A smile in the rain (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2012
  • Opdateret: 7 maj 2013
  • Status: Igang
Den 18-årige Julia Williams lever et helt normalt liv. En dag begynder hendes stedfar at opfører sig underligt og truende. Hendes skoledage er altid de samme og hun hader det. Hendes mor døde i en bilulykke da hun var 14. Det eneste hun har som hun kan udtrykke sig med er sin guitar.. Hun får det svært da hendes stedfar går for vidt. Men en dag støder hun ind i en charmerende fyr med det sødeste smil, de flotteste blå/grå øjne og lysebrunt hår fra det verdensberømte band kaldet: One Direction.

2Likes
6Kommentarer
570Visninger
AA

3. New Friends

Julias synsvinkel

Jeg tager hænderne op foran min mund og kigger fra dreng til dreng.
Hvor er det pinligt!
Ej nej nej, at jeg kunne blive ramt så sindsygt hårdt i hovedet at jeg ikke kunne kende dem!
Det er egentlig ikke fordi jeg er den største fan eller "Directioner" som pigerne på skolen siger, men jeg har da hørt deres sange og kan godt lide dem.
Hvis Susan bare vidste at jeg stod her med dem. Hun ville da gå helt amok!
Mine tanker får mig til at glemme at jeg stadig bare står og glor, og jeg giver et spjæt fra mig da Louis lægger en hånd på min skulder. Jeg sænker lige så stille mine hænder og kigger på ham.
"Nå, hvad hedder du så?" spørger han.
"Julia" siger jeg "Julia Williams"
Louis bliver ved med at kigge på mig og jeg kan heller ikke selv fjerne mine øjnene fra ham.

Louis' synsvinkel

Min hånd ligger stadig blidt på hendes skulder da hun siger sit navn. Julia. Det er et smukt navn. 
"Halloooooo?" siger Harry og vifter med en hånd mellem vores ansigter. 
"Hvad?" siger jeg lidt halv-forvirret og kigger rundt. 
"Jeg spurgte om vi skulle spille videre, og om hun ville spille med!" siger Harry med den tone som han plejer at bruge når jeg ikke gider lave en sandwich til ham.
"Jeg vil da gerne spille med!" siger Julia nærmest glad. Tak Harry.
Julia smiler til mig og vender sig derefter hurtigt om. Jeg får hendes lange, brune hår i ansigtet men det generer mig ikke. Tværtimod. Den dejlige duft og det silkebløde hår var helt rart at blive pisket i ansigtet med. 
"Okay Julia, du kan være med på Zayn og Louis' hold!" råber Niall fra den anden ende af banen. Hun smider sin taske og løber ned mod mig og Zayn. 
Zayn sender hende et kort skævt smil til hende, men hans generthed for ham dog til at over på den anden side af mig for at dække Liam.
Niall farer op ad banen med bolden, og jeg er klar til at gå i ham.

Julias synsvinke

Fodbold er min ynglings sport og at spille det med One Direction gjorde det ikke lige frem værre. De er nogle fantastiske drenge. Helt nede på jorden. Slet ikke som jeg havde regnet med. Meget bedre.
Jeg tager bolden fra Harry og dribler hele vejen op og skyder. Den går fobi Niall og ind i målet. Louis og Zayn klapper af mig og jeg griner til dem.
De er virkelig nogle gode venner. 
Vi stopper spillet og får noget at drikke. Jeg tager min mobil frem og ser at der står: 5 ubesvaret opkald fra Robert. Fuck. Ikke godt.
"Jeg er altså nødt til at tage hjem nu" siger jeg og begynder at tage min taske over skulderen.
"Okay, men vi ses måske en anden gang?" siger Niall og kigger på mig med et par blå hunde-øjne. Jeg smiler og siger: "Det håber jeg da!"
Jeg vinker til dem da jeg går ud ad parken. 
Vejen er våd og blank. Jeg drejer ind i min indkørsel. Jeg tager i døren. Den er låst. jeg finder min nøgle frem og låser mig ind.
Her er stille. Jeg sætter lydløst min taske på gulvet og hænger jakken.
Jeg ser op og Robert står i døren.
"Hvor har du været?" siger han med en underlig hvisken. Lidt ligesom udyret i Skønheden og Udyret. Sådan lav og truende. 
"Jeg lavede lektier med Kate" siger jeg. Kate er klassens duks og ordens frøken.
"Gu gjorde du ej, jeg kan se det på dig" siger han med lidt hævet stemme.
"Gu gjorde jeg da så, det aner du ikke en skid om!" siger jeg, flabet som jeg er.

Kender i den følelse man har inde i hovedet, der siger man skal holde kæft.

Den har jeg ikke.

"Du skal ikke tale sådan til mig, ER DU MED!?" råber han og kommer helt hen i hovedet på mig. Hans ånde stinker af sprut.
"Ja" siger jeg dæmpet. Chokeret.
"HVAD SIGER DU?" råber han og hans håndflade smadre mod min kind.
Jeg tager mig til kinden og kigger stift på ham.
"Ja forfanden!" råber jeg, drejer omkring og løber op ad trappen og ind på mit værelse. Jeg lukker og låser døren.

"IDIOT!" råber jeg og kyler en pude ind i væggen med et brag.

Puder siger da ikke "bang" tænker du måske.

Men jo, for den blev kastet med sådan en kraft at den kunne have lavet Det Skæve Tårn i Pisa om til Det Væltede Tårn i Pisa.

Wow.

Min vrede damper af og jeg lader mig falde ned i sengen.

Jeg samer min mobil op fra gulvet og ser at jeg har fået en besked.

Jeg har venner!

#Hey Julia. Skal du noget i morgen? Du kan komme forbi GreenStreet 67 hvis du skulle få lyst. Ps: Louis snakker tit om dig :P 
- Drengen der skød dig ned# står der i beskeden.

Jeg læser den igen og igen og kan slet ikke fatte at de gider hænge ud med en pige som mig. Jeg lægger mig tilbage i sengen igen og hiver min guitar op til mig.

'You don't know you're beautiful, thats what makes you beautiful'

 

begynder jeg at synge stille og holder min egen lille koncert. Deres sange og stemmer får mig til at savne dem. 
 


Det var så andet kapitel. Undskyld stave/taste fejl. det skulle gå lidt stærkt :)
Kunne i lide det?
Og tak for de søde kommentarer :)Xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...