Only For You{1D}

Tænk på at have et barn på to og være 18. Samtidig er du blevet fordrevet fra din familie fordi du har fået en datter. Fordi du blev voldtaget. Og så bor du end da på gaden i London!! Sådan har Sushi Walsh det. Hendes datter Eli betyder mere for Sushi end nogen andre. En dag er Sushi og Eli i park. Der begynder det at regne. En fyr kommer og nærmest tvinger dem hjem til sig. Det viser sig at fyren er kendt. Han præsenter Sushi for sine venner. De er alle medlemmer af det verdensberømte band One direction. Men der sker lige det med Sushi som ikke rigtigt må ske. Hun bliver forelsket i en af dem. Men hvad vil folk ikke tænke om hende? Og hvordan vil det gå med lille fine og fantastiske Eli?
Læs med :D

26Likes
19Kommentarer
2805Visninger
AA

3. 2

Dette Kan nok godt være grænseoverskridende.  Læsning er på eget ansvar!

Just so you know it.

Jeg smiler til Liam og snakker videre med Louis.

”Jeg er altså den sejeste i bandet.” Ja.. Det er en sær samtale vi har kørende. I know.

”Hm.. Hvorfor overgår Niall dig så i sejhed?”  Louis kigger fornærmet på mig og drengene griner. De hører alle sammen med i vores samtale.

”Niall? Seriøst? Ej hvor er du ond.” Jeg griner uskyldigt og sender Louis et luftkys.

”og det er derfor du kan lide mig.” Drengene griner og jeg kigger på Harry. Han sidder med Eli som leger med hans krøller. Jeg forstår hende. De må være sjove at røre ved. Vi har nu været hos drengene i… 5 timer cirka. Jeg rejser mig og går ud på badeværelset hvor at en eller anden har hængt vores tøj op. På en radiator selvfølgelig. De har da ikke en tørresnor midt i huset. Jeg mærker på vores tøj og bemærker det er tørt. Jeg går med et suk ind i stuen. Drengene er mega flinke og jeg kan rigtigt godt lide dem. De er ikke fordømmende og de kigger ikke på mig med medlidenhed. De er søde ved Eli og jeg kan godt lide dem i princippet. Men jeg har et problem. Et ret stort problem. Jeg kan ikke kigger på Niall uden at mit hjerte begynder at banke og jeg bliver ramt af nervøsitet. Jeg ved selvfølgelig godt hvad det er. Alt for godt. Men jeg kan ikke være forelsket i ham. Det må jeg ikke. Han kan sikkert ikke engang lide mig. Han er jo også kendt så jeg kan ikke være sammen med ham. Som mine forældre sagde: Rige børn leger bedst. Men hvem siger en fattig teenager og en rig teenager ikke kan være sammen?

Jeg sukker og går hen til Harry.

”Eli? Vi skal ud at have vores eget tøj på igen. Vi skal jo videre ikke?” Eli kigger utilfredst på mig da jeg tager hende væk fra Harry. Jeg går ud på badeværelset uden at sige noget til drengene. De skal ikke begynde at kunne lide mig. Det dur ikke. Jeg skal ud af deres liv lige så hurtigt som jeg kom ind i det. Jeg tager T-shirten Eli har på af og giver hende sit tøj på.

”Smut ind til drengene Eli. Jeg kommer om lidt.” Eli nikker og forsvinder. Jeg tager hættetrøjen af og tager min røde top på. Jeg tage min korte sorte jakke udover og trækker mine mørke jeans på da jeg har taget jogging bukserne af.

Jeg går ud fra badeværelset og bliver overrasket da Niall står uden for. Han kigger smilende på mig.

”Sushi? Hvor skal i hen?” Jeg kigger ind i hans blå øjne som er dybt alvorlige.

”Det er ikke til at sige. Vi har jo intet hjem.” Niall kigger forvirret på mig.

”Hvad med Elis far? Kan i ikke bo hos ham?” Jeg bider mig i læben. Skal jeg sige det eller ej? Niall vil sikkert bare væmmes ved mig. Men han fortjener sandheden. Man skal aldrig pakke sandheden ind.

 ”Nej det kan vi ikke. Da jeg var 15 blev jeg voldtaget. Ni måneder senere fik jeg Eli.” Niall kigger forskrækket på mig.

”har du ikke noget job?” Jeg ryster hurtigt på hovedet. Jeg ville ønske jeg havde men jeg kan jo ikke rigtigt lade Eli være et eller andet random sted alene.

”Okay. Hør lige. Hvad siger du til at bo her i lidt tid sammen med Eli? Så kan du finde et job og når du får råd købe en lejlighed.” Jeg kigger forvirret på Niall. Mener han virkelig det. Jeg smiler og nikker. Jeg bliver jo nød til at få et job på et tidspunkt. Jeg kaster mig om halsen på Niall og han griner sit fantastiske og sjove grin.

”Godt. Det er heller ikke godt for jer at bo på gaden.” Jeg smiler og kysser Niall på kinden. Hvorfor ved jeg ikke rigtigt men det føltes som en naturlig ting. På trods af at jeg aldrig har gjort det. Niall drejer stille hovedet så hans læber rammer mine. Jeg spærrer mine øjne op og et festfyrværkeri starter i min mave. Det føles så rigtigt. Så naturligt. Så.. perfekt. Niall trækker sig væk fra mig og klør sig nervøst i håret. Jeg smiler forsigtigt og går ind i stuen. Uden at sige et ord til Niall.

Det var forkert at vi kyssede. Vi har lige mødt hinanden men det var så rigtigt at det ikke kan være forkert. Jeg er sådan rimeligt ramt. Af Niall. Sært. Jeg har aldrig været forelsket men jeg ved at jeg er det. Der er noget seriøst galt med mig.

”Er det rigtigt jeg må bo her i noget tid til jeg finder et job og kan købe en lejlighed?” Liam nikker smilende. Jeg krammer ham hurtigt og sukker så. Eli er faldet i søvn på Louis som sidder og stryger hende over håret. Jeg kigger på uret. Klokken er 10. Om dagen selvfølgelig.

”Jeg går mig lige en tur ikke? Vil i ikke passe Eli?” Drengene nikker smilende og jeg går ud i gangen. Jeg tager mine slidte røde converse på og går ud af døren. Jeg går ned af trapperne og går ud i Londons friske luft. Luften slår glad imod mig og solen varmer ned på mig. Jeg begynder at gå. Ned mod centrum. Jeg stopper foran en resturant. Hm.. Et skilt står i vinduet: Søger medarbejder. Jeg smiler straks og går ind. Jeg smiler til en kvinde med mørkerødt hår sat op i en stram hestehale med glat fin hud, blå øjne og et venligt smil. Jeg går op til hende og smiler.

”Hvad kan jeg gøre for dig?” Hendes stemme er blid og rolig.

”Jo jeg så jeres skilt og tænkte om jeg ikke kunne få arbejde her?” Kvinden smiler stort.

”Jo selvfølgelig. Hvornår kan du starte?” Jeg tænker lidt men jeg kender allerede svaret.

”Nu. Hvis jeg altså kan..” Hun smiler stort og jeg stopper.

”Selvfølgelig kan du det. Mit navn er Lynette. Hvad er dit navn så?” jeg smiler til Lynette.

”Sushi. Sushi Walsh.” Lynette griner kort over mit fornavn og vinker mig hen til sig. Jeg går hurtigt hen til hende og hun måler mig med øjnene.

”kom med mig. Så får du noget tøj.” Jeg følger med hende ud bag ved igennem en dør hvor der står: kun personale! Det er et lille rum med nogle skabe og en bænk. Væggene er hvide og skabende er alle mulige farver. Lynette åbner et pink skab og roder lidt i det. Så finder hun et sæt tøj. Hun rækker mig det og smiler til mig.

”Du bestemmer selv hvordan du sætter tøjet. Det er fuldkommen lige meget bare du har det der tøj på.” Så forlader hun rummet. Tøjet består af en hvid skjorte, et par sorte shorts og en hvid BH. Jeg tager mit tøj af og tager det andet tøj på. Jeg stopper skjorten ned i shortsene men sådan at skjorten puffer lidt. Jeg går ud af rummet og smiler til Lynette. Hun smiler stort og jeg går hen til hende.

”Se du skal gå og tage imod bestillinger og give mad og sådan noget. Du får en maskine hvor du taster numrene de siger ind på. Når der er gået 10 minutter går du derhen igen og spørger om maden smager godt og så fortsætter du bare. Men kom så. Gæsterne venter.” Hun viser mig hvor menu kortene ligger og giver mig maskinen. Jeg går over imod et bor der lige er kommet og giver dem et menu kort hver. Jeg går igen da de har takket og sådan fortsætter det resten af dagen faktisk.

***

Jeg smiler til Lynette og giver mig ansættelses papirerne. Jeg skriver hurtigt under og hun smiler. Jeg får rimelig god løn her. Jeg har faktisk allerede tjent en del i dag da jeg har fået drikke penge. Jeg smiler til Lynette og vinker farvel til hende. Jeg går hen af gaden men kigger mig pludseligt om. Noget et helt galt. Jeg kan bare mærke det. Det føltes som om nogen følger efter mig. Jeg vender mig om for at kigge men der er ingen. Sært. Jeg standser foran drengenes lejlighed. Jeg mærker en hånd blive lagt på min mund og jeg bliver trykket med ind i en gyde. Jeg spræller let og dufter en velkendt parfume. Alt for velkendt. Jeg vender mig om og kigger på min voldelige eks kæreste.

”Længe siden skat.” Jeg bider tænderne sammen da han kysser mig hårdt på halsen.

”Ja. Heldigvis. Hvorfor dog ødelægge den fantastiske ting?”  Jeg ved det irriterer Math. Men alt irriterer ham så…. Han kysser mig endnu hårdere på halsen og ligger sin hånd på mit bryst som han hårdt begynder at massere. Det er ikke nogen behagelig oplevelse.

”Skat dog. Ikke være så flabet. Jeg ved du har savnet mig.” Hans stemme er hoverende og overlegen. Kun fordi at han ved jeg er bange for ham. Men hvem ville ikke være bange for en fyr som ham?! Han er ond. Han ved det og derfor er jeg svag. Derfor kan jeg ikke gøre andet end at svare igen. Jeg slår en hul latter op.

”ja i dine drømme.” Det gør Math lettere sur. Han kan nemt holde sig rolig når det er mig. Han ved at jeg ikke kan klare det på et tidspunkt og giver op. Overgiver mig. Sådan var jeg da vi var sammen. Jeg troede at jeg havde ændret mig men jeg er stadigvæk svag.

”Shh.. Skat. Du larmer ret meget.” Han ligger sin store klamme mund ovenpå min og kysser mig hårdt og brutalt. Alt er hårdt når det gælder Math. Han presser min mund op med sin tunge og lader sin tunge glide ind i min mund. Jeg står bare passivt. Han skubber mig ind i en mur og jeg stønner svagt af smerte. Hvilket var en ret stor fejl da det tænder ham mere end at han gør det her imod mig mod min vilje. Hans ene hånd glider ned bag på i mine jeans og mine underbukser. Han klemmer hårdt min ene balde og presser ham mod mig. Hans anden hånd glider ned i mine bukser foran. Han stikker hånden ned i mine underbukser og stikker tre fingre op i mig. Jeg stønner af smerte og bider mig i læben. Math bevæger sine fingre frem og tilbage hurtigere og hårdere. Jeg har en stor trang til at skrige af smerte men det ville Math elske. Math trækker tilfredst sine hænder til sig og smiler. Han lader en finger glide han over mit kraveben men trækker sig så tilbage. Jeg sukker tilfredst fordi han er færdig. Men så griner han.

”Troede du seriøst jeg var færdig? Hvor dum er du lige?” Jeg bider tænderne sammen. Han lyner sin bukser op og river mine jeans op så lynlåsen bliver ødelagt. Fedt! Det er mine ynglings bukser. Men det er mit mindste problem ligne nu. Math hiver ned i mine bukser og underbukser. Han hiver lidt ned i sine boxer shorts så Den kommer frem. Han træder helt hen til mig og uden advarsel banker han bare op i mig. Jeg skriger lavt af smerte og han griner. Han fortsætter bare i lidt tid før han efterlader mig svag på jorden. Tårerne der aldrig findes i mine øjne dukker op og jeg rejser mig forsigtigt. Mine ben er svage og jeg vakler hen til lejligheden. Jeg åbner døren og går ind. Jeg går vaklende op af trappen og åbner døren ind til Liam og Nialls lejlighed. Jeg lukker døren og tager mine sko af. Jeg går ind i stuen hvor jeg kan høre drengene. Jeg håber de har lagt Eli i seng. Jeg åbner døren ind til stuen og alles blikke vendes mod mig. Så falder jeg sammen på gulvet som en klump ingenting. En latterlig ting i hvert fald.  Overraskede udbrud kommer fra sofaen men jeg mærker hurtigt et par arme om mig. Jeg åbner mine øjne og kigger på Niall. Han krammer mig indtil sig og tårerne flyder over. De glider hurtigt ned af mine kinder og et hulk slipper ud over mine læber da jeg mærker Nialls varme og nærhed. Han løfter mig op som var jeg et barn og løfter mig ind på sit værelse han ligger mig forsigtigt i sengen og ligger sig ved siden af. Han aer mig blidt over kinden med sin frie hånd imens den anden holder mig indtil ham. Hans rolige, bekymrede og trøstende stemme siger trøstende ord men de virker ikke. Min krop bliver ved med at gennemrystes af hulk og jeg gør intet for at holde dem tilbage.

 

 

Hejsa.

Hvad synes i? Længden? Indholdet? Jeg håber i vil smide et like, trykke på favorit og kaste en kommentar. PLEASE! 

Much love Jose xxx 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...