end du nogensinde i din vildeste fantasi kan forestille dig.” Jeg hvisker det i retning af hans øre og seriøst jeg kunne bare se hvordan at Perrie blev helt rød fordi at hun var ved at flække af grin over mig.

”Seriøst der er børn til stede!” Harrys stemme skærer sig ind og holder sine hænder imod Elis ører. Jeg løfter bare det ene øjenbryn.

”Siger ham der nok er mest pervers her. Men skal vi ikke tage af sted?” Elis blik flyver op på mig og jeg smiler stort til hende.

”Kom her min skat.” Jeg stiller mig hen til Harry og rækker mine arme ud. Hun kravler på en underlig måde hen til mig og jeg sætter hende på min side.  De andre nikker samtykkende og alle går ud.

”Vi ses mor.” Jeg kysser hende på kinden men hun ignorerer mig bare. Hun tager fat i sin taske og griber ned i den. Jeg kigger forvirret på hende og ser at hun fisker en ting op. 

”Jeg vil ikke have at du forlader mig igen på den måde. Så den her gang sikre jeg mig altså at du ikke forlader nogen af os. Hverken Niall eller mig. For du skal altså love mig du holder fast i ham. Han er fantastisk med Eli og hun elsker ham tydeligvis. Men altså det virker underligt det ved jeg godt. Men imens du har været væk døde din bedstemor og du kender jo godt hendes super dyrebare halskæde. Det er din. Men jeg har lavet noget ved den selv.” Hun giver mig en sort kasse og jeg åbner den forsigtigt. Det er en guld halskæde med en medaljon forneden. Det er sådan en man kan åbne med billeder i. Jeg åbner den og smiler stort. Det er et billede af mig som 16 årig. Super stolt og med en nyfødt og fantastisk baby i armene. Mit hår klistrer til min pande og jeg ser træt ud men jeg har aldrig set nogen der er mere lykkelig.

Jeg krammer hårdt min mor og mumler et stille tak ind i hendes skulder.  Uden videre slipper jeg hende og går ud og sætter mig i bilen hvor at Eleanor, Louis, Perrie og Niall sidder og venter på mig. De har vidst bare mast sig ind i de to biler. Niall kører i den bil jeg sidder i og Louis sidder på forsædet sammen med ham og så er vi piger blevet mast sammen på bagsædet.

Jeg sætter mig ved siden af Eleanor og spænder min sele. Jeg begynder med det samme at snakke med pigerne og Niall begynder bare at køre. Er det underligt at jeg glæder mig fordi at vi skal i et eller andet forlystelses noget? Jeg har ikke været sådan et sted siden jeg var fucking 14! Og det var endda på min fødselsdag så jeg måtte ikke særligt meget. Og så blev jeg lige pludseligt gravid og det er ikke det fedeste at tage sådan et sted hen når man ikke prøve noget sjovt fordi at Eli ikke kunne holde til det og så var jeg ligesom fattig og alt muligt så slet ikke.

En eller anden sang spiller i radioen og jeg smiler. Den lyder da meget god. Jeg bliver ligesom bare helt stille og lytter.

”Hvad hedder den sang?” Jeg kigger spørgende rundt og de kigger alle sammen kort på mig.

”Aner det ikke.” Louis bryder ligesom den totale stilhed. Okay hvor er du dog et nedern menneske. Bilen stopper og jeg kigger forventningsfuldt ud af vinduet. En parkeringsplads. SURPRISE! Kæft du er dum Sushi! Selvfølgelig er der en parkeringsplads.

Jeg spænder min sele op og skynder mig ud af bilen. Jeg kigger ind imod hvor at jeg bare kan se brudstykker af rutsjebaner og karruseller og alt muligt shit! Jeg tror faktisk at mine øjne ligner julelys eller sådan noget.

”hvor længe siden er det at du har bare været i nærheden af sådan her et sted?” Perrie kigger smilende på mig og jeg laver store øjne.

”det er 4 år siden.” Min stemme er ret neutral og jeg kan bare se hvor chokeret alle andre end Liam er. Han trækker bare på skulderen. Nok fordi at han så mig den første dag. Pigen der blev nødt til at tage æbler fra random træer og have det dårligt over at hun ikke kunne give sin datter mere. Men det er lige meget.

”Om nu!” Elis stemme lyder utålmodigt oppe fra Harrys skuldre. Jeg smiler bare stort og sukker dybt. Seriøst jeg kan godt vende mig til at have venner rent faktisk. Jeg mistede alle de andre da jeg valgte at beholde Eli. Eller blev tvunget til det men det kan jeg ikke så godt lide at sige. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...