Jeg kan flyve

Jeg sad på kanten til enden...
Skulle jeg hoppe eller lade vær?

0Likes
0Kommentarer
371Visninger

1. Jeg kan flyve

 Jeg sad foran udvejen. Vejen til at slippe ud af den verden jeg lever i nu. Jeg kan snart ikke leve i den mere, folk kommer, og går. I mine tanker ville jeg vælge at elske alle, men når folk bliver ved med at gå fra mig, kan jeg ikke. Min mor var, det første menneske jeg så, og jeg elsker hende. Højere end jeg elsker noget andet. Men alligevel vil jeg slippe væk fra det her. Hvorfor? Jeg kan bare ikke klare det mere! Mine fornemmelser siger mig, at min far kommer snart... Men skal jeg gå tilbage, hjem til min mor, min hund og min bedstemor? Verden er omgivet af smerte, og jeg er en af delene til puslespillet. Jeg er smerte, min verden er ond. Min far begyndte, at drikke da jeg kom til verden. Og han har sagt mig mange gange før, at det var fordi at jeg blev en ny sommerfugl i flokken, at han begyndte. Han ville ikke se på mig, eller min søster. Nu har jeg store ar, både fysisk og psykisk. Et ar der skærer hen over mit ene lår, og et ar der skærer ind i mit hjerte. Men hvilket et er størst? Hvis jeg skulle vælge, var jeg ikke blevet til. Mange år har jeg undret mig over at jeg kom, lige præcis mig! Da jeg var lille har jeg modtaget meget smerte, mere end nogen kan forstille sig. Da min far... Smed min søster i havet. Hun var 5 år, og havde ikke lært at svømme endnu. Men morgenen efter opførte alle sig som normalt. Selv min mor kommenterede det ikke. På begravelsesdagen smed hun min far ud... Ud af huset, ud af min verden. Men nu, nu sidder jeg her. Han kommer snart.

Jeg kan flyve.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...