Only For You{1D}

Tænk på at have et barn på to og være 18. Samtidig er du blevet fordrevet fra din familie fordi du har fået en datter. Fordi du blev voldtaget. Og så bor du end da på gaden i London!! Sådan har Sushi Walsh det. Hendes datter Eli betyder mere for Sushi end nogen andre. En dag er Sushi og Eli i park. Der begynder det at regne. En fyr kommer og nærmest tvinger dem hjem til sig. Det viser sig at fyren er kendt. Han præsenter Sushi for sine venner. De er alle medlemmer af det verdensberømte band One direction. Men der sker lige det med Sushi som ikke rigtigt må ske. Hun bliver forelsket i en af dem. Men hvad vil folk ikke tænke om hende? Og hvordan vil det gå med lille fine og fantastiske Eli?
Læs med :D

26Likes
19Kommentarer
2800Visninger
AA

13. 12

”Hvor er far?” Jeg sukker dybt og lukker mine øjne. Eli har stillet det samme spørgsmål siden hun stod op.

”Skal vi ringe og spørge ham?” Eli laver store øjne og nikker hurtigt. Jeg tager min telefon og trykker på Nialls nummer. Den ringer cirka fem gange da den bliver taget.

”Det er Niall.” Niall lyder træt og jeg bliver lidt bekymret. Eli tager telefonen ud af min hånd.

”Far! Ja… jaa! Nej… Kay.. Vi ses.” Eli giver mig telefonen og jeg sukker da der er blevet lagt på.

”Kommer Niall så snart.” Jeg kigger ned på Eli og hun smiler stort.

”Han er her nu.” Døren går op og Eli er ude i gangen med det samme nærmest.

”Far! Savnet dig!” Eli lyder så glad og jeg kan høre Nialls begejstrede svar. Niall kommer gående ind med Eli i armene og jeg kigger på ham. Han ser træt og hærget ud. Han ser helt trist ud.

”Eli kan du ikke lige lege med dine bamser på dit værelse? Mor og jeg skal lige snakke.”  Eli nikker og løber ind på sit værelse.

”Niall hvad sker der?” jeg rejser mig op og går over til Niall. Han kigger på mig og ligger sine hænder på mine skulder.

”Jeg er så ked af det, Sushi men jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg skal på tour i 3 måneder cirka. Jeg skal af sted om cirka tre uger. Og jeg vidste det jo godt men jeg havde glemt det og jeg er så ked af det.” Jeg stirrer bare på Niall som kigger mig trist i øjnene.

”hvad?” Jeg ryster hans hænder af mine skuldre. Han… tager på tour? Og han har intet fortalt mig?!

”Sushi jeg er så ked af…” jeg vifter med mine hænder og kigger rasende på ham.

”Hvad vil du have mig og Eli skal gøre?! Sidder herhjemme i fucking England og vente på dig?! Det kommer ikke til at ske! For helvede hvordan kan man også glemme sådan noget?!” Jeg skubber Niall i brystet for at få ham væk og stormer ud i gangen. Jeg tager mine sko på hurtigt og min jakke.

”Sushi vent! Du kan da ikke bare gå?! Hvad med Eli?!” Jeg åbner døren og smækker den i lige så snart jeg er ude af den. Jeg løber ned af trapperne så hurtigt jeg kan. Kæft Niall er en idiot! For helvede hvordan kan han skride i 3 måneder?! Jeg går så hurtigt jeg kan bare væk fra lejligheden. Jeg aner ikke hvor jeg går hen. Jeg aner ikke hvorfor. Jeg aner intet lige nu! Jeg ved bare at jeg går.

Jeg tager automatisk min telefon da den lige pludseligt ringer.

”Sushi du kommer tilbage lige nu! Jeg er ligeglad med hvad du synes om mig lige nu men du glemte at tænke på din datter som sidder og græder lige nu og du går rundt der ude og tænker kun på dig selv! Kom tilbage. Nu!” Niall lyder rasende og jeg kan høre Eli græde i baggrunden og Niall som siger trøstende ord til hende imellem sætningerne. Andre end mig der kender den følelse af at føle sig som et barn overfor en på ens alder? Sådan har jeg det. Jeg føler mig som et barn der er blevet skældt ekstremt meget ud af sin far.

”Jeg kommer nu…” Min stemme er en mumlen og Niall ligger bare på. Jeg bider mig i læben. Jeg går med halvt hurtige skridt imod Nialls lejlighed. Jeg åbner døren langsomt og nervøst. Jeg kan høre Niall som sidder lavt og taler til Eli som snøfter.

”Hun skal nok komme tilbage om lidt. Hun blev bare lidt sur på mig. Men må jeg fortælle dig en hemmelighed? Jeg tror bare hun er ked af det.” Jeg smiler og går ind i lejligheden og lukker døren efter mig.

”Far… Du må ikke gå. Jeg kommer til at savne dig.” Hun sagde en hel sætning normalt? Jeg smiler stort.

”Prinsesse. Jeg er tilbage før at du aner. Og jeg lover at ringe til dig hver dag uanset om jeg så skal stå op klokken to om natten bare for at sige godnat til dig.” Han. Er. Så. Kær! Og det er derfor jeg elsker ham. Jeg elsker ham? Okay det var ikke gået helt op for mig.

”Undskyld Niall. Jeg er så ked af at jeg bare gik. Jeg tænkte mig overhovedet ikke om. Jeg kunne bare ikke klare tanken om ikke at se dig i tre måneder! Undskyld, undskyld, undskyld. Please lad være med at være sur på mig!” Den sidste sætning får mig til at lyde lidt som Eli og Niall kigger ned og smiler.

”Hvis du taler meget hurtigere tror jeg at du bryder i flammer.” Jeg smiler bare. Jeg ved han har tilgivet mig. Eller det håber jeg.

”Kom nu her smukke.” Niall klapper ved siden af sig og jeg går derover. Jeg smider mig i sofaen og læner mig ind imod Niall. Eli kravler op på skødet af Niall og jeg smiler.

”Jeg kommer hjem når jeg kan. Det lover jeg. Jeg kan jo ikke undvære mine to prinsesser.” Niall ligger en arm om mig og jeg smiler endnu større og nikker.

”Godt. Jeg kan ikke undvære dig i tre måneder. Så kom tilbage hurtigt.” Jeg kysser ham på kinden og han nikker.

”Jeg kommer altid tilbage. Altid.” Niall ligger en hånd på min kind og kysser mig.

”Det lover jeg. Uanset hvornår du har brug for mig så kommer jeg altid tilbage.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...