I Would Walk Miles For You. [1D]

Sophie er navnet på den pige, hvis drøm er gået i opfyldelse.
Sophie er en 16-årig pige, som skal til London for at leve sin drøm ud, nemlig at gå i en engelsk skole og forhåbentligt støde på 1D drengene.
Hendes mor har arregenseret det hele og fortalt alt hvad Sophie skal vide. Men der er dog én ting Sophie ikke ved, og hendes mor vil ikke sige det.
Hvad Sophie ikke ved er at hun går 2 overraskelser i møde. Hvordan vil hun tage imod dem? Bliver den en god reaktion? Bliver hun sur? Eller er det godt?
*DER KAN VÆRE ANSTØDRIGT SPROG BRUG OG SCENER DER MÅSKE IKKE ER FOR DIG, SÅ DEN LÆSE PÅ EGET ANSVAR!*
Håber i vil nyde den.

7Likes
9Kommentarer
1402Visninger
AA

5. Kapitel 5.

Ikke for at være ond eller noget det må i endelig ikke tro, men jeg kunne gå over og smække ham en. Det er som om han bare vil have det ud af mig. Men helt ærlig, hvad skal du bruge det til? Niall Horan 19 år, kommer sammen med 16 årig pige. Yeah right? Eller, Zayn Malik 20 år, kommer sammen med 16 årig pige. Igen det er forkert på så mange måder.

 

"Louis, i får ikke noget ud af mig." Louis kiggede på mig og løftede brynet. "Så det tror du ikke?" Han kiggede på Niall og Harry som vekslede blikke, "oh Babe, det kommer du til at fortryde," mumlede Zayn. Jeg kiggede over på ham og rynkede brynene, kaldte han mig lige Babe?! Zayn Fucking Malik kaldte mig Babe?! "Zayn har ret, når du mindst venter det Sophie..."  Louis stoppede sætningen og gned hænder mod hinanden som om at jeg ville fortryde det. Men helt ærlig hvad ville han gøre ved mig? Drengene rejste sig og gik ind i stuen, så jeg sad helt alene tilbage. Hvilket ikke gjorde noget, så kunne jeg få tænkt mine ting igennem. Ikke fordi det var noget specielt, det havde jeg bare brug for en gang imellem. 


"Kommer du?" Jeg kiggede op og mødte Liam's glade ansigt, jeg strakte mig og gabte, "nej jeg går i seng.." Liam nikkede forstående, "Sophie, du skal den vej," han tog min hånd og trak mig ind i stuen og pegede over på den rigtige dør. "Hm, hovsa.." Mumlede jeg og gik videre, "hvad med et godnat kram?" Jeg vendte mig om og sendte Louis mit aller bedste løftede øjenbryn teknik, som fik ham til at kigge væk igen, "godnat drenge," mumlede jeg og gik videre. De mumlede godnat tilbage og jeg smækkede døren i, da jeg kom i tanke om at jeg skulle børste tænder. Sukkende tog jeg min tandbørste og gik ud på badeværelset.

Jeg lå i Niall's utrolig bløde dobbeltseng, på et lagn der sikkert var mere værd end alt mit tøj tilsammen. Klokken var ikke ret meget og alligevel var jeg utrolig træt, men jeg kunne ikke få mig selv til at sove. Jeg måtte være blevet overtræt. Jeg vendte og drejede mig men ingenting skete der.

Døren gik stille op og Niall stak hoved ind, "Sophie er du okay?" Jeg rejste mig med et sæt op, han kiggede over på mig og sendte mig et smil, "sengen har rystet en del, mareridt?" Jeg rystede på hovedet. "Nej, jeg kan bare ikke sove," svarede jeg, han nikkede forstående og gjorde tegn til at jeg bare kunne komme med ud, men jeg rystede på hovedet. Han sukkede og gik ud igen. 

 

***

Jeg gabte stille og vendte mig om hvor jeg så en sovende Niall, ligge helt fredeligt. Jeg hev dynen af mig rejste mig op og tog nogen bade ting så jeg kunne komme ud i bad. Jeg tog mit undertøj og noget tøj, samt et håndklæde under armen. Jeg åbnede stille døren og gik ned af gangen, "Niall er det dig?" Jeg stoppede forskrækket op, tog mig til hjertet og gik videre, "nej det er det ikke..." mumlede jeg og gik igennem stuen.

Vandet mod min hud  var skønt, jeg elskede denne følelse. Det var rart. Og det bedste af det hele var at jeg denne gang huskede at det var 3 dør på højre hånd, eller noget? Men jeg tog hvert fald fat i det rigtige håndtag. 

Så glad, næsten helt stolt!<3333

Jeg steg ud af badet og tørrede min krop og mit hår. Jeg hoppede i min ynglings BH med matchende trusser og fønterrede mit hår. Da jeg var færdig tog jeg nogle denim short på samt en sort top og en cowboy vest. Jeg flettede mit pande hår og så mig tilfreds i spejlet.

Jeg låste døren op og gik ud i køkkenet efter noget morgenmad, som jeg ikke havde fået endnu og min mave rumlede som en sindsyg. Jeg tog noget toastbrød og smurte noget Nutella på. Jeg fandt en tallerken frem og lagde min over dejlige mad på den, derefter fandt jeg et glas og hældte noget mælk i. Jeg gik ind i stuen hvor de andre sad og straks kiggede de op på mig. Niall kiggede nervøst op på mig, men kiggede hurtigt væk igen da vores øjne mødtes.

"Godmorgen Sophie," sagde Louis med en rigtig britisk accent, det fik mig til at smile, smile stort og det gjorde mig glad. Drengene i det hele gjorde mig i godt humør, de var godt selskab selvom vi ikke kendte hinanden super godt endnu, men det skulle nok komme eftersom at jeg skulle være her i reeeet lang tid. "Godmorgen Louis," svarede jeg med rigtig københavnsk accent.

Jeg satte mig i den ledige sofa og begyndte at gnaske på min mad. Niall og Zayn sad og fulgte hver en bevægelse jeg lade, det var ret sjovt, kender i de der dukker, hvor man løfter den ene arm følger alle den med øjnene? Ja.. Godt så, for jeg kender dem ikke, gider i forklare mig noget om dem? Ikke at det er vigtigt, nej faktisk er det ret lige meget. 

"Sååå, drenge, hvad skal vi lave idag?" Jeg satte min tallerken på bordet og drak mit mælk, men det skulle jeg ikke have gjort. Jeg lavede en grimasse, som fik de andre til at grine, "varmt mælk?" Jeg kiggede over på Zayn og nikkede ivrigt, "badr, ikke mere mælk til mig..." Jeg satte mit glas på bordet, og kiggede igen på drengene de havde jo ikke svaret mig? 

 

LOUIS' SYNSVINKEL:

Vi havde forladt vores Hotel, eller forladt og forladt, men vi var taget en tur ned i byen for at få tiden til at gå lidt, og så synes Niall at vi skulle vise Sophie rundt efter som det var hendes første gang hun var her. Og Zayn var straks med på idéen. Det er som om de har en kamp om hvem der får hende først. Men hun er ikke præmie, det må jeg huske at minde dem om. Og teknisk set havde Harry sagt helle for, ups... Det skulle jeg måske ikke lige have tænkt her.. Men nu vi er igang vil i sikkert også gerne have jeg afslutter? Hmm, det skete dengang Harry så hende første gang i stuen hjemme ved hans mor, og lige siden har han ikke snakket om andet end hende. Men jeg har lidt på fornemmelsen at hun ikke gengælder dem? But who knows? Sophie fortæller det sikkert en dag hvor hun har mere tillid til os? Jeg mener, jeg vil enormt gerne lære hende at kende og det er jeg sikker på de andre også vil. 

"Hva' så BooBear?" Jeg vågnede op fra mine tanker og kiggede ned på... Sophie? Hvor kendte hun mit kende navn fra? Hun sagde jo den dag på værelset hjemme hos Anne at hun ikke var fan? Medmindre hun havde skiftet mening? "Ikke så meget hvad med dig, Sophy?" Jeg kunne ligeså godt gå med på den med kælenavne, hvis jeg ville opbygge et venskab med hende, ikke? "Ikke det store," mumlede hun, og kiggede ned i jorden. Jeg stoppede og og holdt hende i armen og ventede på de andre var lidt længere fremme. "Noget du vil snakke om?" Hun kiggede op på mig som om jeg kunne læse hendes tanker. Og her er mit svar; ja, jeg er faktisk god til det med piger! Jeg hørte fnis, pige fnis. Jeg kiggede rundt og fik øje på Sophie det fniste lavmælt og holdte sig for munden og på maven for ikke at knække sammen af grin. Hvad var det sjove? 

"Du.. du.. tænkte højt.." mumlede hun og grinede igen, og hvad så? Jeg er god til det med piger! - Denne gang, heldigvis, tænkte jeg ikke højt! - "Undskyld Lou, det lød bare ret sjovt," hun puffede blidt til mig og gik op til de andre. Jeg kunne godt forstå at Harry var faldet for hende. Perfekt smil, sød humor, er køn og sødt smil, ikke mindst hendes personlighed. Men det kender jeg ligesom ikke til. - endnu! - 

"Godt så hvad med dig?" Jeg kiggede op på tjeneren der havde taget i mod de andres bestillinger, "bare noget vand." Jeg satte mig ordenligt til rette i den bløde stol lænede mit hoved tilbage og tænkte. Tænkte over dagen, tænkte over da Sophie - helt af sig selv - kom hen og snakkede med mig. Jeg ved ikke helt hvordan jeg følte, 1. smigret over at hun kaldte mig BooBear, det plejede Harry ellers kun at kalde mig. 2. hun havde en effekt på mig, positivt, hun gjorde mig glad, hun gjorde mig i godt humør. Nej jeg er ikke forelsket jeg har Eleanor, men man kan sagtens have bedste veninder, ikke? Hun har sikkert også en bedste ven? 

"LOUIS!" Jeg satte mig med et sæt op og kiggede over på Liam der så bekymret ud, "hmm?" mumlede jeg, og kiggede på bordet hvor vi havde fået det vi havde bestilt. Jeg tog en tår af min vand. "Du har været så fraværende idag, er det noget du vil dele?" Jeg tog flasken væk fra munden og kiggede over på Liam, igen faldt jeg hen i mine langt ude tanker, men jeg havde dog jord kontakt denne gang. Vent jord kontakt?! Det hedder det skuda ikke vel? Nej... Glem det, jeg var ikke faldet helt hen i mine tanker, så jeg kunne stadig høre drengene mumle, men jeg fulgte ikke rigtig med i det.

Liam lignede en der ville have et svar, så det endte med jeg rystede på hovedet. Det var jo sandt, det var ikke noget jeg ville snakke om og der var jo ikke noget i vejen med mig. Jeg må bare have været træt? Egentlig ville jeg bare hjem og måske se nogen film? Hm, det lyder godt. Måske kunne vi lave film aften? Ja! Det ville helt klart gøre mig gladere end jeg egentlig hele tiden har været. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...