I Would Walk Miles For You. [1D]

Sophie er navnet på den pige, hvis drøm er gået i opfyldelse.
Sophie er en 16-årig pige, som skal til London for at leve sin drøm ud, nemlig at gå i en engelsk skole og forhåbentligt støde på 1D drengene.
Hendes mor har arregenseret det hele og fortalt alt hvad Sophie skal vide. Men der er dog én ting Sophie ikke ved, og hendes mor vil ikke sige det.
Hvad Sophie ikke ved er at hun går 2 overraskelser i møde. Hvordan vil hun tage imod dem? Bliver den en god reaktion? Bliver hun sur? Eller er det godt?
*DER KAN VÆRE ANSTØDRIGT SPROG BRUG OG SCENER DER MÅSKE IKKE ER FOR DIG, SÅ DEN LÆSE PÅ EGET ANSVAR!*
Håber i vil nyde den.

7Likes
9Kommentarer
1472Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Jeg krammede Anna, min bedste veninde farvel da det ringede ud, til sommerferie. "Jeg kommer sådan til at savne dig Sophy," mumlede hun mod min skulder. Jeg ville svare hende men jeg kunne ikke, jeg kunne mærke tårene presse sig på, så i stedet trak jeg mig fra hende og sendte hende et smil. "Pas nu på dig selv søde." Sagde hun mens en tåre trillede ned af hendes kind, "det skal jeg nok Anna, vi ses jo igen snart," svarede jeg.

Mig og Anna havde aftalt at hun skulle besøge mig til påske, da hun skulle til U.S.A hele sommerferien, så det var vel et eller andet sted i orden at jeg tog til London når hun skal til U.S.A? Men i så fald glæder jeg mig som en gal, - på på hendes vegne også selvfølgelig! Jeg elsker den pige, hun er et fantastisk menneske og man kan snakke om alt med hende!

Jeg gik over og krammede de sidste piger farvel og drengene fik også et knus, også gik kursen ellers hjem til min mor, der sikkert allerede var gået igang med at pakke nogle 'nødvendige' ting, som; tandbørste, bind, hårbørste. Alle sådan nogle ting der er typisk for mig at glemme. 

Jeg gik langs villa vejen og tænkte på turen. Jeg glædede mig rigtig meget og kunne ikke vente med at komme væk fra en hvis person, Nicky. Han tror simpelthen at han har mig i sin hule hånd og kan manipulere med mig. Men der tog han fejl. Han går fra pige til pige og vælger altid dem der er svære at få. Den eneste person der kender til det her er Anna. Hun forstår mig fuldt ud og han har også været efter hende. Men hun afviste ham bare, gid jeg også kunne gøre det! Men han er bare så bdhgbfhbhwe lækker!!! Med hans brune hår du store brune øjne og han muskuløse krop! 

Damn lige til at spise!

Hmm, ja du tænker sikkert; Hvad mener du, hvorfor hader du ham?

Det her er mit svar; Jeg VAR vild med Nicky her for nogle måneder siden og han gengældte følelserne, vi var SÅ tæt på at blive kærester, men han vendte snuden den anden vej og gik efter en tøs ved navn, Lullo. Selvfølgelig den pige han vidste han aldrig ville få fingre i. Hun afviste ham flere gange men han gav ikke op. En dag, skulle jeg aflevere noget til hende og tog dem i at have sex. Siden den dag har jeg hadet ham.. 

Jeg har dog valgt af gå med denne følelse for mig selv da det er en ret latterlig grund, men det er altså sådan mit forhold er til ham.. Igen den eneste der kender til den er Anna.

 

***

"Heeeeej mor!" Råbte jeg igennem hele huset, "hej skat, jeg er ovenpå," svarede hun. Jeg smed tasken, tog skoene af og hang jakken og så gik jeg ellers ovenpå hvor min mor rigtig nok sad med hovedet nede i min ene kuffert. Et grin undslap mine læber, hvilket fik min mor til at kigge op på mig.

"Rolig mor, jeg kan godt selv," hun nikkede og tørrede en tåre væk, "jeg ved det godt, Sophie. Du bliver bare så hurtigt stor og du skal være væk så lang tid og...." Jeg stoppede min mor inden det blev til en roman og svarede; "Vi ser jo hinanden ikke mor?" Hun nikkede og vi gik så igang med at pakke videre sammen. Jeg ved godt jeg sagde jeg godt kunne selv,  men jeg ville sku savne den måde hun gør det på, så hvorfor ikke gøre det en sidste gang?

Det minder mig om, fik jeg nævnt at jeg resjer imorgen tidlig? 

Ikke? Når, nu ved du det. Og jeg glæææææder mig!

Min mor havde besluttet sig for at være den 'gode' mor til aften, så hun havde bestilt pizza fra det gode pizzaria, "har du styr på det hele?" Spurgte min mor, for 123 gang mens hun gnaskede på sit sidste stykke pizza. Jeg nikkede og sendte hende et smil. "godt," mumlede hun og så på tv'et igen.

Skal jeg være helt ærlig, glæder jeg mig som en gal, jeg tror seriøst aldrig jeg har glædet mig så meget. Og kunne det ikke også være ret fedt, hvis nu jeg stødte ind i disse One Direction drenge? Ikke at jeg kan lide dem, men jeg må indrømme at de er ret lækre på hver deres måde. Men hvor stor vil den chance være? Men man har lov af håbe ikke?

"Sophie?"

"Sophie?!"

"SOPHIE!!!?" 

Jeg vågnede op fra mine tanker da min mor ruskede i mig, "ja?" Mumlede jeg, "klokken er blevet ret meget, gå op i seng søde, du skal tidligt op." Mumlede hun, jeg nikkede rejste mig op, kyssede hendes kind og gik så op og lagde mig på sengen, sådan uden lige.

Jeg orkede ærlig talt ikke at tage mit tøj af. Lidt doven har man lov af være!

 

***

"Gate 8, må gerne boarde nu..." Blev der sagt, jeg sukkede tilfredst og kiggede over på min mor der havde tåre i øjnene.

"Pas på dig selv."

"Det skal jeg nok mor," svarede jeg og krammede hende en sidste gang. "Jeg elsker dig," mumlede hun mod mit hår, jeg sendte hende et 'i lige måde' smil, som hun hurtigt gengældte og så skyndte jeg mig ellers over og vise mit pas, så jeg ikke kom forsent i flyet. For det ville bare være pinligt. 

Men så 'heldig' som jeg nu så end er, kom jeg ikke forsent. Men derimod sad jeg ved siden af en dreng på omkring 5 år som enten snorkede når han sov i måske 5 minutter af gangen, hyllede når han fik propper i ørene, og smaskede når han fik noget i kæften..

Fed flyvetur - NOT!

Da vi endelig landede og jeg kunne komme væk fra det her helved, spændte den lige dreng ben for mig så jeg snublede. Endnu engang var jeg nødt til at tælle til 10, så jeg ikke ville sprænge i luften, men det hjalp ikke rigtig.

"Prøv at hør her, din unge har snorket i de 5 minutter han nu så end har sovet, han har fucking smasket når han har fået noget og æde, han har hyllet hver gang han har fået propper i ørene, og nu... nu..." jeg stoppede mig selv, og kiggede på hans mor som stod og så helt forbavset ud, ja kvinde det har du fandme godt af, og hvis det kan hjælpe kommer det lige fra hjertet.. Jeg vendte mig rundt og forlod flyet med folks chokeret blikke på mig. Men lige nu var jeg ærlig talt ligeglad, det lignede mig ellers ikke at være sådan, men denne gang sprang jeg bare i luften... 

 

***

Jeg havde en kuffert i hver hånd og min håndbage over skulderen. Da jeg så et skilt hvor der stod; 'Sophie Hansen' på, jeg smilede for mig selv og fik med lidt besvær trukket mine kufferter derhen, hvor en dame og en mand stod og smilede endnu større end jeg gjorde da jeg fandt ud af jeg skulle herhen. "Hej, du må være Sophie.." jeg nikkede, "jeg hedder Anne og det her er min mand Robin," jeg nikkede og rakte min hånd frem for at sige pænt goddag. De tog begge imod den og hilste pænt tilbage. "Skal vi gå ud til bilen?" Spurgte Robin, jeg nikkede og smilede igen for mig selv. - det egentligt en ret sjov accent de har? -

Vi havde hvert fald kørt i 30 minutter i stilhed, da Anne brød den, "så hvad laver du i din fritid?" Jeg kiggede lidt på hende og overvejede hvad jeg skulle svare, men det endte med; "jeg spiller håndbold og er sammen med min bedste veninde Anna, hver dag.." hun nikkede og Robin stoppede bilen. Min første tanke var at vi var der, men den var ikke rigtig vi skulle hente en pige i starten af 20'erne ville jeg skyde på, men hvem ved? Jeg lagde den tanke tilbage og kiggede ud af vinduet da døren gik op i den anden side. "Hej," sagde hun koldt da hun havde lukket bil døren. "Hej Gemma, det her er Sophie hun skal være hos os det næste år.." Gemma nikkede som i et 'hej' og jeg sendte et smil. 

Robin stoppede bilen og igen tænkte jeg er vi der? "Ja, vi er.." mumlede Gemma. 

Vent! Tænkte jeg lige højt?! 

_______________________________________________________________________

Undskyld det slutter på denne her måde, men lidt spænding skal der jo være.. Hæhæ...

Jeg ved godt kapitlet er kort og måske kedeligt, men jeg syntes det var vigtig at i vidste hvordan hun mødte dem og møde Gemma, og sådan.. 

Håber i kan bære over med mig! :-))

Ville blive utrolig glad hvis i vil like og sætte den på fav. listen. Jeg vil også være taknemlig hvis i gad kommentere noget jeg kan gøre bedre? Eller om i overhoved kan lide den?

Knus; Jose!!<3  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...