Perfektionismens forbandelse

Jørgen havde altid været en rar og pligtopfyldende statsminister i det lille hyggelige land han nu engang altid havde boet i. En dag da Jørgen er på en lille rundtur i en mindre by, møder han en gammel forplumret dame, som byder ham på en kop kaffe, og så begynder der at ske mærkelige ting og saager. Læs den selv! :D

3Likes
5Kommentarer
647Visninger
AA

2. Damen

En dag, da Jørgen var på en mindre rundtur i et lille lokalsamfund, mødte han en gammel og forplumret dame. Damen inviterede ham indenfor i sit hus, og bød ham på en kop kaffe. Jørgen fandt den ældre dame en smule skræmmende, men lod som ingenting for at være høflig, og sagde selvfølgelig også ja tak til en kop kaffe. Udover at have inviteret ham på kaffe sagde damen intet, hun kiggede blot stift på ham med sine kulsorte øjne. Tiden gik og gik, og Jørgen begyndte så småt at rømme på sig, og spurgte af ren høflighed til damens fritid.

Damen svarede ikke.

Efter 10 lange minutters stilhed ville Jørgen til at rejse sig og sige tak for i dag, men damen sagde pludselig og med forbløffende kraftig stemme ”Jørgen, sæt dig ned igen”. Jørgen turde ikke andet end at sætte sig ned igen, samt kigge undrende og mistroisk på damen. ”Jaaaaaah Jørgen, jeg kender jo dit problem” sagde damen smørret.

”Jeg har længe holdt øje med dig, Jørgen… Jørgen du har et problem.. Ik’ os Jørgen?” nærmest hviskede damen.

Jørgen kiggede blot undrende på damen, og fattede hat af hvad hun mente.

”Jeg har et tilbud til dig Jørgen, et tilbud du ikke kan sige nej til”.

Jørgen kiggede stadig undrende på damen, og prøvede så godt han nu kunne på at undgå at få øjenkontakt med hende. Men damens blik var som bundet til Jørgens, og pludselig med lav og venlig stemme sagde hun ”Jørgen, selvom du er en god mand, og gerne vil gøre det godt, så ved vi jo begge to godt, at du ikke er perfekt. Den chance vil jeg give dig Jørgen, jeg vil gøre dig perfekt, Jørgen”.

Jørgen forstod nu straks hvad damen snakkede om, og sagde uden at tænke yderligere over det ”Ja tak, det vil jeg da så sandelig gerne!” og spurgte først bagefter, om han så skulle gøre noget til gengæld.

”Nååh, jamen Jørgen, du har allerede gjort så rigeligt” grinede den gamle dame lumsk, og i et hurtigt skarpt blink var den ældre frue forsvundet. Jørgen tænkte ”sikke noget fusk, jeg hader de skøre gamle damer” og gik derefter ud på gaden igen, for at samle tankerne.

Men Jørgen var ikke blevet snydt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...