I Would Walk Miles For You. [1D]

Sophie er navnet på den pige, hvis drøm er gået i opfyldelse. Sophie er en 16-årig pige, som skal til London for at leve sin drøm ud, nemlig at gå i en engelsk skole og forhåbentligt støde på 1D drengene. Hendes mor har arregenseret det hele og fortalt alt hvad Sophie skal vide. Men der er dog én ting Sophie ikke ved, og hendes mor vil ikke sige det. Hvad Sophie ikke ved er at hun går 2 overraskelser i møde. Hvordan vil hun tage imod dem? Bliver den en god reaktion? Bliver hun sur? Eller er det godt? *DER KAN VÆRE ANSTØDRIGT SPROG BRUG OG SCENER DER MÅSKE IKKE ER FOR DIG, SÅ DEN LÆSE PÅ EGET ANSVAR!* Håber i vil nyde den.

7Likes
9Kommentarer
1382Visninger
AA

3. Kapitel 3.

Jeg vågnede næste morgen, efter en godnats søvn. Jeg smilte lidt for mig selv og strakte mig. Jeg kiggede over på Nicky som stadig lå og sov. En svag grynten kom fra ham og jeg blev nødt til at holde mig for munden for ikke at knække sammen af grin. Jeg satte mig op i sengen og gabte lidt. Nicky begyndte at rykke på sig. Jeg skyndte mig op for at finde et håndklæde og noget undertøj. Jeg skulle ikke være grunden til han var vågnet, for det var lige sådan noget han kunne finde på.

Ja nu spørger du nok hvad jeg mener. Og jeg mener at når han ikke for sin rigtige søvn planter han skylden på den første person han ser. Tro mig, det har jeg prøvet før!

Jeg åbnede stille døren og kiggede på det store ur der hang i gangen, 10.30. Jeg stod lidt og tænkte på hvor det nærmeste badeværelse var. Jeg mener det jeg har været på er nedenunder, men er der ikke et ovenpå? Jeg besluttede mig for at gå nedenunder,jeg ville ikke tage chancen  og gøre mig selv fuldstændigt til grin, jeg har jo ikke engang været her en uge endnu! 

Jeg gik stille ned af trappen for ikke at vække nogen, men det behøvede jeg vidst ikke at tænke på for de var allesammen vågen, ja bortset for Nicky. "Godmorgen Sophie." Anne sendte mig et smil jeg gengældte, "hvis det er, er der også et badeværelse ovenpå..." jeg kiggede over i Harry's retning, han sendte mig et smil, "okay, jeg ville bare ikke tage chancen," mumlede jeg og gik ud på badeværelset. 

Jeg lagde mine ting på gulvet og tog mit nattøj af. Derefter tændte jeg brusseren og gik direkte ind under vandet. "Uh!" Skreg jeg, okay, det vand var godt nok koldt! Jeg gik et skridt væk fra bruseren og ventede på at det blev bare lidt mere overskueligt at stå under. 

Jeg vaskede balsamen og kropsæben af som det sidste hvor Jeg derefter slukkede for bruseren, tog mit håndklæde og tørrede mig. Jeg steg ud af kabinen og fandt mit undertøj som bestod af; En sort BH og matchende trusser. Jeg tørrede mit hår med en føntørre så jeg ikke ville få krøller. Jeg stod længe med føntørren mindst 25 minutter, hvilket er ret meget. Men jeg synes ikke rigtig at der skete noget, så til sidst besluttede jeg mig for at det var fint som det er. Jeg tog mit tøj på som bestod af; En mørke grøn top, en militær skjorte og et par sorte leggins.

Jeg låste døren op og gik ud, "endelig færdig!" Jeg kiggede over på Nicky der så ud som en der kunne springe når som helst og hvor som helst. Et grin undslap mine læber, "hvorfor tog du ikke bare toilettet ovenpå?" Han kiggede på mig og sendte mig et hvorfor-sagde-du-ikke-det-noget-før smil. "Nu vi snakker badeværelser, var vandet koldt?" Jeg kiggede over på Niall der tydeligvis havde stilt spørgsmålet. Jeg smilede bare flabet tilbage og ville gå ovenpå "er du ved at være klar?" Gemma kom ud i stuen med et par korte sorte shorts og en pink trøje, "ja, jeg skal bare lige op med det her." Jeg gik op på værelset med mine ting og skyndte mig ned igen. "Har du alt hvad du skal ha' med?" Jeg kiggede over på Gemma og nikkede, "jamen så lad os se at komme afsted," jeg nikkede og fulgte med hende ud i gangen, "pas nu på hende Gemma!" Råbte Anne, Gemma mumlede et eller andet udtydeligt tilbage og vi tog overtøj og sko på.

 "hvis bil tager vi?" Nicky kom ud i gangen til Gemma og jeg, med de andre drenge i hælen, "vent, vent, vent, hvad skal i?" Jeg kiggede på Nicky der bare smilede flabet tilbage, "vi, skal da med jer ud," svarede han som om jeg var dum. "Hah, nej, det skal i ikke, der er sjovt nok en grund til at jeg ikke har fortalt dig hvad jeg skal!" Svarede jeg, Nicky så 'såret' på mig, men jeg smilede bare flabet tilbage. "I bliver her og Sophy og jeg går ud." Gemma tog min arm og trak mig udenfor, Harry stilte sig i døren, "ja bare hold os andre udenfor.." mumlede han og gik ind os smækkede døren bag sig.

 

***

"Hvad med denne her?" Gemma så spændt på mig men jeg rystede på hovedet, hun havde fundet en lysegrøn kjole med blonder, den var rigtig sød, men jeg er ikke kjole typen. "Kom nu Sophy! Hvad kan du lide?" Gemma kiggede rundt i butikken, "jeg er mere til shorts.." mumlede jeg, Gemma kiggede på mig og et stort smil kom frem på hendes læber, jeg vendte mig om og så en flok drenge komme gående ude på gågaden. Og de så faktisk okay ud, specielt ham, med et lidt stort hår.. Det lignede lidt krøller.. "Kom!" Gemma trak mig med ud, "Hvad.." "Shhh."  

Vi fulgte efter de drenge vi havde set inde fra butikken af, "kom de er næsten væk." Gemma holdte stadig fast i mig, "hør hvorfor følger vi efter dem?" Spurgte jeg, "kan du ikke se hvem det er?" Hun kiggede spørgende på mig, jeg stod lidt og tænkte men endte med at ryste på hovedet. For helt ærligt havde jeg kun været her i 2 dage og de eneste jeg havde mødt var Gemma, Zayn, Harry, Louis, Niall, Liam, Robin, Anne og Nicky. Og det kunne ligesom ikke være nogen af dem, for vi afviste dem ret hårdt i morges..

"Det skuda drengene!" Udbrød Gemma, men stadig i hviske tone så de ikke hørte hende.

Vent! Er det drengene, som i One Direction drengene? Slå mig i røven og kald mig Gertrud, var det dem hun ville følge efter? Nej, det kan ikke passe! SÅ det Harry jeg lige havde kaldt pæn, altså på min egen generte måde? 

"Vent, er Nicky med dem?" Jeg kiggede spørgende på Gemma, der smilede endnu mere da jeg nævnte hans navn. Hun nikkede stort. Jeg vred mig ud af hendes greb og gik. "Sophy, vent! Hvad skal du?" Nu var det hendes tur til at kigge spørgende på mig, "jeg skal ikke være med til det der. Jeg hader den dreng mere end noget andet! Så du kan få ham for dig selv. Jeg tager hjem!" Jeg svarede måske lidt koldt, og det var helt seriøst ikke med vilje men Nicky gjorde mig bare i sådan et dårlig humør at jeg blev nødt til at komme væk fra ham. 

Jeg gik over på den anden side af vejen og fik fat i en taxa der med det samme kørte mig hjem. Altså hjem til Anne og Robin, så jeg kunne pakke mine ting og tage hjem til Danmark. 

 

 

GEMMA'S SYNSVINKEL:

Jeg stod her helt alene tilbage, efterladt af Sophie som ville tage hjem. Jeg forstod hende ikke helt. Ville hun tage hjem til mor og Robin eller helt hjem? Den tanke kørte rundt i mit hoved. Jeg ville ringe til hende og stoppe hende, men jeg havde ikke hendes nummer. Og jeg kunne ikke nå at stoppe hende for hun var allerede væk i taxaen.

Jeg fortsatte med at følge efter drengene, da det slog mig, du må få ham for dig selv. Jeg tager hjem! Hun mente det. Hun mente at hun ville tage hjem, som i helt hjem til hendes hjem land. Men hvad mente hun med jeg måtte få Nicky for mig selv? Altså jeg er jo ikke forelsket eller noget? Altså han er meget sød og utrolig pæn, men hun så ham først så hun har vel første ret? 

Jeg gik videre og så dem gå ind på deres ynglings Café. Hvad skulle jeg gøre nu? Jeg kunne ikke gå derind alene, og hvis jeg først går forbi alene tror de først der er noget galt. Men jeg bliver nødt til at fortælle dem det, Nicky kan sikkert hjælpe mig, han har sikkert Sophie's mobil nummer. Jeg diskuterede lidt med mig selv men blev så enig med mig selv i at jeg ville gå ind for at få noget hjælp af dem.

Jeg gik derover med mit hjerte bankene og næsten helt oppe i halsen. Jeg åbnede glasdøren og straks fik Louis øje på mig og vinkede mig over til dem. Jeg tøvede men gik så derover.

Harry så ret vred ud og lignede en der kunne gå i udbrud når som helst og hvor som helst. Jeg smilede forsigtigt men det faldt eftersom der ikke var nogen af dem som gengældte det. Zayn gjorde tegn til jeg skulle sætte mig ned, så fandt en stol og satte mig ned ved siden af Nicky der så forvirret ud, men stadig glad. Det gjorde mig utilpas. "Gemma, mor har lige ringet til mig eftersom hun ikke kunne få fat i dig..." jeg kiggede forsigtigt over på Harry og tog min mobil op, 3 gange har hun ringet. Oh Shit, den her er er ikke god! "Gemma, hvorfor kom Sophie hjem alene fuldstændig græde færdig?" Denne gang var Harry en smule hårde i sin tone og lød meget mere vred en før, "jeg..vi..hun..vi var i en butik og prøvede kjoler, men der var ikke nogle af dem hun kunne lide.... også... hm, også fik jeg øje på en gruppe drenge ude på gaden...." jeg tog en dyb indånding jeg kunne ligeså godt fortælle dem resten eftersom jeg allerede var startet. "så jeg tog Sophie's hånd og vi fulgte efter dem, jeg vidste selvfølgelig godt hvem det var men det gjorde hun ikke. Så jeg fortalte hende det var jer, også spurgte hun om Nicky også var sammen med jer, det fik mig til at smile og så blev hun sur og sagde jeg kunne få ham for mig selv, fordi hun ville rejse hjem..." jeg stoppede jeg kunne ikke mere og jeg kunne mærke min stemme snart knækkede over. Det var jo et eller andet sted min skyld hun ville tage hjem...

"Hjem? Som til Danmark eller bare hjem til huset?" Jeg kiggede op på Nicky der nu smilede endnu mere, jeg trak på skuldrene. "Nicky, hvad foregår der mellem dig og Sophie?" Liam så spørgende på Nicky som trak på skuldrene, "ærlig talt ved jeg det heller ikke selv, det eneste jeg ved er at hun hader mig som pesten..." mumlede han. "Vi bliver nødt til at stoppe hende og finde ud af hvorfor hun er sådan," sagde Liam, vi andre nikkede os enige og gik ud til bilen.

 

SOPHIE'S SYNSVINKEL:

Jeg kom fuldstændig græde færdig ind af døren, hvorfor skulle han lige blive venner med dem? Nej hvorfor skulle han lige akkurat til London?! Hvorfor skulle vi lige bo sammen?! Jeg mener hvor stor er sandsynligheden lige for at vi skulle havne samme sted? Hm, åbnebart meget lille! Jeg kunne mærke vreden boble i mig. Jeg smækkede døren hårdt i og løb op på mig og Nicky's værelse. Hvor jeg straks begyndte at pakke alle mine ting i mens computeren tændte så jeg kunne bestille en billet til Danmark.

Snøftende lukkede jeg min kufferter i. "Færdig..." mumlede jeg, "Sophie?! Hvad laver du dog her? Hvorfor er du ikke ude med Gemma?" Anne kom forskrækket ind i rummet med noget ny vasket tøj, jeg trak på skuldrene "jeg tager hjem Anne, jeg kan ikke holde det ud mere. Det blevet for meget!" Svarede jeg, "nej søde du går ingen steder. Fortæl mig hvad der sker." Anne satte sig hen i Nicky's seng og jeg satte mig over i min egen. Så gik jeg ellers igang med at fortælle hende hvorfor jeg var kommet hjem, hvorfor jeg ville rejse hjem igen og alt hvad der bare er sket imellem mig og Nicky de sidste par år. Anne fortsod det hele, men en tanke sagde, hvorfor sagde du dog det til hende? Mit bedste argument er at det skulle ud, om det blev hende eller en fremmed, så var det rart at komme ud med! "Pak nu dine ting ud igen, så finder vi ud af det med dig og Nicky..." jeg rystede på hovedet, "nej, jeg tager hjem,  som jeg sagde første dag; enten skrider han ellers gør jeg." Anne så på mig og sukkede, hun forlod rummet og gik nedenunder. 

Hm, det skulle hun ikke have gjort! 

Jeg lynede min kufferter op og fandt et par stilletter. Derefter fandt jeg min toilet taske og fandt mit makeup. Jeg lagde en naturlig makeup, tog mine stiletter i hånden og tog ned i dør håndtaget. Jeg gav hurtigt slip igen da det slog mig at Anne var nedenunder og sikkert ville undre sig over hvor jeg tog hen. Jeg gik over til vinduet, jeg stod længe og kiggede ud.

Jeg åbnede stille vinduet og så at der heldigvis ikke var så langt ned. Jeg satte mig i vindueskammen med benene hængende ned af muren. Jeg talte først til 3, så til 4 så til 5, flere gange, med mit hjerte hamrende i brystet.

Jeg landede med et bump, ikke fordi det gjorde ondt men fordi jeg var så opsat på at komme ud at jeg til sidst bare gav slip og lod mig falde ned på græsset i baghaven. Jeg rejste mig op, tog strømperne af smed dem væk og tog mine stilletter på. Jeg tog min lille taske under armen og gik så ud i den halv mørke aften for at finde et diskotek.

Jeg havde fundet et sted der bare så lidt spændende ud udenfor, så jeg stilte mig i køen og kom overraskende billigt og hurtigt ind. Indefor var der ret pænt og ikke mindst over fyldt med mennesker alle steder. Jeg ville gerne beskrive stedet, men der var for overfyldt at man dårlig nok kunne se hvordan gulvet så ud.

Jeg satte mig op i baren, "bare noget vodka..." mumlede jeg, bartenderen så overrasket på mig, men hældte så noget op. Jeg var også selv overrasket over mit valg. Jeg hader vodka speciel rent. Men jeg var bare i sådan et dårligt humør at det skulle drikkes væk, så jeg ikke kunne huske noget som helst fra hvad der er sket idag! 

 

HARRY'S SYNSVINKEL:

Vi skyndte os hjem til huset. Jeg var blevet i lidt bedre humør da Gemma fortalte mig grunden til at Sophie var taget hjem. Men jeg kunne stadig ikke finde ud af om jeg var skuffet eller om jeg rent faktisk var sur over at hun ville tage hjem, jeg mener jeg... eller vi andre havde knap nok lært hende og kende? Det eneste jeg vidste om hun er at hun hedder Sophie og hader Nicky.

Ja jeg ved hvad du tænker. Fede oplysninger? Huh? Nej!

Jeg smækkede bildøren i og halv løb ind i huset sammen med de andre. "Harry, er det dig?" Min mor kom ud i gangen med tåre løbende ned af kinderne, "hvad sker der?!" Spurgte Niall, "hun...hun.. hun er væk..." Hun snøftede endnu engang og ,jeg trak hende ind i et kram. "Så, Gemma har fortalt mig hvad der er sket." Beroligede jeg hende, "Harry hørte du ikke hvad hun sagde Sophie er væk!" Sagde Liam, jeg trak mig fra min mor, og kiggede på hende "vi skal nok finde hende..." mumlede jeg

Vi havde udspurgt Nicky om han vidste hvad hun kunne lide at lave, men han trak bare på skuldrene, "kan vi ikke bare lade hende være i fred? Hun gider os tydeligvis ikke..." Louis kiggede hårdt på Nicky der bare sad med et klamt smil klistret på læberne, "ja det flot du vinder, kom videre.." Jeg kunne mærke på Louis han var ved at blive godt sur og det ligner ham ellers ikke at blive sådan. Nicky trak på skuldrene og kiggede ud af vinduet.

"STOP!" Jeg kiggede over på Nicky der så ud af vinduet, "STOP BILEN!" Råbte han igen. Jeg stoppede bilen. "Der.. der ovre..." han stoppede og pegede ud, jeg kiggede ud af vinduet og så en pige der lignede Sophie - af hvordan jeg har set hende.. - på en prik, med tungen i halsen på en fremmed dreng, nok omkring min alder. 

Jeg smækkede hårdt døren i efter mig og gik med faste skridt over mod hende. "Sophie?" Hun kiggede forskrækket op på mig og lignede en der kunne skrige, om det var af forskrækkelse eller om hun var helt væk og ville lege fan ved jeg ikke.. "Hmm?" Mumlede hun og kyssede videre med drengen, jeg gad ikke diskutere nu så jeg tog bare hendes arm og trak hende fra ham drengen, "Harry!" Vrissede hun, jeg ignorerede hende og gik videre, Liam åbnede bil døren så hun kunne komme ind i bilen udenbesvær. 

Vi var nu på vej hjem og til min store overraskelse have hun ikke gjort modstand, jeg havde lidt på fornemmelsen at hun udmærket godt vidste at det var dumt det hun havde gjort, men at hun bare ikke ville indrømme det. Der var en lang akavet tavshed mellem os alle men den brød Louis, "hvad tænkte du på Sophie?" Han kiggede på hende i side spejlet, hun trak ligegyldigt på skuldrene, lagde hovedet tilbage og lukkede øjnene i. 

 

***

SOPHIE'S SYNSVINKEL:

Jeg vågnede med en kæmpe hovedpine og lugtede mega meget af bræk. Havde det været så vildt igår? Jeg vendte mig rundt så jeg kiggede ud i værelset og så heldig som jeg er var Nicky vågnet for han var ikke på værelset. Jeg tog min mobil og så at klokken allerede var 12.45 okay, hvad tid kom vi lige hjem? Og ikke mindst hvad fuck havde jeg drukket?! Jeg rejste mig op fandt noget afslappet tøj og åbnede for vinduet så der kunne komme noget frisk luft ind. 

Det var dejligt! Jeg må drikke mig fuld noget oftere så jeg kan få denne her dejlig brise i hoved. Eller nej, for så ender jeg sådan her..

"Sophie?" Blev der råbt nedenunder, "ja?" Råbte jeg tilbage mens jeg børstede mig hår og lavede en hestehale. "Kom lige ned." Jeg sukkede, rejste mig op, åbnede døren og hoppede ned af trapperne,men det skulle jeg ikke have gjort kvalmen overtog og jeg måtte skynde mig ned for ikke at kaste op.. - igen -

"Sophie og Nicky, hør her. Uanset hvor meget i hader hinanden bliver i nød til at snakke om jeres lille fight..." jeg kiggede over på Anne der så helt seriøs ud, jeg sukkede og satte mig helt op, "vi har ikke noget at snakke om." Svarede jeg, koldt og hårdt. For jeg mente hvad jeg sagde vi havde ikke noget at snakke om det han havde gjort var fortid og jeg ville aldrig tilgive ham, længere er sagen ikke. "Okay, jo. Vi har en masse ting at snakke om, men det er ligemeget, jeg tager hjem længere er den ikke.." mumlede jeg, Harry kiggede skuffet over på mig men jeg trak bare på skuldrene, "der er ikke andet at gøre.." med de ord rejste jeg mig fra sofaen og gik ud i køkkenet for at finde noget at spise, for nu hvor jeg tænker mig om havde jeg ikke fået noget af spise i 100 år.. 

Jeg satte mig ved spisebordet og de kom ud igen, dem allesammen også Nicky, "Sophie, du tager ikke hjem, du bliver i London.. Men ikke i det her hus.." Jeg kiggede op på Anne som ikke  vidste hvordan hun skulle afslutte sætningen, "Sophie, du skal med mig og drengene hjem og bo, sommeren over." Jeg kiggede op på Harry og rystede på hovedet, "nej.. nej.. det kan jeg ikke.." 

Jeg havde en underlig følelse i maven, og lige nu ville jeg mest af alt hjem og ikke have noget med dem at gøre igen. Aldrig nogen sinde igen! Men på den anden side er det kun sommeren over og jeg skal jo stadig gå i skole her. Men det sikkert også i samme skole som Nicky..

"Jeg kan godt tage hendes plads vidst det er.." Anne kiggede strengt over på Nicky, og det fik ham til at kigge ned i jorden.. eller nok mere ned i gulvet.. "Sophie, jeg vil ikke presse dig, men eftersom du har det så dårligt i Nicky's selskab ville det være godt for dig at komme væk.." Harry kiggede bebrejdene på mig og sendte mit et charmerende smil, jeg gengældte det, "lige præcis Harry, det var lige præcis derfor jeg tog til London, men hvad gør drengen? han gør det samme." Med de ord forsvandt jeg ud af køkkenet og op på værelset, pakkede resten af mine ting og åbnede computeren......

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...