I Would Walk Miles For You. [1D]

Sophie er navnet på den pige, hvis drøm er gået i opfyldelse. Sophie er en 16-årig pige, som skal til London for at leve sin drøm ud, nemlig at gå i en engelsk skole og forhåbentligt støde på 1D drengene. Hendes mor har arregenseret det hele og fortalt alt hvad Sophie skal vide. Men der er dog én ting Sophie ikke ved, og hendes mor vil ikke sige det. Hvad Sophie ikke ved er at hun går 2 overraskelser i møde. Hvordan vil hun tage imod dem? Bliver den en god reaktion? Bliver hun sur? Eller er det godt? *DER KAN VÆRE ANSTØDRIGT SPROG BRUG OG SCENER DER MÅSKE IKKE ER FOR DIG, SÅ DEN LÆSE PÅ EGET ANSVAR!* Håber i vil nyde den.

7Likes
9Kommentarer
1384Visninger
AA

7. Kapitel 5. del 2.

LOUIS' SYNSVINKEL:

Jeg have forslået min film aften idé for de andre og de var straks med på den, så vi var nu på vej hjem. Jeg havde Niall, Zayn og Sophie i min bil. Mens Harry havde Liams i hans bil, de skulle nemlig lige have snacks og noget mad, da vores køkken var blevet ret tomt.. Og så er mad ret vigtigt, i følge Niall, men jeg giver ham ret! 

Turen hjem havde været stille, ingen havde sagt et ord men bare kigget ud i luften. Så får at byrde stilheden bremsede jeg ret hårdt op, det var måske ikke det bedste at gøre men hey jeg jo bare en fyr der kørte hjem med nogle venner ikke? "Okay Lou, hvad skulle det til for?" Jeg vendte hovedet så jeg så mod en dreng med lyst hår og blå øjne, glad så han ikke ud, mere irriteret. Han rejste hovedet og så irriteret på mig, "så er vi her,"  smilede jeg. Jeg drejede hovedet, åbnede døren og steg ud. Det samme gjorde de andre.

"Zayn, har du din nøgle med?" Spurgte jeg da vi stod foran vores dør på Hotellet, han rodede sin lommer igennem i bukserne, der var ikke nogen, det samme gjorde han i jakken. Han rystede på hovedet. Fuck. At være låst ude er ikke cool. "Her," mumlede Niall. Jeg vendte mig om og så han stod med sit nøgle bund. Åh gud du redde min dag, "det fint BooBear, luk nu bare op så vi kan komme ind," jeg vendte mig om så jeg kiggede på Sophie, hun stod med et stort smil på læben og nikkede som i 'åben-nu-døren' jeg smilte til hende og låste døren op. 

 

SOPHIE'S SYNSVINKEL:

"Okay, Sophie vælger." Jeg kiggede op fra min iPhone og så Liam og Harry stå foran mig, jeg rynkede brynet, jeg havde ikke rigtigt hørt efter da jeg havde en samtale igang med min bedste veninde. Anna. "Vælg mellem Toy Story og Scream." De så bedene på mig. Selvfølgelig de ville jo have jeg skulle vælge deres film. Der var egentlig ikke så meget at tænke over, jeg vidste helt præcis hvilken jeg skulle vælge, "Toy Story," mumlede jeg og kiggede ned i min mobil igen. Liam hoppede glad rundt og kom tilbage til mig og gav mig et kram, jeg trak lidt på smile båndet og kiggede over på Harry der så skuffet ud. Jeg fniste for mig selv og tjekkede min Facebook. Skal jeg være helt ærlig gad jeg egentlig ikke se Toy Stor, men hellere det eller en eller anden gyser. Jeg hader gyser film mere end noget andet! 

Mens drengene fik sat DVD'en på gik jeg ind på værelset og fandt nogen joggingbukser, noget skulle tiden jo gå med, "SOPHIE, KOMMER DU?" Råbte en inde fra stuen og jeg er ikke tvivl om at det var Louis, "ja," mumlede jeg og hoppede i mine bukser. Jeg lukkede skabet og satte min mobil på lydløs, denne her aften skulle bare nydes, så jeg ville ikke forstyres hvis nu jeg fik en SMS eller hvis den ringede. Jeg gik ud og lukkede døren efter mig, hvorfor jeg gjorde det ved jeg ikke, og hvorfor i skulle have den detalje kan jeg heller ikke svare på:-))

Da jeg kom ind i stuen igen var alle pladser taget. De to store sofaer var blevet over bemandet af Niall, Louis, Zayn og Harry. Liam derimod havde været smart og taget læne stolen. Niall klappede imellem sine ben og hentyde til at jeg kunne ligge hos ham, - UDEN AT DET SKAL LYDE FORKERT!!!! - God så. Jeg sukkede og gik over til ham. Harry og Zayn fulgte hver en bevægelse jeg lavede, som om at de ville have jeg skulle ligge hos dem og ikke hos Niall, men jeg var ligeglad. Jeg kunne godt lide Niall, på alle måder! Ja, også li'li! Men jeg turde ikke snakke med nogen om det og da slet ikke Anna, hvis hun vidste hvor jeg var ville hun hoppe på det første fly fra U.S.A til London og finde mig.

Niall løftede tæppet så jeg kunne komme ind til ham. Han havde lagt sig ned, - så der stadig var plads til Louis selvfølgelig. - Louis tog mine fødder så de lå over ham. Jeg lagde mig til rette hos Niall og han lagde tæppet over mig. Zayn og Harry havde stadig blikket over mod mig, men da jeg kiggede over mod TV'et fjernede de det og så filmen sammen med os andre. 

Da vi var nået halvvejs var jeg ved at blive ret træt og det gjorde det ikke meget bedre at Niall nussede min arm, det gav mig gåsehud og jeg lå uroligt. Han berøringer var dejlige og jeg nød det. Men at jeg lå urolig ville bare give Louis mistanke og det skal han ikke have, han skal ikke vide at jeg er skudt i Niall. For han er en dreng og han sladre bare til de andre. Og det har jeg altså ikke løst til. 

Da vi havde set første film gik Liam ud og lavede mad sammen med Harry, Zayn og Louis. Så det var kun mig og Niall der var i stuen og tro det eller lad vær' lå vi stadig sådan som vi havde ligget under hele filmen. "Sophie?" "Niall?" Jeg fniste lidt og vendte mig om så vi kunne kigge hinanden i øjnene. "Fortælt mig noget om dig selv," jeg kiggede op på ham. Han fjernede en tot fra mit ansigt og kærtegnede min kind, "æh, okay.. Jeg hedder Sophie, 16, - snart 17 - år, jeg  er ene barn. Mine forældre er skilt, min far skred. Så det kun mig og min mor i vores rimlig store villa.. Jeg har hverken set eller hørt fra min far siden jeg var 7 år gammel, så det er nogen år siden.." jeg stoppede mig selv jeg kunne mærke min stemme var ved at knække over, jeg savnede min far. Jeg har aldrig snakket om ham, eller fortalt nogen hvorfor han ikke er hjemme sammen med min mor. Det eneste jeg ved er at han skred. Hvor hen ved ingen. Han lever sikkert et lykkeligt liv med en masse børn og ny kone, uden at skænke mig en tanke.

"Shh, det var ikke meningen at bringe det på banen," Niall trak mig ind til sig og nussede min ryg, først der gik det op for mig at tåre trillede ned af mine kinder. Niall trak sig fra mig, hvilket bare fik flere tåre til at trille ned af mine kinder, han måtte ikke trække sig, vi skulle blive liggende her i hinandens favn. Det var rart. Rart at jeg havde dannet et vanskab med ham, problemet var bare at jeg ville være mere end venner. Men han trak sig altså han tog mit hoved i hans hænder og kiggede mig direkte i øjnene, "Sophie hvis der er noget du vil snakke om så kommer du bare. Det, det vi er her for ikke søde?" Da han havde sagt det kyssede han blidt min pande og sendte mig et smil. Jeg gengældte smilet og lukkede øjnene i. 

 

 

***

Vi sad nu og spiste aftensmad, nu tænker du sikkert er klokken ikke ret meget? Og nej klokken var kun 17.30 så, det er vel ikke sent? Lige meget. Vi sad og spiste aftensmad, jeg var nogenlunde kommet over det med min far, ikke at han var død eller noget, men det ramte mig lidt at snakke om ham. Drengene - Niall, havde lavet madpandekager og noget mexicansk, er det ikke det samme? Hm. Igen - lige meget. - Det smagte overraksende godt det må jeg gi' dem. 

"Hvad siger du Sophie?" Jeg kiggede op fra min mad og runkede brynet. "Hvad siger jeg til hvad?" Jeg kiggede flovt over på drengene. Harry fniste lidt, hvilket fik mig til at løfte mit ene bryn mere end det var i forvejen. "Hvilken film har du lyst til at se bagefter?" Jeg fjernede mit blik fra Harry og over på Liam.

"Alt andet end en gyser.."

__________________________________

Jeg er ked af at kapitlet er så kort, men hvis man  sammenligner det med hvad jeg skrev igår ville det blive ret langt. Husk at like og sætte den på fav. listen, hvis den altså fortjener det! :-))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...