A smile in the rain (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2012
  • Opdateret: 7 maj 2013
  • Status: Igang
Den 18-årige Julia Williams lever et helt normalt liv. En dag begynder hendes stedfar at opfører sig underligt og truende. Hendes skoledage er altid de samme og hun hader det. Hendes mor døde i en bilulykke da hun var 14. Det eneste hun har som hun kan udtrykke sig med er sin guitar.. Hun får det svært da hendes stedfar går for vidt. Men en dag støder hun ind i en charmerende fyr med det sødeste smil, de flotteste blå/grå øjne og lysebrunt hår fra det verdensberømte band kaldet: One Direction.

2Likes
6Kommentarer
573Visninger
AA

4. I wanna go away... far away.

Julias synsvinkel

Jeg færdiggør min lille koncert og rejser mig op. Jeg tager puden jeg kylede mod væggen og smider den over i sengen.

Min mave knurre. Jeg lægger min hænder på den og snakker til den:
"Nej du er ikke sulten. Du keder dig bare!"

Jeg står og snakker med min mave. Wow et fedt liv!

Jeg begynder at finde tøj frem til i morgen. Mørke jeans og min Cheap Monday trøje. 

Jeg sidder op ad væggen og kigger igen på min mave der knurre.
"Okay, måske er du alligevel sulten" siger jeg og rejser mig.

Trappen knirker let da jeg lister ned ad den.
Jeg går ind i køkkenet der er tomt. Jeg kan høre snorken inde fra stuen. jeg sukker lettet, for jeg orker ikke Hr. Jeg-er-skide-sur-og-stinker-af-sprut.

 

Jeg har virkelig lyst til at proppe en af hans flasker op i røven på ham!

Wow.

Styr dig, Julia.

Jeg tager en bøtte med lasagne ud og smider den i micro-ovnen.
Jeg flyver en halv meter op i luften da micro-ovnen meddeler at den er færdig med et 'pliinng'. Jeg tager bøtten og en gaffel og smutter op på mit værelse.

Jeg spiser den mens jeg glor på en eller anden gammel mand på vejrudsigten. Jeg stiller den tomme bøtte på mit natbord og trækker i mine grå joggingbukser og en sort T-shirt.


Jeg kravler under min dyne og falder hurtigt til ro. Jeg er lige på vippen til at falde i søvn da jeg hører trin på trappen. 
Jeg flyver ud ad sengen og låser døren. Jeg falder næsten over mine egne fødder i farten. Jeg drejer i en hurtig bevægelse nøglen og sætter mig op ad døren.
der bliver taget i håndtaget og jeg springer væk fra døren.
Den giver sig ikke og han giver op. Jeg hører trin der går ned ad trappen.

Jeg sukker lettet og kravler tilbage i seng. Jeg falder i søvn.

Jeg vågner roligt og huset er stille. Jeg kigger på min mobil. Klokken er 07:05. Det er sjældent jeg vågner så tidligt på en lørdag.

Jeg snegler mig hen til det tøj jeg har lagt frem og tager det på. jeg lader mit lange, brune hår hænge og lægger bare lidt mascara.

Afslappet.

Jeg bruger kun 10 min. på mit tøj, hår og make-up i dag.

Jeg tager en brun læder taske over skulderen og putter min mobil, lidt penge og en læbepromade i. Der ligger vist også nogle småting i forvejen men jeg gider ikke til at tage dem op.

Jeg går ned i køkkenet og stivner et sekund da jeg ser Robert. Han står og hælder i sig af et glas vand. Han har ikke set mig.

"Godmorgen" siger jeg og styrer mod køleskabet.

"Godmorgen" siger Robert som åbenbart har glemt at han havde vand i munden, for det hele ligger i hvert fald på gulvet nu.

Jeg fniser hånligt og tager en lille Yoggi ud ad køleskabet.

"Synes du det er morsomt?!" råber han truende og stirrer skarpt på mig.
"Nej, nej" siger jeg og holder koncentreret et grin inde.
"Skal du være flabet?!" siger han hårdt og går hen mod mig.
"Jeg svarede bare på dit spørgsmål, forfanden!" råber jeg, dum som jeg er.
"Du holder bare kæft pigebarn!" råber han og hans håndflade smadre igen mod min kind.
Vreden bobler op i mig. Jeg kunne seriøst proppe 12 flasker og en tennisbold op i røven på ham lige nu!

"Og fis så af med dig!" råber han.

Jeg går roligt ud af køkkenet og tager mine brune converse og min sorte regnjakke på.
Jeg går tilbage og stiller mig køkkendøren.
"jeg smutter" siger jeg koldt.
"hvorhen?" spørger han fraværende.
"bare afsted" svare jeg.
"du går ingen steder!" råber han.
"hvorfor?" spørger jeg og kigger ondt på ham.
"fordi jeg siger det. Du bliver hjemme!" råber han.
"ved du hvad?" spørger jeg "jeg er skide træt af at du render og tror du ejer mig! Du kan rende mig!!" råber jeg. Jeg bliver
 helt chokeret over mit udbrud. Fuck.

Jeg skyndte mig ud ad døren og løber ned ad vejen. Jeg kigger bagud og konstatere at han ikke følger efter mig.
Jeg har stadig min Youghurt i hånden. Jeg sæt
ter farten ned og begynder at spise den. Jeg husker adressen. GreenStreet 67. 
Jeg glæder mig til at se dem igen.

Hvad synes i om drejningen med Robert? 
Mange tak fordi i gider læse den! Det er super rart at i er så søde! :) Xxx

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...