Fra Danmark Til Amerika

Historien foregår i 1800 tallet, det er midt i november og familien Nielsen bestående af mor oda, far Jens, og deres tre børn. Der er efterhånden ved at være tomt i byen, da de fleste er flygtet til amerika. Oda har ikke lyst til at tage af sted, da det allerede er godt nok i Danmark, men deres nabo Frandsen mener noget andet, den mindste datter er syg og de kan ikke længere klare kulden. Resen må begynde, ud i det ukendte, med den eneste viden at de kommer til noget større, varnere, og noget ukendt.

1Likes
0Kommentarer
411Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Især familien Nielsen var meget mistroiske mod dette meget store land, men ikke vidste noget om. Mor Oda blev ved med at sige "dette er kun en skrøne, ingen ved om dette er sandt, da ingen er vendt tilbage fra dette uendelige paradis som de kalder det." Hun ville ikke tro på alle disse fortællinger om de evige rigdomme der boede på den anden side af atlanten. Der var mange fra byen der allerede var rejst, og jævnligt sendte breve hjem til dem der var blevet og ikke var taget over til det fremmede. Men mor Oda og far Jens ville stadig ikke rykke sig. Børnene var en anden sag, de savnede deres venner, da næsten alle de andre børne familier var rejst, mod en lysere fremtid, af forskellige årsager. Senest var det den ældste datter Maries kæreste der var taget afsted, da han ikke var blevet gammel nok til at have et valg, og ikke havde nok penge til at bygge sig an gård, måtte han pænt flytte med, uden særlig lang varsel, det var en uge siden nu, og Marie kunne ikke forstå hvorfor de rejste, deres familie havde været den mest velhavende af familier i hele bygden. Da de vinkede farvel, havde hun ikke nået at høre andet end 'Vi ses i Amerika, glemmer dig ikke, skriver' det var bare stumper af hvad hun havde set hans mund bevæge sig til, men skibets tuden, vandet der skvulpede ind mod skibet og hans mor der ihærdigt forsøgte at rive ham væk fra rælingen overdøvede resten af hans besked til hende. Byen var lille, og tågen lå tungt over det hele, den mellemste, en dreng på 14 ved navn Harold, sov stadig. Han var meget eventyrlysten, og ville meget gerne til Amerika for at blive rig, han havde altid drømt om sin egen gård, han havde ikke synderligt meget lyst til at arve sin fars gamle lade af en gård, med tilhørende 1 tønde land, som ikke var så meget, de havde engang haft 5 tønder land, men de havde solgt de fire af dem til bønderne ved siden af sidste vinter, da de ikke kunne betale gælden i huset. Den mindste, datteren på 2, sov ikke, hun lå og kiggede rundt, og ventede på at de andre skulle vågne, da der pludselig blev banket på. Oda rejste sig, og gik udenfor til døren, det var vinter, så hun havde sovet fuldt påklædt, hun åbnede og bød Frandsen indenfor, selvfølgelig var hun lidt vrissen, men det lod man sig ikke mærke af, da hun var meget morgenfrisk og straks fandt noget mad. Frandsen sukkede "det vare ikke længe før jeg også flytter til Amerika, landet er for koldt som det ligger," han kiggede ned i det glas varme mælk der blev sat foran ham, og han sukkede dybt igen. "I burde tage med mig" han smilte og kiggede opfordrende skiftevis på Oda og Jens. Oda svarede lavt "alt det de siger derover er fusk, hvordan kan vi vide det ikke er løgn, og om de virkelig kan hjælpe?" hun så over på matilda der var vågnet og tog hende op, satte hende på gulvet og så så på Frandsen igen. "Jeg mener, hvordan kan vi være sikre på at der er mere plads når vi kommer frem? Og hvordan bliver det ikke hvis lille Matilda skal vokse op et sted hvor man taler et helt andet sprog?" Frandsen så på hende og sagde bare "hun skal nok klare den, tænk på al den mad i kan få, og alle de marker der bliver jeres!" han lagde etstykke sammen foldet papir på bordet. Jens tog det op og studerede det. "Ser man det? Dette ser da meget lovende ud, alle ser glade ud, og der ser ikke så koldt ud" han smilede, "tak, vi skal tale om det! Vi regner med at du kommer til middag i aften som altid?" Frandsen nikkede, rejste sig og gik. "Oda, vi kan ikke blive her, kulden slår lille matilda ihjel! Hun han ikke klare det, og vi har ikke råd til mere tøj." Oda sukkede "vi er vel nødt til det, men billetter er altså også dyre! Skal vi så til at sælge gården?" "Ja min kære, det er den eneste vej, hvis vi skal overleve, hvis børnene skal overleve!"
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...