Only For You{1D}

Tænk på at have et barn på to og være 18. Samtidig er du blevet fordrevet fra din familie fordi du har fået en datter. Fordi du blev voldtaget. Og så bor du end da på gaden i London!! Sådan har Sushi Walsh det. Hendes datter Eli betyder mere for Sushi end nogen andre. En dag er Sushi og Eli i park. Der begynder det at regne. En fyr kommer og nærmest tvinger dem hjem til sig. Det viser sig at fyren er kendt. Han præsenter Sushi for sine venner. De er alle medlemmer af det verdensberømte band One direction. Men der sker lige det med Sushi som ikke rigtigt må ske. Hun bliver forelsket i en af dem. Men hvad vil folk ikke tænke om hende? Og hvordan vil det gå med lille fine og fantastiske Eli?
Læs med :D

26Likes
19Kommentarer
2797Visninger
AA

9. 8

Min mor har fået gæster åbenbart for jeg kan høre stemmer nedenunder. Eli nægtede at tale med mig efter at vi kom hjem men jeg kan høre at hun ligger og taler med sig selv eller sin papfigur eller noget.

Jeg har bare siddet på mit værelse hele dagen og haft lyst til at skrige ned i min pude for at være så fucking svag.

Jeg kan høre trin på trappen men jeg ignorer det bare. Jeg ligger rullet sammen i min dyne og med hovedet presset ned i min pude som er en smule våd fordi jeg har grædt. Nok over at det påvirker Eli så meget også.

Døren ind til Elis værelse bliver åbnet og jeg kan høre min mor snakke med hende men ikke om hvad. Det lyder bare som underlige lyde. Døren ind til mit værelse bliver åbnet og på grund af måden jeg ligger kan jeg ikke løfte mit hoved.

”Mor gå nu bare ud.” Intet svar. Overhovedet. Et par arme bliver lagt om mit liv og jeg bliver kastet over en skulder. Et skrig forlader mine læber og jeg prøver at mase mine armen ud fra min dyne men det er lidt svært så jeg vrider mig over en drengs skulder og stirrer ind i hans ryg. Jeg snuser af en eller anden grund hans duft ind og gisper.

”Liam Payne sæt mig så ned!” Et grin kan høres fra Liam som bare fortsætter med at gå.

”Desværre søde. Den her gang kan du ikke løbe fra det hele. Du skal snakke med Niall.” Jeg himler med øjnene og slapper af i kroppen. Jeg kan mærke på Liam at han derfor ikke holder så godt fast længere og jeg smiler stort. Jeg sparker med det ene ben og Liam bukker sig sammen da jeg heldigvis ramte ham i skridtet. Jeg vrider mig ud af hans arme og smiler sådan lidt bitchet til ham. De kan ikke bestemme hvad jeg skal. Jeg er voksen. Hvilket bekræfter hvor umoden jeg er. Det er noget folk på 16 siger. Ikke folk på 18.

”Sushi er du færdig med at slå mine venner ned?” Nialls stemme lyder foran mig og jeg kigger ned. Okay jeg ved ikke hvad han gør men han får mig til at føle mig som en hundehvalp der har spist et par sko.

”Sikkert. Med mindre at du har sendt andre ud for at fange mig?” jeg løfter det ene øjenbryn men jeg tror ikke på at det kan tages så nedladende når at jeg kigger ned på mine fødder. Jeg vrider mig lidt over at Niall står så tæt på.

”Ingen lege overhovedet. Jeg vil vide hvorfor du skred. Og jeg vil vide det nu.” Nialls stemme er alvorlig og jeg kan mærke at hans blik er låst fast til mig.

”Hun er kun 3. Hun kan ikke holde til bo hos sådan nogle som jer. Det kan hun..” Niall afbryder mig med en irriteret hånd bevægelse og jeg tier stille.

”Eli? Holder du overhovedet øje med hende?! Hun har da ikke noget imod mig eller de andre drenge! Da jeg kom ind på hendes værelse sad hun og lignede en der var ved at græde imens at hun krammede en papfigur af mig! Har du overhovedet rent faktisk tænkt på hvordan hun har det med det her?! Hvordan at det påvirker hende eller går du kun op i at du selv er bange?” Nialls stemme er irriteret og jeg kan se på hans hænder at det passer.

”Jeg er ved gud ikke bange!” Jeg kaster mit hår ind foran mit syn og jeg kan næsten se Niall himle med øjnene.

”Ikke det?! Er jeg så hos den forkerte?! For hende jeg kender var ikke bange for at kigge mig i øjnene! Hun gik kun op i sin datter og bekymrede sig kun om hende! Hun tænkte på hvordan det ville påvirke hendes datter! Så meget at hun endda gik med en vildt fremmede fordi at hun måske ville hjælpe hendes datter! Er hun virkelig helt væk? Hvad skete der da med dig? Hvorfor har du ændret dig? Du var sådan et fantastisk menneske.” Nialls stemme bliver meget mere blød og jeg kigger op igennem mine øjenvipper på ham. Han har jo ret…

”Jeg…” Døren til rummet går op og Eli kommer løbende ind.

”Far!” Hun løber hen til Niall og krammer hans ben tæt ind til sig. Niall kigger på mig med et sigende blik og smiler stort ned til Eli.

”Eli kom her.” Min stemme er neutral. Hvis hun vælger at blive ovre hos Niall så må jeg vel bare finde mig i det. Eli ryster bestemt på hovedet og Niall sætter sig ned på hug og smiler svagt til mig.

”Hun vil jo ikke Sushi. Kan du virkelig ikke se det?” Okay en eller anden giv mig noget så jeg kan banke det selvretfærdige smil af hans læber. Et stik af jalousi banker ind i mig og jeg mærker hvordan at gråden er ved at bygge sig op i min hals. Det føles som om at han tager hende fra mig…

”Fint…” Min stemme er svag og jeg vender hurtigt om på hældende og åbner døren.

”Mor hvor år du hen?” Elis stemme lyder forvirret og jeg vender mig om. Hun er gået nogle skridt hen imod mig og står i midten imellem mig og Niall. Jeg kigger forvirret op på Niall som smiler stort til mig. Hans øjne fanger mine og jeg mener FANGER. Seriøst. Det er sådan at det føles som om jeg bliver suget igennem dem og at jeg drukner i hans øjne. Mine ben føles som gele og jeg smiler stort til ham.

”Jeg skal ingen steder hen. Det lover jeg.” Jeg ved ikke hvem det var et løfte til men det er et løfte jeg vil holde. Eli går med små, hurtige skridt hen til mig og jeg løfter hende hurtigt op. Jeg kysser hende på kinden og kigger med et smil over på Niall.

”Kom her.” Jeg rækker min hånd ud efter ham og smiler stort. Han tager fat i min hånd og kommer hen til os med langsomme skridt. Jeg planter mine læber på hans og han kysser tilbage med det samme.

”Hvordan vidste du hvor vi bor?” Jeg hvisker det imod hans mund og et grin vibrerer imod mine.

”Du slår hende ikke ihjel men det var din mor. Hun orkede ikke at se dig være ked af det.” Niall smiler stort og jeg stivner lidt.

”Du har ret. Jeg er jo bange. For at jeg faldet for hårdt til at jeg kan komme op igen.” Jeg presser igen mine læber imod Nialls. Døren går op men jeg går egentligt ikke op i det.

”Helt ærligt guys der er børn til stede! Eli kom her søde. Så går vi op på dit værelse og leger med dukker eller sådan noget.” Louis’ stemme skærer sig igennem rummet og jeg er seriøst ved at flække af grin. Jeg læner min pande imod Nialls og fniser kort.

”Louis kan du beslutte dig? Først giver du os lov og så flipper du ud. Bliv dog enig med dig selv.” Eli glider stille ud af mine arme og jeg kan høre at hun løber hen til Louis.

”Onkel Ouis sød ved dem! Lige blevet gode enner!” Elis stemme er bestemt og jeg har verdens største trang til at falde sammen på gulvet af latter. Døren bliver lukket og jeg kan høre hvordan at Eli snakker begejstret med Louis.

”Vi har i det mindste hendes tilladelse.” Jeg kigger Niall ind i øjnene og nikker stille.

”hvad har du så lavet de sidste par dage?” jeg trækker mig væk fra Niall og sætter mig underligt tilpas i sofaen. Det her er faktisk skræmmende. At Eli bliver ved med at kalde Niall far og at han bare accepterer det. At mit liv lige pludseligt er vendt så meget på hovedet. At jeg pludseligt kan få alt. At jeg altid med sikkerhed kan få mad og have det varmt. At jeg kan sikre Elis fremtid.

”Ingen sagde det ville blive et nemt liv du eller nogen andre ville få.” Okay det tror jeg så jeg sagde højt for ellers giver det ingen mening det Niall lige sagde.

”men hvordan kan det ske så hurtigt? Det føles som om at jeg snart eksploderer. Jeg kan ikke holde til det længere jo! Jeg er for ung til at være mor til en pige på 2!” Sagde jeg lige at jeg ikke klare at være mor? Seriøst? Var det mig der åbnede munden og sagde de ord?

”Jo du kan. Du er det stærkeste menneske jeg nogensinde har mødt og selv hvis det går galt det hele ved du så hvor mange vi er til at gøre det godt igen? Vi vil altid være her. Mig og drengene. Din mor. Selv Eli er altid parat til at bekymre sig over dig. Hvilket hun helt klart har fået fra dig for jeg kender ikke andre end jer to der bekymrer sig så meget. Men det er meget sødt.” Niall kysser mig smilende på næsen og jeg trækker ham ned at sidde ved siden af mig. Jeg smider mine ben op i sofaen og ligger mit hoved på hans bryst med et smil. Hans arm ligger sig over min mave og en fantastisk varme skyller igennem min krop. Min krop føles som om den skal eksplodere af glæde og den sitrer som bare helvede.

”Hvad er det du gør ved mig drenge?!” Min stemme er drillende og jeg ligger min hånd på Nialls kind.

”Elsker dig til månen og tilbage igen. Fem gange.” Niall mumler det men et stort smil former sig næsten synkront på vores læber.

”Jeg elsker dig mest.” Min stemme er drillende og ’bestemt’. Jeg lukker forsigtigt mine øjne og trækker vejret dybt. Det eneste jeg kan dufte og fornemme er Nialls fantastiske duft som gør mig helt roligt. Hvor skred jeg overhovedet? Det føles bare så fjernt… Som om at det var en dum drøm som endelig er slut. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...