World Trade Center

Jeg er blevet inspireret fra sangen Heaven

http://www.youtube.com/watch?v=ElzITGC1LCg

Håber du vil læse min lille novelle:-)

16Likes
37Kommentarer
812Visninger

1. Vi ses

 

Sidder i flyet, kigger frusreret på en kvinde ved siden af mig, hun græder også. Hun er mellen 30-40 år, kraftigt bygget, hun har en rødglødende kjole på. Hun har brunt, krafitigt, krøllet hår. Nu prøver hun desperat at finde sin taske. Hun finder den, åbner og vender den på hovedet, tøj, penge, papirer og så hendes mobil. Hun tager hurtigt sin mobil op, og trykker med sine fine manicure negle, hun knækker en negl, men hun er ligeglad. Egentlig har jeg aldrig set en der så inderligt, ville få fat på nogle. Mens hun hurtigtig tager sin mobil op til øret, kigger hun hen til mig, med sørgmodige øjne. Det er min mor.

Min mor sidder lige ved siden af mig, der er kun en gang imellem os, altså der hvor stewardesserne skal gå. Hun sætter sig ned på hug foran mig, jeg kan se hendes øjne, de er helt røde. Jeg ved, hun græder, men hun prøver at skjule det. Jeg tørrer en tåre væk fra hendes smukke kind. Trækker hende ind til mig, og jeg siger "Det hele skal nok gå" Hun kigger op på mig og tager sit hoved længere ind til mig, og hvisker mig i øret "Det ved jeg godt, Isabella, du skal vide at jeg elsker dig, og jeg er ked af alt det her "Jeg kigger hende i øjnene, holder om hende, og siger "Mor, du betyder alt for mig. Jeg elsker dig virkeligt højt!" Vi krammer nu, sådan her har vi aldrig krammet før, jeg har ikke lyst til at give slip. Når vi krammer fryser alt omkring mig, alle minderne svæver rundt om os. Dengang med sommerhuset, og dengang vi var i Asien. Alle minderne flyver rundt, jeg ved det hele er forbi, men vi må håbe, at der er noget på den anden side.

Jeg husker tilbage, på ordene manden i højtalerne sagde, der gjorde at vi alle blev kede af det, desperate, og længdes efter at komme hjem. "Det ser desværre ud til at vi aldrig kommer til at lande. I er med i et terror angreb mod World Trade Center"

Nu er det snart, vi flyver hurtigere og længere nede end før. Jeg sidder på min mors skød, læner mig tilbage, kigger hende i øjnene og siger "Vi ses"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...