I Would Walk Miles For You. [1D]

Sophie er navnet på den pige, hvis drøm er gået i opfyldelse.
Sophie er en 16-årig pige, som skal til London for at leve sin drøm ud, nemlig at gå i en engelsk skole og forhåbentligt støde på 1D drengene.
Hendes mor har arregenseret det hele og fortalt alt hvad Sophie skal vide. Men der er dog én ting Sophie ikke ved, og hendes mor vil ikke sige det.
Hvad Sophie ikke ved er at hun går 2 overraskelser i møde. Hvordan vil hun tage imod dem? Bliver den en god reaktion? Bliver hun sur? Eller er det godt?
*DER KAN VÆRE ANSTØDRIGT SPROG BRUG OG SCENER DER MÅSKE IKKE ER FOR DIG, SÅ DEN LÆSE PÅ EGET ANSVAR!*
Håber i vil nyde den.

7Likes
9Kommentarer
1474Visninger
AA

4. Kapitel 4.

 

 

HARRY'S SYNSVINKEL: 

Jeg løb efter Sophie så hurtigt jeg kunne op på hendes værelse. Denne her situation må virklig have ramt hende hårdt og hun må virklig hade Nicky siden hun er så kold når han er i nærheden.. Jeg måtte få hende til at tage med mig og drenge hjem til os så vi kan få hende på nogle positive tanker. Det er jo ikke fordi jeg vil presse hende eller noget, men Gemma har bare reserveret hende siden hun kom her til og vi andre har ikke rigtig fået chancen for at lære hende og kende. Jo, forleden dag da hun gik forkert snakkede vi det meste af aftenen men det var også det. Jeg ville gerne vide mere om hende...

Jeg bankede let på døren og åbnede uden jeg fik et svar. Jeg kiggede rundt i værelset og så Sophie side med sin bærbar. "Sophie.." hun kiggede forskrækket op på mig som om hun ikke havde hørt mig. Hun rettede sig op så hun sad ordenligt og lagde bærbaren fra sig, "Harry inden du begynder på noget vil jeg lige sige at jeg har tænkte over det i sagde lige før og jeg vil overveje det..." jeg kiggede på hende og løftede øjenbrynet. Overveje det?! Om hun skulle overveje det? Nej, hun skulle om hun vil eller ej, men så jeg tænkte tideligere skulle hun på ingen måde tvinges afsted.

"Hør Sophie, er du klar over hvor godt det ville være for dig?" Spurgte jeg, hun nikkede og lagde hovedet tilbage så det viglede på sengen. Et lavt suk kom fra hende og hun så meget efter tænk som ud, "men Harry, hvad hvis jeg skal gå i skole med ham? Hvis jeg skal gå i klasse med ham? Mit var et helved før og jeg så virklig frem til at komme væk fra ham, men selvfølgelig dukker han op igen. Harry, jeg kan ikke klare det mere..." Hendes stemme knækkede over. Hun træk benene op under sig og begyndte at ryste. Jeg ville så gerne trøste hende, omfavne hende. Men jeg turde ikke, jeg var bange for at hun ville skubbe mig væk, eftersom hun ikke, - på nogen måde! - kender mig, eller drengene. 

Jeg tog mig sammen og kravlede over til hende, "Sophie, jeg lover dig, at hvis du tager med mig og drengene kommer dig og Nicky ikke til at gå på samme skole," hun kiggede op på mig og snøftede, jeg sendte hende et usikkert smil som hun hurtigt gengældte. "Lover du det?" Spurgte hun, jeg nikkede usikkert, hvilket fik hende til at trække på smilebåndet. Jeg ville ikke sige det var at presse, mere... jo måske lidt at presse hende, men jeg kunne ikke lade hende tage hjem sådan der og ødelægge hendes drøm! Det ville være ondt. 

 

SOPHIE'S SYNSVINKEL: 

Jeg nikkede og gav Harry et kram, egentlig var jeg glad for han var gået efter mig, jeg kendte ham dog ikke så godt, men jeg var altså begyndt at synes mere og mere om ham. Ikke bare på udseendet men og hans personlighed. Dog var jeg ikke forelsket i ham, men 2 af de andre.. Eller ikke li'-li' mere et lille crush. Men hvorfor skulle de falde for mig jeg er 16 og de er 18 og op efter? 

Jeg rejste mig op lukkede computeren ned og tog mine kufferter. Jeg kom i tanke om det han havde sagt tidligere; Jeg vil ikke presse dig.. Men med de ord han havde brugt ville jeg kalde det pres. Men jeg klager ikke, han og de andre gjorde det kun for at få mig på andre tanker og det sætter jeg pris på. Det er kun ret at komme væk fra Nicky og at jeg kan blive i godt humør igen og endnu bedre er hvis vi ikke skal gå i skole sammen.  Så mit svar var vel ja? 

Nicky så helt forkert ud i ansigtet da Harry kom glad ned i køkkenet og sagde at jeg tog med dem. Men jeg kunne ikke andet end af grine af ham. Han havde sikkert regnet med at jeg ville stritte imod og så kunne han få pladsen. Men så nemt skal han sku ikke have det. Han tog sikkert kun afsted for at provokere mig og indtil videre virkede hans plan perfekt. - hvis altså det var det det gik ud på? -

"Pas nu på hende drenge," Anne vinkede i døren mens vi andre gik ned imod Harry's bil, eller vi var delt op i to fordi vi ikke kunne være i en. Louis, Harry og mig i Harry's bil. Zayn, Liam og Niall i Liam's bil. "Jaja mor, "mumlede Harry og gik videre. Jeg vendte mig om og vinkede farvel. Gemma kom styrtene ud af døren og trak mig ind i et rigtigt bjørne knus. "Jeg kommer sådan til at savne dig," mumlede hun, "i lige måde," mumlede jeg tilbage, hun trak sig fra mig med tåre i øjnene. Egentlig havde vi lige lært hinanden så godt af kende også tager jeg hjem til drengene? Mærkeligt..

Men hvis jeg skal være helt ærlig og det skal man jo, glædede jeg mig til at komme hjem til drengene og bo sommeren over. Jeg havde besluttet mig for at min kolde facade skulle væk, for de havde jo ikke gjort mig noget. Liam havde også sagt til mig at når jeg følte mig klar kunne jeg bare komme til ham. Altså med mine problemer om Nicky. Men jeg følte mig ikke rigtig klar endnu, måske senere? Men jeg havde lovet ham at jeg nok skulle komme til ham, hvilket egentligt var meget ret. Det betød bare hvor meget de ville hjælpe.Og det sætter jeg selvfølgelig pris på!

Oh God, det lyder som om vi er et ægte par der skal skilles. HAHA! Hvis bare i havde været der når Nicky og jeg skændes ville i løbe skrigende bort.

Jeg lænede mig helt tilbage i sædet og kiggede ud af vinduet. Jeg mødte Louis ansigt i bakspejlet og sendte ham et stort ægte smil, som han hurtigt gengældte. Jeg kunne allerede nu mærke at det ville blive en god tur. 

"Svar nu Sophie," bedte Louis, jeg grinede og rystede på hovedet, han havde lige spurgt om; hvis jeg ville hvem ville jeg så helst date af dem? Ærligt havde jeg måske lidt et svar, men det kom jo ikke ham ved. Jeg kendte knap nok drengen? Han blev ved med at spørger og spørger men jeg ignorerede ham bare. Til sidst tror jeg Harry fik nok for han stoppede bilen hårdt op og vendte sig imod  mig. Mit hjerte begyndte at hamre afsted i et kort øjeblik og jeg troede seriøst han ville flippe ud eller noget.. "Så er vi her," jeg lukkede hårdt mine øjne i og, vent hvad?! Jeg kiggede ud af vinduet og så de andre vente på os. Vi holdte uden foran en kæmpe flot bygning der lignede et Hotel ret meget.

Flotte hvide vægge, store flotte lysekroner, kæmpe sofaer og en masse mennesker. Jeg havde begge mine kufferter i hånden og min taske over skulderen, det var lidt hårdt af gå med dem, sammen med nogle drenge der var 20 skridt foran en, på vej hen mod elevatoren. 

"Drenge giv mig lige en chance...." De vendte sig om sendte mig et undskyldene smil, "undskyld Sophie.." mumlede Liam og tog mine ene kuffert. "Tak." Han sendte mig et smil og så gik vi ellers ind i elevatoren. 

"Sophie?" Spurgte Harry, "ja?" mumlede jeg tilbage og kiggede op på ham, "jeg bliver nødt til at fortælle dig det her nu inden vi når op og du flipper ud..." Jeg nikkede som han skulle forsætte, men jeg hørte ikke efter hvad han sagde, jeg havde for travlt med  at tænke på at han troede jeg ville flippe ud. Okay måske har jeg haft mine ture, men var det virklig sådan han tænkte om mig?

"Er det okay Sophie?" Jeg vågnede op fra mine tanker, "ja," mumlede jeg uden af tænke over hvad jeg sagde ja til. 

"Vent hvad?!"

 

 

NICKY'S SYNSVINKEL:

 

Det var rart at Sophie var væk og så alligevel ikke. Jeg vidste jo ikke hvad jeg havde gjort galt? Jeg har lagt op til så mange gange at hun skulle flippe ud på mig så hun kunne fortælle mig det. Det er altså en til jeg ved i vil have svar på, men også mig selv! Jeg havde prøvet nogle gange at spørger hende, men så har hun bare svaret det var ligemeget eller ignoreret spørgsmålet.  Jeg har lidt på fornemmelsen af det stammer fra den gang jeg var sammen med Lullo. Men det hunred år siden. Hun må da være kommet videre? Jeg mener det er jo ikke sådan at hun var forelsket i mig eller noget. Hun har hvert fald ikke sagt noget til mig. Jeg ved godt at vi på et tidspunkt var tæt på at komme sammen, men der var der også Lullo og så dum som jeg er gik jeg efter hende og forlod Sophie. Men det kan hun da ikke være  sur over. Jeg mener det var jo mit valg ikke hendes? Piger tager måske bare sådan nogle ting meget personligt? Eller Sophie gør.

Det var også en af grundene til at jeg tog til London før hun kom. Jeg fik min mor til at tale med Sophie's mor om hvor hun skulle bo så jeg kunne 'følge' efter hende og provokere hende. Jeg mener jeg er en dreng sådan noget gør vi altså! Først synes min mor det var en dårlig idé men så sagde jeg bare at jeg ville komme til at savne hende forfærdeligt meget og den hoppede hun på. Så her er jeg. Frisk og klar til at provokere hende så jeg kan finde ud af hvorfor hun er så kold når jeg også er i nærheden.

Ærlig irriterede det mig, for mine følser for hende var så stærke at jeg kunne rive tøjet af hende og kysse hende langs halsen, for det tændte hende. Ja. Jeg sagde det, jeg har følelser for Sophie, og alt det pis der har gjort vil jeg godt have svar på så vi kan starte på en frisk, men jeg tror at hun er ret uenig og egentlig helst vil være fri for mig? Men jeg kunne ikke bare sådan glemme hende, så endnu engang er det derfor jeg tog til London. 

 

 

SOPHIE'S SYNSVINKEL

Harry grinte lav af mig, "du hørte ikke efter vel?" Jeg rystede på hovedet og kiggede flovt ned i gulvet i elevatoren. "Jeg sagde, fordi vi allesammen bor på det Hotel værelse er der ikke værelser nok. Så du bliver nok nødt til at sove sammen med en af os, med mindre du vil sove på sofaen?" Jeg kiggede op på Harry, sove sammen med en af jer? "Sofaen er fin nok.." mumlede jeg, de kiggede skuffet på mig, "hvem af jer har ikke en makker?" Niall løftede stille hånden, jeg sendte ham et smil, "jamen, hej min nye værelses kammerat.

Jeg smed mine kufferter ind på Niall's værelse. Jeg kunne ikke lade være med af grine lidt for mig selv. I skulle have set Harry's ansigts udtryk da jeg sagde 'jamen, hej til dig min nye værelses kammerat' til Niall, han så helt skuffet ud som om han ville have jeg skulle vælge ham. Men jeg spurgte jo hvem af dem der ikke havde nogen og han kunne jo bare række hånden i vejret? Han havde chancen. Men alligevel var jeg glad for at jeg skulle sove sammen med Niall, han er så dejlig fredlig og altid glad og i godt humør. Og det flotte blå øjne. Uh! Ku' godt!! 

Altså Niall, ikke hans øjne! 

"Så du alligevel glad for du tog med?" Jeg vendte mig om af den velkendte stemme, selvom jeg ikke havde snakket ret meget med ham, eller nok mere overhoved ikke kendte jeg hver deres stemme -selvfølgelig. - . Jeg så ind i et par grå/blå øjne. Jeg smilede og nikkede. Min mave trak sig sammen og jeg kunne mærke at jeg virklig skulle tisse, "Louis, hvor er det nærmeste toilet?" "kom." Han tog min hånd og trak mig ind i stuen, hvor alles blikke fulgte vores bevægelser og ikke mindst havde et blik på vores hænder. Vi holdte ikke i hånden, eller jo det gjorde vi men det var kun Louis der havde fat i min, jeg havde ikke fat i hans. "Ned af gangen og 3 dør på venstre hånd." Louis pegede ud mod gangen, jeg nikkede og halv løb derud. Selvom jeg ikke havde drukket noget hele dagen, skulle jeg sådan tisse.

Jeg gik ned af den gang Louis havde udpeget, med blikket på venstre side, "1, 2, her..." mumlede jeg for mig selv, jeg trak ned i håndtaget men det skulle jeg ikke have gjort. For samtidig med jeg trak ned i håndetaget gik døren op. "uh!" Jeg sprang forskrækket tilbage, og jeg kunne tydeligt høre Louis grin inde fra stuen. "Jamen hej Sophie," sagde han. Jeg var blevet så forskrækket at jeg slet ikke bemærkede hvem det var. Jeg kiggede op og så ind i et par flotte brune øjne. Zayn's. "Undskyld Sophie, så er det 3 dør på højre hånd. "Grinede Louis, jeg lavede en grimasse der fik Zayn til af grine, jeg smilede til ham, "Undskyld Zayn," mumlede jeg, vendte mig om og gik over og bad til det var den rigtige dør. Det var det! Heldigvis. 

 

 

***

"Sophie svar nu," bad drengene, jeg rystede på hovedet og rødmede, igen havde Louis spurgt hvem af dem jeg bedst kunne lide. Selvfølgelig var der en af dem men jeg havde ikke lyst til at svare dem. Og det har jeg da også lov til? Nu vil du måske gerne vide hvem jeg har et lille crush på? Det tænkte jeg nok, mit ene crush er på Niall og det andet flakker lidt mellem Zayn. Nogle gange er han bare så ddshujhfu til at spise, andre gange er han mega irriterende. Ja, jeg sagde forleden dag Harry var lækker, men det var inden jeg vidste hvem vi fulgte efter! 

"Kom nu Sophie, jeg ved der er en." Jeg kiggede over på Harry og løftede øjenbrynet, "du rødmer når vi snakker om det. Ud med sproget Sophie." Jeg sukkede og trak på skuldrene, "i får intet ud af mig," mumlede jeg og gik ud i køkkenet. "Så der er en?" Harry rejste sig og løbe efter mig. "Stop nu Harry, du får ikke noget ud af mig." Harry nikkede, "bare et spørgsmål mere, så det er en af os?" Jeg nikkede han kunne lige så godt få det af vide, nu havde jeg ligesom afsløret mig lidt, så den kunne ikke redes. Harry smilede lusket og gik ind til drenge hvor jeg kunne høre at han sagde det var en af dem, + ham selvfølgelig.

Jeg skubbede døren op med min fod, gik ind på mit værelse med et glas æblejuice og en sandwich. Jeg gik gennem stuen med deres blikke rettet mod mig, "bare vent Sophie, bare vent Sophie." Louis så 'onskabstfuldt' på mig, jeg fniste af ham, sendte ham et flabet smil og gik videre.

Jeg satte min yndlings film på, satte mig til rette i sengen og slappede fuldstændigt af med min sandwich. Da jeg var nået godt og vel igennem først del af den bankede det på døren, "kom ind," døren blev stille åbnet og Liam kom ind, "der er mad nu," jeg nikkede satte filmen på pause og fulgte efter ham ud i køkkenet, hvor de andre sad og fjollede. Der var blevet lavet ris med karry sauce, min yndlings. Hmmmmm

"Hvilken film så du?" Spurgte Zayn, jeg kiggede over på ham og løftede brynet, det var ikke lige det spørgsmål jeg havde regnet med af få eftersom at de var meget entreriseret i hvem jeg kunne lide lige før. "Twilllight Breaking down, part 1." Svarede jeg, Zayn nikkede som i 'det var et godt valg'.

"Så, Sophie vi blev vidst ikke rigtig færdige før..." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...