Only For You{1D}

Tænk på at have et barn på to og være 18. Samtidig er du blevet fordrevet fra din familie fordi du har fået en datter. Fordi du blev voldtaget. Og så bor du end da på gaden i London!! Sådan har Sushi Walsh det. Hendes datter Eli betyder mere for Sushi end nogen andre. En dag er Sushi og Eli i park. Der begynder det at regne. En fyr kommer og nærmest tvinger dem hjem til sig. Det viser sig at fyren er kendt. Han præsenter Sushi for sine venner. De er alle medlemmer af det verdensberømte band One direction. Men der sker lige det med Sushi som ikke rigtigt må ske. Hun bliver forelsket i en af dem. Men hvad vil folk ikke tænke om hende? Og hvordan vil det gå med lille fine og fantastiske Eli? Læs med :D

26Likes
19Kommentarer
2783Visninger
AA

2. 1

Min mave knurrer og jeg sukker. Jeg er altid så sulten. Men det har nok noget at gøre med at jeg intet job har så jeg ikke har råd til mad nok til mig og min elskede datter, Eli. Måske skulle jeg lige præsenterer mig. Mit navn er Sushi Walsh, ja det er et sært fornavn, jeg er 18 år og jeg bor i London. Eller på Londons gader. Jeg har en datter på 2 da jeg engang blev voldtaget af en eller anden random fyr. Men jeg elsker Eli lige højt. Mine forældre ser jeg ikke da de sagde jeg ikke måtte få en abort, det er en svær ting at leve med at skulle være mor som 16 årig men de var ligeglade, og da jeg så fik Eli smed de mig ud. Ja så jeg lever af et folk har medlidenhed med mig. Mange tror at Eli er min lillesøster men de bliver meget overraskede når Eli kalder mig mor. Det er et af de eneste ord hun kan. Alle de penge vi får bruger jeg til at købe en lidt mad til os og tøj til Eli. Jeg vokser stadigvæk lidt men Eli har mere brug for tøjet. Hun er jo stadigvæk så lille og børn kan så nemt blive ødelagt af kulden. Når de er som mig.

Jeg kigger på Eli. Hun sover roligt i mine arme hvor hun altid ligger når vi sover. Hendes hasselnødde brune øjne er gemt bag hendes øjenlåg som sitrer ganske lidt hvilket vil sige hun drømmer. Hendes lyse krøllede hår falder sødt om hendes smukke ansigt og hun har et lille smil om sine læber. Hun er det smukkeste barn jeg nogensinde har set.  Vi ligner hinanden en del med undtagelser. Jeg har helt mørkt hår, hasselnødde brune øjne, let røde læber og en spinkel og tynd krop med en del former. Siden jeg var lille blev jeg kaldt gude smuk og fik at vide at jeg ville blive til noget stort en dag. Jaja og så smed de mig ud så jeg blev til en gadepige der lever på må og få. De kan rende mig. Altså min familie. Men de giver mig nogen gange penge så jeg kan overleve. Men det er bare fordi at de kan lide Eli.

Elis øjenlåg sitrer lidt og slår så sine øjne forsigtigt op. Man kan se i hendes øjne hun er sulten. Hun sætter sig op og kigger bag ved mig. Hun har et ynkeligt glimt i øjet så hun kigger på nogen. Hver gang hun ser nogen mennesker der ser lykkelige ud får hun det ynkelige glimt i øjet. Fordi hun ønsker at bo i et hus og ikke altid være sulten. Jeg drejer hovedet og kigger hen på en fyr. Han er ret høj i forhold til mig, har flotte brune øjne, kort brunt hår som minder lidt om ham der… Justin et eller andet. Men fyrens blik minder om ham der Justins. Han har en ret muskuløs krop men er ikke pumpet. Han har en sort jakke på og nogen mørke jeans på. Jeg kigger misundeligt på hans jakke. Det er ikke ligefremt super godt vejr. Det er sådan hende af på efteråret og det ser ud til snart at begynde at regne. Tilbage til fyren! Han står og kigger lige på mig og Eli og jeg overvejer at kigge væk men jeg lader være.

”Kom skat. Vi skal videre.” Min stemme er svag men også stærk. Fyren kigger forvirret på os. Som om han undrer sig. Men det gør han sikkert også. Det gør folk normalt.

”Moar. Ej.” Jeg smiler over Elis mislykkede nej. Hendes stemme er lys og fin og jeg rejser mig. Jeg tager vores sorte sportstaske og begynder at gå. Jeg kan mærke fyrens blik på os men jeg vender mig ikke om og kigger på ham jeg går bare videre. Jeg roder ned i min taske og finder vores sidste bolle. Jeg giver den til Eli som tager imod den med et smil. Hun begynder hurtigt at gnave på den og jeg smiler. Jeg går forbi nogen æbletræer som er her i parken og tager noget helt fine og friske æbler ned i vores taske. Det er mad og vi skal jo leve af noget. Jeg tager til sidst et æble til mig og selv og når ikke en gang at tage en bid før det begynder at regne helt sindssygt. Jeg sukker og går bare videre i samme langsomme tempo. Det hjælper alligevel ikke at løbe. Så bliver man nemlig mere våd. Et råb lyder bagfra og jeg sukker. Hvorfor skal folk altid råbe når det begynder at regne? Tænk dog på de uskyldige. Os som skal leve med det HVER dag! Råbet lyder igen bare tættere på. Jeg vender mig om for at sige de skal holde mund men det er fyren fra før. Han stopper foran mig og smiler. Han har et pænt smil. Jeg vurderer ham lidt med øjnene. Jeg kan tit se folks personlighed bare ved at kigge på dem. Sød, venlig, glad, rar, beskyttende, omsorgsfuld og faderlig. Han er okay. Han gør mig ikke noget. Jeg har aldrig taget fejl i mine bedømmelser.

”Jo jeg kunne ikke undgå at høre hvad du sagde til din…” Hans stemme passer til min beskrivelse af ham.

”Min datter.” Jeg siger det med et smil og kigger stolt på Eli. Hun er min stolthed. Fyren ser ikke overrasket ud.

”Din datter. Bor i uden for?” Jeg nikker og han fortsætter: ” Er det ikke lidt dumt med et lille barn? Du har sikkert ikke valgt at bo herude. Eller måske men. Jo har du ikke noget familie i kan bo hos?” Hans stemme er bekymret.  Jeg smiler.

”Nej. Det har vi ikke. Min familie har fordrevet mig. Var der andet du vil vide?” Jeg vil gerne videre da Eli bliver syg af at vi står i regnen. Fyren sukker.

 ”Ja. Eller nej. Men kan du i det mindste ikke tage med mig ind til jeres tøj er tørt? I bliver syge ellers.” Nu er det min tur til at sukke. Fyren laver hundeøjne og jeg nikker. Men kun fordi jeg ikke kan stå for hundeøjne. Og fordi ellers bliver Eli syg. Fyren smiler stort.

”For resten. Mit navn er Liam Payne. Hvad hedder du så?” Han rækker sin våde hånd frem mod mig og jeg tager imod den med et smil. Hans hånd er dejlig varm på trods af regnen.

”Jeg hedder Sushi. Og det her er Eli.” Liam kigger på mig med et løftet øjenbryn efter jeg har sagt mit navn. Jeg smiler bare.

”Men kom med mig.” Liam begynder at gå ud af parken og jeg følger bare med. Liam stopper ved en bil og låser den op. Jeg sætter hurtigt Eli fast på bagsædet og sætter mig ind på passager sædet ved siden af Liam. Liam tænder bilen og jeg spænder hurtigt min sikkerhedssele. Liam begynder at køre og jeg kigger ud af vinduet.

”Hvor gammel er så?” Jeg kigger over på Liam som smiler til mig.

”18.” Liam kigger forbavset på mig, så på Eli og så retter han opmærksomheden mod vejen igen.

”Wow. Og Eli er vel cirka 2 så du fik hende da du var 16? Det er da tidligt at tage sådan et ansvar på sig.” Jeg smiler stort. Liam er så sød og jeg har kendt ham i en halvtime. Jeg smiler stort.

”Mine forældre sagde jeg ikke måtte få en abort fordi så ville jeg blive stemplet i familien som morder. Og ja. Hun er to.” Liam ser overrasket ud og stopper bilen. Jeg smiler til ham. Han kommer sikkert fra en kernefamilie. Jeg kigger ud af vinduet og gisper. Vi holder lige foran Londons dyreste lejligheder!

”Hvordan kan du have råd til at bo her?!” Liam griner og jeg smiler forsigtigt.

”Jo ser du. Jeg er faktisk kendt. Jeg er med i et verdensberømt band ved navn One Direction. Og deroppe er alle de andre bandmedlemmer som ikke ved du er her. Så…” Jeg smiler stort. Hvad forskel gør det at han er verdens kendt? Han er sød og derfor kan jeg godt lide ham. Jeg spænder min sele op og går ud af bilen. Jeg åbner døren ind til Eli og slipper hende fri. Jeg løfter hende op og tager tasken. Liam låser bilen og går hen imod en lejlighed. Han åbner døren og vi går inden for. Vi står nu i en opgang. Vi går op af nogen trapper til tredje sal og Liam åbner døren. Jeg lukker den stille bag ved mig da Eli sover. Jeg tager mine sko og jakke af og hjælper bagefter Eli. Liam venter stille på os og smiler til mig. Han føre mig ind i en stue med to sorte sofaer og en lænestol. Foran dem et glas stuebord og en kæmpe fladskærm som står på en lys kommode af en art som jeg tror, indeholder film.

”Sid ned. Jeg skal lige se om Niall er hjemme og så finder jeg noget tøj til jer to. Altså noget i kan låne.” Jeg smiler, nikker og ligger forsigtigt Eli på sofaen. Hun sukker tilfredst som om hun var vågen men det kan jeg se og høre hun ikke er. Jeg sætter mig forsigtigt i sofaen og sukker glad. Den er fantastisk blød og man sidder fantastisk.

Liam kommer ind med noget tøj og rækker det til mig.

”Kom med så kan jeg vise dig badeværelset.” Jeg nikker og rejser mig op. Jeg løfter Eli op og tager hende med mig. Liam viser vej ud på et stort badeværelse med badekar, brusebad, pæne hvide fliser på vægge og gulve, en ret stor håndvask og nogen skabe. Jeg kigger hurtigt i den største skab og finder nogen håndklæder. Jeg tager et håndklæde ud og lukker skabet. Jeg tager hurtigt Elis tøj af og tørrer hende med håndklædet. Så kigger jeg på tøjet som Liam gav mig. En grå T-shirt, en sort hættetrøje og et par grå jogging bukser. Jeg tager T-shirten og giver Eli den på. Jeg sætter hende på det opvarmede gulv og tager selv mit tøj af. Jeg tørrer mig og tager tøjet på. Det er ret stort til mig men der er jo for fanden da bare tøj. Jeg smider håndklædet i en vasketøjs kurv og går ind i stuen. Liam sidder og kigger intenst på den. Jeg lister mig hen bag ved ham og prikker ham på skulderen. Han vender sig forskrækket om mod mig men smiler. Jeg gaber og Liam smiler stort.

”kom med. Så kan du sove på Nialls værelse.” Jeg smiler og nikker. Liam rejser sig og viser mig hen til en dør. Han smiler og jeg går ind i rummet. Her dufter okay af dreng og af en person selv. Eller af den såkaldte Nialls parfume. Liam lukker døren og jeg kigger rundt. En stor seng, en kommode, en del billeder og en cd afspiller. Jeg ligger Eli i sengen og ligger mig selv. Jeg falder lige med det samme i søvn. Skræmmende for normalt har jeg svært ved at sove indendørs. 

***

Jeg slår mine øjne op og ved med det samme der er noget galt. Eli er ikke hos mig. Og jeg er inden for? Nå ja. Jeg er jo hos ham der Liam. Jeg rejser mig med et sæt da det går op for mig at Eli er væk. Hvad kan der ikke være sket med hende! Hvem siger at jeg ikke tog fejl med ham der Liam?! Eller hans ven for den sags skyld! Jeg rejser mig hurtigt og løber ud fra ham der Nialls værelse. Jeg løber ind i stuen og kigger lige hen på fem drenge. Som sidder med MIN Eli. Men hun er glad og griner. Jeg smiler på grund af at hun gør det. Jeg kigger interesseret på drengene. Den ene har sort hår opsat hår med et afbleget område. Han er lidt mørkere end de andre og har flotte brune øjne. Ham ved siden af har store brune krøller, er en smule bleg grønne øjne. Ham ved siden af krøltop har mørkt rodet hår, er bleg, har et stort smil klasket på hans læber og har grå/blå øjne. Ved siden af ham sidder Liam og ved siden af Liam sidder en som får mit hjerte nærmest til at lette. Hvorfor ved jeg ikke. Han har rodet lyst hår der nærmest sidder perfekt, han er også bleg, han har smukke blå øjne og et smukt smil. Man kan lige ane hans hvide bøjle og jeg smiler. Han sidder med Eli på skødet. Mit smil bliver større og Eli kigger hen på mig.

”Moar!” Jeg smiler stort og alle kigger hen på mig. Jeg smiler til dem og går over mod den blonde. Han kigger indgående på mig og jeg smiler. Jeg rækker armene ud mod Eli Og Niall rækker mig hende. Jeg smiler til hende. Hun virker til at kunne lide de drenge så jeg bliver nok tvunget til at blive her lidt længere. Altså fordi at hun er meget stædig og vil have hvad hun ønsker. Altid. Men det er noget jeg elsker hende for.

 

Første kapitel. hvad synes i?

Much love Jose xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...